Der er som sædvanlig fuld gang i planlægningen af og udbygningen af Nye, som med tiden skal rumme i omegnen af 13.500 indbyggere.

Det seneste skud på stammen – byggeriet Svinget – står færdigt, og købmandsforretningen Nyma er flyttet ind i stueetagen. Nu er blikket fast rettet mod de næste to byggerier, og ifølge Jørn Tækker, bygherre og idémand bag Nye, håber man at få byggetilladelserne inden sommerferien.

- Vi har to byggerier, som vi er langt med, og ansøgningerne om byggetilladelser ligger ved myndighederne. Vi forventer og håber at få tilladelse til begge projekter nogenlunde samtidig op til sommerferien, siger han til LystrupLIV.

Der er tale om to boligområder, der skal opføres to forskellige steder i Nye. Det ene er tegnet af arkitekt Dorte Mandrup, mens det andet er tegnet af tegnestuen Cebra. Begge steder er der tale om cirka 100 boliger i varierende størrelser. Byggeriet bliver op mod fire etager højt.

- Det er to vidt forskellige byggerier. Begge er rene træbyggerier fra inderst til yderst med et varierende boligudbud, siger Jørn Tækker.

Ned mod Elstedvej i nærheden af Nyes rensningsanlæg har Dorte Mandrup tegnet en gruppe rækkehuse, som drager paralleller til Kartoffelrækkerne i København.

Mellem boligerne skal der ligge små veje med enkelte parkeringspladser og begrænset trafik, grønne fællesområder og stisystemer til de bløde trafikanter.

- Det virker som traditionelle rækkehuse, men det, der gør dem specielle, er, at de varierer rigtig meget i højden. Nogle er i stue og førstesal, mens andre er i tre eller fire etager. Så de er også meget forskellige i størrelsen, siger Jørn Tækker.

Byggeriets facader bliver primært sorte, men enkelte steder bryder farverne på gavlene og indgangspartierne med det mørke udtryk. En del af byggeriet skal grænse op til Nyes fremtidige ringvej, og nogle af lokalerne er udlagt til erhverv. Indtil Nye har den rigtige størrelse, skal de indrettes til fælles beboerhuse med plads til arrangementer og aktiviteter.

Ligesom alle andre steder i Nye er alle udeområderne fælles, forklarer Jørn Tækker:

- Der kommer ingen private haver i Nye overhovedet. Man træder ud i et fællesskab på tværs af hele byen, og beboerne i de almene boliger får adgang til de samme aktiviteter.

Og netop almene boliger er et bærende element i det nye boligområde, der skal grænse ned til Elstedvej. For blandt de nye, private boliger skal Boligkontoret Aarhus opføre 70 almene boliger.

Selvom der ikke er sat krav om almene boliger i første etape af Nye, har Tækker Group flyttet en del af de almene boliger fra anden etape frem for at sikre en spredning i byggeriet.

- Jeg synes, at boligselskaberne over de senere år er blevet dygtige til at lave boliger, hvor man kan se, at der er brugt kræfter på arkitekturen. Det er også ambitionen her, men vi har ikke set de endelige skitser på det endnu, siger Jørn Tækker og forklarer, at de almene boliger ikke nødvendigvis behøver at ligne det private byggeri.

- Vi kan godt lide, at bygninger er forskellige, så på den måde er det nemt nok at lave noget, der ”passer ind”, siger han.

Både Dorte Mandrups og Cebras byggeri skal, foruden fundamenterne, opføres 100 procent i træ. Ifølge Jørn Tækker er det en fordel for klimaet både inde og ude:

- Der er ingen tvivl om, at vi skal bygge meget mere bæredygtigt med et mindre CO2-aftryk, og produktionen af beton er både dyr og energikrævende. Man kan tydeligt mærke, når man er i et træhus. Både på varmesituationen og på klimaet. Det er et meget venligere hus at være i.

Længere mod nordøst skal Cebras villa- og rækkehuslignende boliger opføres i midten af Solsikkevænget, hvor der allerede i dag ligger lejligheder.

Også her bliver der tale om boliger i varierende størrelser og højder. Af hensyn til de eksisterende beboere og til borgerne i Elev bliver etplansboligerne placeret længst mod nord, mens de højeste placeres ud mod Nyes kommende ringvej og når op i fire etagers højde.

De nordligste boliger får karakter af villaer, mens de længere mod syd ligner rækkehuse. Også her kommer der til at være beboerhuse, og så bliver en af boligerne opført som en cykelvilla med plads til cykelparkering.

- Det tager omkring 14 måneder at opføre boligerne. Vi håber, at markedet når at blive så stabilt, at man begynder at købe boliger igen. Vi vil gerne sælge cirka halvdelen og leje resten ud. Det er for tidligt at sige noget om, hvad de kommer til at koste, siger Jørn Tækker.

I begge boligprojekter er der planer om at opføre boliger, som egner sig til seniorer eller andre, som ikke ønsker trapper. Planen er, at indrette stuelejligheder i forskellige størrelser med udvendige trapper, som fører op til boliger i flere etager ovenpå.

- Vi har stor held med fordelingen af boligtyper, og hvis man bygger 300 etværelses boliger til studerende, så er man noget udstillet, hvis det viser sig, at markedet er mættet. Derfor søger vi selvfølgelig en blanding af boligtyper, både for at være sikre men også for at skabe en blandet by, siger Jørn Tækker.

Det endte faktisk med at få nogle konsekvenser, da politikerne ved en byrådsbehandling i januar valgte at sende den reviderede helhedsplan for Nye en tur i Teknisk Udvalg.

Lidt over tre måneder senere blev helhedsplanen onsdag den 26. april endeligt vedtaget i byrådet, men planen fik et par ændringer og kommentarer med på vejen, som får betydning for den fremtidige udvikling af Nye.

For Venstre var ændringerne dog ikke store nok, og partiet kunne dermed ikke bakke op om den nye helhedsplan. Det skyldes blandt andet det forventede antal indbyggere i byen, som partiet mener er alt for højt.

- Vi kan ikke støtte, at der med den her helhedsplan sigtes efter op mod 13.500 indbyggere – måske i nærheden af 20.000. Det er for voldsomt, og vi synes i det hele taget, at forløbet med én investor og ejer af så store arealer giver os udfordringer. Det har vi også set i forbindelse med skolen, og det er vi bekymrede for, lød det fra Gert Bjerregaard (V) i byrådssalen.

Foruden antallet af indbyggere har flere af politikerne luftet en række bekymringer i forbindelse med den nye helhedsplan. De har blandt andet kredset om hensynet til beboerne i Elev, infrastrukturen i Nye, behovet for ekstra veje omkring byen, mængden af almene boliger og placeringen af en eventuel ekstra folkeskole.

Derfor blev planen sendt i Teknisk Udvalg, og selvom der altså ikke blev ændret på indbyggertallet i Nye, foreslog forvaltningen andre ændringer.

Blandt andet blev det besluttet, at helhedsplanen skal revurderes i takt med udbygningen af Nye. Det vil sige, at helhedsplanen skal genbesøges, hver gang en ny etape af byggeriet sættes i gang.

- Det her er en plan, der rækker langt ud i fremtiden, så det er uhyre vigtigt, at vi får sat de rigtige retninger fra start. Derfor er jeg glad for, at byrådet nu løbende skal følge op på helhedsplanen ved hver etape. Det vil være helt nødvendigt, sagde Liv Gro Jensen (SF), som også glædede sig over, at det blev slået fast, at der ligesom i resten af kommunen skal være 25 procent almene boliger i Nye.

På byrådsmødet onsdag den 26. april blev den foreløbige lokalplan for skolebyggeriet i Nye også sendt i offentlig høring. Det kan du læse mere om her. I helhedsplanen bliver det desuden – efter anbefaling fra forvaltningen – skrevet ind, hvor en eventuelt ekstra skole i Nye skal placeres.

Kommunen understreger desuden, at man ikke forventer, at det bliver nødvendigt at nedlægge Elevvej, hvis cykelstien mellem Elev og Lisbjerg som forventet bliver realiseret.

Men den største bekymring i det lokale fællesråd og blandt mange af borgerne i området bliver der ikke gjort noget ved. Der er nemlig ikke planer om at anlægge ekstra veje omkring Nye eller ændre på planerne om at nedlægge Elstedvej og føre al tværgående trafik ind gennem Nye på den nye ringvej.

Og det ærgrer Jakob Søgaard Clausen, byrådsmedlem for Danmarksdemokraterne.

- Det største problem er stadigvæk, at Teknik og Miljø ikke har formået at løfte blikket og se, hvad der er bedst for den nordlige del af kommunen. Byrådet skal være bevidst om, at hver enkelt mursten, der skal til Nye, skal fragtes ad eksisterende landeveje gennem Elev, Lystrup, Lisbjerg eller Terp. Det er i min optik kritisk, at byrådet ikke er med på, at der skal ske infrastrukturudvidelser, inden vi giver tilladelser til flere lokalplaner, sagde han i byrådssalen.

At helhedsplanen nu er endeligt vedtaget, betyder blandt andet, at planlægningen og byggeriet af anden etape af Nye og folkeskolen kan gå i gang.

Skolen og boldbanerne er blandt andet blevet forsinket, fordi arbejdet med helhedsplanen er trukket ud. Det skyldes blandt andet, at ringvejens forløb er blevet ændret for at mindske trafikstøjen ved skolen.

Før helhedsplanen var vedtaget, kunne lokalplanen for skolen ikke gøres færdig. Det kan den til gengæld nu, hvor den som nævnt er sendt i offentlig høring.

- Meget af det, som er blevet vendt i Teknisk Udvalg, er vanskeligt at forudse i en helhedsplan. Det er en retning for, hvordan vi ønsker, at et område skal udvikle sig, men det vil altid være en afvejning af, hvor meget der skal planlægges i en helhedsplan. Vi skal også passe på med at sætte for mange begrænsninger, så Nye ikke kan udvikle sig i takt med tiden, lød det fra Mette Skautrup (K) i byrådssalen.

LystrupLIV har flere gange skrevet om helhedsplanen for Nye og nogle af politikernes og borgernes bekymringer. Du kan dykke ned i tidligere artikler i faktaboksen nedenfor.

At sige, at den har været længe undervejs, er nærmest en underdrivelse. For egentlig var det planen, at folkeskolen i Nye skulle have stået færdig og klar til brug fra skoleåret 2022/2023. Sådan blev det imidlertid ikke.

Projektet er ad flere omgange blevet forsinket, og seneste melding fra Aarhus Kommune lyder på, at eleverne fra Elev og Nye kan flytte ind på den nye skole i 2026.

Men nu er forslaget til lokalplanen for skolen og de tilhørende idrætsfaciliteter færdigt, og ved byrådsmødet onsdag den 26. april blev planen sendt i offentlig høring.

- Skole og idrætsanlæg er væsentlige elementer i at opbygge et fællesskab i et lokalområde. I høringssvarene fra forhøringen havde borgerne meget fokus på støj, lyd og lys, og det kommer vi sikkert til at se mere af i de høringssvar, der kommer ind i denne omgang, sagde Mette Skautrup (K) i byrådssalen.

Den nye folkeskole og boldbanerne kræver, at rammerne i kommuneplanen bliver ændret med et nyt kommuneplantillæg. Derfor har Aarhus Kommune allerede afholdt en såkaldt forhøring, som fandt sted i oktober 2021.

Skolen og de nye boldbaner skal placeres i den nordvestlige del af Nye på grænsen mod Elev. Foruden folkeskolen – som bliver en moderne klyngeskole med træ som bærende element – kan der indenfor lokalplangrænsen anlægges en kunstgræsbane, en sportshal, multibaner og boldbaner.

Byggeriet bliver et såkaldt lærings- og aktivitetsbyggeri, som udover skolefaciliteterne skal rumme et dagtilbud og faciliteter til diverse fritidsaktiviteter.

I første omgang var skolen placeret et andet sted i Nye, men siden er det blevet besluttet, at den skal grænse op til Elev – kun adskilt af en grøn kile – så den bliver et samlingspunkt for borgerne i begge byer.

Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for placeringen.

- Jeg synes, det er lige kreativt nok at sige, at der er en grøn kile mellem Elev og Nye, for projektet ligger ret tæt på de eksisterende boliger i Elev. Det kunne være interessant at se nærmere på, hvorfor man har valgt at rykke projektet så langt og placere det lige i baghaven af Elev i stedet for at lave det til en samlende placering i Nye, sagde Jakob Søgaard Clausen, byrådsmedlem for Danmarksdemokraterne.

Det var dog ikke skolens placering, der fyldte mest i byrådssalen. Det var derimod placeringen af en af de planlagte boldbaner. For i lokalplanen foreslås det at dispensere fra den lovmæssige skovbyggelinje i Lisbjerg Skov og etablere boldbanen tættere på skoven end tilladt.

Og det var flere af byrødderne forbeholdne ved.

- Der mangler ikke plads i Nye, og hele området – som i fremtiden skal udgøre den nye by – er fortsat ubebygget, så det er ikke fordi, der er trangt. Hvad er baggrunden for, at skovbyggelinjen og naturhensynet igen må vige til fordel for skole- og boldbanekomplekset? Hvorfor skubber man ikke komplekset lidt mod syd eller øst, så det ikke igen er vores grønne interesser, der skal vige for byen, lød det fra Metin Lindved Aydin (RV).

Samme toner lød fra Enhedslisten, som ikke kunne støtte op om lokalplanforslaget.

- Skovbyggelinjen på 300 meter mod Lisbjerg Skov foreslås overtrådt, og det er imod Naturbeskyttelsesloven. Enhedslisten støtter ikke brud på eller dispensation fra Naturbeskyttelsesloven, sagde Solveig Munk (EL).

Hun understregede desuden, at partiet heller ikke kan bakke op om placeringen af skolen, da dele af byggeriet ifølge lokalplanen skal opføres på et sårbart grundvandsområde.

- Vi prioriterer at sikre rent drikkevand, og det gøres bedst ved at undlade befæstelse på sårbare områder. Dispensationer kan danne præcedens, lød det fra Solveig Munk.

Til trods for forbeholdene var det et stort set enigt byråd, der sendte lokalplanen i offentlig høring. Efter høringsperioden skal planen atter behandles af forvaltningen og byrådet. Og ifølge Gert Bjerregaard (V) kunne processen omkring netop denne lokalplan godt have været hurtigere og mere elegant.

- Den har været lang tid undervejs, og jeg vil ikke dvæle ved, hvad årsagen til det er. Men det har været nogle svære forhandlinger med kommunen – også i forhold til lodsejeren i området. Vi kunne godt have strammet bardunerne i byrådet og have nået frem til en hurtigere afgørelse, sagde han.

Du kan læse forslaget til lokalplanen her. Den bliver inden for kort tid lagt op på Aarhus Kommunes høringsportal, hvor du har mulighed for at komme med input og forslag til ændringer. Hold øje her.

LystrupLIV har flere gange skrevet om skolebyggeriet i Nye og kapacitetsudfordringerne på Elev Skole. Du kan dykke ned i tidligere artikler i faktaboksen nedenfor.