Der er ikke noget som en kold fyraftensøl efter en lang arbejdsdag. Eller en tur på pubben med vennerne for at se fodbold, spille dart eller kaste terninger. Men for Lystrupborgerne kræver det en bus- eller letbanetur, for byen har hverken en irsk pub, brun bodega eller bar.

Det vrimler ellers med bodegaer i de andre oplandsbyer i og omkring Aarhus. Tranbjerg har en bodega, Hinnerup har en bodega, Tilst har en øl- og vinstue, og Todbjerg har et nyt mikrobryggeri – for bare at nævne nogle af dem.

Så hvordan kan det egentlig være, at det er umuligt at opdrive en kold flaskepilsner eller fadøl i en by på størrelse med Lystrup?

Det er der flere Lystrupborgere, der undrer sig over, og kaster man et blik på de lokale Facebookgrupper, er der både en stor efterspørgsel og et stort ønske om et lokalt vandhul, café eller samlingssted.

- Alle andre har det, hvorfor har Lystrup stadig ikke et værtshus, en café eller pub? Jeg tænker, at kundegrundlaget er enormt, da vi efterhånden er mange i vores hyggelige by. Tænk, hvis vi havde et sted at mødes og se Champions League, spille dart, pool eller bordfodbold med en Ceres Top i hånden, skriver en bruger.

Og flere andre stemmer i med kommentarer:

- Ja tak, en café hvor man kan få kaffe og kage om eftermiddag og øl og drinks om aftenen.

- En vin- og ølbar og jeg er fast kunde. Der mangler et hyggeligt sted for et voksent publikum.

Og der er én bestemt forklaring på manglen på bodegaer, som går igen i kommentarsporene. Den har LystrupLIV forsøgt at få af- eller bekræftet, men allerførst spoler vi lige tiden nogle år tilbage.

Byen har nemlig ikke altid være bodegaløs. Fra 1979 til 1996 lå Lystrup Bodega i arkaden ved bydelscentret på Lystrup Centervej. Bodegaen var ejet af en kvinde, der blev kaldt Fru Møhge og var vel, hvad man vil kalde en klassisk brun bodega. Da Inger-Lis Andersen i år 2000 overtog lokalet for at omdanne det til en tøjbutik, krævede det en ordentlig omgang knofedt og istandsættelse.

- Vi havde nær aldrig fået gulvtæppet af. Det var lavet af nålefilt, og der havde været hunde inde på bodegaen. Ledningerne i loftet var også omkranset af et stort lag af fedt, støv og røg. Det kostede 150.000 kroner at sætte det i stand, men det var godt givet ud, har hun tidligere udtalt til LystrupLIV.

Også i handelscentret på Bystævnet har der været bodega. Den hed i første omgang Lystrup Cafeteria og sidenhen Lystrup Bistro. Gennem årene blev den blandt andet drevet af Finn Gråbæk og senere af Gudrun og Gerda Rasmussen. Bistroen – hvor der altså også var udskænkning – lukkede i slutningen af 1980'erne.

Spoler vi tiden endnu længere tilbage, var der i sin tid udskænkning og beværtning på Lystrup Kro ved stationen. Men der har tilsyneladende ikke været en bodega, bar eller lignende i Lystrup siden 1996.

I kommentarsporene på Facebook går det igen, at det i en årrække har været svært – ja, næsten umuligt – at få en spiritusbevilling i Lystrup. Flere kender folk, som har fået afslag. Det skulle efter sigende skyldes uroligheder og kriminalitet i byen. Men kan det virkelig passe?

Det har ikke været muligt for LystrupLIV at få det bekræftet. Hverken Østjyllands Politi eller Bevillingsnævnet i Aarhus Kommune kender til, at der systematisk er blevet givet afslag på ansøgninger i Lystrup, eller at det i perioder har været svært at få alkoholbevillinger i området.

- Det har vi intet grundlag for at sige, skriver Østjyllands Politi i en mail.

Hos politiet har de ikke kunnet finde nogen, der har behandlet alkoholbevillinger op gennem 1990’erne og 2000’erne, og det ligger også før Karte Dyrholms (S) tid. Hun er formand for Bevillingsnævnet i Aarhus Kommune og understreger, at der ikke ligger noget i vejen for at få en alkoholbevilling i Lystrup den dag i dag.

- Jeg har siddet i Bevillingsnævnet i omkring 10 år, og det står enhver frit for at åbne en bodega. Man kan ansøge hos Østjyllands Politi, og derefter kommer den ind til os. Jeg har aldrig nogensinde hørt om, at der er kommet en ansøgning fra Lystrup, som er blevet afvist, men der er selvfølgelig forskellige kriterier, som skal være opfyldt, siger hun.

Ønsker man at få en alkoholbevilling, skal man ansøge om det hos Østjyllands Politi. Politiet indsender herefter deres indstilling til Bevillingsnævnet, som træffer den endelige afgørelse. Nævnet følger stort set altid politiets indstilling.

Det kræver en alkoholbevilling, hvis man ønsker at servere drikke med mere end 2,8 procent alkohol i, og nævnet lægger blandt andet vægt på støjgener, hensynet til de nærmeste naboer samt nærheden til skoler og institutioner.

- Det er kommunens restaurationsplan, som er vedtaget af byrådet, der er vores rettesnor. Ifølge den skal der gives bevillinger på tværs af kommunen, så folk kan komme ud at spise eller få sig en øl. Hvis man følger restaurationsplanen, er der vide grænser for, hvor man kan få en alkoholbevilling, siger Karte Dyrholm.

Nævnet behandler omkring 100-130 sager om året, og i løbet af de seneste 10 år har Karte Dyrholm aldrig oplevet, at der er blevet givet afslag:

- Når ansøgningen rammer vores bord, er den blevet behandlet af politiet, og så er de ordensmæssige ting på plads. Jeg har aldrig været med til at afvise en bevilling, og man har altid mulighed for at ansøge.

Altså kan man bare sætte i gang, hvis man har en drøm om, at Lystrup skal have sin helt egen bar.

Det var egentlig meningen, at hastigheden på Bystævnet allerede nu skulle have været sænket til 40 km/t. Strækningen er nemlig en del af en forsøgsordning fra Vejdirektoratet, hvor i alt 16 veje i Aarhus Kommune er udtaget til fartdæmpning.

Formålet er at forbedre sikkerheden for især de bløde trafikanter og at reducere trafikstøjen i områderne, men forsøget er altså blevet forsinket, blandt andet på grund af lange leverings- og produktionstider.

- Vi har nogle udfordringer i forhold til indkøb af de fartvisertavler, vi skal anvende. Der er ret lang produktionstid på dem, så lige nu håber vi på, at det bliver på den anden side af sommerferien. Omkring august-september, siger Lars Clausen, der er specialkonsulent i Aarhus Kommune.

Processen er delt op i forskellige faser, og mængden af tiltag på vejen afhænger af, om bilisterne sætter farten ned. I første omgang bliver der udlagt målekabler på vejen, så kommunen kan få et indtryk af, hvor hurtigt bilisterne kører, inden hastighedsgrænsen bliver ændret.

Derefter er første skridt at opsætte nye farttavler med 40 km/t. Virker de ikke efter hensigten, bliver der opsat elektroniske fartvisere, som viser bilisternes fart, når de kører forbi.

- Det smarte ved de nye tavler er, at man kan fylde dem med radarer. De kan måle alverdens ting, også hvornår man accelererer og decelererer. Problemet er bare, at de er et halvt år forsinket, og derfor forventer vi først, at de kommer op i slutningen af 2023, siger Lars Clausen.

Får det heller ikke bilisterne tilstrækkeligt ned i fart, vil kommunen lave en visuel indskrænkning af kørebanen. Erfaringer fra andre strækninger viser ifølge Lars Clausen, at bilisterne som regel sænker farten, hvis der er mindre plads at køre på.

Fjerde og sidste skridt er at etablere fartbump eller chikaner på vejen, men håbet er, at det kan undgås, forklarer han:

- Fase fire er, at man begynder at anlægge fysiske ting, som skal sætte farten ned, men det er som sagt det, vi prøver at undgå med den her forsøgsordning. Vi vil helst undgå at bruge alle kommunens penge, og det er dyrt at anlægge fartbump. Derfor kommer vi til at gøre det i faser, hvor vi arbejder med blødere tiltag.

Selvom Bystævnet i første omgang er den eneste vej i Lystrup, Elsted og Elev, hvor hastighedsgrænsen bliver sænket, skal bilisterne sandsynligvis vænne sig til at køre langsommere flere steder.

Forsøgsordningen fra Vejdirektoratet er nemlig også inddelt i forskellige faser, og når erfaringerne fra de første 16 veje i Aarhus Kommune er indsamlet i løbet af 2024, er det planen, at de lokale fællesråd og borgere kan komme med forslag til andre strækninger, hvor hastighedsgrænsen skal sættes ned til 40 km/t.

- Borgere og fællesråd kan komme med forslag til alle de strækninger, de kunne tænke sig at sætte hastigheden ned på, og de løsninger, de synes, fungerer. Her bruger vi så erfaringerne fra forsøgsordningen til at kigge nærmere på strækningerne, siger Lars Clausen.

Og i Lystrup og omegn er der allerede nu forslag til, hvor hastigheden med fordel kan sættes ned. På Facebook foreslår nogle blandt andre Lille Elstedvej, Asmusgårdsvej og Bygaden.

Lars Clausen forestiller sig da også, at flere og flere strækninger i kommunen med tiden får en fartgrænse på 40 km/t i stedet for de nuværende 50 km/t. Faktisk kan det være, at det bliver den nye standard inden for byskiltene:

- Det har der været rigtig gode erfaringer med i andre byer, og det kan godt være, at vi ender der om 5-10 år. Det ville være smart at gøre det, uden at vi sønderbomber byen med trafikbump. Det kræver også, at vi som bilister vænner os til det, og de her zoner og strækninger kan være øvelser frem mod det.

ㅤㅤㅤㅤㅤ