Bim, bim, bim, bim.

Signalklokken slår omtrent 25 gange, da et letbanetog krydser Lystrupvej på den anden side af hækken til Helle Krogs hjem i Lystrup.

- Det kommer fra den højttaler, der sidder på stangen, siger Helle Krog, mens hun står i haven og peger på den aflange kasse, der stikker op over laurbærhækken.

Den udsender flere tusinde bimlende klokkeslag på et hverdagsdøgn grundet de mange passager på Lystrupvej, der er et knudepunkt for begge letbanelinjer.

Støjen er så stor en belastning, at hun og manden ikke har lyst til at være i deres egen have. Lyden når også ind i soveværelset, hvor de ikke kan sove med vinduet åbent. Henvendelser til letbanen har ikke løst problemet.

- De skriver, at "vi holder reglerne og holder os til retningslinjerne". Jeg synes bare ikke, det kan være rimeligt, at man skal leve med en klokke, der bimler tusinder af gange i døgnet, vel? Det er jo også om aftenen og i nattetimerne. Døgnet rundt. Du er i konstant støj, siger hun.

Helle Krog er ikke ligefrem lydfølsom og lever med lyden fra skinnerne og vejen, hvor biler med trailere bumper, når de kører over skinnerne.

Hendes farfar byggede huset på Oldager 1, og det gik videre til hendes forældre, inden hun og manden overtog det for 25 års tid siden. De krydsende tog har altid været en del af hverdagen.

- Grenaabanen kom hver halve time, så det var ingenting. Den gamle malmklokke slog 15 gange. Det var ikke noget, man tænkte over, siger Helle Krog.

Da letbanen kom, blev klokken flyttet længere op på siden af huset, og der blev lavet et indhak i hækken til den. Folkene fra letbanen sagde, at alt ville blive godt, fordi letbanen kørte på strøm og ville larme mindre.

- Vi vidste bare ikke, at den ville køre så meget, som den gør, siger Helle Krog.

Hun så gerne togenes høje fart sat ned, men det er den konstante bim-bim-bim fra signalanlægget, der ikke er til at leve med.

- Den sætter sig simpelthen på hjernen, siger Helle Krog om lyden.

- Når de går i fuld drift fra på mandag, så fordobler de afgangene til Grenå, og så kommer det til at bimle nonstop. Man kan synes, at "arhh, det er ikke så slemt", men når den bimler flere tusinde gange i døgnet, så er det pludseligt slemt, uddyber hun.

Sammen med andre naboer og en advokat lykkedes det hende at få den gamle malmklokke skiftet ud med en e-klokke. Det var en forbedring, men det har ikke været nok, og afgangene er blevet flere og flere.

Helle Krog har skrevet til letbanen om problemet mange gange og så sent som i juli.

Hvad er det gennemgående svar?

- Det er, at de følger retningslinjerne og lovkravene, og at hvis vi har yderligere spørgsmål, så kan vi kontakte Trafikstyrelsen, svarer Helle Krog.

Hvad vil du gerne, at der bliver gjort?

- Jeg vil bare gerne, at klokken enten får en anden lyd - en blødere lyd - eller at den bliver rykket ud, så den kommer længere væk fra huset, svarer Helle Krog og nævner også støjafskærmning som et ønske.

Hun vil gerne blive boende og synes ikke, det kan være rigtigt, at hun og manden skal flytte eller sælge huset på grund af signalklokken.

Hvor lang tid kan I blive ved med det her – nu har I levet med den siden 2019?

- Jeg tror aldrig, jeg giver op med at kæmpe, siger Helle Krog.

Hos Aarhus Letbane svarer administrerende direktør Michael Borre, at signalklokken er et lovkrav ved overkørsler, hvor der er biltrafik.

Man kan ikke bare lave om på den type overkørsel, man har ved Lystrupvej, for så vil togene skulle køre langsommere, og køreplanen vil ikke kunne hænge sammen, forklarer han.

Kan du forstå, beboeren på Oldager 1 er generet af klokken?

- Jeg kan ikke udtale mig om den konkrete sag, for der er en kørende sag i forhold til en aktindsigt, men jeg kan grundlæggende godt forstå, at man synes, man oplever, at lyd fra overskæringer og ting og sager kan have støjende effekt. I de her tilfælde handler det om, at vi skal overholde loven, og den tilsiger, at vi skal sætte en klokke op, og at den skal have et vist lydniveau, svarer han.

Vi foreholder direktøren ønsket om en justering i form af en blødere lyd eller lavere lyd.

Vil I prøve at se, om der kan gøres noget?

- Nej, det er ikke, fordi vi ikke vil. Men det giver ikke nogen mening. Der er klare regler for, at man skal lave et lydsignal per sekund inden for et felt af 700 og 900 hertz. På seks meter afstand foran klokken skal den have et lydniveau på 70 dB, og vi har justeret i 2020 efter flere ønsker om at komme af med malmklokkerne, svarer han.

Han tror ikke på, det vil gøre nogen forskel i lydniveauet at flytte højttaleren "tre-fire-fem meter" og ser ikke mulighed for at rykke den længere ud på fortovet.

- Det er ikke et projekt, vi har tænkt os at kaste os over, siger han.

Synes du, det er rimeligt, at hun skal bo der og høre på den klokke flere tusinde gange i døgnet - så meget at hun ikke kan bruge sin have?

- Det har jeg ikke nogen kommentar til. Det er et vilkår, når man bor tæt på jernbanen. Det er det alle steder, hvor man har overkørsler, svarer Michael Borre.

Direktøren afviser ikke at tage ud og opleve støjen hos Helle Krog, hvis der kommer en invitation.

- Jeg har ikke noget imod at tage derud, men det giver ikke mening, om jeg tænker det ene eller andet, siger han og henviser til kravene til lydniveauet.

Helle Krog vil snakke med sin mand om at invitere letbanedirektøren, så han også kan se, at selv en lille ændring af højttalerens placering kan hjælpe.

- Hvorfor ikke prøve at flytte højttaleren lidt, hvis det kunne gøre en forskel. Det er jeg sikker på, det kan, siger Helle Krog.

Omkring 15 leverandører rykker ind foran og inde i Nyma, når den økologiske dagligvarebutik holder torvedage 14. og 15. august.

Her kan gæster smage på produkter, møde producenterne og købe udvalgte varer.

- Det er en god måde, hvor kunderne kan møde vores leverandører, og se, hvad de kan, siger købmand Jesper Provstgaard.

Men det er også en måde at vise, at Nyma netop er en butik for langt flere, end nogle måske lige tror. Ifølge købmanden oplever han stadig, at nogle ser Nyma som en butik for en snæver målgruppe.

– Vi bliver lidt skudt i skoene, at Nyma ikke er et sted for alle. Det vil vi gerne lave om på. Nyma er et sted for alle, siger han.

Han peger på, at butikken de seneste måneder har udvidet sortimentet markant med omkring 500 nye varelinjer og arbejder på at gøre det lettere at handle almindelige hverdagsvarer økologisk.

Leverandørerne kommer fra både lokalområdet og resten af landet, og flere deltager begge dage. Blandt dem er både producenter af drikkevarer, vin, økologiske fødevarer og specialiteter.

Nogle tilbyder smagsprøver, mens andre sælger varer eller tager imod bestillinger. Det gælder blandt andet vinproducenterne, hvor gæsterne kan bestille flasker med hjem efter smagningen.

Nogle tilbyder smagsprøver, mens andre sælger varer eller tager imod bestillinger. Det gælder blandt andet vinproducenter, hvor besøgende kan bestille flasker med hjem efter smagningen.

Der er også smagsprøver fra andre leverandører, som ikke kan deltage fysisk, og Nyma disker også op med smagsprøver på eksempelvis deres egen pesto.

Jesper Provstgaard fortæller, at leverandørerne hurtigt sagde ja til idéen.

– De synes, det er fedt. De vil gerne støtte op om det, siger han.

Torvedagene finder sted fredag fra klokken 15.30 til 17.30 og lørdag fra klokken 12 til 15.30.

Hvis torvedagene bliver en succes, er ambitionen at gøre dem til en fast tradition.

Torvedagene bliver det hidtil største arrangement, siden Jesper Provstgaard overtog som købmand i Nyma i påsken.

Siden da har han arbejdet på at styrke butikkens rolle som dagligvarebutik med flere økologiske hverdagsvarer og et bredere sortiment, samtidig med at Nyma fortsat skal være et samlingssted med arrangementer og fællesskab.

Maria Urvang og Bo Gustafsson har skabt Møgelgården, et kunstnerisk fællesskab i Lystrup, hvor 12 kunstnere allerede holder til, og hvor ambitionen er at skabe et kreativt samlingspunkt med plads til mange flere.

Nu inviterer de alle, der har lyst, indenfor, når der i weekenden fra 14. til 16. august er kunstmarked på gården.

- Gården kommer til at summe af liv med aktiviteter alle steder, siger Bo Gustafsson, der er kunstner og ejer af Møgelgården.

Besøgende kan blandt andet møde de kunstnere, der holder til på Møgelgården, og se deres kunst. Er der noget, der frister, kan værker købes med hjem.

Man kan også deltage i aktiviteter som æble-croquis, hvor deltagerne tegner det samme æble, mens det langsomt forandrer sig, efterhånden som der bliver taget en bid af det.

Derudover er der blandt andet også kreative workshops for børn.

Det bliver også muligt for de besøgende selv at sætte deres præg på kunstmarkedet. Møgelgården opstiller et stort fælles væveri, hvor alle kan bidrage med en lille del.

- Vi sætter et stort væveri op, hvor alle kan komme og sætte deres præg, siger Maria Urvang, der er arkitekt, collagekunstner og fællesskabskoordinator på Møgelgården.

Når weekenden er slut, bliver det færdige væveri udstillet på Møgelgården.

Det hele begynder med en fernisering fredag klokken 16. Det fulde program opdateres løbende på Møgelgårdens facebookside.

Collagekunstner og arkitekt Maria Urvang var på udkig efter et atelier, og derfor greb hun telefonen og ringede til Bo Gustafsson, som hun kendte perifert fra et projekt, de arbejdede på sammen ti år tidligere.

Han inviterede på en kop kaffe i haven på Møgelgården, og mens de sad og drak kaffe, begyndte en ny idé at tage form.

- Jeg kunne med det samme se potentialet i stedet. De mange store, åbne rum. Den dejlige have. Et sted, der ville være perfekt til udstillinger, siger Maria Urvang.

I mange år har der været forskellige virksomheder på gården, men på daværende tidspunkt stod stedet tomt, og hurtigt kom de to til at tale om, at Maria Urvang måske ikke skulle være den eneste kunstner på stedet.

- Jeg har selv lavet kunst i mange år, men det var kommet lidt i baggrunden. Mødet med Maria fik mig til at genfinde lysten, siger Bo Gustafsson og fortsætter:

- Hurtigt opstod tanken: Hvorfor nøjes med ét atelier, når der var plads til et helt kunstnerfællesskab?

Den idé blev begyndelsen på Møgelgården – et kunstnerfællesskab, der i dag tæller 12 kunstnere og har plads til mange flere.

I dag holder 12 kunstnere til på Møgelgården. Kunstnerfællesskabet er indrettet i mindre atelierfællesskaber, hvor op til 12 kunstnere deler et område med eget tekøkken.

Et stort, åbent lokale danner rammen om fælles udstillinger, ferniseringer og andre arrangementer.

Men de fysiske rammer er kun den ene del af projektet.

For både Maria Urvang og Bo Gustafsson er det mindst lige så vigtigt, at Møgelgården bliver et sted, hvor kunstnerne inspirerer hinanden på tværs af både erfaring og kunstformer.

- Jeg har selv savnet et sted, hvor man ikke sidder alene med sin kunst. Her kan man vende idéer, drikke en kop kaffe og hente inspiration hos hinanden, siger Maria Urvang.

Ikke alle, der har fundet vej til Møgelgården, kalder sig fuldtidskunstnere. Nogle har et almindeligt arbejde ved siden af, mens andre lever af deres kreative virke. Det er netop en del af tanken, fortæller Bo Gustafsson.

- Mange sidder derhjemme ved spisebordet eller i et lille hjørne og arbejder. Her får de et sted, de kan tage hen, fordybe sig og møde andre kreative. For nogle er det også en måde at finde ud af, om kunsten skal fylde mere i deres liv, siger han.

Både han og Maria Urvang håber, at netop blandingen af mennesker bliver en styrke.

- Vi vil gerne samle mange forskellige kreative mennesker. Jo mere forskellighed der er, desto mere kan vi inspirere hinanden, siger Bo Gustafsson.

Ambitionen er, at Møgelgården med tiden bliver et naturligt samlingspunkt for kreative fra hele den nordlige del af Aarhus og oplandet.

Men det skal ikke kun være et sted for kunstnerne selv. Maria Urvang og Bo Gustafsson håber også, at flere lokale får lyst til at lægge vejen forbi, når der bliver inviteret til udstillinger, workshops og andre kreative arrangementer.

- Vi vil gerne skabe et sted, hvor der er liv, og hvor folk har lyst til at komme forbi. Det skal være et sted, hvor kunsten bliver en del af lokalområdet, siger Maria Urvang.

Allerede i august får lokale mulighed for at opleve fællesskabet, når Møgelgården inviterer til tre sensommerdage med kunst, kreativitet og aktiviteter for hele familien.

Her kan gæster opleve en fælles gruppeudstilling med værker fra kunstnerfællesskabets medlemmer, møde kunstnerne i deres atelierer og opleve kunstnerne arbejde på nye værker rundt omkring på gården.

Der bliver desuden mulighed for selv at være kreativ med blandt andet drop-in-vævning, croquis og kreative workshops for børn.

- Vi håber, at folk får lyst til at kigge forbi, opleve stedet og mærke den stemning, vi gerne vil skabe, siger Maria Urvang.

Kunstmarkedet finder sted fredag 14., lørdag 15. og søndag 16. august.

Det fulde program bliver løbende offentliggjort på Møgelgårdens Facebook-side.