For de familier, der synes, at Nye er et spændende projekt, men som gerne vil have lidt mere privatliv.

Sådan beskriver Jacob Westergreen, indehaver og direktør i HpH Totalbyg, den ideelle målgruppe til de fem nye rækkehuse, virksomheden lige nu er i gang med at opføre på Høvej – nærmere bestemt på adressen Høvej 24, som grænser lige op til den nordøstlige del af Nye.

- Boligerne er som udgangspunkt målrettet børnefamilier med to eller tre børn. De bliver omkring 140 kvadratmeter og består foruden stue og køkken af fire værelser på førstesalen. Der kommer private haver til alle husene, så der er måske lidt mere privatliv, men samtidig er du en del af fællesskabet i Nye, siger han.

Byggeriet har været i gang i cirka et halvt år, og inden virksomheden overtog grunden, var der et hus og en stor have på stedet.

Arealet er dækket af den samme lokalplan som den første etape af Nye, og det har blandt andet stillet krav til rækkehusenes udseende, som skal passe ind i området. De bliver alle fem helt ens og får træfacader.

- Vi er som udgangspunkt interesserede i små steder, hvor der kan udvikles, så det passede fint til os. Vi har en lang række mindre udlejningsprojekter rundt omkring i udkanten af Aarhus, siger Jacob Westergreen.

HpH Totalbyg opfører foruden deres rækkehusprojekter primært industri- og erhvervsbyggeri. Og det er netop erfaringerne med at lave erhvervsbyggeri i lette konstruktioner med blandt andet træ som materiale, som virksomheden har ønsket at teste på de nye rækkehuse.

- Fem rækkehuse giver mulighed for at lære noget, uden at du slår dig selv ihjel. Det har været helt oplagt at komme herud og teste det. CO2-aftrykket er meget lille i forhold til traditionelle rækkehuse, og de mennesker, der gerne vil bo herude, køber også ind på Nyes koncept. Det ville vi gerne tage del i, forklarer Jacob Westergreen.

De fem rækkehuse bliver forbundet med Nye via en ny sti, ligesom en del af områdets regnvand også fragtes ned til Nyes bæredygtige rensningsanlæg.

- Men lokalplanen siger også, at vi skal lave fællesarealer for beboerne her. Så der bliver et fællesområde med plads til legeplads, fodboldmål eller lignende, siger han.

Hvert rækkehus får desuden en privat parkeringsplads med mulighed for at opføre ladestandere til elbiler, ligesom der også bliver lavet gæsteparkering.

Går det, som Jacob Westergreen tror og håber, står de nye boliger klar til indflytning den 1. december i år. Alle husene er til udlejning, og prisen lægger sig tæt op ad priserne i Nye. Han forventer, at den månedlige husleje ender på omkring 15.000 kroner.

- I Nye er alting meget åbent, og det er der nogen, der kan lide, men der er helt sikkert også nogen, som synes, at det er for åbent. Her får beboerne både for- og baghaver, og så har jeg store forventninger til vores udsigt på første sal. Alle boligerne får udsigt over Aarhus Bugt, siger han.

Mens Nye ligger lige i baghaven, ligger den trafikerede Høvej lige i forhaven, men ifølge Jacob Westergreen bliver der opsat støjhegn for at mindske generne fra trafikken.

Han forventer ikke, at det bliver vanskeligt at udleje boligerne, når de står klar til indflytning:

- Området er fornuftigt bynært, der er busser og letbane og flot natur. Det er et område i stor udvikling, og det løfter også folks holdning til området, tror jeg. Jeg har en god mavefornemmelse af, at det er en attraktiv vare. Det skulle gerne blive en lille oase, hvor man er en del af Nye, men også kan være en selv.

Se visualiseringerne af de kommende rækkehuse her:

De fleste ved efterhånden, hvor svært det er at tiltrække og rekruttere uddannede pædagoger til de århusianske daginstitutioner. Derfor er en stor del af børnehaverne og vuggestuerne afhængige af pædagogmedhjælpere.

For at få kabalen til at gå op har ledelsen i Lystrup-Elsted Dagtilbud besluttet at flytte ni pædagogmedhjælpere fra deres nuværende stillinger til andre daginstitutioner i dagtilbuddet. Det sker for at sikre en mere ligelig fordeling af erfarne medarbejdere.

Men den beslutning vækker både bekymring og kritik blandt en række forældre. En af dem er Anne Krogh, hvis søn går i børnehaven Hasselhaven.

Her skal en af pædagogmedhjælperne, som har været i den samme institution de seneste 25 år, omplaceres.

- I min optik er det primære problem, at man forsøger at løse et problem i en anden afdeling eller i det samlede dagtilbud ved at flytte dygtige medarbejdere. Jeg er modstander af, at man tvinger folk til noget, selvom jeg godt ved, at man nogle gange er nødt til at træffe upopulære beslutninger, siger hun.

Anne Krogh mener, at beslutningen om at flytte pædagogmedhjælperne sender et forkert signal til medarbejderne og til potentielle fremtidige kandidater. Hun mener ikke, at omplacering er den rette vej at gå.

- Det bliver ikke attraktivt at arbejde i dagtilbuddet, og jeg forestiller mig, at der er ret frie muligheder, når der er mangel på dygtigt personale. Så søger man et andet sted hen, hvor de ser en som et helt menneske i stedet for som en brik, man kan flytte rundt på, siger hun.

I stedet bør man ifølge Anne Krogh løse udfordringerne i de daginstitutioner, hvor de opstår, uden at ødelægge den gode dynamik og medarbejdersammensætning andre steder.

Hun er bekymret for, at omplaceringerne vil få negative konsekvenser for både de enkelte medarbejdere og for børnene. Hendes søn skal starte i skole efter sommerferien og bliver derfor ikke berørt af det, men siger hun:

- Nogle børn skal sige farvel til pædagogmedhjælpere, de er glade for og trygge ved, og der skal i forvejen ofte introduceres nye medarbejdere. At der er en fast stab, som børnene kender, er en del af den sikkerhed, der gør, at man vil overlade sit barn i en institution.

Ifølge Bente Jonsen, leder af Lystrup-Elsted Dagtilbud, er beslutningen ikke en konsekvens af, at det er svært at rekruttere personale. Det er derimod et nødvendigt greb for at sikre, at der i alle afdelinger er erfarne og mindre erfarne pædagogmedhjælpere.

Hun har ikke ønsket at stille op til interview, men har svaret skriftligt på en række spørgsmål.

Der er på nuværende tidspunkt meget snak om kvaliteten i vores daginstitutioner og dagtilbud. På hvilken måde skaber omrokeringen øget kvalitet for medarbejdere og børn?

- Det sikrer en balance mellem erfarne medarbejdere og nye medarbejdere på tværs af afdelingerne, hvilket har betydning for kulturen og den pædagogiske kvalitet. Det er den pædagogiske leder og pædagogerne, der sætter retningen for pædagogikken, og det er vigtigt med den rette personalesammensætning, der i fællesskab kan sikre den pædagogiske kvalitet overfor børnene, skriver Bente Jonsen.

Hun forklarer, at børnetallet i dagtilbuddet er faldende, og at der per 1. august "mangler" 90 børn. Derfor er man nødt til at flytte nogle pædagogmedhjælpere – blandt andet fra Børneuniverset, hvor fem medhjælpere får nye arbejdspladser. Gjorde man det ikke, måtte nogle medarbejdere fratræde deres stillinger.

- Vi vil sammen lave en plan for, hvordan de berørte medarbejdere får sagt godt farvel og bliver taget godt imod i deres nye afdelinger. Jeg er i løbende kontakt med de berørte medarbejdere, medarbejderrepræsentanter og de pædagogiske ledere om at sikre den bedst mulige overgang, skriver Bente Jonsen.

Kim Møller Hansen er fællestillidsrepræsentant for pædagogmedhjælperne i Aarhus Kommune. Han kritiserer selve processen og kommunikationen omkring beslutningen.

- Alle ni medarbejdere er voldsomt berørte af det, for beslutningen kommer pludseligt og uden varsel og forudgående drøftelser. Kommunikationen har ikke været heldig. Der er nogle arbejdsfællesskaber, der bliver brudt, og medarbejderne skal lære en helt ny ledelse og nye forældre-, børne- og personalegrupper at kende, siger han.

Han mener ikke, at beslutningen om at flytte de ni pædagogmedhjælpere harmonerer med kommunens ønsker om at sikre kendte voksne i daginstitutionerne, fastholde seniormedarbejdere og sikre en lav personaleomsætning – altså udskiftning af medarbejdere.

- Alle undersøgelser viser, at en øget personaleomsætning går ud over kvaliteten, og når man for eksempel flytter fem kendte voksne fra en institution, vil det skabe noget uro og utryghed blandt nogle børn. Jeg kan ikke se, at det her giver kvalitet for børnene, siger Kim Møller Hansen.

Men dagtilbudsleder Bente Jonsen er ikke bekymret for børnene. Hun understreger, at der i hver daginstitution er et uændret team af medarbejdere, som børnene kender og er trygge ved.

- Vi har dygtige medarbejdere med en høj faglighed alle steder i dagtilbuddet, som vil sikre gode overgange for både børn og voksne, skriver hun.

Ifølge Bente Jonsen arbejder Lystrup-Elsted Dagtilbud med fastholdelse af seniorer og lav personaleomsætning ved blandt andet at afholde seniorsamtaler, hvor medarbejdernes ønsker for deres arbejdsliv drøftes.

- Vi vil gerne sikre os, at vi er en attraktiv arbejdsplads for de mest erfarne medarbejdere, for vi vil rigtig gerne bruge deres kompetencer og erfaring længst muligt, skriver hun.

Desuden ansættes der ekstra voksne i institutionerne for at undgå at bruge vikarer, og i flere af afdelingerne er der ifølge hende ikke længere vikarudgifter, da de faste medarbejdere dækker ind ved kollegers sygdom:

- Det gør, at børnene har kendte voksne omkring sig og oplever et minimum af nye voksne i afdelingerne. Det er rigtigt, at afdelingerne ved omrokeringerne i en overgangsfase vil opleve en ny voksen i huset. Derfor har vi også fokus på den mindst indgribende og bedst mulige overflytning.

Bente Jonsen understreger desuden, at omrokeringen af de ni medarbejdere følger pædagogmedhjælpernes ansættelsesforhold.

- Dette er et vilkår, og det ved medarbejderne, når de ansættes i Aarhus Kommune, skriver hun.

Ifølge fællestillidsrepræsentant Kim Møller Hansen holder argumentet om, at erfaringerne skal fordeles mere ligeligt, ikke. Nogle institutioner skal afgive en enkelt pædagogmedhjælper og får en helt anden. Han savner en fyldestgørende argumentation fra ledelsen.

Men giver argumentet om, at de erfarne medarbejdere skal fordeles mere ligeligt blandt daginstitutionerne, ikke god nok mening?

- Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at man skal have en ligelig fordeling af ressourcer, men det giver fejlslag i en mangeårig ansættelsespolitik i dagtilbuddet, hvor man har ansat folk, som ikke ønsker at blive. Jeg kunne forstå, hvis der var behov for at flytte en eller to medarbejdere, og det ligger også under ledelsesretten at gøre det, siger Kim Møller Hansen.

Mens andre går til svømning, billedkunst, keramik eller klatring, har 62-årige Lars Mandrups fritidsinteresse altid været bestyrelsesarbejde.

Sådan har det været, siden han som ung studerende blev medlem af bestyrelsen i den folkedanserforening, han helt tilfældigt blev en del af sammen med sine studiekammerater.

- Mine venner foreslog, at vi begyndte til dans, og det vakte ikke den store jubel, men af en eller anden grund blev det en folkedanserforening. Pludselig fik foreningen 15 nye, unge medlemmer, og de var fuldstændig slået ud, for det havde de godt nok aldrig oplevet før, fortæller Lars Mandrup, da LystrupLIV møder ham i hjemmet i Lystrup.

Til trods for den umiddelbare skepsis over for dansen – og til trods for at Lars Mandrup aldrig rigtig nåede at føle sig som en folkedanser – var han medlem af foreningen og af dens bestyrelse i 10-12 år.

Det var også i den periode, han blev medlem af DGI’s bestyrelse, og også her har han været vedholdende. For efter mere end 23 års bestyrelsesarbejde i DGI Østjylland, er han netop blevet valgt som formand.

- Min indgang til det er ikke en bestemt idrætsgren. Rigtig mange kommer, fordi de for eksempel brænder for fodbold. Min interesse er foreningstanken og det fællesskab, der er i en forening, siger Lars Mandrup.

Til daglig arbejder han på Aarhus Universitet, hvor han er lektor på Institut for Elektro- og Computerteknologi, og ligesom mange andre stiftede han bekendtskab med foreningslivet som ganske ung.

Som barn i Vivild på Norddjurs, der ifølge ham var en rigtig "fodbold-by", var der i virkeligheden kun en mulighed.

- Enten spillede man fodbold, eller også gjorde man ingenting, husker han.

Så fodbold spillede han. Folkedansen kom først senere, og i dag spiller han floorball i Lystrup – en afdeling i Lystrup Idrætsforening, han selv har været med til at starte op.

Men det er nu ikke fordi, Lars Mandrup brænder specifikt for én sportsgren.

- Som formand for DGI-Østjylland er jeg sådan set ligeglad med, om folk spiller håndbold, fodbold eller floorball, bare de er aktive. Det er hovedformålet for mig at give folk mulighed for at være aktive i en forening eller i et fællesskab. Jeg har mere følt mig som foreningsmenneske end folkedanser. Var der nogle, der havde foreslået, at vi skulle spille squash, var det sikkert blevet til det, hvis vi havde fundet et tilsvarende godt miljø, siger han.

At Lars Mandrup ved seneste årsmøde blev valgt som formand for DGI-Østjylland lå ikke umiddelbart i kortene. Da den forhenværende formand måtte stoppe af personlige årsager, blev Lars Mandrup konstitueret formand, mens arbejdet for at finde en afløser fandt sted.

- Det kom lidt pludseligt. Jeg har været med i så mange år, så jeg havde tænkt, at jeg skulle til at trappe lidt ned. Så tanken var egentlig det modsatte. Vi havde nogle fantastiske kandidater til samtale, men timingen var ikke helt rigtig for dem, og jeg brænder for opgaven og glæder mig til at kaste mig over arbejdet, siger han.

Valget endte altså med at falde på ham, og nu er Lars Mandrup bestyrelsesformand for DGI Østjylland, som består af 714 østjyske idrætsforeninger, knap 240.000 medlemmer og cirka 50 ansatte. For sit arbejde modtager han et vederlag på 10.000 kroner månedligt.

DGI Østjyllands arbejde går blandt andet på at skabe strategiske samarbejder med de østjyske kommuner.

I samarbejde med Danmarks Idrætsforbund har man blandt andet udviklet konceptet "Bevæg dig for livet". Her arbejder man for at gøre flere danskere aktive, blandt andet med fokus på sårbare og udsatte.

DGI Østjylland har også ansat fire foreningsudviklere i Aarhus Kommune, som udvikler foreningerne og de frivillige og får aktiviteter og begivenheder stablet på benene.

- Et godt foreningsfællesskab kan rumme alle uanset niveau. Og man bliver respekteret som det menneske, man er. Hvis man skal være meget firkantet, så har fællesskabet i foreningerne større betydning end den enkelte, siger Lars Mandrup.

Også i Lystrup er der ifølge Lars Mandrup udviklingspotentiale. For selvom Lystrup Idrætsforening med sine 8.500 medlemmer er en stor idrætsforening, som har fat i mange medlemmer, er de enkelte underafdelinger i foreningen meget selvstændige.

- Jeg tror, man kunne opnå noget, hvis man lavede et mere forpligtende samarbejde mellem afdelingerne. I stedet for, at hver afdeling skal udvikle tiltag, kan man samlet se på, hvordan man får flere til at være aktive i en af idrætsforeningens afdelinger, siger han.

Og så håber han desuden, at han selv kan komme på banen igen snart:

- I efteråret var jeg så uheldig at vælte på cykel og brække lårbenet, så det sidste halve års tid har jeg ikke rigtig spillet floorball. Men jeg håber, jeg kommer i gang igen efter sommerferien.