Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger LystrupLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Dørene til Momentet blev åbnet for første gang i juni sidste år. Foran svømmecentret er der anlagt en stor plads med legeområder, multibane, grillhytte og siddepladser. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Aarhus’ største forening ligger i Lystrup – og der er plads til flere medlemmer

Med fare for at træde nogen over tæerne, så svømmer jeg lidt ligesom en bedstemor – eller i hvert fald stereotypen på en bedstemor. Jeg ligger med hovedet over vandet, svømmer i et relativt moderat tempo, og er nok ikke den hurtigste fisk i bassinet.

Det er egentlig ikke fordi, jeg ikke kan lide at have hovedet under vand, men jeg ejer hverken en badehætte eller et par svømmebriller, og selvom jeg godt kan lide at svømme, har jeg ikke den bedste teknik. Men jeg har altså heller aldrig gået til svømning.

Derfor er svømmehallen i Lystrup i virkeligheden et perfekt sted for mig at plaske rundt. Her er der nemlig ingen fare for at blive overhalet af en torpedo af en elitesvømmer. Faktisk har Lystrup Svømning ingen elitehold. Alligevel har foreningen mere end 5.000 medlemmer og 220 hold om ugen.

Det gør Lystrup Svømning til den største enkeltstående idrætsforening i kommunen og den næststørste svømmeforening i Danmark, og der er endda stadig plads til nye medlemmer.

En ting er det nye svømmecenter Momentet, som selvfølgelig har tilføjet kapacitet, men hvordan har foreningen båret sig ad med at blive så stor? Og hvordan er opstarten i Momentet gået – jeg har i hvert fald hørt noget om nogle skabe, som ikke fungerer helt optimalt?

Det kan du få svar på i dagens første artikel, hvor jeg har taget en snak med Camilla Jørgensen, som er direktør i byens svømmeforening. Du kan også blive klogere på medlemstallene i de andre afdelinger i Lystrup Idrætsforening og Elev-Nye Idrætsforening.

Vi begiver os videre til en historie, som er opstået på baggrund af to helt uafhængige læserhenvendelser. De to læsere ville gerne vide, hvad der mon foregår i Fødevarestyrelsens gamle lokaler på Sønderskovvej, så det satte jeg mig for at undersøge.

Før jeg vidste af det, blev jeg inviteret ind i et kæmpestort DNA-laboratorium. Her fandt jeg ud af, at jeg har brugt det, der bliver produceret bag de gule mursten, flere gange. Og det vil jeg næsten vædde med, at du også har.

Jeg håber, at du nyder påskedagene. Måske med en tur i svømmehallen?

Billede af Mette Marie Birch Breuning
Billede af skribentens underskrift Mette Marie Birch Breuning Journalist
Foruden direktør Camilla Jørgensen (længst mod højre) er der omkring 80-100 timelønnede ansatte i Lystrup Svømning. Det er et krav for ansættelse, at man også arbejder frivilligt i foreningen. Her er det Sophia, Malie og Thor. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Med mere end 5.000 medlemmer er Lystrup Svømning kommunens største idrætsforening: Og der er plads til flere i vandet

Det er snart et år siden, at Lystrup Svømning slog dørene op til det nye svømmecenter Momentet, og med sine mere end 5.000 medlemmer er foreningen den største i Aarhus Kommune og den næststørste svømmeforening i Danmark.

Det skyldes ifølge direktør Camilla Jørgensen blandt andet, at klubben har alsidige tilbud, og så er det særegent, at så stor en svømmeklub ikke har et eneste elitehold. Der er i omegnen af 80-100 timelønnede ansatte i Lystrup Svømning, for klubben kan ikke drives udelukkende af frivillige. Men frivillighed er en del af klubbens DNA, og derfor er det et krav, at de ansatte også lægger ulønnede timer i foreningen. 

Spørger man Camilla Jørgensen, har Momentet overvejende fået rosende ord med på vejen, men der har også været startvanskeligheder. Blandt andet med skabene i omklædningsrummene.

Mere om det i artiklen hvor du også kan blive klogere på medlemstallene i de andre afdelinger i Lystrup Idrætsforening og Elev-Nye Idrætsforening.

De århusianske idrætsforeninger har oplevet fremgang efter to år med pandemi og nedlukninger. Lystrup Svømning er den største enkeltstående idrætsforening i Aarhus Kommune, og med det nye svømmecenter er der plads til endnu flere medlemmer. Men hvordan er det lykkedes, og hvordan er opstarten i Momentet gået?

Alle skal lære at svømme.

Det dogme har ifølge Camilla Jørgensen fulgt svømmeverdenen- og foreningerne i mange år. Hun er direktør i Lystrup Svømning - en forening som, foruden det nye svømme- og aktivitetscenter Momentet, kan bryste sig af at være Aarhus Kommunes største idrætsforening og Danmarks næststørste svømmeforening.

Nye tal fra Idrætssamvirket Aarhus viser, at Lystrup Svømning har 5.304 medlemmer, og at foreningen med længder er den største idrætsafdeling i kommunen. På andenpladsen ligger Lyseng Svømning med 1.793 medlemmer.

Fundamentet har hele tiden været, at Momentet skulle være for borgerne. Derfor var det oplagt at få et varmtvandsbassin, så seniorer, småbørn og andre, som har svært ved at trives i et almindeligt bassin, også kan komme i svømmehallen.

Camilla Jørgensen, direktør i Lystrup Svømning

Og det er da heller ikke et medlemstal, der er opstået over natten. Da Camilla Jørgensen i 2002 blev formand for bestyrelsen i Lystrup Svømning, havde foreningen omkring 1.200 medlemmer, og med årene er det tal steget støt.

- En af grundene til, at vi bliver ved med at være store, er, at vores tilbud er meget alsidige og anderledes. Det er meget atypisk, at vi ikke har en eneste konkurrencesvømmer, men det er et bevidst valg. Der ligger stærke klubber omkring Lystrup, som har konkurrencesvømning, men vores tilbud findes ikke andre steder, siger Camilla Jørgensen.

220 hold om ugen

De mange forskellige tilbud betyder også, at folk i nogle tilfælde kommer helt fra Hørning, Skanderborg, Rønde og Ugelbølle for at svømme i Lystrup.

Lystrup Svømning er en selvstændig afdeling under Lystrup Idrætsforening. I sommeren 2022 kunne foreningen slå dørene op til det spritnye svømme- og aktivitetscenter Momentet, som er bygget i forlængelse af svømmehallen på Lystrup Skole. Inden da var klubben ved at nå den maksimale medlemskapacitet, men i dag ser det anderledes ud.

- Vi har 220 hold om ugen, og vi kan godt rumme flere medlemmer. Der er stadig plads på mange af holdene, siger Camilla Jørgensen.

Det har kostet mellem 45 og 50 millioner kroner at opføre det nye svømme- og aktivitetscenter Momentet. Kommunen har finansieret en del af det, og har desuden ydet et kreditlån til Lystrup Svømning. Foto: Mette Marie BIrch Breuning
Momentet består foruden det store varmtvandsbassin af helt nye omklædningsrum, et sanseområde med mindre bassiner samt to saunaer. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Og det er ikke kun i Lystrup, at den lokale svømmeklub har oplevet fremgang efter coronapandemien. Faktisk er det en af de sportsgrene, som er gået mest frem i antal medlemmer i hele Danmark.

Fra 2021 til 2022 fik Lystrup Svømning 459 nye medlemmer fordelt på foreningens forskellige hold. Det var dermed den forening i Aarhus, der oplevede størst fremgang.

Og der er også meget at vælge imellem. Foruden de klassiske svømmehold er der blandt andet aquayoga- og pilates, vandpolo, babysvømning, seniormotion og svømning for personer med særlige behov eller funktionsnedsættelser.

- Fundamentet har hele tiden været, at Momentet skulle være for borgerne. Derfor var det oplagt at få et varmtvandsbassin, så seniorer, småbørn og andre, som har svært ved at trives i et almindeligt bassin, også kan komme i svømmehallen, siger Camilla Jørgensen.

En del af DNA'et

Da Lystrup Svømning er en forening, er der regler for, hvor ofte svømmehallen må have åbent for offentligheden. Langt størstedelen af tiden er der foreningsaktiviteter i bassinet, men størrelsen på foreningen betyder også, at den ikke udelukkende er drevet af frivillige.

- Momentet er et foreningshus, men det er oftest sådan – når klubberne bliver store nok – at man er nødt til at have nogle ansatte, fordi det bliver for tungt at drive frivilligt. Men frivilligheden ligger stadig i vores DNA, og man kan ikke være ansat uden at have en skriftlig kontrakt om, at man også er frivillig. Så alle, der får løn, laver noget ulønnet ved siden af, siger Camilla Jørgensen.

Der er mellem 80 og 100 timeansatte og en håndfuld administrative medarbejdere i Lystrup Svømning.

Og selvom langt de fleste har uddelt roser til byens nye svømmecenter, har der også været startvanskeligheder. Særligt omkring skabene i de nye omklædningsrum.

- Nogle gange vil de ikke åbne, og så kan folk ikke komme ind til deres ting. Vi bruger meget tid på at få det løst. Der har også været problemer med ventilationen og temperaturen i bruserne, siger hun og forklarer, at foreningen ikke blot kan ringe efter en håndværker, da det i nogle tilfælde hører under byggegarantien.

- Det kan være svært at forklare folk, for de vil selvfølgelig gerne have det løst nu. Vi forsøger virkelig at gøre noget ved det, men hvis vi begynder at give folk 10 svømmeture gratis eller lignende, så deler vi reelt ud af foreningens penge, og så bliver det i sidste ende dyrere for folk at komme her.

Henrik Daugård, direktør for LGC Biosearch Technologies i Lystrup, ses her med Cecilie Jagd, som er kemiker i virksomheden. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Vidste du, at der ligger et stort DNA-laboratorie i Lystrup? Kom med ind i den store, gule bygning ved rundkørslen

Det plejede at være Fødevarestyrelsen, der holdt til i de store, gule erhvervsbygninger i den sydligste ende af Sønderskovvej. Men siden 2021 har medarbejderne hos kemivirksomheden LGC Biosearch Technologies knoklet i laboratorierne bag de gule mursten.

Her producerer de kemisk fremstillede DNA-strenge, som blandt andet bruges i sygdomstests for corona, influenza og blodforgiftning. Der er tale om et nichepræget produkt set med danske øjne, og da efterspørgslen på PCR-coronatests var på sit højeste, havde medarbejderne hos LGC i Lystrup rygende travlt.

Virksomheden sælger blandt andet de kemisk fremstillede DNA-strenge, som i fagsprog kaldes 'primere', til sygehuse og universiteter samt til kunder i fødevaresektoren. Læs mere i artiklen.

Du kender måske Fødevarestyrelsens tidligere lokaler på Sønderskovvej, men i dag er det virksomheden LGC Biosearch Technologies, der holder til bag de gule mursten. Virksomheden fremstiller kunstigt DNA til sygdomstests, blandt andet til PCR-coronatests. LystrupLIV har været inde i det, der i princippet er et stort laboratorium.

Kender du tegneserien Dexters Laboratorium? Den handler om en rødhåret dreng med briller og hvid kittel, som har et hemmeligt laboratorie på sit værelse. Ved hjælp af avanceret teknologi og sin gode begavelse forsøger Dexter – mere eller mindre vellykket – at løse alverdens problemer.

Jeg har aldrig været inde i et rigtigt kemilaboratorie før, så da jeg besøgte virksomheden LGC Biosearch Technologies i Lystrup, var det som en slags virkeliggørelse af Dexters Laboratorium.

Der er få andre danske virksomheder, der laver det, vi gør. Blandt andet er der nogle, der laver små testkits, og så er der globale konkurrenter. Så det er ikke en niche på globalt plan, men det er en niche her i Danmark.

Henrik Daugård, direktør i LCG Biosearch Technologies i Lystrup

Kemivirksomheden holder til i Fødevarestyrelsens gamle lokaler på Sønderskovvej – den store, gule bygning som ligger ned til motorvejsrundkørslen. Her flyttede den ind i 2021, efter i mange år at have ligget i Risskov.

- Ved flytningen gik vi fra 1.500 til 4.500 kvadratmeter, og der er ansat 40 nye medarbejdere over de sidste to år, så vi i dag har 60 ansatte i alt, siger Henrik Daugård, direktør for virksomheden i Lystrup.

LGC Biosearch Technologies er en international virksomhed med afdelinger i blandt andet USA, England og Tyskland, og der er omkring 3.000 ansatte i alt.

Streptokokker, HIV og blodforgiftning

LGC i Lystrup producerer kunstige DNA-strenge til forskellige sygdomstests, herunder blandt andet PCR-tests for covid-19. Og det kræver foruden de rigtige maskiner et særligt hold af laboranter og kemikere.

Hold fast, for nu bliver det en lille smule teknisk.

I de PCR-coronatests, som de fleste danskere har stiftet bekendtskab med, sidder der en kemisk fremstillet DNA-streng, i fagsprog kaldet en 'primer'. Den sidder i den lille plade, som sekretet fra næsen dryppes ned i, og er en såkaldt komplementær-struktur til covid-19 DNA’et. Og det er den kemiske DNA-streng, LGC producerer.

- Hvis den kemiske DNA-streng passer sammen med DNA’et fra prøven, vil det give udslag, og testen er positiv. Den teknik bruger man i mange sygdomstests, og vi producerer blandt andet DNA til test for influenza, streptokokker, HIV og blodforgiftning, siger Henrik Daugård.

De kemisk fremstillede DNA-strenge produceres på en række maskiner i laboratoriet. Den proces kaldes syntesen. Foto: Mette Marie Birch Breuning
Når DNA-strengene er produceret, bliver det blandt andet tjekket, om de har den rigtige sammensætning og vægt. Herefter gøres de klar til forsendelse. Foto: Mette Marie Birch Breuning

LGC’s slutprodukt er altså ikke den endelige test, men det DNA som skal ind i testkittet. Og produktet er så småt, at det ikke engang kan ses gennem et mikroskop.

- Vores produkt ender ikke hos slutbrugeren. Vi leverer til vores kunder, som så laver selve testsættet, siger Henrik Daugård.

En niche i Danmark

For at lave de kemiske DNA-strenge til de forskellige sygdomme, sætter man baser sammen i en bestemt rækkefølge. Det foregår på LGC’s mange maskiner i virksomhedens store laboratorie, og det er et nicheområde set med danske øjne.

- Der er få andre danske virksomheder, der laver det, vi gør. Blandt andet er der nogle, der laver små testkits, og så er der globale konkurrenter. Så det er ikke en niche på globalt plan, men det er en niche her i Danmark, siger Henrik Daugård.

Blandt andet derfor havde virksomheden særligt travlt under coronapandemien, da efterspørgslen på PCR-tests var enormt høj.

Ifølge Henrik Daugård sælger LGC deres produkter til forskellige virksomheder, som laver sygdomstests. Derudover sælger de også til universiteter og sygehuse, og her bliver DNA-strengene i mange tilfælde benyttet til forskning.

Fødevarestyrelsens laboratorie lukkede med udgangen af 2019, men to år senere i 2021 flyttede kemivirksomheden LGC Biosearch Technologies ind i de gule murstensbygninger. Foto: Jens Thaysen

Også da Fødevarestyrelsen havde hjemme i de gule bygninger, bestod ejendommen af en lang række laboratorier. Herfra lavede styrelsens 27 ansatte analyser af blandt andet æg, kød, fisk og foder. I dag er laboratoriet flyttet til Ringsted, mens Fødevarestyrelsens lokale fødevarekontrol, fødevarerejseholdet og kødkontrolsekretariatet holder til hos Styrelsen for Patientklager på Olof Palmes Allé.

Plads til at udvide

Størstedelen af medarbejderne hos LGC i Lystrup kommer fra Østjylland, og to tredjedele af virksomhedens økonomi kommer fra sundhedssektoren. Men ifølge Henrik Daugård har de også kunder i fødevaresektoren.

De fleste af lokalerne i den store, gule erhvervsbygning er indrettet som laboratorier, men det er ikke alle rum, der er taget i brug. Altså er der plads til, at virksomheden kan ekspandere.

Ejendomsselskabet Smiley, som ejer bygningen, har i den forbindelse fremlagt et forslag om at udvide bygningen og opføre nye boliger på nabogrunden. Det kan du læse mere om her.

Men LGC kommer altså ikke til at mangle plads de kommende år, lyder det fra Henrik Daugård:

- Vi udnytter ikke den fulde plads i dag, så de første par år ligger det ikke i kortene, at vi har behov for mere plads. Jeg er bekendt med ejernes idéer og planer, og det er også fint. Vi generer heller ikke naboerne eller fremtidige naboer med vores produktion, så det er nok lidt lettere at være nabo til os end til en stor fabrik, der larmer.

Foto: Jens Thaysen

Det skal du også vide: Hærværk på letbanestationen igen, igen, igen, boligsalg i Lystrup og politisk opbakning til seniorboliger i nabobyen

Her får du et kort nyhedsoverblik.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

Overvågning skal forebygge hærværk på udsatte letbanestationer

Letbanestationen i Lystrup blev for nylig udsat for hærværk, og glasset på de opsatte informationstavler blev slået itu. Og det er langt fra første gang, det sker.

Sidste år flød det flere gange med glasskår på både letbanestationen og ved busstoppestederne i Lystrup. Også Lystrup Café og Familierestaurant fik hele tre gange i løbet af sidste år smadret deres ruder, efter at ukendte gerningsmænd smed sten mod dem.

Men det er ikke kun i Lystrup, der bliver begået hærværk. I Syddjurs Kommune besluttede man i 2021 at opsætte overvågning på alle kommunens letbanestationer efter flere tilfælde af groft hærværk.

Overfor LystrupLIV har Aarhus Letbane tidligere givet udtryk for, at man overvejer muligheden for at udskifte noget af glasset på letbanestationen med plexiglas, som ikke kan smadres. Men, forklarer Aarhus Letbane, informationstavlerne er nødt til at være af glas for at sikre læsbarheden.

På grund af påskeferien kan Aarhus Letbane ikke konkret svare på, om der skal opsættes overvågning på Lystrup Station. De skriver dog:

- Vi er i dialog med Midttrafik om opsætning af videoovervågning på udsatte stationer. Vi forventer, at det vil have en præventiv effekt overfor hærværks-udøverne, uden at det vil løse problemet helt. Vi kender på nuværende tidspunkt ikke dato for, hvor og hvornår overvågning installeres.

LystrupLIV følger naturligvis op på, om der bliver opsat videoovervågning ved stationen i Lystrup.

Nye bolighandler i Lystrup

Her får du et overblik over den seneste tids bolighandler i postnummer 8520:

Ejendommen på adressen Oldager 15 er blevet solgt for 2,5 millioner kroner. Boligen er 105 kvadratmeter stor og er af ældre dato, da den er opført i 1956. Huset har fire værelser og et toilet og ligger på en grund, der er 1.850 kvadratmeter stor. Huset bliver opvarmet af fjernvarme og brændeovn.

Rækkehuset på adressen Koldkilde 101 i Elev er blevet solgt for knap 3,2 millioner kroner. Huset har et boligareal på 135 kvadratmeter og ligger på en grund, som er 199 kvadratmeter stor. Boligen er opført i 2014 og består af fem værelser og to toiletter. Boligen bliver opvarmet af fjernvarme.

Villaen på adressen Elleparken 49 er blevet solgt for lige knap 4 millioner kroner. Boligen er 194 kvadratmeter stor og ligger på en grund, der er 802 kvadratmeter. Huset er opført i 1972 og gennemgik en større ombygning i 2009. Det består af seks værelser og to toiletter. Boligen bliver opvarmet af fjernvarme.

Positiv respons på seniorboligprojekt i Egå

I Lystrups naboby Gammel Egå har en gruppe borgere fået en idé om at opføre 85 nye seniorboliger på en mark ved Stendigevej. Projektet, som er navngivet Seniorbo, kommer til at bestå af 65 private boliger og 20 almene boliger, som Boligforeningen 10. marts 1943 skal opføre.

Der er allerede skrevet 140 borgere op til boligerne, og projektet får politisk opbakning fra blandt andre byrådsmedlemmerne Jesper Kjeldsen (S) og Gert Bjerregaard (V). Det skriver Din Avis Aarhus.

- Hvis vi kigger på oplandsbyerne, er der nogle, som slet ikke har sådanne tilbud til seniorer, og det er helt sikkert noget, der kommer flere steder i kommunen, og som vi skal være bedre til at skabe plads til, siger Jesper Kjeldsen (S) til avisen.

Som LystrupLIV tidligere har beskrevet, oplever flere lokale ejendomsmæglere i Lystrup også, at efterspørgslen på seniorvenlige boliger er højere end udbuddet i området.

Men Lystrup har faktisk et seniorboligfælleskab, som ligger på Ellebrinken. Her bor blandt andre Jack Lykke. Ham besøgte LystrupLIV i december sidste år, og den artikel kan du læse her.