Det er vist længe siden, at pendlerne i Lystrup fik nok af hærværk, glasskår og smadrede infotavler, som gør det svært at se dagens afgange og forsinkelser. Men nu har Aarhus Letbane og Midttrafik tilsyneladende også fået nok.

For bare et par uger siden var letbanestationen i Lystrup endnu en gang udsat for hærværk, og det er langt fra første gang. I løbet af indeværende og sidste år blev infotavlerne og venteskurene på stationen gentagne gange smadret til stor gene for både leverandørerne og de daglige brugere af letbanen.

Derfor overvejer Aarhus Letbane og Midttrafik nu, om der skal opsættes videoovervågning på perronerne. Lystrup Station er nemlig en af de stationer, som har været hårdt ramt af hærværk de seneste år.

Det har ikke været muligt at få et interview i stand med en medarbejder fra Aarhus Letbane, men i en mail til LystrupLIV skriver projektleder Maja Bech:

- Lystrup er en af de stationer, vi har en dialog om. Vi håber, at videoovervågningen vil have en præventiv effekt overfor hærværksudøverne, velvidende at det ikke vil løse problemet helt.

Særligt under og siden coronapandemien har antallet af hærværkstilfælde på letbanens forskellige stationer været stigende.

- Vi har desværre ikke konkrete tal for, hvor meget materiel der samlet set ødelægges på grund af hærværk på perronerne, eller noget konkret der indikerer, at nogle stops er mere udsat for hærværk end andre. Men det er vores oplevelse, at der har været en del hærværk de senere år, og under coronapandemien oplevede vi en markant stigning, skriver Maja Bech.

Aarhus Letbane ved endnu ikke præcis, hvor eller hvornår der bliver sat videoovervågning op, men selskabet overvejer også at udskifte noget af glasset på perronerne med plexiglas, som ikke kan smadres. Det kan dog ikke bruges til informationstavlerne af hensyn til læsbarheden.

- Vores erfaring er, at der oftest ødelægges flere genstande under et hærværk, og at det sker lidt i bølger. Det er utroligt ærgerligt, når der udøves hærværk på vores perroner. Det går ud over servicen og oplevelsen for vores passagerer og medfører unødvendige omkostninger, skriver Maja Bech.

Ifølge Midttrafik koster det i gennemsnit mellem 25.000 og 30.000 kroner at udbedre skaderne på en informationsskærm efter et hærværkstilfælde.

Aarhus Letbane ejer kun perronerne ved stationen i Lystrup, mens det er kommunen, der ejer områderne omkring cykelskurene og det offentlige toilet.

I Syddjurs besluttede kommunen i februar 2021 at opsætte videoovervågning på samtlige letbanestationer efter perioder med groft hærværk på offentlige toiletter og letbanekontorer. Og ifølge kommunens pressechef Ole Nielsen har det haft den ønskede effekt.

- Overvågningen blev sat op efter tilfælde af hærværk på bygninger både udvendigt og indvendigt samt overfald. Vi har siden fået færre henvendelser fra utrygge borgere og færre anmeldelser om hærværk og overfald, skriver han i en mail til LystrupLIV.

Der sidder mellem et og tre kameraer på hver station, og det har i alt kostet i omegnen af 100.000 kroner at opsætte videoovervågning på stationerne i Hornslet, Mørke, Thorsager, Ryomgård og Kolind.

Overvejelserne om, hvorvidt der skulle opsættes overvågning, blev drøftet i kommunens informationssikkerhedsudvalg, som også har givet den endelige godkendelse, oplyser Ole Nielsen:

- Overvejelserne gik på, at det ville være et trygt og effektivt tiltag. Antallet af hærværkstilfælde er faldet, og det er også vores generelle erfaring på kommunale bygninger.

I Lystrup er det ikke kun letbanestationen, der har stået for skud, når det kommer til hærværk. Også busstoppestederne er flere gange blevet smadret, ligesom Lystrup Café og Familierestaurant gentagne gange har fået ødelagt deres ruder. Bageren i Lystrup har desuden opsat skodder for vinduerne, efter at de blev knust.

Og nu overvejer Aarhus Letbane altså at opsætte videoovervågning på perronerne, og der er da også allerede videoovervågning på andre stationer.

- Vi har overvågning på indre strækning, som vi kalder den, så der er videoovervågning på mange af vores stationer. Men Lystrup Station hører til Grenåstrækningen, og det er den dialog, vi nu har startet, oplyser Maja Bech.

Der skal gøres noget ved den kedelige asfalterede plads foran Lystrup Sønderskov. Det mener det lokale fællesråd i hvert fald, og i samarbejde med en række foreninger, skoler og institutioner har rådet søgt om en donation fra Nordea-fonden på en million kroner.

Pengene skal gå til at omdanne pladsen til et nyt og sprudlende byrum med både aktivitets- og markedsplads, opholdsområder med borde og bænke, ny beplantning og gode stier med adgang til skoven.

Det er i hvert fald en del af det udspil, som fællesrådet har beskrevet i fondsansøgningen.

- Det er hovedsigtet, at området skal have to funktioner. Det skal være et sted for aktivitet, med for eksempel en skaterbane eller et fitnessområde. Og så skal der være nogle hyggelige opholdsarealer med borde og bænke, overdækning og måske en bålhytte. I tilknytning til det skal der være et aktivt legeområde for de lidt mindre børn. Det er de overordnede tanker, siger Flemming Larsen, formand for Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd.

Selvom området i dag mest af alt bliver benyttet som en parkeringsplads, har arealet foran sønderskoven engang set helt anderledes ud. I sin tid var det byens naturlige samlingspunkt, og der er blevet afholdt både markeder, byfester, cirkus og tivoli på pladsen.

Et af de elementer fra fortiden, som fællesrådet ønsker at genskabe, er muligheden for at omdanne arealet til en skøjtebane ved at overrisle det med vand. Projektet er dog på et meget indledende stadie, og idéerne er blot skitser.

Foruden den del af pladsen, som både kan bruges til sportsbegivenheder, skøjtebane og byfester, foreslår fællesrådet med ansøgningen også at plante nye træer ud mod Lystrup Centervej for at lave en naturlig og indbydende afgrænsning af det nye byrum.

- Det skal være et trygt sted at være, og det er lidt hyggeligere, hvis der er noget afskærmning, men samtidig skal man også kunne få øje på området udefra. Det er vigtigt, at det ikke bliver en hule, og man skal kunne se, hvad der foregår, siger Flemming Larsen.

Derudover er adgangen og sammenhængen til skoven samt nye og tilgængelige stier af høj prioritet, forklarer han:

- Skoven skal inddrages meget mere. Den ligger der, men den hænger ikke rigtig sammen med byen, og vi vil gerne sikre, at også de ældre borgere på Sønderskovhus kan komme ind i skoven, på trods af at de muligvis er dårligt gående. Det kan de ikke i dag, og det skal der skabes plads til.

Allerede for fire-fem år siden fremlagde det lokale fællesråd et forslag til omdannelsen af pladsen foran skoven, men da Aarhus Kommune ikke ville bidrage med finansiering, blev planen aldrig realiseret.

Det er nogle af elementerne fra det gamle forslag, som fællesrådet nu har genoptaget. Rådet har blandt andet fået opbakning og forslag fra både Elsted og Lystrup Skole, biblioteket, de lokale kirker, Erhverv Lystrup og forskellige idrætsforeninger.

Det er Aarhus Kommune, der ejer arealet, og ifølge Flemming Larsen har kommunen indvilget i, at områdets anvendelse kan ændres, og at fællesrådet arbejder videre med planerne. Men kommunen har endnu ikke taget stilling til, om de også vil støtte projektet økonomisk.

- Vi håber og tror, at det kan lykkedes at få kommunen med som spiller, hvis fonden yder pengene. Det er ret væsentligt for, at det kan blive godt. Vi kigger også på Oplandspuljen, hvori kommunen har afsat 100 millioner kroner over 10 år til at fremme netop sådan nogle ting her, siger Flemming Larsen.

Nordea-fonden uddeler med puljen ”Her gror vi” midler til lokale projekter med fokus på natur og fællesskab, og fællesrådet får svar på deres ansøgning i juni. Men foruden midlerne fra fonden er det også nødvendigt med lokal opbakning.

- Vi har tilsagn om 100.000 kroner i lokale midler fra fonde, foreninger og erhvervslivet, siger Flemming Larsen.

Viser det sig, at projektet kan gennemføres, bliver der oprettet en projektgruppe, som skal arbejde videre med at få idéerne konkretiseret, ligesom forskellige arbejdsgrupper skal etablere og drifte pladsen.

- Vi opfatter os som en katalysator for det videre arbejde. Vi synes, at det skal være et sted, som kan skabe aktivitet, fællesskab og identitet. Selve processen omkring at indrette og udvikle stedet vil også være fællesskabsdannende. Hvis vi kan bringe forskellige interesser og synspunkter i spil, bliver der skabt diskussion, og så bliver der sat en eller anden form for retning, siger Flemming Larsen.

Det kommer til at koste omkring 11,5 millioner kroner at anlægge en ny dobbeltrettet cykelsti mellem Elev og Lisbjerg. I hvert fald hvis man følger kommunens indstilling om at placere den langs den vestlige side af Koldkilde og Elevvej.

Foruden selve anlægsomkostningerne skal Aarhus Kommune nemlig erhverve en stribe privatejet areal langs vejen, men den idé vækker undren hos et ægtepar, som er lodsejere i området.

Da sagen for nyligt blev behandlet i Teknisk Udvalg, havde de bedt om foretræde for udvalget. Her gav de blandt andet udtryk for, at cykelstien ifølge dem bør placeres på kommunens eget areal gennem Lisbjerg Skov.

- Aarhus Kommune ejer selv store dele af Lisbjerg Skov og al jord vest for vores grund, og her ligger der allerede en udmærket sti og en skovvej på cirka 670 meters længde. Det svarer til mindst 35 procent af den nye sti, står der i den skriftlige bemærkning.

Ifølge lodsejerne vil en placering gennem skoven desuden forbedre cykeloplevelsen markant, da sikkerheden er bedre end langs Elevvej og trafikstøjen mindre.

- Det fremlagte cykelstiprojekt virker meget dyrt, så hvis man i stedet benytter den eksisterende skovsti og skovvej, vil man kunne spare en dyr landskabsbro over Lisbjerg Bæk, en del af udgifterne til arealerstatninger, anlæg og befæstelse af cirka 30 procent af stiens længde og flytning af Elevvej ud for Elevvej 99, skriver de.

Forvaltningens forslag går på at etablere en 2,5 meter bred cykelsti langs Elevvej. Hvor kommunen ejer en stor del af jorden i Lisbjerg Skov, er det private lodsejere, der ejer mange af arealerne langs Elevvej.

Skal cykelstien etableres langs vejen, bliver det desuden nødvendigt at etablere en bro over en bæk ved vejen og forlægge Elevvej på en kort strækning for at gøre plads til den nye sti. Projektet mangler fortsat at blive endeligt vedtaget af byrådet, men der er bred opbakning til forslaget.

Ifølge Martin Løv Simonsen, som er mobilitetsplanlægger i Aarhus Kommune, vil kommunen undersøge alternative linjeføringer i forbindelse med det videre arbejde.

- Vi tog udgangspunkt i, at der var et ønske om en cykelsti langs med vejen, så politikerne fik et beslutningsgrundlag, de kunne træffe en beslutning ud fra. På baggrund af drøftelserne i Teknisk Udvalg og indsigelserne ser vi også på, om vi kan genanvende den sti, som ligger inde i skoven, så vi laver færrest mulige indgreb, siger han til LystrupLIV.

Han forklarer, at der er fordele og ulemper forbundet med begge ruter, og at det er en afvejning af disse, forvaltningen skal foretage, inden de træffer den endelige beslutning.

- Fordelen ved at lave en cykelsti ved vejen er, at den bliver mere synlig og åben i forhold til lys. Ulempen i skoven er, at stien i vintermånederne bliver meget mørk, og da det er fredskov, har vi ikke mulighed for at sætte lys op, siger Martin Løv Simonsen.

Og pointerne fra de to lodsejere gik heller ikke ubemærket hen i Teknisk Udvalg. På tværs af medlemmerne og partierne var der enighed om, at det bør undersøges, om der kan etableres en alternativ rute på kommunens egen jord gennem skoven, som sikrer, at cykelstien er farbar året rundt.

- Hvis vi kan undgå at ekspropriere, synes jeg, at det er for det fælles bedste. Det er den ene del af det. Den anden del er, at vi allerede har et kommunalt areal i skoven, hvor der går en sti, som man måske kan anvende. Det, der bare ikke må ske, er, at borgerne ikke kommer til at bruge cykelstien, fordi vi vælger en forkert placering til den, lyder det fra Gert Bjerregaard (V).

Gert Bjerregaard understreger, at begge ruter bør undersøges nærmere, og at han har en klar forventning om, at arbejdet ikke kommer til at forsinke projektet. Han håber, at cykelstien står klar allerede i begyndelsen af 2025.

- Hvis forvaltningen peger på placeringen langs Elevvej, så støtter vi også op om det. Helt overordnet skal cykelstien anlægges for almenvellets skyld, og i yderste konsekvens kan vi også støtte ekspropriation, siger han.

Martin Løv Simonsen forventer ikke, at en linjeføring gennem skoven vil være markant billigere end en cykelsti langs Elevvej, da den formentlig vil blive længere, og grusstien sandsynligvis skal udjævnes, for at den kan asfalteres.

- Jeg tror, det er begrænset, hvor store besparelser der er at hente, siger han og forklarer, at cykelstien formentlig først står klar i 2025 eller 2026.