”Det kan da ikke være rigtigt, at man ved at lave et skævt kryds, ønsker at genere trafikanterne på Elstedvej mest muligt”.

”Kan kun give dig ret – en fuldstændig tåbelig løsning der er valgt”.

”Fatter heller ikke, hvorfor man ikke har lavet en rundkørsel. Det er helt skævt det kryds. Burde let kunne ændres”.

”Helt enig. Virkelig en møgdårlig løsning”.

Sådan lyder en række af reaktionerne på det nye kryds, som er blevet etableret syd for Nye mellem Nye Høvej og Elstedvej. For hvor bilisterne på Elstedvej før kunne køre uforstyrret forbi Nye, ser vejen i dag helt anderledes ud.

I forbindelse med udgravningen til den nye vej mellem Nye og Lystrup er der blevet lavet et helt nyt kryds på Elstedvej, som betyder, at bilisterne skal køre zigzag og holde tilbage for trafikanterne på Nye Høvej.

Og den løsning vækker altså undren blandt flere på den lokale Facebookgruppe.

Men der er en grund til, at krydset ser ud, som det gør. Det er Tækker Group, der har stået for anlæggelsen og betalingen af både Nye Høvej og det nye kryds, da virksomheden i forbindelse med byggeriet i Nye har lavet en udbygningsaftale med Aarhus Kommune.

Men det er kommunen, der er myndighed på området, og som har besluttet, hvordan krydset skulle udformes. Og det er trafiksikkerheden, der er i højsædet.

Det forklarer projektleder i Aarhus Kommune Steffen Arnbo i et skriftligt svar til LystrupLIV.

- Den nye vejforbindelse krydser den eksisterende Elstedvej og danner et firbenet kryds. Under projekteringen af krydset viste det sig, at det ikke var muligt at opnå tilstrækkelig oversigt ad Elstedvej fra Nye Høvej. Derfor var det nødvendigt at arbejde med vigepligt på Elstedvej, og det betyder, at man skal holde tilbage for trafikken på Nye Høvej, skriver han.

At bilisterne på Elstedvej hidtil har været vant til at køre lige igennem på strækningen, er også en af årsagerne til, at det nye kryds er indrettet, som det er. Ifølge Steffen Arnbo blev det vurderet, at der var risiko for, at de ville overse den nye vigepligt:

- Det blev derfor besluttet at arbejde med et forsat kryds, som anbefales som en trafiksikker løsning for denne type kryds, fordi vigepligten bliver meget tydelig.

Ifølge den reviderede helhedsplan for Nye, som forventes at blive vedtaget af byrådet indenfor den nærmeste fremtid, er det med årene hensigten at nedlægge Elstedvej som trafikåre.

Fremover skal bilisterne, som ønsker at krydse Nye, ind på byens kommende ringvej og ud af nyanlagte stikveje. Nye Høvej bliver med tiden en del af den nye ringvej, og Elstedvej på den vestlige side af ringen bliver lukket.

Det har også haft betydning for krydsets udformning.

- Det lidt kringlede vejforløb kunne accepteres, fordi der er planer om at lukke Elstedvej på sigt, hvorved det knækkede forløb ikke længere bliver en del af krydset. Til den tid bliver krydset et almindeligt T-kryds, skriver Steffen Arnbo og uddyber:

- En løsning i form af et sensorbaseret lyskryds eller en rundkørsel har ikke rigtig været på tale, og det skal nok ses i lyset af planerne for Elstedvej.

Han understreger desuden, at kommunen ser nærmere på dels de eksisterende veje og behovet for nye investeringer i veje og cykelstier i takt med udbygningen af Nye.

Der skulle gå omkring fire år, fra de sidste brandfolk forlod stationen på Sønderskovvej i Lystrup, til der atter kom liv i lokalerne. I mellemtiden stod de gabende tomme, men for lidt over et år siden flyttede møbelsnedkeriet Krøyer & Gatten ind.

Bag de store, gennemsigtige porte er hallen fyldt med træplanker i forskellige former og størrelser. På bordene står rundsave, og bagvæggen er fyldt med værktøj, som hænger side om side med en brandslange fra fortiden. I loftet snor sig store ventilations- og udsugningsrør.

Det er venneparret Philip Krøyer og Kristian Gatten, som står bag møbelsnedkeriet. De to mødte hinanden på grundforløbet til snedkeruddannelsen, og efter en periode som selvstændige slog de pjalterne sammen.

- Kristian kørte forbi lokalet en dag og så, at det stod tomt. Så kontaktede han udlejeren, som fortalte, at de manglede en lejer. Der var flere mekanikere, som var interesserede i lokalet, men ejerne kunne godt tænke sig noget andet. Så da vi kom med vores møbelsnedkeri, tror jeg, at de synes, det var interessant, siger Philip Krøyer.

Før Krøyer & Gatten flyttede til Lystrup, havde virksomheden hjemme i en gammel bygning på Brassøvej i Risskov. Men på grund af byudviklingen og opførslen af de mange nye lejligheder i området, var de nødsaget til at flytte.

Oprindeligt var virksomheden både et møbelsnedkeri og en tegnestue, da Kristian Gatten foruden at være snedker er uddannet arkitekt.

- Siden har vi udviklet os til kun at være et møbelsnedkeri, som laver højkvalitetsinventar. Vi laver typisk møbler og inventar til hele, nybyggede huse, og vi har kontakter til arkitekter og tegnestuer, som sender deres kunder videre til os, forklarer Philip Krøyer.

Fra lokalerne på Sønderskovvej tegner og producerer Krøyer & Gatten alt fra møbler og inventar til køkkener, entreer, garderober og vinkældre. Og netop kombinationen af, at de begge er snedkerudlærte, og at Kristian Gatten er uddannet arkitekt, skaber en anderledes profil for virksomheden.

- Det er noget, vi har slået os meget op på. Vi kan lide håndværk, men vi har også enormt meget interesse for design, og vi kan godt lide, at der er en rød tråd igennem inventaret i huset, så vi ser holistisk på projekterne. Vi går meget op i, at man kan se, at det hele kommer fra samme hånd, og at det passer til huset, siger Philip Krøyer.

Østjyllands Brandvæsen hørte fra 1989 til 2018 til i Lystrup. I første omgang lå stationen på Skæringvej, men fra 1995 rykkede køretøjerne ud fra bygningen på Sønderskovvej.

Da brandfolkene flyttede ud for omkring fem år siden, var det for senere at rykke ind på den spritnye brandstation i Lisbjerg. Den har siden vist sig at være behæftet med flere fejl og mangler, ligesom brandvæsenet for nyligt råbte op om en presset økonomi og mangel på kapacitet.

Lokalerne på Sønderskovvej er ejet af et ejendomsselskab, og Rema 1000 har siden brandfolkenes afgang fra stedet været interesseret i at åbne en dagligvareforretning på grunden. Men af hensyn til kommuneplanen og af miljøhensyn har det ikke været muligt.

Ifølge Philip Krøyer er forholdene optimale til deres møbelsnedkeri:

- Vi kom fra et værksted, som var halvt så stort som det her, men det handler om at optimere pladsen, for vi er allerede ved at vokse ud af de her lokaler. Det er megafedt, at det er et kæmpestort rum, og at der er højt til loftet. De store porte er også geniale, når vi får leveret materialer. Vi er slet ikke færdige her, og der er rigtig mange år i de her lokaler.

Han forudser, at virksomheden afhængig af udlejer kan blive i lokalerne i mange år, og der er nok at se til –virksomheden er booket det næste lange stykke tid.

- Vi har travlt. Hvis alt går, som det skal, er vi booket langt ind i 2024. Så der er nok at se til, og vi leder også efter en eller to ekstra medarbejdere. Det er nogle kæmpestore projekter, hvor vi skal lave inventar til hele huse, så derfor er vi optaget i mange måneder, siger han.

Der har endnu ikke været kunder fra Lystrup. Spørger man Philip Krøyer, bor deres primære århusianske kundegruppe i Risskov, men virksomheden leverer til projekter i hele landet, og deres største konkurrenter ligger uden for Aarhus.

- Foruden at levere til privatpersoner kan vi også godt lide at lave produkter til restauranter og erhverv. Vi kan gode lide helheder og design, så om det er erhverv eller privat, er sådan set lige fedt for os, siger Philip Krøyer.

Onsdag den 26. april skal EU-kommissionen stemme om et forslag om forbud mod bevidst tilsat mikroplast, og det kan få store konsekvenser for de århusianske fodboldklubber.

Mange af dem har nemlig kunstgræsbaner med gummigranulat, og bliver forslaget vedtaget, bliver salget af granulat forbudt om otte år. Det betyder, at det er slut med de traditionelle kunstgræsbaner, hvor det løse gummigranulat i mange tilfælde ender i naturen, vaskemaskinen og i sidste ende spildevandet.

Men Lystrup IF Fodbold er ikke bekymret. Foreningen indviede sin nye kunstgræsbane i sommeren sidste år, og den består – modsat mange andre kunstbaner – ikke af gummigranulat.

I stedet for er banens bund lavet af en blanding af sand, olivenkerner og kork, og ifølge Peter Dyhr, som er formand for Lystrup IF Fodbold, har det vist sig at være en hensigtsmæssig blanding.

- Alle de ting, der er i banen, kan opløse sig selv. Det er ting, der kan findes i naturen, så hvis der skulle slippe noget ud, er det ikke det værste, der kan ske. Banen er god at spille på. Den er lige så hurtig som en våd græsplæne. Vi er rigtig glade for den, og vi har bestemt ikke fortrudt, at vi er gået den vej, siger han.

Kunstbanen har kostet lige knap seks millioner kroner at anlægge og har på mange måder gjort fodboldklubben til en helårsklub. Hvor de tidligere lejede sig ind på andre kunstgræsbaner i vintersæsonen, kan de nu træne og spille kampe på hjemmebane.

Og ifølge Peter Dyhr er banen i Lystrup mindst lige så god som baner med gummigranulat.

- Personligt synes jeg, at vores bane er en lille smule blødere at spille på, end mange af dem vi har oplevet andre steder. Bolden har en mere realistisk bevægelse på banen. Den er rigtig fin at spille på, siger han og fortsætter:

- Jeg ved også, at nogle hold er så glade for den, at de hellere vil spille på den end på græs, selvom græsbanerne er klippet og klar til brug.

Fodboldforeningen i Lystrup besluttede allerede tidligt i processen, at den nye kunstgræsbane skulle være uden granulat og pege i en mere bæredygtig retning. Og hvis klubben med tiden får brug for endnu en kunstgræsbane, bliver det en magen til, understreger Peter Dyhr:

- Med de ulemper, det har, kan vi ikke være bekendt at lave flere baner med gummigranulat. Vi har desværre en multibane med gummigranulat, og vi kan jo se, at det er overalt omkring banen.

Problemet med granulatet er, at det sætter sig i både sko, strømper og tøj, og at det i mange tilfælde bliver spredt til naturen omkring banerne og ryger med hjem i vaskemaskinen.

Også fodboldklubben i Stavtrup har en bæredygtig kunstgræsbane. Her er granulatet erstattet med sukkerrør, og selvom idéen er god, har det ført problemer med sig. Ifølge lokalmediet Viby-StavtrupLIV bliver banen nemlig meget glat i frostvejr.

Det problem har de dog ikke i Lystrup.

- Deres problem er, at banen fryser nede i bunden, og så bliver den som en skøjtebane. Det gør vores ikke, for sammensætningen af fyld gør, at det ikke fryser sammen, og heller ikke fryser sammen med plasticgræsset, siger Peter Dyhr, men understreger, at banen ved snefald har været frossen på overfladen.

Han forstår godt behovet for at udfase gummigranulat, men han mener, at man bør give foreningerne god tid til at ændre banerne, og at man i første omgang bør sætte en stopper for opførslen af nye kunstgræsbaner med gummigranulat.

- Foreninger har ikke den store økonomi, og at man lige pludselig skal skifte banerne ud, er ikke så optimalt. Det er meget få klubber, som kan finde en halv million til at skifte fyldet på en kunstgræsbane, siger Peter Dyhr og fortsætter:

- Man er altid velkommen til at komme og besøge os og se, hvordan vores bane ser ud og fungerer.

ㅤㅤㅤㅤㅤ