Der er stor forskel på den typiske formue blandt voksne i Lystrup, Elsted og Elev Sogne.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som på baggrund af tal fra Danmarks Statistik har kortlagt formuerne i landets sogne.

I Elsted Sogn er den typiske nettoformue på 1.826.000 kroner, mens den i Lystrup Sogn ligger på 1.019.000 kroner. Det er altså en forskel på 807.000 kroner.

Elev Sogn ligger med en typisk nettoformue på 1.764.000 kroner tæt på Elsted. Begge sogne ligger dermed væsentligt over niveauet i Aarhus Kommune, hvor den typiske nettoformue er på 1.049.500 kroner.

Lystrup Sogn ligger til sammenligning 30.500 kroner under kommunens niveau.

- Vores analyse viser, at der selv inden for meget korte afstande kan være en verden til forskel i de livsvilkår, man har, siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i en pressemeddelelse.

I analysen er der taget udgangspunkt i medianformuen. Det er den formue, der ligger i midten, når de voksne indbyggere rangeres efter deres formuer. Halvdelen har altså en større formue, mens den anden halvdel har en mindre.

Dermed undgår man, at enkelte meget velhavende personer trækker tallet op, som det kan ske med et gennemsnit.

Analysen viser også, at udviklingen er gået i forskellige retninger i de tre sogne.

Fra 2020 til 2024 steg den typiske nettoformue i Elsted Sogn med 5,7 procent, mens den i Lystrup Sogn steg med to procent.

I Elev Sogn faldt den med fem procent.

Udviklingen er opgjort, efter at der er taget højde for inflation. Faldet i Elev betyder altså, at den typiske formue er blevet mindre værd målt i købekraft.

Det er blevet dyrere at købe hus i Lystrup.

Priserne på parcel- og rækkehuse i postnummer 8520 er steget med 6,57 procent fra andet kvartal 2025 til andet kvartal 2026. For et hus på 150 kvadratmeter svarer forskellen i de gennemsnitlige kvadratmeterpriser til godt en kvart million kroner.

Det viser en opgørelse, som Jyske Bank har lavet på baggrund af tal fra Finans Danmark.

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Lystrup er steget fra 25.992 kroner til 27.699 kroner. Et hus på 150 kvadratmeter koster dermed i gennemsnit 4,15 millioner kroner nu sammenlignet med knap 3,9 millioner kroner for et år siden.

Lystrup ligger dermed lidt over flere af nabobyerne, når man ser på den procentvise prisudvikling det seneste år. I Risskov er priserne steget med 6,38 procent, mens stigningen i Hjortshøj er på 5,7 procent og i Skødstrup på 4,82 procent.

Der er dog langt op til de byer omkring Aarhus, hvor priserne er steget mest det seneste år. I Malling er stigningen på 43,37 procent, og Mårslet har haft en stigning på 24,08 procent.

Ser man fem år tilbage, er priserne på parcel- og rækkehuse i Lystrup steget med 14,54 procent. I andet kvartal 2021 var den gennemsnitlige kvadratmeterpris 24.183 kroner, og et hus på 150 kvadratmeter ville dermed koste 3,63 millioner kroner.

Men man skal huske, at værdistigningerne er "papirpenge", siger Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank.

- Det betyder, at de penge, man har bundet i mursten, er blevet mere værd, hvilket giver en højere friværdi, som man kan belåne, siger han til Århus Stiftstidende.

På skolerne i Lystrup-området arbejder medarbejderne løbende med at forebygge og håndtere konflikter i hverdagen.

Nye tal, som Århus Stiftstidende har fået aktindsigt i, viser, hvor mange registreringer af vold, trusler og krænkende adfærd fra elever mod medarbejdere der blev lavet på de enkelte skoler i sidste skoleår.

På Lystrup Skole faldt antallet af registreringer fra 108 til 96 i skoleåret 2025/2026.

Ifølge skoleleder Katja Uth handler skolens registreringer oftest om få elever. Siden sidste skoleår har alle medarbejdere været på kursus om vold, trusler og magtanvendelse, oplyser hun.

Skolen er samtidig i gang med at uddanne psykiske førstehjælpere blandt medarbejderne.

På Elsted Skole blev der registreret 40 tilfælde af vold, trusler og krænkende adfærd i skoleåret 2025/2026. Det er 21 flere registreringer end i skoleåret 2024/2025.

På Elsted Skole oplyser skoleleder Kristian Meyer Spang, at der er fokus på, at alle episoder bliver registreret. Omkring 90 procent af registreringerne ligger i den milde ende og handler typisk om hårdt eller upassende sprog, oplyser han.

Skolen arbejder blandt andet med trivsel i klasserne, et AKT-team og kurser i konflikthåndtering for hele personalet.

På tværs af Aarhus Kommunes folkeskoler var der ifølge Århus Stiftstidende i skoleåret 2025/2026 4.944 registreringer af fysisk eller psykisk vold, trusler eller krænkende adfærd fra elever mod medarbejdere. Tallet omfatter også kommunens to specialskoler.

Året før var der 4.791 registreringer. Det svarer til en stigning på 3,2 procent.

Over for Århus Stiftstidende understreger rådmand Thomas Medom (SF), at det skal være trygt både at være elev og gå på arbejde.

- Vold og trusler hører ingen steder hjemme og slet ikke i folkeskolen. Det skal selvfølgelig være trygt både at være elev og at gå på arbejde i den århusianske folkeskole og på vores specialskoler, skriver han i et skriftligt svar til avisen.

Han pointerer også, at Aarhus Kommune fortsat er en af de kommuner, der bruger færrest penge per barn i folkeskolen.

- Jeg mener, vi er nødt til at prioritere folkeskolen endnu højere i Aarhus, så der kan komme færre elever og flere uddannede medarbejdere i klasserne. Fordi det betyder noget for, hvor meget ro, og hvor mange konflikter der er, skriver han.

Boligmarkedet i Lystrup har rykket sig markant de seneste år.

Fem af de ti største villahandler i postnummer 8520 fra 2015 til 2025 fandt sted alene sidste år. Samtidig er villaer til syv millioner kroner eller mere blevet et mere almindeligt syn på boligmarkedet i Lystrup.

Det betyder ikke, at alle boligejere i området har millionbeløb i friværdi. Men for mange, der har boet i deres hus i en årrække, kan prisstigningerne have fået værdien af boligen – og dermed friværdien – til at vokse.

Ser man på hele Aarhus Kommune, har parcelhusejerne i gennemsnit en belåning på godt 45 procent, viser tal fra Realkredit Danmark.

Det er lidt lavere end landsgennemsnittet, hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at boligmarkedet over en årrække har været varmere i Aarhus end i mange andre områder.

Og det kan føles trygt som boligejer, at friværdien vokser. For nogle kan det også betyde lavere månedlige udgifter.

Men den relativt lave belåningsgrad kan tyde på, at mange århusianere betaler mere gæld af i deres bolig, end der nødvendigvis er behov for, hvis man vil optimere sin økonomi bedst muligt, fortæller Mette Ahnfeldt Grinsted, der er privatøkonomisk rådgiver i Danske Bank Aarhus og driver Instagram-profilen 'Penge Mette'.

- Mange danskere arbejder målrettet på at blive gældfrie i deres bolig så hurtigt som muligt, fordi det føles trygt. Men Aarhus står ikke i de kommende år til at blive mere upopulær at købe bolig i, hvilket formentlig vil give endnu større friværdier i fremtiden.

- Og man kan faktisk komme til at gøre sig selv mere sårbar ved at afdrage for aggressivt på sit realkreditlån, siger hun.

Hvis man en dag får brug for at frigive de penge, man har sparet op i boligen, er det nemlig ikke en selvfølgelighed, at man kan låne af sin friværdi.

- Det kræver en ny kreditvurdering, og hvis ens indtægt er faldet, fordi man for eksempel er gået på pension eller er blevet skilt, så kan det være en udfordring, siger Mette Ahnfeldt Grinsted.

Derfor mener hun, at det kan være en større tryghed at have sine penge til rådighed - enten som kontanter eller som investerede midler - i stedet for at have størstedelen bundet i mursten.

På den måde har man adgang til pengene, hvis der pludselig skulle opstå et behov – eksempelvis skilsmisse, sygdom, renovering eller økonomiske stød.

- Trygheden er størst der, hvor du ikke skal spørge banken om lov til at tilgå din opsparing, siger hun.

Mette Ahnfeldt Grinsted generelle anbefaling er, at boligejere går efter at have en belåning i deres bolig på mellem 40 og 60 procent, når de nærmer sig pensionsalderen.

Hvis man allerede i midten i livet har en belåning på cirka 50 procent - hvilket det tyder på, at mange århusianere har - kan det derfor være oplagt at tale med banken om, hvordan man kan se bredere på sin økonomi eller indfri nogle drømme ved at låne op i friværdien.

Det kan være alt fra at gå ned i tid, gå tidligere på pension, rejse, renovere eller give pengegaver til sine børn.

Hvis ikke pengene skal bruges nu og her, kan det give mening at investere dem eller spare ekstra op på sin pension.

Historisk set er aktiemarkedet steget syv procent årligt, så hvis man investerer sine penge og spreder risikoen bredt, kan man formentlig tjene mere, end hvad man kan spare ved at betale af på en boliggæld på en-fire procent.

Med andre ord: Man tjener mere ved at investere sine penge, end man sparer ved at nedbringe sin boliggæld.

- Det gælder også, selv om der er lavere bidragssatser, når man kommer under en vis belåning. Men når det er sagt, er det vigtigste selvfølgelig, at man investerer sine penge, så man også sover trygt om natten, siger Mette Ahnfeldt Grinsted.

Hun understreger, at hun ikke anbefaler at belåne friværdien for at leve over evne.

- Men din boligformue kan være et redskab til at skabe et mere fleksibelt liv og seniorliv. Eksempelvis ved at gå lidt ned i tid, lette på arbejdspresset eller glæde sig selv og familien, mens helbredet og overskuddet stadig er der, siger hun.

Der er klavermusik på programmet, når pianist og komponist Kristian Riisager giver koncert i Lystrup Kirke søndag 1. november klokken 15.

På programmet er blandt andet værker af Franz Liszt og Carl Nielsen.

- Kristian Riisager formidler musikken med et stærkt udtryk, der når ud over scenekanten, lyder det fra kirken.

Kristian Riisager begyndte sin musikalske rejse ved Klaverskolen Gradus i Aarhus, og har siden studeret på Hochschule für Musik 'Hanns Eisler' i Berlin.

Publikum kan blandt andet høre Carl Nielsens "Den Luciferiske’ suite" og Franz Liszts sonate i h-mol.

Begge værker bevæger sig ifølge Lystrup Kirke mellem det vilde og voldsomme og det mere rolige.

Der er gratis adgang til koncerten, og tilmelding er ikke nødvendig.