Der er ét spørgsmål, som fællesrådet altid stiller sig selv: Gør det her området til et bedre sted at bo, ja eller nej?
Hvad er et fællesråd? Hvad laver rådet, og hvad kan man som ”helt almindelig” borger bruge det til?
Det har vi spurgt Flemming Larsen, som er formand for Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd om. Ifølge ham står de over for en bestemt udfordring, som er meget svær at løse.
Læs mere om det, og bliv klogere på dit fællesråd i artiklen.
Hvorfor kører der ikke flere busser til og fra Lystrup og Elev? Hvornår kommer kommunen og rydder sneen på vejene? Og hvad kan man gøre for at forbedre trafiksikkerheden i krydset ved Elstedvej og Lille Elstedvej?
Det er nogle af de spørgsmål, som fællesrådet i Lystrup, Elsted, Elev og Nye har modtaget fra borgerne i lokalsamfundet, og særligt spørgsmål vedrørende infrastruktur fylder meget.
- Der er for eksempel flere, der har kontaktet os, fordi den midlertidige saltopbevaring ved Sønderskovvej ser herrens ud. Så jeg har kontaktet entreprenørenheden i kommunen, og de har lovet at se på, om de kan forskønne det en lille smule, siger Flemming Larsen, formand for fællesrådet.
I Aarhus Kommune er der omkring 35 fællesråd, som er drevet af frivillige kræfter. Ifølge Flemming Larsen er de alle forskellige.
LystrupLIV har stillet ham en række spørgsmål, så du kan blive klogere på dit lokale fællesråd.
Hvad er et fællesråd, og hvem er med i det?
Spørger man Flemming Larsen, er et fællesråd, hvad man gør det til:
- Vi opfatter os selv som et slags talerør over for kommunen og andre offentlige myndigheder og institutioner om rent lokale spørgsmål.
I Lystrup, Elsted, Elev og Nye består fællesrådet af godt og vel 80 medlemsforeninger. Det drejer sig blandt andet om områdets skoler, grundejerforeninger, kirker og sportsforeninger.
- Man kan nok påstå, at der næsten ikke findes nogen i området, der ikke på en eller anden måde er medlem af fællesrådet. De 85 procent er folkekirkemedlemmer, og dem, der har børn på skolerne, er også dækket ind, siger Flemming Larsen.
Rådet består af en bestyrelse og tre faste udvalg. Et udvalg for byudvikling, et for kultur og et for infrastruktur.
Fællesrådet modtager hvert år 20.000 kroner i tilskud fra kommunen, og derudover koster det 200 kroner årligt at være medlem af fællesrådet, som er en slags paraplyorganisation for området.
Hvad laver fællesrådet, og hvad er formålet?
Formålet er at præge den lokale udvikling. Arbejdet består blandt andet i at holde møder med kommunen, med grundejerforeninger, sportsklubber og så videre, og så er det en stor opgave at lave høringssvar, når kommunen har gang i konkrete planer, som kan komme til at påvirke lokalsamfundet.
- Der er ingen tvivl om, at fællesrådet har ansvaret for, at der er kommet gang i diskussionen omkring en bymidte i Lystrup. Det var også fællesrådet, der fik sat gang i byomdannelsen af dele af Møgelgårdsvej, forklarer Flemming Larsen.
Fællesrådets samarbejde med kommunen er baseret på en samarbejdsaftale. Samarbejdet skal sikre, at fællesrådene og de lokale synspunkter inddrages så tidligt som muligt i kommunens planer, så der er mulighed for reel indflydelse.
Fællesrådet kontakter både kommunen med synspunkter og kommentarer, og kommunen tager også fat i fællesrådet, når de har konkrete projekter i Lystrup, Elsted, Elev og Nye, som de gerne vil have lokale input til.
- Det er ikke alt, vi kommer igennem med, og det er også okay, for vi har et byråd, som bestemmer. Vi skal bare sikre, at de lokale synspunkter bliver hørt. Vores målestok er sådan set, om projekterne gør området til et bedre sted at bo. Gør det noget godt for os, er vi for det, skader det os, er vi imod det, siger Flemming Larsen.
Er fællesrådet repræsentativt for befolkningen?
Særligt i forbindelse med den netop overståede valgkamp har der været fokus på borgerinddragelse og på fællesrådenes arbejde. Men er fællesrådene repræsentative, og kan de være sikre på, at de repræsenterer alle de lokale interesser?
- Nej, det kan vi ikke, men vi kan prøve at repræsentere fællesmængden, siger Flemming Larsen.
Det øgede fokus på fællesrådene og det arbejde, de udfører, kan også indimellem skabe tvivl hos formanden.
- Jeg kan da godt være bekymret for, om man måske tillægger os større indsigt og kompetencer, end vi har. Det bliver et meget nemt svar for mange byrådspolitikere, at ”det overlader vi til fællesrådende”, siger han.
At nogle byrådspolitikere mener, at fællesrådene skal have mulighed for at uddele penge lokalt, er han ikke begejstret for.
- Det vil i den grad sætte debatten om repræsentativitet på dagsordenen. Vi kan være gode til at sige, hvor vi synes, der er nogle behov, og så må politikerne vælge, hvem der skal have penge. Vi vil gerne være eksperter på det lokale, men ikke på prioriteringen, siger Flemming Larsen.
Hvad er den største udfordring for fællesrådet?
Ifølge Flemming Larsen er det en stor udfordring at få de yngre generationer til at engagere sig i fællesrådets arbejde.
- Det er et kæmpe problem, at de folk, som i virkeligheden skal leve her, ikke vil være med til at bestemme. Hvis det her skal fortsætte og blive endnu bedre, er det afgørende, at vi får yngre mennesker til at engagere sig i det, siger han.
At forældregenerationen involverer sig i fællesrådsarbejdet, er ifølge Flemming Larsen også vigtigt for områdets børn og unge.
- Der er aldrig nogen, der systematisk har tænkt på, hvad der er godt for børn og unge herude. Så vi vil bruge meget energi på at få engageret forældrene.
For det er dem, der kender til børnenes behov, ønsker og barrierer, og som en del af fællesrådet kan man være med til at ”præge udviklingen i sit boligområde”:
- Man kan ikke sikre, at der sker noget konkret i morgen, men udviklingen sker jo ikke af sig selv. Der er nogen, der træffer beslutninger løbende, og hvis ikke borgerne forsøger at få indflydelse på den debat, så får de ingen indflydelse. Vi bestemmer ikke ret meget, for når det kommer til stykket, er det dem, der ejer jorden og har pengene, der bestemmer, men vi kan prøve at være med til at præge det.
Hvad kunne man gøre anderledes?
Som formand bruger Flemming Larsen halvanden til to dage om ugen på fællesrådsarbejde. For andre bestyrelsesmedlemmer drejer det sig om fem til seks møder om året.
Det er som sagt kun muligt for foreninger og organisationer at være medlem af Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd, mens man hos andre fællesråd i kommunen kan være medlem som enkeltperson.
Den mulighed vil Flemming Larsen heller ikke udelukke:
- Man kunne måske godt forestille sig en anden struktur og en mere direkte medlemsforening. Hvis det er en hæmsko for folk, at de først skal være medlem af en grundejerforening, og så skal være repræsentanter for grundejerforeningen i fællesrådet og så videre, så skal det laves om.