Ugens undren: Hvorfor skal man holde så længe ved bommene og vente på letbanen?
Hvorfor går letbanens bomme ned i så god tid, at man skal holde og vente i flere minutter, før man kan komme videre? Det undrer flere læsere, som jævnligt holder i kø ved letbaneoverskæringerne i Lystrup.
Michael Borre, som er direktør for Aarhus Letbane, forklarer, at togene kører over såkaldte ’tændsteder’, som aktiverer bommene. Ved overskæringerne i Lystrup går bommene ikke op imellem to passerende tog, da det vil forstyrre køreplanen.
Den gennemsnitlige ventetid ligger mellem halvandet til to minutter, men sommetider kan den blive længere ved forsinkelser, og nogle steder er der også plads til forbedringer.
Det arbejde vil Aarhus Letbane måske se nærmere på efter sommerferien næste år.
Læs mere om det i artiklen.
Der kan ikke herske nogen som helst tvivl om, at det er godt, at bommene går ned, lysene blinker, og klokkerne bimler, når letbanen passerer vejene rundt omkring i Aarhus.
Alligevel vækker det blandt nogle læsere undren, at bilisterne skal holde stille i flere minutter, før toget rent faktisk kører over overskæringen. Ventetiden er ifølge en læser særlig lang ved overskæringerne i Lystrup og ved Nordre Strandvej og Rolighedsvej i Risskov.
- Man holder på Sønderskovvej i over fire minutter, når der er to tog, der skal passere hinanden på Lystrup Station. Når toget kommer fra den ene retning og ender på stationen, så fortsætter bommene med at være nede, imens man venter på, at det næste tog kommer fra den anden retning, siger Morten Schaumann, som bor og arbejder i Lystrup.
I de situationer bliver der dannet køer i både den ene og den anden retning, og stod det til Morten Schaumann skulle bommene derfor gå op imellem de to tog for at aflaste trafikken.
Michael Borre, direktør for Aarhus Letbane, anerkender gerne, at ventetiden kan føles lang i Lystrup såvel som Risskov, men han har en teknisk forklaring på, hvorfor man ikke kan hæve bommen mellem to tog.
Et buldrende tog
Når letbanen kommer buldrende med op til 100 kilometer i timen, vil den før alle stationer køre over et såkaldt 'tændsted', der får klokkerne til at bimle og bommene til at gå ned ved nærmeste overkørsel. Efterfølgende skal letbaneføreren være opmærksom på yderligere et signal, der indikerer, at bommen så rent faktisk er gået ned.
De sikkerhedsforanstaltninger kan få ventende til at bande og svovle, men man må indfinde sig med, at letbanens tidsplan bliver prioriteret højest.
- Når vi har en station med to perroner, skal togene samle op og sætte passagerer af, mens bommene er nede. Det er for at sikre, at toget kan køre, så snart passagererne er på plads. Ellers skulle det køre frem og vente på tændstedet, før det kunne køre videre, forklarer Michael Borre.
Morten Schaumann har boet i Lystrup i 10 år, og han oplever, at bomtiderne er blevet længere, nu hvor det er letbanen og ikke den gamle Grenaabane, der kører igennem Lystrup.
- Dengang var der længere tid mellem togene, og så gik bommen op mellem dem. Når toget mod Hornslet kommer, går bommene ned allerede inden, at toget er ved den foregående station ved Hovmarken, siger han.
Flere afgange
Ifølge Michael Borre er bomtiderne dog ikke blevet længere – hverken i Lystrup, Risskov eller andre steder på Grenaabanen. Han har dog et bud på, hvorfor det kan føles sådan.
- Der er flere afgange, så der kører flere tog over de forskellige overkørsler langs strækningen. Derfor kan det føles som om, at bomtiden er blevet længere, selvom det nok snarere er et spørgsmål om, at de er nede oftere, siger Michael Borre.
Han oplyser, at den gennemsnitlige bom er nede mellem halvandet til to minutter. Det kan dog skride, hvis der er forsinkelser på togene.
- Det hører til undtagelserne, at folk må vente i fire minutter. Normalt er bommene indstillet til at gå op automatisk efter tre minutter, men i forbindelse med forsinkelse kan det desværre lade sig gøre, siger Michael Borre.
Og der er plads til forbedringer. Aarhus Letbane har derfor et projekt liggende, der måske kan mindske ventetiderne på den anden side af sommerferien næste år. I første omgang skal et større anlægsarbejde – blandt andet ved stationen ved Vestre Strandallé i Risskov – gennemføres.
- Man kunne måske optimere nogle tændsteder, så lukketiden bliver kortere. Alternativt kan man også se på, om bommene skal gå hurtigere op, hvis toget ikke er kommet inden for tre minutter, siger Michael Borre.
Ingen gode undskyldninger
Ved de fem overkørsler i Vejlby og Risskov har Aarhus Letbane også forsøgt at optimere, så bomtiden bliver mindre. Eksempelvis tog det blot et minut og ti sekunder fra bommen gik ned, til de gik op igen, da vores udsendte journalist en eftermiddag i myldretiden stod ved overkørslen ved Nordre Strandvej og Rolighedsvej i Risskov.
Til trods for den korte ventetid var der en utålmodig cyklist, der valgte at passere under bommene – heldigvis i god tid før togets ankomst.
I Lystrup har Morten Schaumann også flere gange oplevet, at fodgængere og cyklister sniger sig over skinnerne, selvom bommen blokerer for bilisterne.
Men det er en dårlig ide, og det kan direktøren for Aarhus Letbane, Michael Borre, ikke understrege nok:
- Vi ser desværre eksempler på biler, der prøver at zigzagge mellem bommene og cyklister, der går under, men det er simpelthen den dårligste ide. Der er situationer, hvor letbaneføreren fortæller, at de har været lige ved at påkøre folk, men det er blevet bedre. Min opfordring er, at man skal lade være med at sætte sit liv på spil, for i et møde mellem person og tog, der taber personen altid.