Der var ligesom noget, der ikke helt stemte. Den følelse sad Ingrid og Bent Hansen tilbage med, da de i foråret 2017 fik brevet om, at deres vej og den tilhørende stamvej muligvis skulle omklassificeres fra offentlig til privat fællesvej.

Ægteparret blev opfordret til at danne et vejlaug på deres egen vej Havremarken, og et vejlaug i fællesskab med de andre stikveje og ejerne på stamvejen Hovmarken. Fremadrettet kunne de muligvis se frem til at skulle betale for vedligeholdelsen af begge veje:

- Vi tænkte, at det var en fejl. Vi har ikke noget med Hovmarken at gøre. Hvert femte minut kører der en stor lastbil på Hovmarken, og vi kunne overhovedet ikke se logikken i, at vi skulle være med til at betale for ny asfalt til den vej, siger Bent Hansen.

Det blev startskuddet til en lang kamp for at få droppet kommunens planer om at harmonisere vejnettet ved at gøre en lang række offentlige veje til private fællesveje. Det betyder, at grundejerne overtager betalingen til og vedligeholdelsen af blandt andet huller i asfalten, stikledninger, knækkede fliser og snerydning.

I Aarhus Kommune er der forskel på sammenlignelige veje. Nogle er private fællesveje, mens andre er offentlige, og med harmoniseringen ønsker kommunen at give alle grundejere ens vilkår, uanset hvor de bor. Det vil altså sige, at omkring 900 offentlige veje, som primært benyttes af private grundejere, muligvis skal omlægges til private fællesveje. Kommunen forventer at kunne spare 10 mio. kr. årligt fra 2037 ved at omlægge vejene. De penge skal bruges på de resterende offentlige veje.

Hovmarken er siden blevet pillet ud af kommunens planer, fordi der ligger en offentlig parkeringsplads for lastbiler. Men Havremarken, hvor Ingrid og Bent Hansen bor, er fortsat en af de veje, som risikerer at blive omlagt. Og ifølge ægteparret er flere af elementerne i kommunens harmoniseringsprojekt problematiske.

De mener, at kommunen udelukkende vil omklassificere vejene for at spare penge, hvilket er i strid med vejloven. Heri står der, at skal ske på baggrund af en samlet trafikal vurdering og ikke kun må være begrundet i økonomiske forhold.

- Jeg kan slet ikke frigøre mig fra den tanke, at man kalder det ”harmonisering”, så alle får de samme vilkår, og at det bare er en skal, fordi de ved, at de ikke må gøre det på grund af økonomien alene. Der er nogle, der er meget kreative for at få det her til at glide ned, siger Ingrid Hansen.

Det afviser Lise Birnbaum, som er projektleder i Aarhus Kommune.

Hun forklarer, at det er et efterslæb fra kommunesammenlægningen, hvor kommunerne havde forskellige praksisser for vejene, som danner baggrund for projektet. De kriterier, som byrådet har vedtaget, udgør sammen med vejloven den samlede trafikale vurdering.

- Det er byrådet, der bestemmer, om en vej skal være offentlig eller privat. De veje, vi omklassificerer, betjener fortrinsvis af de tilstødende grundejere. De er ikke til for folk, der skal fra a til b, siger hun og fortsætter:

- Der er rigtig mange, som skriver i deres høringssvar, at det kun er begrundet i økonomiske forhold. Vi kommer ikke til at spare noget ved det, for de penge, der blev brugt på vejene, skal bruges på de veje, som reelt betjener den offentlige, motoriserede færdsel.

Ifølge Lise Birnbaum skal kommunen rådgive og vejlede grundejerne til at danne såkaldte vejlaug. På den måde kan de lave en fælles opsparing til vedligeholdelse og reparationer.

Der er allerede vejlaug på mange af de omkring 6.000 private fællesveje i Aarhus Kommune. Nogle af stederne bliver nye tilflyttere automatisk medlem, når de køber hus. Kommunen kan dog ikke stille krav om, at grundejerne på de veje, som planlægges omklassificeret, skal være medlem af et vejlaug.

På Havremarken, hvor Bent og Ingrid Hansen bor, kan grundejerne ikke blive enige om, hvorvidt der skal være et vejlaug, og derfor har de helt droppet at oprette et. Ifølge Bent Hansen skaber det også uens vilkår:

- Hvis der skal ny asfalt på vejen, skal bestyrelsen i vejlauget bestille en entreprenør til at komme og lave det. Men en bestyrelse kan ikke råde over ikke-medlemmernes økonomi, og derfor vil det ende med, at det kun er medlemmerne, der kommer til at betale.

Men sådan er det ifølge Lise Birnbaum ikke. Så snart vejen bliver overdraget til grundejerne, er det privatvejsloven, der gælder. Det vil sige, at hver enkelt grundejer har ansvaret for at vedligeholde vejen ud for sit hus til midten af kørebanen.

- Vejlauget kan ikke overtage en fælles forpligtelse, med mindre alle er enige om det. Først derefter kan man begynde at snakke om, at det er vejlauget, der for eksempel står for at lægge asfalt på.

Bent Hansen kan godt forstå argumentet om, at alle grundejerne skal stilles ens, men ifølge ham kan det kun ske ved at gøre alle veje offentlige:

- Man kan ikke bare sige, at alt er ens, hvis alle veje er private. Vi skal til at spare det op, som andre har sparet op i løbet af de seneste 50 år, for at være klar til de udgifter, der kommer. Det er en stor økonomisk byrde, at vi skal spare så meget op fra den ene dag til den anden.

Argumentet om, at forskellene i opsparinger stiller grundejerne uens, har Lise Birnbaum hørt før. Hun understreger, at det ikke er alle private fællesveje, der har haft medlemspligt til grundejerforeningen til at begynde med.

- Mit råd vil helt klart være at gå i gang med at lave en vejlaug. Der kommer en ret stor udskiftning af grundejere indenfor de kommende 10 år i de her kvarterer. Det er et faktum. Formålet med et vejlaug er, at grundejerne en dag kan lave det om til en grundejerforening med medlemspligt for alle. Det er det, de unge gerne vil have. De vil gerne have ordentlige forhold, siger hun.

Hun understreger, at det er en proces, som kan tage tid. Kan man ikke blive enige, er der ingen grund til at blive uvenner:

- Der skal ikke gøres noget ved de her veje lige foreløbig, så det er sådan set ikke et stort problem.

Modstanden mod kommunens harmoniseringsprojekt har på nuværende tidspunkt varet i fire år for Ingrid og Bent Hansens vedkommende, og de har ikke planer om at indstille kampen.

De mener, at kommunen har brudt det løfte, de indgik med dem, da de købte huset på den offentlige vej for mange år siden. Desuden mener de principielt, at infrastruktur er en offentlig opgave.

- Kommunalt eller statsligt det er jeg ligeglad med, men jeg synes ikke, at det er en privat opgave at sørge for, at infrastrukturen er i orden, siger Ingrid Hansen og Bent Hansen supplerer:

- Vi har begge været bankansatte, og vi havde et motto i banken: Vi går ikke hjem, før kassen stemmer. Vi stopper ikke arbejdet, før kassen stemmer, og det gør den ikke endnu.

Retfærdigheden ender med at sejre, det er Bent Hansen overbevist om. I løbet af de seneste fire år er hans tålmodighed blevet markant større, pointerer han.

Har I aldrig overvejet bare at ”give op” og acceptere, at jeres vej muligvis bliver privatiseret?

- Nej, afslutter han.

- Omkring 10 procent af trafikken kommer fra os, der bor her, mens 90 procent kommer fra serviceringen af Q8 og Aldi.

Sådan lyder det fra Bendix Poulsen, som bor på Munkhøj i Lystrup. Vejen ligger parallelt med Sønderskovvej bag ved Aldi og Q8. Og så er det en af de veje, som Aarhus Kommune planlægger at omlægge fra offentlig vej til privat fællesvej.

Bliver det en realitet, skal grundejerne betale og stå for vedligeholdelsen af vejen, nærmere bestemt snerydning, asfaltering, reparation af fliser, brønde og andet.

Ifølge Aarhus Kommunes hjemmeside er det kun veje, der i udgangspunktet betjener grundejerne mest, der kan omklassificeres.

- Her udgør beboerne en meget lille del af trafikken og slitagen. Derfor mener vi ikke, at vejen lever op til kriterierne, siger Bendix Poulsen.

Men ifølge Lise Birnbaum, som er projektleder ved Aarhus Kommune, er Aldi og Q8 også grundejere på vejen, selvom de har adresse ud til Sønderskovvej. Trafikken til de to virksomheder er ’vedkommende’, og derfor lever vejen op til kriterierne.

- Trafikken til virksomhederne er vedkommende, fordi bilerne har et ærinde på vejen. De kommer for at besøge en af de virksomheder, der ligger på vejen, siger hun.

Lastbilerne står ifølge Bendix Poulsen for størstedelen af slitagen på vejen. Forretningerne ligger på den ene side af vejen, mens husene ligger på den anden. Når to lastbiler skal passere hinanden, og der ikke er plads på kørebanen, må de køre op på fortovet. Det vidner de mange knækkede fliser om, pointerer han.

Han mener derfor ikke, at det er rimeligt, at grundejerne på vejen skal betale for den slitage, som lastbilerne forårsager på deres side af vejen:

- Alle ugens syv dage kommer der varelevering og store, tunge lastvogne.

Før en vej kan omklassificeres fra offentlig vej til privat fællesvej, skal der blandt andet udarbejdes en foreløbig tilstandsrapport. Den beskriver, hvilke elementer på vejen der skal repareres inden overdragelsen. Vejen skal have en restlevetid på minimum 25 procent, når grundejerne overtager den.

Grundejerne på Munkhøj modtog den foreløbige tilstandsrapport sidste forår.

- De har blandt andet skrevet, at kantstene og fortovsbelægning er trafikklasse 0, hvilket betyder, at det er til fodgængere og cyklister. Men der kører jo sættevogne på fortovene. Det er virkeligheden, og det er det, jeg har forsøgt at påpege, siger Bendix Poulsen.

På Munkhøj har de fået at vide, at forretningerne ”skal betale deres del”, men de ved ikke, hvad det dækker over, eller hvem der skal beslutte det, fortæller Bendix Poulsen.

- Aldi og Q8 er grundejere, og de skal også betale. Det har ikke noget med adressen at gøre. De har vejret til Munkhøj, når den bliver privat fællesvej, siger Lise Birnbaum.

At have vejret vil sige, at man har tilladelse til at køre på vejen, og at man har pligt til at renholde og vedligeholde vejen.

Lise Birnbaum opfordrer derfor grundejerne til at indgå i et vejlaug sammen med forretningerne, så det økonomiske bidrag kan blive fordelt mellem dem:

- Det er tit mere en ressource end en belastning at have en virksomhed på sin vej i den her sammenhæng. Det kan godt være, at de to virksomheder siger, at de bare betaler reparationerne. Det har vi set eksempler på.

Men på Munkhøj har grundejerne ikke planer om at danne et vejlaug og lave en fælles opsparing til reparationer. Bendix Poulsen er bekymret for, at et eventuelt vejlaug skal slås med de store virksomheder om det økonomiske.

- Det er ikke den enkelte, der skal kæmpe, det må være kommunen. Det er dem, der skal udskrive regningen til eventuel vedligeholdelse – både til den enkelte beboer og til de to butikker, siger Bendix Poulsen.

Kun i yderste tilfælde vil kommunen pålægge reparationer og sende regninger til grundejerne, understreger Lise Birnbaum. Bliver der ikke oprettet et vejlaug, skal den enkelte grundejer stå for at reparere og vedligeholde vejen ved sin egen grund ud til midten af kørebanen.

- Virksomhederne ligger på den ene side af vejen, og så ligger boligerne på den anden side. Så vil de to forretninger skulle vedligeholde vejen ud til midten af kørebanen på vestsiden og så resten af grundejerne på østsiden, siger hun og understreger, at vejen ikke i praksis vil blive vedligeholdt i to adskilte halvdele.

Den slitage, som den tunge lastbilkørsel forårsager på beboernes side af vejen, mener Bendix Poulsen ikke, at husejerne bør betale for.

Det er endnu ikke endeligt besluttet, om Munkhøj skal omlægges fra offentlig vej til privat fællesvej. Det forventes, at byrådet skal træffe den endelige beslutning til foråret næste år.

I midten af august var LystrupLIV på besøg i Elev Ungdomsklub. Her kæmpede de frivillige og ansatte en kamp for at tiltrække både medlemmer og frivillige forældre til at sikre klubbens overlevelse.

Her tre uger senere må de erkende, at opbakningen er for lille, og at klubben må lukke. Det oplyser bestyrelsesformand Anita Gorm Pedersen til LystrupLIV.

- Det er rigtig ærgerligt, for vi synes, at det er et rigtig godt tilbud. Men hvis de unge mennesker ikke synes det, så er der ikke så meget, vi kan gøre, siger hun.

Elev Ungdomsklub er for børn i alderen 13 til 18 år, og den har eksisteret i mere end 25 år.

- Vores personale har gjort en rigtig stor indsats, men der er ikke sket ret meget. De sidste par gange har vi haft personale stående til klubaftener, hvor der ikke har været nogle børn, siger Anita Gorm Pedersen.

Elev Ungdomsklub er en forening under Folkeoplysningsloven, og den drives derfor af tilskudsmidler fra Aarhus Kommune. Tilskuddet er betinget af, at klubben har 25 medlemmer, og det har altså ikke været muligt at få den nødvendige opbakning.

Antallet af medlemmer var nedadgående allerede inden coronapandemien, og ifølge Anita Gorm Pedersen har det også været særligt svært at tiltrække de unge efter de mange nedlukninger.

Bestyrelsen indkalder nu til ekstraordinær generalforsamling for at opløse klubben. Reglerne siger, at der skal afholdes to generalforsamlinger, før at klubben kan opløses.

- Så der kan være en chance for, at nogen springer til. Vi håber, at det her kan fungere som det sidste wake-up-call, siger Anita Gorm Pedersen.