Annonce
Dansk Folkepartis Jakob Søgaard Clausen er en af de kandidater fra Lystrup, som de kommende fire år skal sidde i byrådet i Aarhus. Foto: Jens Thaysen
LystrupLIV

Her er de lokale kandidater, som er blevet stemt ind i byrådet

Flere lokale politikere fra Lystrup og omegn er blevet valgt til byrådet i Aarhus. LystrupLIV fangede reaktionerne fra nogle af dem, da de personlige stemmer blev offentliggjort onsdag eftermiddag på rådhuset.

Inden kommunalvalget talte LystrupLIV med en række af de lokale byrådskandidater i Lystrup og omegn. For hvad mener de, at der bør gøres i Lystrup, Elsted, Elev og Nye? Hvilke problematikker er de vigtigste, og hvordan skal de løses?

På mange af de lokale politikeres dagsorden stod bedre cykelstier, mere borgerinddragelse og en stærkere bymidte i Lystrup. Den artikel kan du læse her.

Onsdag eftermiddag blev det på rådhuset i Aarhus offentliggjort, hvem der skal sidde i byrådet de næste fire år. LystrupLIV fangede reaktionerne fra nogle af kandidaterne fra Lystrup og omegn.

En kandidat som kender området

En af de lokale kandidater fra Lystrup, som er blevet stemt ind i byrådet, er Jakob Søgaard Clausen fra Dansk Folkeparti. Han fik 1.458 personlige stemmer, heraf 96 fra valgstedet i Lystrup.

Hvad er din umiddelbare reaktion på dit endelige valgresultat?

- Jeg er selvfølgelig meget glad. Vi har taget hul på et generationsskifte i Dansk Folkeparti, og det har jeg valgt, at jeg gerne vil stå i spidsen for. Det synes vælgerne er en god idé, og det har de heldigvis leveret på.

Hvad kan borgerne i Lystrup og omegn forvente af dig som byrådskandidat de næste fire år?

- De kommer til at få et lokalt byrådsmedlem, som bor i området og kender området, og som naturligt kommer til at have en lokal interesse for at få udviklet Lystrup og omegn. Uanset hvor man har sat krydset, er det godt med en lokal stemme.

Dansk Folkeparti har generelt haft et rigtig dårligt valg. Hvad tænker du om det?

- Det var forventeligt, og det viser noget om, at vi er slået tilbage til start. Men vi er stadig på spillepladen, og vi kommer til at kæmpe videre de kommende fire år - både i Aarhus og på landsplan. Men det er klart, at vi har lidt, vi skal have set på internt.

Lokale mærkesager

Også Venstres Gert Bjerregaard blev genvalgt til byrådet i Aarhus. Han bor i det nordlige Aarhus, og har flere mærkesager i og omkring Lystrup. Han fik 2.207 stemmer, hvoraf 197 krydser blev sat i Lystrup.

Hvad kan borgerne i Lystrup og omegn forvente af dig som byrådskandidat de næste fire år?

- Jeg har haft mærkesager, jeg er gået til valg på, og dem kommer jeg også til at forfølge i den periode, vi går ind i. I et tæt samarbejde med borgerne i Lystrup vil jeg vurdere, at vi vil kunne få nogle af mine mærkesager gennemført. Herunder en cykelsti gennem Lisbjerg Skov.

Gert Bjerregaard har blandt andet slået på tromme for, at privatiseringen af en lang række veje i blandt andet Lystrup skulle stoppes. Venstre er dog forblevet en del af det brede forlig.

Kan du forstå, hvis der er nogle vælgere i Lystrup, der er skuffet over, at Venstre ikke har trukket sig fra forliget?

- Det kan jeg godt forstå. Flere partier var ved at skifte holdning, og det var min forhåbning, at vi kunne bruge valgkampen til at få flyttet det. Partierne vælger ikke at ville gå ud af forliget sammen med Venstre, og derfor bliver vi, fordi det er nemmest at påvirke indefra. Vi fik skrevet fire pinde ind i teksten, hvor jeg vurderer, at man kan genoptage hver enkelt sag, og at man også kan få support fra kommunen nu.

Socialpolitisk fokus

Det Konservative Folkeparti har haft et rigtig godt kommunalvalg. En af de kandidater, som er blevet valgt ind i byrådet for partiet, har tidligere boet i Lystrup og kender området godt. Det er Mette Skautrup. Hun fik 1.182 stemmer, og 143 af dem kom fra Lystrup.

Hvad kan borgerne i Lystrup og omegn forvente af dig som byrådskandidat de næste fire år?

- De kan stadigvæk forvente, at jeg vil have fokus på, hvordan vi sikrer et godt opland og et godt byliv i Lystrup. Der er mange gode kvaliteter i Lystrup, og hvordan jeg kan støtte det bedst, kommer de til at se. Jeg sidder stadigvæk i menighedsrådet derude, og der arbejder jeg meget med diakonien, som har en stort plads i mit hjerte. Og det er jo socialpolitik, når vi kommer til det.

Det Konservative Folkeparti har haft et rigtig godt valg ikke kun i Aarhus, men generelt. Hvad tænker du om det?

- Jeg tror, det er fordi, vi har været ordentlige. Vi har ført en god kampagne og sagt, hvad vi mener. Jeg tror på, at jeg taler til rigtig mange ved, at man kan vælge den borgerlige vinkel på mange ting, men stadigvæk have den sociale stemme.

Andre stemmeslugere i Lystrup?

Også SF's Liv Gro Jensen, som bor i Hjortshøj, blev genvalgt til byrådet i Aarhus. 162 vælgere i Lystrup havde sat kryds ved hendes navn, mens det tal endte på 3.925 på tværs af kommunen.

Foruden hende blev også den nuværende rådmand for Børn & Unge, Thomas Medom (SF), genvalgt. Med 374 stemmer var han den SF'er, der fik flest stemmer i Lystrup.

Stort set alle de kandidater, der indkasserede flest stemmer ved valgstedet i Lystrup, har fået en plads i byrådet. Det gælder blandt andet borgmester Jacob Bundsgaard (S), som fik 791 stemmer, Venstres spidskandidat Christian Budde, som fik 158 stemmer, og Enhedslistens Laura Bryhl med 78 stemmer.

Få overblik her
LystrupLIV

Kent kan ikke høre solsorten i haven eller sove med åbent vindue: - Støjen fra motorvejen er blevet sværere at ignorere

LystrupLIV

Dyk ned i forslaget: Støjdæmpende dæk og nedsat hastighed skal mindske støjgenerne fra motorvejen

LystrupLIV

Efter fund af giftigt stof frarådes det at spise fisk fra Egå Engsø

LystrupLIV

Nye faciliteter på vej til "Byggeren": Kaninbure, shelter og hængekøjer

LystrupLIV

Byggelegepladsen er ikke som i gamle dage, men det er heller ikke meningen

LystrupLIV

Unge fra Elsted har kvalificeret sig til finalen i robotbyggeri

LystrupLIV

Nu kommer der flere parkeringspladser ved letbanestationen i Lystrup

Der skal være plads til flere biler ved letbanestationen i Lystrup. Det mener i hvert fald byrådet, som i midten af december valgte at afsætte 1,4 millioner kroner til flere parkeringspladser som en del af et større anlægsprogram.

LystrupLIV

Fejl ved overfyldt pantstation vækker fortsat frustrationer

Det er så smart, når det virker.

LystrupLIV

Totalt proppet pantstation er ofte ude af drift – nu skal den bygges om

Du har langt om længe taget dig sammen til at samle alle de tomme sodavandsflasker og øldåser sammen, som har ligget og flydt i garagen i flere måneder.

LystrupLIV

Er din vej på listen? Se hvor der er blevet begået indbrud de seneste år

LystrupLIV

Sådan undgår du at få besøg af tyven

LystrupLIV

Vilde kvæg græsser mellem parcelhustagene i Lystrup

LystrupLIV

Skal der anlægges en naturlegeplads i Hovmarksparken? Det foreslår lokal grundejerforening

LystrupLIV

Bakkehældet har de fået en tidlig julegave: Vejen bliver ikke privatiseret i denne omgang

LystrupLIV

Flere partier var på vej ud af aftalen, men privatiseringen af veje i 8520 fortsætter

LystrupLIV

Kommunen fraråder badning i gammel grusgrav: Men vil kigge nærmere på forslag om at gøre området mere attraktivt

LystrupLIV

Julenissen har været på spil: Hvem har hængt julekugler i buskene i Lystrup?