Mens mange unge passer tankstationen, sælger brød i bageren eller fylder mælk op i Netto, så har Lukas Holmegaard Smedemark Diedrichsen skabt sit eget fritidsjob.

Han dyrker nemlig karate på eliteplan, og det betyder meget træning og mange rejser til karatestævner i både Danmark og udlandet.

- Jeg har svært ved at binde mig til en fast vagtplan, og derfor passer det mig godt at være min egen chef, så jeg selv kan bestemme, hvornår jeg kan arbejde, siger han.

I foråret startede han derfor Smedemark Bilpleje, hvor han kører ud til kunder og gør deres biler rent indvendigt. Virksomheden krævede ikke en stor investering fra begyndelsen.

- Fordi jeg kun gør bilerne rent indvendigt, så kræver det ikke de samme tilladelser som udvendig rengøring. Så med en støvsuger og nogle rengøringsmidler kommer jeg langt, siger Lukas Holmegaard Smedemark Diedrichsen.

Via et bookingsystem bestemmer han selv, hvilke dage kunderne kan bestille en tid. Skal han til træning eller stævne, lukker han ganske enkelt for bookingerne.

- Jeg kan åbne for de tidspunkter, hvor jeg har plads i kalenderen. Så synes jeg faktisk, at det fungerer godt at få det hele til at passe sammen, siger han.

Karate har været en del af Lukas Holmegaard Smedemark Diedrichsens liv, siden han var syv år gammel. I begyndelsen som en fritidsaktivitet et par gange om ugen, men som 14-årig begyndte Lukas til kamptræning og kom med til sine første stævner.

- Jeg synes bare, det var megafedt, og så begyndte jeg at træne mere, fortæller han.

Lukas tog til flere stævner og begyndte at vinde, og det gav ham blod på tanden. På hans værelse står der adskillige pokaler, og den ene væg er også dekoreret med medaljer.

- Det er fedt at vinde, for det betyder, at det, jeg har trænet op til, er lykkedes. Det gør mig stolt, siger han.

At resultatet afhænger af hans egen indsats, er noget af det, Lukas godt kan lide ved karate.

- Der er ikke noget hold, der gør det for en. Det er dig selv, der skal gøre det hele. Det, synes jeg, er fedt, siger han og fortsætter:

- Man kan virkelig udvikle sin krop og se, hvad man kan blive til.

I dag træner han karate tre gange om ugen, og de øvrige dage supplerer han med MMA- og styrketræning samt kickboxing.

- Det meste af mit liv er centreret omkring sport, siger han.

Til daglig går Lukas Holmegaard Smedemark Diedrichsen på HHX i Risskov, hvor han går i en særlig ESAA-klasse, der giver plads til elever, der gerne vil tage en studentereksamen, samtidig med at de dyrker sport på eliteplan.

- Vi er mange i klassen, der dyrker sport på højt niveau, så der er en god forståelse for, hvad sporten betyder, siger Lukas Holmegaard Smedemark Diedrichsen.

Det kræver ikke kun tid at dyrke karate på det niveau, Lukas gør. Det koster også mange penge.

- Der er ikke nogen penge i karate som sådan, blandt andet fordi, der ikke må være reklame på tøjet. Så det er en dyr sport, især på så højt niveau, siger Lukas Smedemark Diedrichsen.

Familien har derfor oprettet en særlig konto, hvor de hver måned lægger penge til side til at dække sporten for både Lukas og hans lillesøster på 14 år, der også dyrker karate.

- Talent gør det ikke alene. Specielt i de her nichesportsgrene kræver det nogle forældre, der både kan og vil bakke op. Det har vi heldigvis mulighed for, fortæller Lukas’ far, Bjarne Smedemark Diedrichsen.

Samlet bruger familien mellem 50.000 og 100.000 kroner om året på de to søskendes karate.

Selvom forældrene har valgt at prioritere sporten, vil Lukas også gerne selv bidrage til udgifterne.

- Jeg vil gerne kunne betale noget af det selv. Det er også en af grundene til, at jeg har brug for at tjene mine egne penge, siger han.

Hans far supplerer:

- Det kunne være fint, hvis Lukas bare kunne koncentrere sig om sporten, men han er nødt til også selv at bidrage lidt til tingene.

Lukas Holmegaard Smedemark Diedrichsens satsning på karate betyder også, at der er mange ting, han må sige nej til. For med træning, gymnasiet og stævner er der ikke meget fritid tilbage.

- Jeg kan godt lide at bruge en ledig søndag sammen med mine venner eller på at fiske, men jeg siger også tit nej til at tage til fest, siger han og fortsætter:

- Lige nu fokuserer jeg mest på min sport, for det er nu, jeg har mulighed for at få noget ud af det.

Blandt klassekammeraterne på gymnasiet i Risskov er der god forståelse for, at træning og stævner må prioriteres frem for alkohol og sene fester.

- Fordi vi er mange i klassen, der træner meget, så har vi et fællesskab omkring det og en forståelse for, at man godt kan tage til fest uden at drikke alkohol, siger han.

På længere sigt er målet at nå frem til de allerstørste internationale turneringer under WKF.

Senere i oktober skal Lukas deltage i WIKF Global Cup i Athen, der er et verdensstævne for udøvere inden for Wado-karate.

- Men min allerstørste drøm er nok, at karate igen kommer på programmet til OL, og at jeg får mulighed for at kæmpe der, siger han.

Efterårsferien står for døren, og hvis du mangler idéer til, hvad dagene skal bruges til, har LystrupLIV samlet en række oplevelser for både store og små.

Men hvorfor holder vi egentlig efterårsferie?

Den blev engang kaldt kartoffelferien, fordi børn på landet havde fri fra skole for at hjælpe med at tage kartofler op. I 1823 blev det tilladt at holde børn hjemme til at hjælpe med arbejdet, og i 1899 blev ferieugen lagt fast. I dag er der heldigvis mere tid til hygge end hårdt arbejde.

Nogle af aktiviteterne i guiden foregår lige her i Lystrup, mens andre kræver en lille tur i bil, bus eller letbane.

Nye nord for Aarhus har vundet Årets Bernhardt, som er Foreningen for Bykultur i Aarhus' årlige pris for gode eksempler på bymiljøer, bevaring og arkitektur, som understøtter fællesskaber og det gode liv i Aarhus og opland.

Temaet for Årets Bernhardt 2026 er 'Vandets Veje', og det er især måden, Nye håndterer vand på, der har imponeret foreningen.

- Der er mange kvaliteter i Nye både i arkitektur, fælleshuse, genbrug, rekreative områder og en flot købmandsforretning med lokale råvarer - og som en stor fællesnævner - et meget velfungerende fællesskab.

- Men det er først og fremmest den radikale måde at arbejde med vand, som udløser præmieringen, oplyser foreningen.

Nye er udviklet helt fra bunden af Tækker Group, og her har man formået at tænke vand ind helt fra de tidligste planlægningsfaser.

Byområdet er tegnet med udgangspunkt i et landskabskort, hvor de laveste områder er reserveret til vandveje og søer, mens boligerne er placeret på de højere og mere sikre arealer.

Det betyder blandt andet, at regnvand naturligt kan ledes væk, mens store bassiner forsinker vandet og dermed mindsker risikoen for oversvømmelser og overbelastning af vandløb og kloakker.

Men i Nye har man ikke kun ledt vandet væk.

Ved den største og lavest beliggende sø i bydelen har Tækker Group i samarbejde med Aarhus Vand opført et rensningsanlæg, som leverer renset regnvand til byens husstande.

I dag bruges vandet blandt andet til toiletskyl og vask.

Ifølge Aarhus Vand kunne løsningen spare omkring 40 procent af det grundvand, en husstand ellers ville bruge. Det oplyste selskabet, da anlægget blev præsenteret i 2020.

Foreningen for Bykultur fremhæver, at anlægget på sigt kan få endnu større betydning, hvis reglerne ændres.

- Men faktisk er vandet så rent, at det uden problemer kan drikkes. Potentielt kan rensningsanlægget forsyne byen med hele sit vandforbrug, hvis reglerne løsnes op. Der er også ambitioner om at håndtere spildevand, hvis reglerne for dette ændres, oplyser Foreningen for Bykultur, som roser hele Nyes fokus på at udnytte vand.

- Projektet er enestående og forbilledligt i både Danmark og uden for landets grænser. Der kommer jævnligt besøg fra nær og fjern for at se og blive inspireret af de visionære løsninger.

Prisen Årets Bernhardt består af en Aarhus-bænk med en messingtavle, som vinderen kan stille op ved det præmierede sted.

Prisen har navn efter den tidligere Aarhus-borgmester Bernhardt Jensen, som blandt andet blev kendt for at have kæmpet for at bevare dele af det historiske Aarhus mod nedrivning.

Han stiftede i 1967 Foreningen for Bykultur i Aarhus.

Det var egentlig ikke planen, at Jyllands Markisefabrik skulle sælges.

Men da Mette Svinth i foråret blev inviteret på kaffe af Steen Fischer fra Fischer Group, begyndte hun alligevel at overveje det.

Nu er det blevet til virkelighed.

Den 80 år gamle virksomhed i Lystrup er solgt til Fischer Holding, der ejer den sjællandske konkurrent Blendex. Fra 1. oktober er de to virksomheder fusioneret under Blendex-navnet.

- Det var faktisk ikke noget, jeg gik med tanker om. Men så begyndte det at spire lidt, at det kunne være meget interessant at blive en del af en større koncern, hvor man kunne udvikle sig, siger Mette Svinth.

Blendex har hidtil primært været til stede øst for Storebælt, men har haft et ønske om at rykke ind i Jylland og på Fyn. Med købet bliver afdelingen i Lystrup virksomhedens base i den vestlige del af landet.

Alle Jyllands Markisefabriks 16 medarbejdere fortsætter i deres nuværende stillinger.

For Mette Svinth var det afgørende, at en handel kunne sikre både arbejdspladserne og aktiviteterne i Lystrup.

Samtidig oplever hun, at det er blevet mere krævende at drive en mindre virksomhed i byggebranchen.

- Vi havde jo mange kasketter på alle sammen. Man er både direktør, marketing, webdesigner, planlægger for montage og HR-afdeling. Sådan er det, når man er en mindre virksomhed, siger hun.

Hos Blendex får virksomheden nu adgang til blandt andet større økonomi-, it- og marketingfunktioner.

Jyllands Markisefabrik blev grundlagt i 1946 af Mette Svinths morfar, smedemester Svend Just Hansen.

Mette Svinth er tredje generation i virksomheden og overtog ejerskabet i 2015. Hun havde dog ikke en oplagt arvtager, når hun selv en dag skulle stoppe.

Det var ikke et problem, hun regnede med at skulle løse foreløbig.

- Jeg havde nok tænkt, at det ikke var en plan, jeg behøvede at have fundet en løsning på de næste 10, måske 15 år, siger hun.

Derfor blev henvendelsen fra Fischer Group en mulighed for at sikre virksomheden længere ud i fremtiden.

Jyllands Markisefabrik-navnet forsvinder i fusionen, og det vækker selvsagt følelser i Mette Svinth.

- Det er da vemodigt. Og det tror jeg, vi alle sammen synes. Men det er jo bare en konsekvens. Et firma kan jo ikke have to navne, siger hun.

Mette Svinth fortsætter selv i virksomheden.

Den 51-årige tidligere ejer bliver landsdækkende servicechef i Blendex og skal samtidig være med til at lede afdelingen i Lystrup.

Dermed venter en ny hverdag efter næsten 30 år i familievirksomheden.

- Hvis man skulle fusionere med en anden virksomhed, og jeg skulle have en ny stilling, så skal det jo også være nu. Med den alder, jeg har, skal det jo ikke være om 10 år. Så tror jeg ikke, man har overskud til det, for der er rigtig meget nyt, siger hun.

Mette Svinth ønsker ikke at oplyse prisen på salget.

Det ligner en klassisk kælder under et boligbyggeri med tremmerum og en let hengemt duft.

Men inde bag en dør gemmer sig et lille klipperum på cirka 25 kvadratmeter. Rummet har tidligere fungeret som både opmagasineringsrum og gammelt taxaventekontor, indtil Christian Kragmann Karlsson og hans kæreste Karoline smøgede ærmerne op og byggede det om.

Det er i disse minimalistiske omgivelser, at Christian Kragmann Karlsson de seneste otte måneder har siddet til langt ud på de små timer for at få sin dokumentarfilm "Krull & Birk – Two Minds One Canvas" klippet færdig, samtidig med at han også har arbejdet på at få den ud i verden.

Og det er nu lykkedes. Filmen blev i starten af september vist på OFF - Odense International Film Festival, hvor dokumentaren var udtaget blandt 4.092 indsendte film fra hele verden.

Derudover har han indgået en treårig visningsaftale med DR, der begyndte at vise filmen 13. september.

Men oprindeligt var det slet ikke meningen, at Christian skulle lave en film. Han var blevet hyret ind for at filme noget videomateriale til sociale medier om tilblivelsen af  vægmalerierne på Aarhus Ø, som Hans Krull og Peter Birk skulle i gang med.

Christian havde et budget på 20.000 kroner og kendte ingen af de to kunstnere på forhånd. Men han så straks potentiale i mødet mellem Hans Krull, der har haft sit værksted i Lystrup i knap 30 år, og Peter Birk (40 år), der sammen skulle skabe et fælles projekt i nybyggeriet Karréern

- Peters energi og den måde, han snakkede om projektet på, gjorde mig utrolig nysgerrig på deres samarbejde og den generationskløft, der er i venskabet mellem de to. Det har simpelthen bare været en historie, som er blevet ved med at give. Jo længere jeg kom i selve klippefasen af filmen, jo mere voksede den, fortæller Christian.

Christian Kragmann Karlsson er autodidakt og filmen "Krull & Birk - Two Minds One Canvas" er hans første. Men filmmediet er ikke nyt for ham.

Med en far på TV2 Nord og en farfar, som var stillfotograf, har han fået interessen ind fra barnsben.

- Jeg har en video, fra dengang jeg ikke var særlig gammel, hvor min far filmer mig, og jeg siger: "Jeg vil også prøve," siger han og griner.

I gymnasietiden i Støvring vandt han i 2007 en dokumentarkonkurrence for unge i hele Norden. Han fortsatte med at filme, og blev sammen med en bandomskammerat bedt om at lave en musikvideo for Kesi.

Det blev et gennembrud. De to nordjyder flyttede til København og begyndte at leve af at lave reklamefilm, fashion og musikvideoer for blandt andre Nik & Jay og Burhan G.

- Men København gav mig ikke det, jeg følte, jeg havde brug for. Jeg er et menneske, der gerne vil have ro omkring mig, og for mig rimer ro på Jylland, fortæller Christian, der flyttede tilbage til fastlandet og slog sig ned i Aarhus.

Filmen med Krull og Birk bygger på optagelser fra projektet på Aarhus Ø fra opstarten og frem til indvielsen i 2021. Men Christian har også været på besøg i de to kunstneres værksteder.

- De er jo meget forskellige. Hans er et rodehoved, og Peter er mere stringent. Det kommer også frem i de to portrætter, hvor forskellige de er, og hvad de kommer fra. Peter Birk har jo en graffitibaggrund, hvor Hans er født ind i en slægt af søfolk. Det, synes jeg også, var enormt inspirerende, siger han og fortsætter:

- De er begge meget inspireret af frihed, så i portrætmontagerne ser man også elementer fra naturen, som en hest, der stejler, eller billeder af en hval. På den måde har jeg forsøgt at skabe noget, der også visuelt inviterer ind til, hvad det er for nogle mennesker, og hvordan de er endt i det samarbejde. Det er blevet et ærligt portræt af de to kunstnere, og ikke kun en film om de vægge, de maler på Aarhus Ø, forklarer Christian.

Da han havde arbejdet på filmen on/off i tre års tid, pitchede han projektet til DR, som takkede ja.

- Det havde jeg nok ikke lige regnet med. Men det var virkelig fedt - også for Hans og Peter. Jeg tænkte, sikke et vindue at komme i, siger Christian.

For at filmen skulle passe til DR's format, skulle den gøres et kvarter kortere til 28.30 minutter, hvilket betød mere arbejde.

- Jeg satte mig i stolen igen, for nu skulle den bare have hele armen, siger Christian, som desuden besluttede sig for at føje to flashback-portrætter af kunstnerne til filmen.

- Det er helt tydeligt for mig, at jeg er kommet til at sidde med en film, som jeg begynder at være virkelig stolt af. Jeg synes også, at det har vist sig, at min mavefornemmelse af, at det var to ret stærke karakterer, holdt stik, siger Christian, der ser filmen som en blåstempling af hans evner og håber, at den kan være med til at åbne døre for fremtidige projekter.

"Krull & Birk – Two Minds One Canvas" kan ses på DR2 fra 13.  september og tre år frem. 

Gennem tiden har LystrupLIV flere gange været på besøg hos nogle af de mange virksomheder, der ligger i vores område - og vi har taget læserne med indenfor.

Vi har blandt andet besøgt Jydsk Blindrammefabrik, hvor Klaus Faarvang som tredje generation for nylig har givet stafetten videre til sin søn. Her har man fremtidssikret rammefabrikken ved hjælp af robotter, der kan hjælpe med det hårde arbejde og samtidig effektivisere produktionen.

Mange af robotterne er tænkt af tegnet af Klaus Faarvang selv, og så har han fået hjælp af Techvia, der ligeledes er en Lystrup-baseret virksomhed. Virksomheden specialiserer sig i intelligente automationsløsninger og har leveret robotter til alt fra industri og medicinalbranchen til sceneteknik på Aarhus Teater.

Lystrup huser også virksomheder, som få kender til – blandt andet en IT-leverandør til sundhedssektoren, der holder til bag diskrete hegn, og en forsvarsvirksomhed med fingrene i fremtidens kampfly.

Besøg eller genbesøg alle virksomhederne herunder.