Forestil dig, at du står mellem høje etagebyggerier med træfacader. På det ene gadehjørne ligger der en café, hvor folk køber to-go-kaffe på vej til arbejde, og på den anden side af vejen er cykelsmeden ved at åbne sit værksted. På gaden kører en shuttlebus forbi, som fragter passagerer til letbanestoppet i centrum af byen, imens travle mennesker cykler forbi.

For nu er det et fremtidsscenarie. Men nogenlunde sådan kan man forestille sig, at Nye kommer til at se ud. I hvert fald hvis man tager udgangspunkt i beskrivelserne i den nye og reviderede helhedsplan for området. En helhedsplan som endnu ikke er endeligt godkendt, men som byrådet har besluttet at sende i høring.

Helhedsplanen fastlægger de overordnede rammer og visioner for udviklingen af Nye, og i denne artikel dykker vi ned i, hvordan fremtidens Nye er beskrevet.

Hvordan bliver byen opbygget? Hvor mange mennesker skal den rumme? Og hvor mange butikker bliver der plads til?

Lad os se nærmere på det.

Når Nye er færdigbygget om mange år, kommer der sandsynligvis til at bo mellem 10.000 og 15.000 mennesker i den ny by. Det får naturligvis betydning for den trafikale situation i det nordlige Aarhus.

I den nye helhedsplan, som ikke er endeligt vedtaget endnu, er de fremtidige planer og visioner for infrastrukturen beskrevet.

For selvom intentionen er at udvikle en by, der giver gode vilkår for alternative transportformer som kollektiv trafik, cyklisme og gang, skal der også gøres plads til nye bilister.

Endnu en gang tager vi de lange briller på og kigger ind i fremtidens Nye – denne gang med fokus på trafikken.

I Nye vil man anlægge en gennemgående ringvejsforbindelse kaldet Ringen, som skal binde bydelene sammen. Visionen er, at den tosporede vej skal være den primære færdselsåre internt i Nye, og hastighedsgrænsen kommer til at ligge på 40 kilometer i timen.

I første omgang bliver den del af Ringen, som ligger nord for Elstedvej, anlagt. Ifølge helhedsplanen skal den sikre adgang til de nye boligområder og skolen. Hele Ringen er etableret, når Nye er fuldt udbygget.

Ved letbanestationen, som til den tid ligger i Midtbyen, bliver der desuden anlagt en ensrettet ringvej, som skal give adgang til områdets centerfunktioner.

Fra Ringen bliver Nye koblet på de omkringliggende veje via fem indfaldsveje: Koldkilde, Høvej mod nord og syd, Elstedvej mod nord, en ny forbindelse mellem Ringen og Randersvej og Larsmindevej.

Linjeføringen til den nye vej mellem Ringen og Randersvej er ikke fastlagt, men visionen er, at den skal ligge parallelt med Djurslandmotorvejen. I den forbindelse vil kommunen anlægge et nyt tilslutningsanlæg til motorvejen vest for Terp, hvilket betyder, at den nuværende tilslutning ved Randersvej bliver nedlagt.

Koldkilde kommer til at dreje ind mod Nye syd for den nye skole, og Elevvej gennem Lisbjerg Skov kommer derfor i højere grad til at fungere som stiforbindelse. Trafikken gennem skoven mindskes, men bilkørsel er tilladt.

Larsmindevej bliver i en overgangsperiode den primære forbindelse mellem Nye og Lisbjerg, og kørebanen udvides derfor til seks meter.

Helhedsplanen slår fast, at mange af forslagene ikke er vedtaget, og at tidshorisonten er lang.

Stisystemet i og omkring Nye skal give de bedste forudsætninger for at tage cyklen eller gå.

Derfor er intentionen at anlægge en øst-vestgående sti, som forbinder Lystrup og Lisbjerg og løber igennem Nye. Det indebærer blandt andet en ny sti langs Larsmindevej, en sti langs letbanen og en sti langs Elstedvej. Stien kommer til at ligge delvist langs veje og delvist i eget spor.

Fra stien skal der være tre separate stier, som giver forbindelse til boligområderne i Nye. Herfra vil der også være stier til Elev.

Derudover planlægges der en overordnet stiforbindelse mellem Lystrup og Lisbjerg, som skal løbe på den nordlige side af letbanen. Mellem byerne og langs letbanen ligger den i sit eget spor.

Den sydlige del af Elstedvej bliver nedlagt som vej og skal fungere som sti mellem Nye og Terp.

I selve Nye bliver der anlagt to stisystemer. Et langs Ringen og et andet i Kulturringen – områdets grønne bypark. Stierne i Nye får både lys og fast belægning.

I første omgang anlægges stierne i Nye nord for letbanen.

Letbanestoppet i Nye er allerede etableret men ligger lige nu relativt isoleret. Den del af Nye, der skal grænse ned mod letbanen, skal anlægges i tredje etape af byggeriet.

I helhedsplanen foreslås desuden private initiativer til gavn for den kollektive trafik. Her nævnes en intern shuttlebus, der skal køre langs Ringen og fragte passagerer fra de enkelte bydele til letbanestationen og førerløse lavhastighedsbusser.

Allerede nu har firmaet Weemow delebiler i Nye, som det er muligt at leje og aflevere på faste pladser. I helhedsplanen lægges der desuden op til flere deleordninger, for eksempel af cykler.

Der skal etableres ladestationer til både elcykler og elbiler.

Bor du i eller omkring Nye, og er du bekymret, spændt eller forventningsfuld omkring fremtidens infrastruktur, byliv, tæthed eller noget helt fjerde? Så vil jeg meget gerne høre fra dig. Du kan sende mig en uforpligtende mail på membr@lystrupliv.dk.

Egentlig skulle børnene og pædagogerne i Børnehuset Løvstikken have flyttet ind i deres lokaler i Nye allerede i juni. Men byggeriet er blevet forsinket, og lokalerne står derfor først klar til brug i efteråret.

- Vi håber på oktober, men vi ved det reelt ikke, siger Mette Aaskov Hammer, der er pædagogisk leder i Løvstikken.

Institutionen, som består af både børnehave og vuggestue, har i dag hjemme på Elsted Byvej, og bliver ved indflytningen den største institution i Aarhus. Bygningerne i Nye, som er under opførelse, har kapacitet til knap 200 børn.

- Noget af det, jeg er optaget af, er at sikre, at vi får skabt en institution, hvor der er nærhed, og hvor man også har et lille fællesskab i det store hus. Så man som børnehave- eller vuggestuebarn stadigvæk har et mindre tilknytningsforhold i den store institution, siger Mette Aaskov Hammer.

Den store, nye institution bliver bygget op omkring fire mindre klynger. Hver klynge består af tre børnegrupper, som deler fællesrum. Børnehuset får en naturlegeplads med grønne områder, engblomster samt sansemæssige og motoriske udfordringer, som børnene kan prøve kræfter med.

- Det er en institution, der skyder op i et meget nyt område, hvor bæredygtigheden er i fokus. Vi får masser af mulighed for at gå udenfor institutionen til den rige fauna med vilde blomster og insekter. Bæredygtigheden er også en af de ting, vi vil være nysgerrige på med børnene, når vi er kommet på plads i vores nye hus, siger Mette Aaskov Hammer.

Børnehuset Løvstikken åbnede i Elsted i december sidste år, og det har hele tiden været planen, at institutionen skulle flytte til Nye. Foruden natur og motorik er kerneværdierne nærhed og omsorg – også i forbindelse med flytningen.

- Alle de børn og voksne, der er i Elsted nu, flytter sammen. Frem mod flytningen vil vi tage børnene med på besøg i det nye hus, så de kan se, hvor vi skal indrette os. Alt for børnene skal være genkendeligt. Det er de samme voksne og de samme legesager, siger Mette Aaskov Hammer.

Når børnehuset flytter, er der 40 børn fordelt på to vuggestuegrupper og en børnehavegruppe.

Mette Askov Hammer forventer, at der kommer til at gå flere år, før institutionen er fyldt op med det maksimale antal børn. Hun fortæller, at de har fået henvendelser fra forældre, som ønsker en plads, men som gerne vil vente til, at flytningen er overstået.

- Så barnet kan undgå det her skift. Vi ved godt, at det er nogle andre rammer, vi skal over i, og rammerne har også betydning, men det er de samme børnegrupper og de samme voksne, så vi tænker, at flytningen kommer til at foregå forholdsvist stille og roligt, siger hun og understreger, at der bliver afsat tid til de børn, der måtte reagere på de nye omgivelser.

Til at begynde med bliver børnene præsenteret for en lille del af den nye bygning for at gøre det så overskueligt som muligt. De nye lokaler rummer foruden et motorikrum også kunst og udsmykninger, som skal aktivere børnene.

- Jeg har været med i tegneprocessen og til at kvalificere byggeriet med alle de tanker og idéer, der er om at skabe et godt børneliv i så stor en institution. Så det glæder jeg mig til at stå i spidsen for, siger Mette Aaskov Hammer.