Jeg vil arbejde for at sikre et stærkt erhvervsliv, som er med til at understøtte økonomien i kommunen.
Samtidigt skal kommunen drives så effektivt som muligt, så der forsat er mulighed for at levere god velfærd til dem der har brug for det.
De sidste fire år er der gjort for lidt for at nå målsætningen om 70 procent CO2-reduktion inden 2030.
For: Kommunen må øge tempoet i den grønne omstilling, ellers bliver det svært at leve op til klimamålet. Flere investeringer i kollektiv transport og energirenoveringer kan hjælpe på vej.
Imod: Kommunen kan ikke alene bære ansvaret for 70 %-målet. Der er allerede iværksat mange tiltag, og yderligere krav kan blive fordyrende for både borgere og virksomheder.
2
Det er vigtigere at få renoveret kommunens eksisterende veje end at prioritere nye cykelstier.
For: Slidte veje skader både biler og trafiksikkerheden. Hvis kommunen ikke prioriterer vedligeholdelse først, bliver det dyrere og farligere for alle trafikanter i længden.
Imod: Nye cykelstier kan reducere biltrafik, forbedre klimaet og skabe mere sikker transport. Det kan på sigt mindske behovet for vejrenovering, hvis flere vælger cyklen.
Steffen Nicolaisen uddyber:
Det skal være muligt at renovere nuværende veje uden at det udelukker nye cykelstier i kommunen.
3
Det er vigtigt, at Nordfyns Kommune sætter penge af til, at der kan ansættes flere pædagoger i kommunens dagtilbud.
For: Flere pædagoger giver bedre normeringer, som styrker børns trivsel og læring. Det kan også lette presset på de ansatte og sikre højere kvalitet i dagtilbuddene.
Imod: At ansætte flere pædagoger kræver højere udgifter, som kan betyde nedskæringer andre steder eller højere skat. Kommunen må afveje dette mod andre vigtige behov.
Steffen Nicolaisen uddyber:
Der vil være andre områder, der også har brug for at blive tilført midler såsom ældrepleje og skoler mv.
4
Nordfyns Kommune bør prioritere flere ressourcer på en værdig ældrepleje.
For: Flere ressourcer til ældreplejen kan sikre bedre omsorg, mere tid til den enkelte og højere livskvalitet for kommunens ældre borgere.
Imod: At tilføre flere ressourcer til ældreplejen kan kræve besparelser på andre områder eller højere skat, hvilket rammer hele kommunen økonomisk.
Steffen Nicolaisen uddyber:
Der er generelt stor tilfredshed med den nuværende ældrepleje, men der vil altid være områder som fortjener mere opmærksom.
5
Det er vigtigt, at der i Nordfyns Kommune er tilgængelig og billig offentlig transport.
For: Billig og tilgængelig offentlig transport giver alle borgere mulighed for mobilitet, mindsker social ulighed og reducerer biltrafik og CO2-udledning.
Imod: At holde prisen lav og udbygge dækningen kræver store tilskud, hvilket kan belaste kommunens budget eller betyde færre midler til andre velfærdsområder.
Steffen Nicolaisen uddyber:
Offentlig transport er med til at binde de mindre byer sammen med kommunens større byer, så man sikre forsat liv i de mindre byer
6
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
For: Et højere serviceniveau kan give bedre velfærd, mere hjælp til ældre, børn og udsatte borgere. En lille skattestigning kan betyde stor forskel for livskvaliteten i kommunen.
Imod: Højere skat kan gøre det mindre attraktivt at bo i kommunen. Borgere og virksomheder kan vælge at flytte, hvilket kan svække økonomien på længere sigt.
Steffen Nicolaisen uddyber:
Det er generelt svært at garantere at højere skatter giver et bedre serviceniveau. Der er hele tiden behov for gøre tingene mere effektiv, så serviceniveaue kan forbedre uden at det skal koste flere penge.
7
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
For: Lavere skat giver borgerne flere penge mellem hænderne og kan styrke kommunens konkurrenceevne. Det kan tiltrække både nye borgere og virksomheder.
Imod: Nedskæringer kan ramme velfærden, især på områder som skoler, ældrepleje og social indsats. Lavere skat kan derfor koste i livskvalitet og tryghed.
Steffen Nicolaisen uddyber:
VI skal sikre at kommunen drives så effektivt som muligt, så vi sikre at der er flest muligt penge til velfærd.
Hvis der er penge til overs, så er skattelettelser selvfølgeligt altid velkomne.
8
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
For: Højere vederlag kan tiltrække flere kandidater og sikre, at dygtige kandidater ikke fravælger at gøre en indsats i byrådet.
Imod: Politisk engagement bør drives af lyst til at tjene fællesskabet, ikke økonomisk gevinst. Højere vederlag kan skabe afstand til borgerne og give indtryk af, at man kun gør det for pengene.
Steffen Nicolaisen uddyber:
Jeg tror ikke at det er økonomien der er afgørende for om man ønsker at deltage i det politiske arbejde.
9
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
For: Mere støtte til de mest udfordrede børn kan give dem en reel chance for at trives og gennemføre skolegangen. Det kan på sigt mindske social ulighed.
Imod: Hvis ressourcerne flyttes, risikerer de øvrige elever at få dårligere undervisning. Det kan svække læringsmiljøet og føre til lavere fagligt niveau for mange.
Steffen Nicolaisen uddyber:
Det skal tages hensyn til særligt udfordrede børn i skolen, men det må ikke være på bekostning af de øvrige elever.
Ellers sender vi eleverne videre til privatskoler og dermed udhules folkeskolen.
10
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
For: Flere ansatte kan give bedre trivsel, mere tid til det enkelte barn og styrke relationen mellem børn og voksne. Det kan også forebygge stress blandt personalet.
Imod: Flere ansatte giver højere udgifter, som kan betyde højere skat eller nedskæringer andre steder i kommunen. Kvalitet kan også styrkes gennem bedre organisering, ikke kun flere hænder.
Steffen Nicolaisen uddyber:
Jeg har ikke oplevet problemer i de daginstitutioner hvor vores børn har været.
11
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
For: Mindre klasser giver lærerne mere tid til den enkelte elev, bedre mulighed for inklusion og højere fagligt udbytte. Det kan også skabe et tryggere læringsmiljø.
Imod: At reducere klassestørrelser er dyrt og kræver flere lærere og lokaler. Det kan betyde store nedskæringer på andre velfærdsområder, uden garanti for bedre resultater.
Steffen Nicolaisen uddyber:
Det er ikke altid størrelsen på klassen, der afgøre om den fungere. Vi skal have tillid til at skoleren og lærerne kan løse den opgave.
12
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
For: Menneskelig kontakt kan ikke erstattes af teknologi. Flere faste hænder kan give de ældre mere nærvær, tryghed og kontinuitet i hverdagen.
Imod: Velfærdsteknologi kan frigive tid til omsorgsopgaver, øge effektiviteten og hjælpe de ældre til mere selvstændighed. Det kan også være en løsning på mangel på personale.
Steffen Nicolaisen uddyber:
Det skal tilrettelægges med den enkelte borger, hvilke løsninger der giver mest værdi. Vi skal ikke afvise teknologi på forhånd, da det kan være med til at afhjælpe mangler på varme hænder.
13
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
For: Private leverandører kan skabe konkurrence, som er med til at øge både kvalitet og effektivitet. Borgerne får flere valgmuligheder og kan vælge den pleje, der passer bedst.
Imod: Konkurrence kan føre til ulighed, ved at nogle får bedre service end andre. Ønsket om at skabe profit kan gå ud over kontinuitet, kvalitet i plejen og gode arbejdsvilkår for medarbejderne.
Steffen Nicolaisen uddyber:
Det er vigtigt at der er frit valg, så den enkelt borger selv kan vælge hvad der rigtigt for dem. Om man så vælger en privat løsning, betyder ikke så meget - bare man har muligheden.
14
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
For: Ældre borgere har ret til selvbestemmelse og menneskelig kontakt i deres hjem. En hjemmehjælpers indsats giver både praktisk hjælp og socialt samvær, som en robot ikke kan erstatte.
Imod: Robotstøvsugere kan frigøre tid, så hjemmehjælperen kan fokusere på omsorg og personlige behov. Det kan give mere kvalitet i plejen uden at fjerne valgfrihed, hvis det bruges klogt.
Steffen Nicolaisen uddyber:
Hvis der installeres f.eks. robotstøvsuger, så bør den tid der bliver frigivet tildeles den ældre. Så hvis den ældre kan acceptere en robotstøvsuger, mod at der er mere tid med hjemmeplejen, så er det vejen frem.
15
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
For: Mere genoptræning kan hjælpe borgerne hurtigere tilbage til hverdagen, mindske behovet for langvarig hjælp og dermed styrke livskvaliteten.
Imod: Hvis pengene flyttes fra forebyggelse, kan det føre til flere sygdomstilfælde og højere udgifter på sigt. Forebyggelse kan spare både borgere og kommunen for store problemer.
Steffen Nicolaisen uddyber:
Det skal være muligt at prioritet i det nuværende budget, så flere penge til genoptræning ikke skal tages fra andre vigtige områder, såsom forebyggelse.
16
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
For: Mindre biltrafik i bymidten kan skabe mere ro, bedre luftkvalitet og sikre trygge rammer for fodgængere og cyklister. Det vil give mere liv omkring handelslivet i bykernen.
Imod: Et forbud kan gøre det svært for borgere og butikker, der er afhængige af biladgang. Det vil føre til tab for nogle butikker og skabe utilfredshed hos pendlere og besøgende.
Steffen Nicolaisen uddyber:
Det vil være utroligt svær for de forretningsdrivende at overleve, hvis man spærre bymidter fuldstændig af.
Det må ikke blive en enten eller løsning på trafik i bymidterne.
17
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
For: Fortætning, dvs. bygge boliger tættere, f.eks. ved at bygge i højden, kan udnytte eksisterende infrastruktur bedre, mindske transportbehov og bevare natur- og landbrugsarealer uden for byen.
Imod: For høj tæthed kan give trængsel, færre grønne arealer og forringe livskvaliteten. Nye områder kan skabe mere plads og bedre rammer for både erhverv og familier.
Steffen Nicolaisen uddyber:
Den enkelte borger selv bestemme hvordan de ønsker at bo, så kommunen skal tilbyde f.eks. byggegrunde hvor der er efterspørgsel.
18
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
For: Kommunen har et ansvar for at være med til at øge den lokale grønne energiproduktion og bidrage til klimamålene. Det kan samtidig styrke kommunens selvforsyning.
Imod: Placering tættere på boliger kan give gener som støj, skygger og forringet udsigt. Det kan skabe modstand blandt borgere og reducere livskvaliteten i lokalområder.
Steffen Nicolaisen uddyber:
Når der skal planlægges nye vindmøller og solceller, skal der tages hensyn til nuværende beboelser.
Hvis der sker værdiforringelser ved opførelse, så skal der kompenseres til de nuværende borger.
19
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
For: Kommunen bør gå foran med at reducere kommunens klimabelastning, inspirere borgere og virksomheder og sikre langsigtede gevinster for miljø og sundhed.
Imod: Hvis byggerier bliver dyrere, kan det betyde færre projekter eller højere skatter. Andre velfærdsområder kan blive nedprioriteret til fordel for klimahensyn.
Steffen Nicolaisen uddyber:
Det er vigtigt at kommunale byggeri opføres/vedligholdes med fokus på lave driftsomkostninger i hele levetiden. Det vil også sikre et lavt CO2-aftryk, da lave driftsomkostninger mindsker aftrykket fra bygningen over tid.
20
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
For: Øget vækst vil give flere arbejdspladser, styrke kommunens økonomi og skabe grundlag for bedre service og velfærd til borgerne.
Imod: Vækst kommer med en pris i form af trængsel, pres på skoler og inddragelse af naturområder. Væksten skal ske i et tempo, så alle andre dele af kommunen kan følge med.
Steffen Nicolaisen uddyber:
Der skal fokus på forsat vækst, men der skal selvfølgeligt tages de nødvendige forholdsregler for at resten af kommunen kan følge med.
21
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
For: Der bliver i dag taget for meget hensyn til naturen. Mindre hensyn kan gøre det lettere og billigere at etablere boliger og erhverv. Det vil gavne både virksomheder og borgere.
Imod: Grønne områder giver rekreative muligheder, bedre klima og biodiversitet. De er en vigtig del af borgernes livskvalitet og bør beskyttes, selv hvis det bremser byggerier.
Steffen Nicolaisen uddyber:
Jeg mener generelt at kommunen forsøger at sikre både beskyttelse af grønne områder og sikre gode muligheder for byggeri af både erhverv og private projekter.
22
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
For: Borgerinddragelse er en grundpille i demokratiet. Det skaber ejerskab, lokal forankring og bedre beslutninger. Det styrker tilliden mellem borgere og politikere, når input bruges aktivt i planlægning.
Imod: For meget vægt på indsigelser kan bremse udviklingen, skabe lange processer og gøre det svært at træffe nødvendige beslutninger til gavn for hele kommunen.
Steffen Nicolaisen uddyber:
Jeg oplever generelt at de nuvæende kommunalmedlem ønsker at lytte og indrage borgerne i deres arbejde.
23
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
For: En kommune kan også spille en rolle i international politik ved f.eks. at stå op for menneskerettigheder.
Imod: Kommunen skal først og fremmest fokusere på lokale opgaver. Udenrigspolitik er statens ansvar.
Steffen Nicolaisen uddyber:
Det vil være regeringen der bestemmer udenrigspolitikken.
24
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
For: Støtte til kunst og kultur kan skabe fællesskab, styrke byens identitet og tiltrække både borgere og turister. Det er en investering i livskvalitet.
Imod: Økonomisk støtte til kultur kan tage midler fra kernevelfærden. Kulturtilbud kan i stedet finansieres af brugere og private sponsorer.
Steffen Nicolaisen uddyber:
Der er vigtigere opgaver at bruge penge på.
25
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
For: Flygtninge og indvandrere kan bidrage med arbejdskraft, kulturel mangfoldighed og nye perspektiver, som styrker lokalsamfundets udvikling.
Imod: Nogle kommuner oplever, at flygtninge og indvandrere kan lægge pres på velfærd, boligmarked og integrationsindsatser, hvilket kan skabe udfordringer lokalt.
Steffen Nicolaisen uddyber:
Hvis flygtninge og indvandrere bidrager positivt til det danske samfund, arbejder og indordner sig efter danske værdier, så udgør de en ressource for lokalsamfundet og er meget velkomne.