Annonce
Fra 2010 til 2021 er kvadratmeterpriserne på villaer og rækkehuse i Lystrup, Elsted og Elev steget med 7.000-8.000 kroner. Arkivfoto: Martin Ballund/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix
LystrupLIV

Priserne på boliger stiger også i postnummer 8520, men der er ikke mere jord at bygge på

Ligesom de fleste andre steder i landet er priserne på boliger også opadgående i Lystrup, Elsted og Elev. Der er dog ikke flere grunde at udstykke på, så der er primært tale om gensalg af huse, lyder det fra en lokal ejendomsmægler.

Der er gode cykelforbindelser til midtbyen i Aarhus, der er grønne områder, en engsø og masser af idrætsmuligheder. Ja, det er populært at bo i postnummer 8520, som dækker Lystrup, Elsted og Elev, og det har det altid været.

Det vurderer Anette Nielsen, som er ejendomsmægler og indehaver af EDC Aros i Lystrup.

- Lystrup har altid været attraktiv, og det er nærheden til byen, der gør det. Vi ligger tæt på Skejby, og man kan cykle til midtbyen. Men Lystrup er også blevet mere attraktiv med årene, og nu sælger vi mere til folk, der gerne ville have boet i Risskov, men som kan se, at de kan få et lidt federe hus for pengene i Lystrup. Byen har meget at byde på, siger hun.

Salget stopper aldrig helt i en by som Lystrup. Det gør det selvfølgelig heller ikke i andre byer, men det er sådan en by, hvor salget altid ruller.

Anette Nielsen, ejendomsmægler og indehaver af EDC Aros i Lystrup

Ligesom i resten af landet er priserne på boliger i Lystrup, Elsted og Elev stigende. Kurven har været opadgående de seneste mange år, og der har ikke været de store udsving. Ifølge Anette Nielsen skyldes det blandt andet, at der ikke er mulighed for nye udstykninger.

- Der er ikke flere grunde herude, og derfor er der ikke mulighed for at købe en grund til opførelse af en ny villa. I områder, hvor der er nye udstykninger, ser man ofte, at huspriserne på de "brugte huse" stagnerer eller falder, forklarer hun.

Boom i kvadratmeterpris

Det er altså de eksisterende boliger, som bliver gensolgt. Det drejer sig primært om parcelhuse og villaer, men ifølge Anette Nielsen sælges der også en del rækkehuse.

Ifølge tal fra Boligsiden.dk er prisen på villaer og rækkehuse i både Lystrup, Elsted og Elev steget stødt siden 2010. I alle tre sogne er kvadratmeterpriserne de seneste 11 år steget med mellem 7.000 og 8.000 kroner. Det svarer til en stigning på 40-50 procent.

Prisforskellen mellem de tre sogne er relativt lille, men i år har det indtil videre været dyrest at købe bolig i Elsted, hvor kvadratmeterprisen ligger på omkring 23.500 kroner. Det er billigst at købe bolig i Elev, hvor kvadratmeterprisen ligger på cirka 22.400 kroner.

- Der er alt herude, både dyre og lidt billigere villaer. Der er normalt omkring 20-30 villaer offentligt til salg i 8520. Derudover har vi altid stillesalgssager, som kun udbydes til køberkartotek, eller som kan købes, når sælger har fundet en anden bolig, siger Anette Nielsen.

I postnummer 8520 svinger priserne på villaer fra omkring 3 millioner kroner til 6-7 millioner kroner.

94 villaer og rækkehuse

I Lystrup, Elsted og Elev er der mange blandede boliger. Der er både kvarterer med 60’er og 70’er villaer, og kvarterer som består af nybyggede parcelhuse, som for eksempel i Hybenhaven.

Områderne ligger side om side, og ifølge Anette Nielsen er det meget forskelligt, hvad folk er interesseret i:

- De gamle 60’er og 70’er villaer er vildt attraktive lige nu, men det er også fordi, at du kommer op i en anden prisklasse, hvis du ser på huse i de nyere dele af byen. Lige nu er det også meget in med 70’er murstenshuse, så det svinger meget.

Liggetiden på boligerne er også blevet mindre. I 2015 tog det i gennemsnit 127 dage at sælge en villa eller et rækkehus i postnummer 8520. Fra januar til juli i år lå den gennemsnitlige liggetid på 50 dage, viser tal fra Boligsiden.dk. I samme periode blev der solgt 94 villaer og rækkehuse. Det er det femte højeste antal i Aarhus Kommune, kun overgået af Risskov, Højbjerg, Viby og Egå.

Hvis Anette Nielsen skal nævne én ting, som er kendetegnende for boligsalget i Lystrup, Elsted og Elev, er det, at det er stabilt:

- Salget stopper aldrig helt i en by som Lystrup. Det gør det selvfølgelig heller ikke i andre byer, men det er sådan en by, hvor salget altid ruller.

Få overblik her
LystrupLIV

Priserne på boliger stiger også i postnummer 8520, men der er ikke mere jord at bygge på

LystrupLIV

Mads Kjeldsen var en af de første, der flyttede til Nye: - I starten havde vi havudsigt tre steder, men vi vidste godt, at det nok var midlertidigt

LystrupLIV

Fugtig top og fugtig bund: Præmiebyggeri i Lærkehaven skal repareres for 14 millioner kroner

Nyhedsbrev

Er der nedrivninger og et nyt boligtårn på vej til Lystrup?

LystrupLIV

Lystrup skal have et nyt hjerte – forslag til bymidte rummer både ny dagligvarebutik og et hus i seks etager

LystrupLIV

Almen boligforening støtter nedrivning af egne boliger: - Vi tror på, at det kan styrke attraktiviteten i området

LystrupLIV

Jens Rasmussens opgang risikerer at forsvinde, men han kan godt se behovet for en stærkere bymidte

Der er intet, der er endeligt besluttet endnu, og mange ting kan stadig nå at ændre sig. Det er udgangspunktet for det projektforslag, som en gruppe grundejere og investorer har fremlagt i forbindelse med arbejdet med en stærkere bymidte i Lystrup.

LystrupLIV

Ugens undren: Hvad i alverden foregår der på parkeringspladsen foran vaskehallen?

Store betonfirkanter, som ligner overdimensionerede legoklodser, en stribe ny asfalt og tre træskure på meget høje ben.

LystrupLIV

Grøn helhedsplan for det nordlige Aarhus kan også komme borgerne i Lystrup og omegn til gode

Den bynære natur i det nordlige Aarhus er under pres, og de grønne områder bør forbindes bedre. Det er baggrunden for det udkast, som Lisbjerg-Skejby-Terp-Kasted Fællesråd og Mollerup Golf Club har fremlagt under navnet Vision Mølledalen.

Nyhedsbrev

Et bedre stisystem og kæmpestore legoklodser i beton

LystrupLIV

Høje karakterer til nyt naturprojekt

Nyhedsbrev

Monsterregn og vand i kælderen - ny engsø skal forhindre oversvømmelser

RisskovLIV og LystrupLIV

Nyt værn mod monsterregn: Pengene til ny engsø er måske på plads

RisskovLIV og LystrupLIV

På Egå Mosevej skal beboerne muligvis sælge deres jord til en ny engsø: - Det må ikke begrænse vores adgang til engen

RisskovLIV og LystrupLIV

Udpeget som kritisk vej: Enorm strækning på Lystrupvej risikerer at ligge i vand

RisskovLIV og LystrupLIV

Rigt fugleliv ved Egå Engsø: - Når havørnen kommer, letter alle fuglene undtagen svanerne

LystrupLIV

Hvad skal et centrum i Lystrup indeholde? Her er fire lokales bud