Der er gode cykelforbindelser til midtbyen i Aarhus, der er grønne områder, en engsø og masser af idrætsmuligheder. Ja, det er populært at bo i postnummer 8520, som dækker Lystrup, Elsted og Elev, og det har det altid været.

Det vurderer Anette Nielsen, som er ejendomsmægler og indehaver af EDC Aros i Lystrup.

- Lystrup har altid været attraktiv, og det er nærheden til byen, der gør det. Vi ligger tæt på Skejby, og man kan cykle til midtbyen. Men Lystrup er også blevet mere attraktiv med årene, og nu sælger vi mere til folk, der gerne ville have boet i Risskov, men som kan se, at de kan få et lidt federe hus for pengene i Lystrup. Byen har meget at byde på, siger hun.

Ligesom i resten af landet er priserne på boliger i Lystrup, Elsted og Elev stigende. Kurven har været opadgående de seneste mange år, og der har ikke været de store udsving. Ifølge Anette Nielsen skyldes det blandt andet, at der ikke er mulighed for nye udstykninger.

- Der er ikke flere grunde herude, og derfor er der ikke mulighed for at købe en grund til opførelse af en ny villa. I områder, hvor der er nye udstykninger, ser man ofte, at huspriserne på de "brugte huse" stagnerer eller falder, forklarer hun.

Det er altså de eksisterende boliger, som bliver gensolgt. Det drejer sig primært om parcelhuse og villaer, men ifølge Anette Nielsen sælges der også en del rækkehuse.

Ifølge tal fra Boligsiden.dk er prisen på villaer og rækkehuse i både Lystrup, Elsted og Elev steget stødt siden 2010. I alle tre sogne er kvadratmeterpriserne de seneste 11 år steget med mellem 7.000 og 8.000 kroner. Det svarer til en stigning på 40-50 procent.

Prisforskellen mellem de tre sogne er relativt lille, men i år har det indtil videre været dyrest at købe bolig i Elsted, hvor kvadratmeterprisen ligger på omkring 23.500 kroner. Det er billigst at købe bolig i Elev, hvor kvadratmeterprisen ligger på cirka 22.400 kroner.

- Der er alt herude, både dyre og lidt billigere villaer. Der er normalt omkring 20-30 villaer offentligt til salg i 8520. Derudover har vi altid stillesalgssager, som kun udbydes til køberkartotek, eller som kan købes, når sælger har fundet en anden bolig, siger Anette Nielsen.

I postnummer 8520 svinger priserne på villaer fra omkring 3 millioner kroner til 6-7 millioner kroner.

I Lystrup, Elsted og Elev er der mange blandede boliger. Der er både kvarterer med 60’er og 70’er villaer, og kvarterer som består af nybyggede parcelhuse, som for eksempel i Hybenhaven.

Områderne ligger side om side, og ifølge Anette Nielsen er det meget forskelligt, hvad folk er interesseret i:

- De gamle 60’er og 70’er villaer er vildt attraktive lige nu, men det er også fordi, at du kommer op i en anden prisklasse, hvis du ser på huse i de nyere dele af byen. Lige nu er det også meget in med 70’er murstenshuse, så det svinger meget.

Liggetiden på boligerne er også blevet mindre. I 2015 tog det i gennemsnit 127 dage at sælge en villa eller et rækkehus i postnummer 8520. Fra januar til juli i år lå den gennemsnitlige liggetid på 50 dage, viser tal fra Boligsiden.dk. I samme periode blev der solgt 94 villaer og rækkehuse. Det er det femte højeste antal i Aarhus Kommune, kun overgået af Risskov, Højbjerg, Viby og Egå.

Hvis Anette Nielsen skal nævne én ting, som er kendetegnende for boligsalget i Lystrup, Elsted og Elev, er det, at det er stabilt:

- Salget stopper aldrig helt i en by som Lystrup. Det gør det selvfølgelig heller ikke i andre byer, men det er sådan en by, hvor salget altid ruller.

I begyndelsen var det bare en bakketop med udsigt til byen, havet, havnen og Egå Engsø. Nu er det en by under konstant opbygning med byskilt, købmand og inden længe en stor daginstitution.

En af dem, der har boet i Nye siden den spæde start, er Mads Kjeldsen. For lidt over tre år siden flyttede han og familien som nogle af de allerførste til området.

- Vi var fem familier, som kendte hinanden rigtig godt, der købte huse herude samtidig. Det var også derfor, at jeg turde at flytte herud. Det var på en eller anden måde lidt et sats, men vi tænkte: Worst case, så bor vi på en pløjemark udenfor Aarhus, men i det mindste bor vi sammen, siger Mads Kjeldsen.

Efter mange år i lejligheder i henholdsvis Aarhus og København lå det ikke i hans planer, at han skulle flytte væk fra byen. Den første gang han besøgte Nye, eller det vil sige, det der senere hen er blevet til Nye, var han heller ikke imponeret.

- Vi kørte herud og kiggede på marken, og så tænkte jeg: Her skal jeg i hvert fald overhovedet ikke bo. Det er helt sikkert, fortæller Mads Kjeldsen.

Men førstehåndsindtrykket blev hurtigt erstattet af tanken om luft, grønne områder og legepladser til børnene. Og så selvfølgelig fællesskabet med vennerne, som også ville flytte med.

Familien valgte derfor at reservere et af de huse, som skulle bygges i Nye, og det hus bor de i den dag i dag. Det er et rækkehus i to etager med terrasse både foran og bagved. Rækkehuset ligger i et af fem længehuse, og de grønne arealer omkring byggeriet er fælles.

- Jeg synes virkelig, at husene er fede. Vi er helt vildt glade for det. Det er nogle lyse, dejlige huse, og de har truffet nogle gode beslutninger rundt omkring, siger Mads Kjeldsen.

Og netop fællesskabet, både med vennerne og de nye naboer, har betydet meget for familiens valg om at flytte til Nye, forklarer Mads Kjeldsen:

- I starten var det meget nemt at lære de andre at kende, for vi stod ligesom alle ude ved sandkassen med vores børn og frøs, og så kunne vi lige så godt snakke sammen. Det fungerede meget godt.

Sidenhen er der dannet fællesskaber blandt beboerne. Blandt andet et plantefællesskab, som står for de fælles drivhuse, og et højtidsudvalg, som arrangerer sommerfester, jul, fastelavn og så videre.

De første beboere flyttede ind i Nye i sommeren 2018. Forud for det havde byggeriet af første etape været i gang i knap to år. Den første etape består af 650 boliger, en daginstitution og en dagligvareforretning.

På nuværende tidspunkt er byggeriet Sneglehusene ved at blive opført. Det indeholder både ejer- og lejeboliger, og planen er, at de skal være klar til indflytning 1. december i år.

En stor del af rækkehusene og lejlighederne i Sneglehusene er allerede solgt eller reserveret. Priserne og størrelserne på boligerne er vidt forskellige, og mens et rækkehus på 50 kvadratmeter koster omkring 1,8 millioner kroner, koster en 155 kvadratmeter stor lejlighed 5,3 millioner kroner.

Den månedlige husleje for lejelejlighederne- og rækkehusene i Sneglehusene ligger mellem 6.400 og 13.600 kroner.

På Solsikkevænget i Nye, som også er en del af første etape, er der også opført lejelejligheder. Langt de fleste af disse er allerede udlejede, og huslejen ligger mellem 7.800 og 13.000 kroner om måneden.

Planen er, at der skal være plads til mellem 10.000 og 15.000 beboere i Nye på tværs af alle aldre. Ifølge Mads Kjeldsen var de første tilflyttere en lidt homogen gruppe.

- Vi lignede hinanden lidt for meget. Det var jeg lidt overrasket over. Og vi var alle flyttet herud fra Aarhus eller København, så det er fint at få det blødt lidt op, siger han med et grin.

Det forventes, at Nye er fuldt udbygget om 40-50 år, og for Mads Kjeldsen og de første tilflyttere har det været meget svært at forestille sig, hvordan byen kommer til at se ud.

Stier var der ikke nogen af i begyndelsen. I stedet var der store mudderpøle. Bygningen var nærmest hegnet ind, fordi området var en stor byggeplads, og så var der bælgravende mørkt, fordi familien endnu ikke havde nogle genboer.

- Så kom der lige pludselig lidt græs, en sti og nogle lygtepæle, så vi vidste jo godt, at det var midlertidigt. I starten havde vi havudsigt tre steder, men vi vidste godt, at det nok var midlertidigt, og det er også okay, siger Mads Kjeldsen og fortsætter:

- Hvis man ringede efter en taxa i begyndelsen, ringede de tilbage og var sure, fordi de ikke kunne finde adressen. Ingen GPS’er kunne finde os, det var ret specielt.

At områderne omkring familiens bolig i en lang periode har været en byggeplads, og at hele Nye først står færdig om mange år, har Mads Kjeldsen ikke noget imod. Han nyder at følge med i processen og byggeriet:

- Jeg tror, vi havde tænkt, at vi måtte bide tænderne lidt sammen i en periode. Jeg synes ikke, at det er så slemt. Jeg kan godt lide at gå og følge med, selvom der er byggeri lige op og ned ad husene.

Hvis Mads Kjeldsen kunne forbedre en ting ved Nye, skulle det være cykelmulighederne til og fra byen. Han cykler selv på arbejde og har navngivet de to ruter ’dødsruterne’.

Den ene går gennem Terp, og den anden går gennem skoven ved Lisbjerg. På begge ruter skal man køre langs trafikerede landeveje:

- Det kan godt undre mig – når det har været planlagt i 10 år, og de gerne vil gøre det bæredygtigt og undgå, at folk tager bilen – at de så ikke har haft den del lidt mere med. Jeg ved godt, der er store planer for det, men hvorfor begyndte man ikke at lægge det om for tre år siden?

Håbet er, at familien skal bo i Nye de næste mange år, og at størrelsen på byen stiger i takt med børnenes alder. Og selvom Mads Kjeldsen nyder at følge med i byggeriet, glæder han sig også til, at området får et stærkere præg af by:

- Jeg glæder mig til, at der kommer lidt mere. Når jeg går tur med ungerne om aftenen, er der ligesom kun to-tre muligheder, og det bliver bare lidt sjovere, når det bliver lidt større, siger han.

Måske har du undret dig over, at rækkehusene i Lærkehaven, som ligger lige ud til fodboldbanerne i Lystrup, er pakket ind i presenninger og stilladser.

Rækkehusene, som er ejet af Boligforeningen Ringgården, er ved at blive repareret. Boligerne, som beklædt med lærketræ stod færdige i 2008, har nemlig vist sig at have flere problemer. Det kunne Århus Stiftstidende fortælle for et par måneder siden.

- Det er brandærgerligt. Vi bygger ikke noget med et ønske om kort tid efter – og 12 år er kort tid – at skulle reparere sådan nogle ting. Det her byggeri var ikke prøvet af i Danmark, men det var prøvet af i Tyskland. Derfor tænkte vi, at det ville gå i Danmark. Der må vi bare sige, at vi er blevet klogere, siger Martin Hersom Bien, som er direktør i Boligforeningen Ringgården, til LystrupLIV.

Det har nemlig vist sig, at rækkehusene har haft problemer med fugt i både tagkonstruktionen og soklen, og at de indvendige tagrender og nedløbsrør alligevel ikke var så smarte.

Byggeriet i boligforeningens afdeling 33 i Lærkehaven består af 50 rækkehuse. De er opført i præfabrikerede træelementer og er beklædt i træ. Boligerne har indvendige tagrender i tagene og indvendige nedløbsrør, og så er der arbejdet med tiltag, som skal sikre et lavt energiforbrug og et godt indeklima.

Rækkehusene er tegnet af det tyske og anerkendte arkitektfirma Herzog+Partner, som blandt andet har modtaget Aarhus Kommunes arkitekturpris for det bæredygtige byggeri.

Men nu skal rækkehusene altså renoveres for omkring 14 millioner kroner. Udbedringen af den første blok har været i gang siden maj, og det drejer sig først og fremmest om fugtskader:

- Vi kunne se, at der ophobede sig fugt i selve tagkonstruktionen, som er lavet af træ. Og så kunne vi se, at der omkring soklen kunne trænge fugt ind i trækonstruktionen nedefra, siger Martin Hersom Bien og understreger, at der er tale om en forsikringssag, som ikke får økonomiske konsekvenser for beboerne.

Skaderne betyder, at tagene på alle afdelingens rækkehuse skal skiftes, ligesom soklerne skal graves fri og have en ny og anderledes beklædning. Derudover skal de indvendige tagrender og nedløbsrør fjernes og etableres udvendigt i stedet for.

- Et af de indvendige nedløbsrør i den blok, vi har været i gang med, har været utæt, og derfor er der kommet svamp i trækonstruktionen, siger Martin Hersom Bien og fortsætter:

- På et tidspunkt begyndte man at lave indvendige tagrender og nedløbsrør, fordi det så pænere ud. I dag har man så fundet ud af, det er en dårlig idé.

Ifølge direktøren har nogle af beboerne også haft besøg af rotter, og i forbindelse med arbejdet med soklerne bliver der sikret yderligere mod fremtidige besøg:

- Der er problemer med rotter i hele Aarhus også i Lystrup. Særligt i yderområderne mod mark og skov ser vi udfordringerne.

Selvom reparationerne på den første blok har varet i flere måneder, og der stadig er lang vej igen, holder tidsplanen. Forventningen er, at reparationen af boligerne er færdig ved årsskiftet næste år.

Boligforeningen Ringgården har ikke analyseret den nøjagtige årsag til, at byggeriet i Lystrup ikke fungerer, men ifølge Martin Hersom Bien går deres umiddelbare konklusion på, at klimaet i Danmark er anderledes end de steder i Tyskland, hvor byggemetoden ellers har været brugt:

- Vi har ikke bygget det dårligt. Vi har bygget det ud fra, hvad man mente, var den rigtige måde at bygge det på. Når det viser sig, at det ikke holder, bliver det en forsikringssag, ellers havde vi selv stået med håret i postkassen.

Beboerne i afdeling 33 i Lærkehaven, som normalvis har udsigt til de grønne områder omkring fodboldbanerne, kan det næste års tid se frem til stilladser, presenninger og håndværkerbesøg. Rækkehusene ligger i forskellige blokke, og udbedringen af skaderne sker trinvist.

Foruden støjen fra byggeriet skal beboerne i den periode, deres blok bliver repareret, leve uden tag. I stedet bliver deres bygning pakket ind i en stor presenning. Beboerne bliver ikke genhuset i forbindelse med reparationerne.

- Det er klart, at det tager noget dagslys, og det har jeg selv prøvet flere gange, og jeg ved, at det er irriterende. Men boligerne er beboelige, siger Martin Hersom Bien.

For at forhindre fejl som disse i fremtiden har Boligforeningen Ringgården indført en ekstra ”uvildig granskning”, forklarer han:

- Det er ikke kun på grund af den her sag, men fordi det er en god udvikling at tage. Når vi har et færdigprojekteret projekt, får vi en ekstern og uvildig rådgiver til at gennemgå det og pege på det, hvis der er noget, vi skal være opmærksomme på.

Forestil dig, at du står mellem høje etagebyggerier med træfacader. På det ene gadehjørne ligger der en café, hvor folk køber to-go-kaffe på vej til arbejde, og på den anden side af vejen er cykelsmeden ved at åbne sit værksted. På gaden kører en shuttlebus forbi, som fragter passagerer til letbanestoppet i centrum af byen, imens travle mennesker cykler forbi.

For nu er det et fremtidsscenarie. Men nogenlunde sådan kan man forestille sig, at Nye kommer til at se ud. I hvert fald hvis man tager udgangspunkt i beskrivelserne i den nye og reviderede helhedsplan for området. En helhedsplan som endnu ikke er endeligt godkendt, men som byrådet har besluttet at sende i høring.

Helhedsplanen fastlægger de overordnede rammer og visioner for udviklingen af Nye, og i denne artikel dykker vi ned i, hvordan fremtidens Nye er beskrevet.

Hvordan bliver byen opbygget? Hvor mange mennesker skal den rumme? Og hvor mange butikker bliver der plads til?

Lad os se nærmere på det.