Alle skal lære at svømme.

Det dogme har ifølge Camilla Jørgensen fulgt svømmeverdenen- og foreningerne i mange år. Hun er direktør i Lystrup Svømning - en forening som, foruden det nye svømme- og aktivitetscenter Momentet, kan bryste sig af at være Aarhus Kommunes største idrætsforening og Danmarks næststørste svømmeforening.

Nye tal fra Idrætssamvirket Aarhus viser, at Lystrup Svømning har 5.304 medlemmer, og at foreningen med længder er den største idrætsafdeling i kommunen. På andenpladsen ligger Lyseng Svømning med 1.793 medlemmer.

Og det er da heller ikke et medlemstal, der er opstået over natten. Da Camilla Jørgensen i 2002 blev formand for bestyrelsen i Lystrup Svømning, havde foreningen omkring 1.200 medlemmer, og med årene er det tal steget støt.

- En af grundene til, at vi bliver ved med at være store, er, at vores tilbud er meget alsidige og anderledes. Det er meget atypisk, at vi ikke har en eneste konkurrencesvømmer, men det er et bevidst valg. Der ligger stærke klubber omkring Lystrup, som har konkurrencesvømning, men vores tilbud findes ikke andre steder, siger Camilla Jørgensen.

De mange forskellige tilbud betyder også, at folk i nogle tilfælde kommer helt fra Hørning, Skanderborg, Rønde og Ugelbølle for at svømme i Lystrup.

Lystrup Svømning er en selvstændig afdeling under Lystrup Idrætsforening. I sommeren 2022 kunne foreningen slå dørene op til det spritnye svømme- og aktivitetscenter Momentet, som er bygget i forlængelse af svømmehallen på Lystrup Skole. Inden da var klubben ved at nå den maksimale medlemskapacitet, men i dag ser det anderledes ud.

- Vi har 220 hold om ugen, og vi kan godt rumme flere medlemmer. Der er stadig plads på mange af holdene, siger Camilla Jørgensen.

Og det er ikke kun i Lystrup, at den lokale svømmeklub har oplevet fremgang efter coronapandemien. Faktisk er det en af de sportsgrene, som er gået mest frem i antal medlemmer i hele Danmark.

Fra 2021 til 2022 fik Lystrup Svømning 459 nye medlemmer fordelt på foreningens forskellige hold. Det var dermed den forening i Aarhus, der oplevede størst fremgang.

Og der er også meget at vælge imellem. Foruden de klassiske svømmehold er der blandt andet aquayoga- og pilates, vandpolo, babysvømning, seniormotion og svømning for personer med særlige behov eller funktionsnedsættelser.

- Fundamentet har hele tiden været, at Momentet skulle være for borgerne. Derfor var det oplagt at få et varmtvandsbassin, så seniorer, småbørn og andre, som har svært ved at trives i et almindeligt bassin, også kan komme i svømmehallen, siger Camilla Jørgensen.

Da Lystrup Svømning er en forening, er der regler for, hvor ofte svømmehallen må have åbent for offentligheden. Langt størstedelen af tiden er der foreningsaktiviteter i bassinet, men størrelsen på foreningen betyder også, at den ikke udelukkende er drevet af frivillige.

- Momentet er et foreningshus, men det er oftest sådan – når klubberne bliver store nok – at man er nødt til at have nogle ansatte, fordi det bliver for tungt at drive frivilligt. Men frivilligheden ligger stadig i vores DNA, og man kan ikke være ansat uden at have en skriftlig kontrakt om, at man også er frivillig. Så alle, der får løn, laver noget ulønnet ved siden af, siger Camilla Jørgensen.

Der er mellem 80 og 100 timeansatte og en håndfuld administrative medarbejdere i Lystrup Svømning.

Og selvom langt de fleste har uddelt roser til byens nye svømmecenter, har der også været startvanskeligheder. Særligt omkring skabene i de nye omklædningsrum.

- Nogle gange vil de ikke åbne, og så kan folk ikke komme ind til deres ting. Vi bruger meget tid på at få det løst. Der har også været problemer med ventilationen og temperaturen i bruserne, siger hun og forklarer, at foreningen ikke blot kan ringe efter en håndværker, da det i nogle tilfælde hører under byggegarantien.

- Det kan være svært at forklare folk, for de vil selvfølgelig gerne have det løst nu. Vi forsøger virkelig at gøre noget ved det, men hvis vi begynder at give folk 10 svømmeture gratis eller lignende, så deler vi reelt ud af foreningens penge, og så bliver det i sidste ende dyrere for folk at komme her.

Kender du tegneserien Dexters Laboratorium? Den handler om en rødhåret dreng med briller og hvid kittel, som har et hemmeligt laboratorie på sit værelse. Ved hjælp af avanceret teknologi og sin gode begavelse forsøger Dexter – mere eller mindre vellykket – at løse alverdens problemer.

Jeg har aldrig været inde i et rigtigt kemilaboratorie før, så da jeg besøgte virksomheden LGC Biosearch Technologies i Lystrup, var det som en slags virkeliggørelse af Dexters Laboratorium.

Kemivirksomheden holder til i Fødevarestyrelsens gamle lokaler på Sønderskovvej – den store, gule bygning som ligger ned til motorvejsrundkørslen. Her flyttede den ind i 2021, efter i mange år at have ligget i Risskov.

- Ved flytningen gik vi fra 1.500 til 4.500 kvadratmeter, og der er ansat 40 nye medarbejdere over de sidste to år, så vi i dag har 60 ansatte i alt, siger Henrik Daugård, direktør for virksomheden i Lystrup.

LGC Biosearch Technologies er en international virksomhed med afdelinger i blandt andet USA, England og Tyskland, og der er omkring 3.000 ansatte i alt.

LGC i Lystrup producerer kunstige DNA-strenge til forskellige sygdomstests, herunder blandt andet PCR-tests for covid-19. Og det kræver foruden de rigtige maskiner et særligt hold af laboranter og kemikere.

Hold fast, for nu bliver det en lille smule teknisk.

I de PCR-coronatests, som de fleste danskere har stiftet bekendtskab med, sidder der en kemisk fremstillet DNA-streng, i fagsprog kaldet en 'primer'. Den sidder i den lille plade, som sekretet fra næsen dryppes ned i, og er en såkaldt komplementær-struktur til covid-19 DNA’et. Og det er den kemiske DNA-streng, LGC producerer.

- Hvis den kemiske DNA-streng passer sammen med DNA’et fra prøven, vil det give udslag, og testen er positiv. Den teknik bruger man i mange sygdomstests, og vi producerer blandt andet DNA til test for influenza, streptokokker, HIV og blodforgiftning, siger Henrik Daugård.

LGC’s slutprodukt er altså ikke den endelige test, men det DNA som skal ind i testkittet. Og produktet er så småt, at det ikke engang kan ses gennem et mikroskop.

- Vores produkt ender ikke hos slutbrugeren. Vi leverer til vores kunder, som så laver selve testsættet, siger Henrik Daugård.

For at lave de kemiske DNA-strenge til de forskellige sygdomme, sætter man baser sammen i en bestemt rækkefølge. Det foregår på LGC’s mange maskiner i virksomhedens store laboratorie, og det er et nicheområde set med danske øjne.

- Der er få andre danske virksomheder, der laver det, vi gør. Blandt andet er der nogle, der laver små testkits, og så er der globale konkurrenter. Så det er ikke en niche på globalt plan, men det er en niche her i Danmark, siger Henrik Daugård.

Blandt andet derfor havde virksomheden særligt travlt under coronapandemien, da efterspørgslen på PCR-tests var enormt høj.

Ifølge Henrik Daugård sælger LGC deres produkter til forskellige virksomheder, som laver sygdomstests. Derudover sælger de også til universiteter og sygehuse, og her bliver DNA-strengene i mange tilfælde benyttet til forskning.

Også da Fødevarestyrelsen havde hjemme i de gule bygninger, bestod ejendommen af en lang række laboratorier. Herfra lavede styrelsens 27 ansatte analyser af blandt andet æg, kød, fisk og foder. I dag er laboratoriet flyttet til Ringsted, mens Fødevarestyrelsens lokale fødevarekontrol, fødevarerejseholdet og kødkontrolsekretariatet holder til hos Styrelsen for Patientklager på Olof Palmes Allé.

Størstedelen af medarbejderne hos LGC i Lystrup kommer fra Østjylland, og to tredjedele af virksomhedens økonomi kommer fra sundhedssektoren. Men ifølge Henrik Daugård har de også kunder i fødevaresektoren.

De fleste af lokalerne i den store, gule erhvervsbygning er indrettet som laboratorier, men det er ikke alle rum, der er taget i brug. Altså er der plads til, at virksomheden kan ekspandere.

Ejendomsselskabet Smiley, som ejer bygningen, har i den forbindelse fremlagt et forslag om at udvide bygningen og opføre nye boliger på nabogrunden. Det kan du læse mere om her.

Men LGC kommer altså ikke til at mangle plads de kommende år, lyder det fra Henrik Daugård:

- Vi udnytter ikke den fulde plads i dag, så de første par år ligger det ikke i kortene, at vi har behov for mere plads. Jeg er bekendt med ejernes idéer og planer, og det er også fint. Vi generer heller ikke naboerne eller fremtidige naboer med vores produktion, så det er nok lidt lettere at være nabo til os end til en stor fabrik, der larmer.

ㅤㅤㅤㅤㅤ