I snart tre år har de lokale KFUM-spejdere i Lystrup manglet permanent tag over hovedet. De har holdt til i barakkerne ved Lystrup-Elsted Beboerhus, efter at deres spejderhus i sommeren 2020 blev ødelagt af to påsatte brande.

Siden har planerne om opførslen af et spritnyt spejderhus taget form, og nu går der ikke længe, inden byggeriet kan sættes i gang. Ifølge bestyrelsesformand for KFUM-spejderne i Lystrup Christoffer Nielsen kan spaden formentlig sættes i jorden efter sommerferien.

- Det forventes, at byggeriet tager 11 til 12 måneder, så det nye hus står klar efter sommeren 2024. Vi har haft meget fokus på, at huset også skal kunne bruges af andre foreninger. Det skal ikke kun være spejdernes hus, men et hus til gavn for foreningslivet i hele byen, siger han.

Udformningen af den nye bygning er sket i et samarbejde mellem spejderforeningen, Aarhus Kommune og den rådgivende ingeniørvirksomhed Søren Jensen. Og ifølge Christoffer Nielsen har den proces været god.

- Kommunen har været lydhør overfor de ønsker, vi har haft som spejdergruppe. De havde nogle idéer til, hvordan man kunne bygge huset op, men jeg og en anden forælder blev enige om, at det nok ikke var det, spejderne ønskede. Så vi lavede et andet oplæg til kommunen, og det er det projekt, man er gået videre med, siger han.

Det nye spejderhus skal placeres samme sted som den tidligere spejderbygning – i forlængelse af Lystrup-Elsted Beboerhus. Modsat det eksisterende byggeri bliver huset opført i træ og i en anden arkitektonisk stil.

Foruden facaden, som blandt andet består af trælameller, bliver brugerne budt velkommen af store vinduespartier på begge sider af bygningen, som skaber en transparent og åben bygning.

- Vi har været interesseret i at få et spejderhus, der var mere brugbart til spejderaktiviteter. Før var der en masse små rum og lange gange, fordi det var en gammel skole. I det nye kommer der større og mere åbne lokaler og små grupperum, så man kan trække sig lidt tilbage. I midten er der en stor trappe, som forbinder førstesalen og stuen, siger Christoffer Nielsen.

Mens den ene del af huset er forbeholdt spejderaktiviteter og udstyr, er det planen, at den anden sal bliver en såkaldt multisal, som kan lejes ud til forskellige foreninger og aktiviteter. Der bliver desuden opsat to tekøkkener i huset.

- Vi har lavet et gennemkig med vinduer og døre på begge sider af den store sal, så man kan gå igennem huset og på en måde trække udeområdet ind i bygningen. Indeklimaet skulle også blive markant bedre end i det gamle hus, siger Christoffer Nielsen.

Det var i juni 2020, at Lystrup-Elsted Beboerhus brændte hele to gange inden for tre uger. Den del af bygningen, hvor spejderne havde hjemme, var efter den anden brand så beskadiget, at den ikke stod til at redde.

Dele af beboerhuset tog også skade i branden, og det er Aarhus Kommune, der ejer bygningen. I april 2021 besluttede et enigt byråd at afsætte 12,6 millioner kroner til genopførelse og reparation af den gamle skole, og det er kommunens interne forsikringsordning, der dækker genopbygningen.

- Det er en klar opgradering i forhold til de midlertidige lokaler. Spejderne får det til at fungere, fordi det er det, der er muligt, men når det er midlertidige faciliteter, gider man måske heller ikke at gøre sig så umage med dem. Vi har vedligeholdt dem en del indvendigt, og der vil også komme en periode i det nye hus, hvor spejderne lige skal falde på plads, siger Christoffer Nielsen.

Østjyllands Politi kunne efter de to brande oplyse, at de efterforskede dem som påsatte. Det er ikke lykkedes politiet at finde frem til den eller de ansvarlige gerningsmænd, og de ved heller ikke, om det er de samme personer, der står bag begge brande. Efterforskningen betragtes som afsluttet.

Undervejs i processen for at få opført et nyt spejderhus er lederne i foreningen ifølge Christoffer Nielsen blevet spurgt til råds, og deres ønsker til det nye hus er blevet inddraget i udformningen.

- De er blevet forelagt tegningerne og er kommet med ændringsforslag, som vi selvfølgelig har arbejdet ind i projektet. Så er det Søren Jensen, der projekterer det færdigt, og kommunen der skal beslutte, om økonomien kan hænge sammen, siger han.

På nuværende tidspunkt forventer han dog ikke, at der bliver lavet store ændringer i projektet, da spejderforeningen løbende har afholdt møder med kommunen.

Foruden den nye bygning skal der ifølge Christoffer Nielsen også laves ændringer på udearealerne omkring huset. Det bliver dog et senere og separat stykke arbejde.

- Der, hvor barakkerne ligger, vil vi gerne lave et aktivt udeområde med for eksempel en bålhytte eller et madpakkehus, så skolerne og SFO’erne kan bruge det. Vi vil også gerne have noget mere natur ind i pladsen, så det ikke bare bliver en parkeringsplads, siger han.

Det er efterhånden en sjældenhed at finde uberørte og ubebyggede grunde i Aarhus Kommune. Sådan en ligger der imidlertid i Lystrup, lige syd for letbaneskinnerne ved Lystrupvej.

Arealet er omkranset af hække og anden bevoksning, og selvom der er en mere eller mindre primitiv vej ind til området, ser det ikke ud til, at grunden bliver benyttet til noget som helst. Og det gør den sådan set heller ikke.

Foruden en teknikboks, som Aarhus Letbane med jævne mellemrum besøger, står området urørt hen. Det er det almene boligselskab Boligforeningen Ringgården, som blandt andet ejer Lystruplund, der har overtaget grunden.

- Grunden blev eksproprieret i forbindelse med udvidelsen af letbanesporene for år tilbage, og efterfølgende har vi overtaget grunden fra Aarhus Letbane, siger direktør i boligselskabet Martin Hersom Bien.

Før eksproprieringen lå der på grunden et ledvogterhus, som blev opført i 1928. Men det måtte altså lade livet, da der skulle tilføres ekstra spor til Lystrup Station. Siden har den 1.439 kvadratmeter store grund stået tom, og spørgsmålet har siden været, hvad der skulle ske med den?

Det er også det, der har undret en af LystrupLIVs læsere. For det er altså flere år siden, at huset blev revet ned, og der er stadig ikke sket noget. Men det er der ifølge Martin Hersom Bien en god grund til.

Selvom boligselskabet per 1. april i år har overtaget grunden, står det fortsat ikke som tinglyst ejer af grunden. Og før det sker, kan kommunen ikke sige noget om, hvad der må og kan opføres på stedet.

Men spørger man Martin Hersom Bien, er der en god grund til, at Boligforeningen Ringgården har overtaget arealet.

- Grunden ligger lige op ad Lystruplund, som vi ejer. Der har vi 113 boliger, og størstedelen af dem er ret store. Vi ser en mulighed for at bygge i omegnen af seks til otte mindre boliger på grunden. På den måde kan man lettere få adgang til en mindre bolig i Lystruplund og i lokalområdet, hvis den, man sidder i, er blevet for stor, siger han og fortsætter:

- Det er tænkt som en knopskydning af Lystruplund.

Alt det afhænger dog af, hvilke planrammer der gælder for grunden, og det er fortsat uvist. Letbanen skal nemlig fortsat have adgang til deres teknikboks, og viser det sig, at der skal udarbejdes en hel ny lokalplan for området, kan det blive en langvarig proces at få opført nye boliger.

Får boligforeningen lov til at bygge nyt, forestiller Martin Hersom Bien sig dog ikke, at det kommer til at ligne det eksisterende byggeri i Lystruplund.

- Vi har ikke turde at tegne på det endnu, men tiden er løbet fra den måde, som Lystruplund er bygget på. Vi vil gerne bygge så bæredygtigt som muligt, og der er også øgede krav til CO2-udledningen for byggeri. Det kigger vi på med stor alvor, så jeg er ret sikker på, at det ikke kommer til at ligne Lystruplund, siger han.

Han forestiller sig, at der skal bygges i mere bæredygtige materialer, men understreger samtidig, at den arkitektoniske kvalitet og helhed skal bevares, så det nye byggeri passer ind i området.

Uanset hvad kommer der til at gå noget tid, inden der er afklaring, og et eventuelt nyt byggeri kan sættes i gang. Om man i mellemtiden kan skabe en midlertidig løsning på grunden, er Martin Hersom Bien ikke afvisende overfor.

- Jeg er stor tilhænger af midlertidighed, hvis der går lang tid, så det kan godt være en mulighed. Jeg bor selv i Lystrup og kommer jævnligt forbi, og jeg har ikke indtryk af, at arealet bliver brugt af andre end Aarhus Letbane, siger han.

ㅤㅤㅤㅤㅤ