Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger LystrupLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

På den ene side af stien mellem Elev og Nye ligger parcelhusene på række, på den anden side de nye lejligheder. Et godt billede på de to byers forskelligheder. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Kan gammelt og nyt forenes i Elev-Nye?

Jeg er et splittet menneske. På den ene side tiltaler det mig at bo i byen tæt på restauranter, caféer, biografer og offentlig transport. Og på den anden side har jeg mest af alt lyst til at bo i en lille landsby eller på et nedlagt landbrug med heste i folden og høns i baghaven.

Ak ja, et af livets store spørgsmål. Hvad er det egentlig for et liv og en hverdag, vi ønsker os? Det er vel også et af de spørgsmål, som beboerne i Elev og Nye har stillet sig selv, inden de købte bolig og flyttede til området.

Men hvor Elev bærer præg af at være en lille landsby omkranset af natur med parcelhuse, haver og landsbyskole, er planerne for Nye nogle andre. Den er tænkt som en bæredygtig by med blandede boligformer, vild natur, fællesområder og et aktivt butiks- og erhvervsliv.

De to byer ligger side om side, og kommer uomtvisteligt til at sameksistere. Men kan det gamle og det nye forenes? Og bør det forenes? Det er der forskellige holdninger til.

Nogle mener, at Elev og Nye skal samles i ét lokalsamfund for at forhindre, at der bliver skabt et ”dem og os”. Mens andre synes, at de to byer bør holdes nogenlunde adskilt for at bevare Elevs kultur og for at tage hensyn til de borgere, der ikke har købt ind på idéen om Nye.

Den debat har jeg forsøgt at dykke ned i. Ikke for at skabe splid, men tværtimod for at gøre plads til en dialog og debat om, hvordan man bedst muligt får de to byer til at sameksistere.

Fra fremtidens Nye spoler vi tiden tilbage til 1900-tallets Lystrup. Dengang var Bygaden byens naturlige kerne, og hvor området i dag mest af alt består af private boliger og enkelte forretninger, så det i sin tid helt anderledes ud.

Der var både slagter, mejeri, slik- og isbutik, kro, afholdshotel og meget andet. Jeg har været en tur i det lokalhistoriske arkiv for at se, hvordan Lystrups handelsliv i Bygaden så ud dengang.

I dagens sidste artikel kan du få svar på, hvorfor spærringen af Høvej endnu en gang er blevet forlænget, og om tidsplanen for den nye vej, som skal forbinde Nye og Lystrup, holder i denne omgang.

God lørdag og god læselyst.

Billede af Mette Marie Birch Breuning
Billede af skribentens underskrift Mette Marie Birch Breuning Journalist
Forrest i billedet ses et af længehusene i Nye og bagved parcelhusene i Elev. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Skal Elev og Nye være én samlet by, eller bør de holdes adskilt? Her er argumenterne for og imod

Skal Elev og Nye være to adskilte bysamfund eller et samlet lokalområde?

Det spørgsmål får du formentlig forskellige svar på afhængigt af, hvem du spørger i Elev og Nye. For mens nogle mener, at de to byer bør samles i et lokalsamfund, går andre ind for en mere eller mindre tydelig skillelinje mellem de to byer.

Står det til Dorthe Rosenlyst Andersen fra Elev, bør der etableres en bredere grøn kile mellem Elev og Nye, så der bliver taget hensyn til det eksisterende lokalsamfund i Elev og beboerne der. Omvendt mener Jens Pallesen, som tidligere har boet i Elev og i dag bor i Nye, at de to byer skal kobles sammen for at forhindre splittelse og skabe fælles fodslag for den fremtidige udvikling af området.

Tækker Group, som står bag Nye, ønsker at tilgodese de forskellige synspunkter, men lægger ikke skjul på, at der er tale om to vidt forskellige byer.

Læs mere i artiklen.

Udviklingen og ikke mindst udvidelsen af Nye er i fuld gang, og området omkring Elev står overfor store forandringer de næste mange år. Men bør Elev og Nye forenes i et samlet lokalsamfund, eller skal de to byer holdes adskilt for at bevare Elevs kendetegn?

Det er umiddelbart to vidt forskellige boligområder, der ligger side om side i Elev og Nye. På den ene side af stien mellem de to byer er parcelhusene og haverne placeret som perler på en snor. På den anden er rækkehuse, etageboliger og længehuse placeret klatvis med højt græs og fællesområder imellem sig.

Men selvom områderne ser forskellige ud, er beboerne måske ikke så forskellige endda. Gode skoler, daginstitutioner med nok pædagoger, et sprudlende foreningsliv, nærheden til byen og en rig natur er bare noget af det, som optager beboerne i Elev og Nye.

Nye bliver kæmpemæssig på et tidspunkt, og uden en kile mellem byerne er vi ikke længere vores egen by men en lille ”knold” på toppen af Nye, og det, mener jeg, er utroligt ærgerligt.

Dorthe Rosenlyst Andersen, beboer i Elev

Alligevel kan der være forskellige grunde til, at man er flyttet til området, og forskellige holdninger til om de to byer bør forenes i et samlet lokalsamfund eller holdes nogenlunde adskilt.

Står det til Dorthe Rosenlyst Andersen, er det vigtigt at bevare Elev som selvstændig by, og det skal efter hendes mening ske ved, at der etableres en bredere, grøn kile mellem de to byer. Hun bor i Elev, og er som udgangspunkt ikke imod etableringen af Nye. For man kan som bekendt ikke hindre byudvikling. Men, siger hun:

- Det er et stort og spændende projekt, men der er nogle, som mener, at de to byer helt automatisk kan smelte sammen. Det, mener jeg – uden at virke alt for negativ – er mangel på respekt for de beboere, som har valgt at bosætte sig i netop Elev. Det er en lille by, og udviklingen af Nye må ikke blive afviklingen af Elev.

En lille knold

Dorthe Rosenlyst Andersen har boet i Elev i 16 år, og blev oprindeligt tiltrukket af det at bo i og være en del af en lille by omgivet af natur. At udsigten bliver påvirket af det nye byggeri, er en konsekvens af byudviklingen, men hun er bekymret for, at Elev bliver opslugt og lukket inde bag Nye, som skal være 10 gange så stor som den lille landsby.

- Man må hjertens gerne bygge nye byer rundt omkring, men det skal altid være i respekt for det, der ligger der i forvejen. Nye bliver kæmpemæssig på et tidspunkt, og uden en kile mellem byerne er vi ikke længere vores egen by men en lille ”knold” på toppen af Nye, og det, mener jeg, er utroligt ærgerligt, siger Dorthe Rosenlyst Andersen.

Dorthe Rosenlyst Andersen har boet i Elev i 16 år. Hun valgte oprindeligt byen til, da hun var tiltrukket af idéen om at bo i en lille by omgivet af natur. Privatfoto

Den grønne kile mellem de to byer kan ifølge hende være med til at skabe en naturlig afstand, og så bør bygningshøjden i det fremtidige byggeri ikke overstige de nuværende ejendomme i Nye.

Hun understreger kraftigt, at hendes kritik på ingen måde er rettet mod beboerne i Nye, men derimod mod planlæggerne af byen.

- Man har valgt, at Nye skal have et andet postnummer end Elev og Lystrup, så på den måde ér det en by for sig selv, hvor der dannes et nyt fællesskab. Selvfølgelig får vi noget med hinanden at gøre, og det kommer for mange helt automatisk med den nye skole og fælles sportsfaciliteter. Det er helt udmærket, for der skal naturligvis ikke være et skarpt skel mellem ”dem og os”. Det vil jeg gerne understrege, siger Dorthe Rosenlyst Andersen.

Den ideelle verden

Men det er netop bekymringen for, at der bliver skabt splittelse mellem beboerne i Elev og Nye, der optager Jens Pallesen. Han er medlem af Elev-Nye Borgerforening, har selv boet i Elev og er nu flyttet til Nye.

Han mener, at der skal etableres et bredt og samlet fællesskab mellem de to byer.

- I en ideel verden burde Elev og Nye blive et samlet hele, hvor diverse foreninger kommunikerer med hinanden, og der bliver fælles fodslag med hensyn til aktiviteter og til videreudviklingen af Nye og Elev. For at skabe sammenhold er det efter min mening helt essentielt, at de to byer ses som bydele i samme lokalsamfund, siger han.

På kortudsnittet her får man indtryk af, hvor tæt Elev og Nye ligger. Den nordligste del af Nye grænser næsten helt op til Elev - kun adskilt af et grønt område. Til højre på kortet ligger Lystrup. Kort: Google Maps

Jens Pallesen forudser ligesom Dorthe Rosenlyst Andersen, at Elev- og Nye-borgerne kommer til at kommunikere og have mere med hinanden at gøre, når den nye folkeskole i Nye tages i brug. Men det er i hans optik ikke tilstrækkeligt.

- For at skabe det perfekte samfund, hvor børnene trives, skal der være et samarbejde. Det andet scenarie kan risikere at bremse udviklingen ved, at der kommer en strøm af klager fra utilfredse Elev-borgere og vice versa. Det kan ende med to separate samfund, der ikke kommunikerer konstruktivt med hinanden, siger han.

Muligheder frem for gener

At Elev har en landsbylignende karakter, er ikke det indtryk Jens Pallesen har. Han anser byen som en forstad og understreger, at der i mange år har manglet indkøbsmuligheder i byen.

Jens Pallesen har boet med sin hustru og parrets fælles børn i både Lystrup og Elev. I dag bor de i Nye. Privatfoto

Derfor håber han også, at beboerne i Elev vil værdsætte de mange nye muligheder, der opstår i Nye. Han er dog enig i, at Elev og beboerne i byen bør inddrages yderligere i udviklingen af Nye.

- Efter min mening giver mulighederne i Nye basis for en stærkere kultur. Tækker Group bør lytte til Elev-borgerne og deltage aktivt i at skabe et sammenhængende samfund. Elev-borgerne bør se mere på mulighederne frem for generne, og Nye-borgerne bør inddrage beboerne i Elev, så der kan skabes aktiviteter for hele lokalsamfundet, siger Jens Pallesen.

Han foreslår desuden, at Tækker Group bliver en del af den lokale borgerforening, og at bydelene får repræsentanter, der kan kommunikere indbyrdes om aktiviteter og udvikling.

Dorthe Rosenlyst Andersen mener da også, at placeringen af den kommende folkeskole i Nye er både optimal og oplagt, da de mange børn i Elev også skal gå på den nye skole.

- Mine synspunkter, som jeg anser som konstruktivt kritiske, bunder alene i, at jeg synes, det er meget tydeligt, at Tækker Group har tilsidesat hensynet til dem, der bor i Elev. Der er også fokus på, at Elev ikke er tænkt ind i helhedsplanen. Etableringen af kilen og hensynet til byggehøjden vil være en god start, siger hun.

Respekt for begge synspunkter

Hos Tækker Group, som står bag Nye, genkender og forstår tegnestuechef Peter Boe bekymringen. Ifølge ham har spørgsmålet om, hvordan de to byer skal sameksistere, været et tilbagevendende emne siden projektets begyndelse.

- De fleste er typisk bange for det, de ikke ved, hvad er, og som kommer i fremtiden. Andre kan godt lide forandring fra begyndelsen, og vi respekterer begge synspunkter. Da vi lavede de første planer for Nye, var der et ønske fra Aarhus Kommune om, at det skulle være to adskilte bysamfund. Blandt andet derfor er der en visuel adskillelse mellem byerne. Men vi fornemmer nu – også fra kommunen – at man gerne vil have en sammenhæng, siger Peter Boe.

Nye skal have sin egen identitet, ligesom Elev har sin egen landsbyidentitet. Det er ikke noget, Nye lægger sig op ad. Men vi er gradvist blevet mere opmærksomme på, at Nye ikke skal ekskludere nogen.

Peter Boe, tegnestuechef i Tækker Group

Ifølge Helhedsplan 2.0 for Nye, som afventer endelig godkendelse af byrådet, skal der være en grøn fælled mellem den nordligste del af Nye og den sydligste del af Elev. Den bliver dog markant mindre end de grønne områder, som adskiller Elev og Lystrup eller Lystrup og Hjortshøj.

Nej tak til ekskludering

Alligevel mener Peter Boe, at planlægningen tilgodeser de to modsatrettede ønsker om henholdsvis adskillelse og sammenhæng.

- Jeg synes faktisk, at fælleden mod Elev er relativt bred, og den bliver også videreført i næste etape af byggeriet. Jeg synes, at man respekterer begge parter ved at planlægge det sådan, siger Peter Boe.

At Nye har et andet postnummer end Elev, skyldes blandt andet, at Tækker Group i sin tid ønskede et postnummer, som signalerede 'by'.

Peter Boe slår fast, at Nye er og bliver et andet bysamfund end Elev, men understreger samtidig, at der vil opstå en naturlig sammenhæng mellem byerne via den kommende skole, daginstitutionerne, idrætsfaciliteterne, butikkerne og så videre.

- Nye skal have sin egen identitet, ligesom Elev har sin egen landsbyidentitet. Det er ikke noget, Nye lægger sig op ad. Men vi er gradvist blevet mere opmærksomme på, at Nye ikke skal ekskludere nogen. Det er i hvert fald ikke en dagsorden, vi har, siger han.

I sin tid lå der blandt andet en is- og slikbutik, en slagter og en cykelmekaniker i Bygaden. Foto: Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling

I dag er der kun få forretninger – engang sprudlede Bygaden af liv med rugbrødsbageri, slagter og afholdshotel

Hos Fru Demmer kunne børnene købe Frisko-is og slik, Hr. Laier solgte benzin og reparerede byens cykler og knallerter, og på kroen var der danseskole og diskotek i weekenderne.

Hvor handelslivet i Lystrup i dag er centreret omkring Bystævnet, bydelscentret på Lystrup Centervej og dagligvarebutikkerne på Sønderskovvej, så det engang helt anderledes ud. Op gennem 1900-tallet var det nemlig i Bygaden – byens naturlige kerne ved stationen – at det summede af handel og pengeudvekslinger.

Her var både slagter, slik- og isbutik, brødudsalg og meget andet. Hvor ejendommene i dag mest af alt benyttes til privat beboelse, var virkeligheden i sin tid en helt anden. LystrupLIV har været en tur i arkivet for at se, hvordan Lystrups butiks- og handelsliv i Bygaden så ud engang.

Bygaden udgjorde engang Lystrups naturlige centrum. Hvor der i dag kun er få forretninger, lå blandt andet mejeriet, kroen og slagteren i sin tid side om side langs vejen. LystrupLIV har været i arkivet for at se, hvordan butikslivet i Bygaden så ud engang.

Det kan være svært at forestille sig, men Bygaden i Lystrup – som i dag mest af alt består af private boliger og gamle murstensvillaer – udgjorde engang byens kerne.

I dag er der ikke meget butiksliv og summen over området, for forretningerne er flyttet længere mod nord og øst til bydelscentret på Lystrup Centervej, Bystævnet og Sønderskovvej.

Med hjælp fra Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling har LystrupLIV stukket snuden i de lokalhistoriske bøger for at se nærmere på, hvor pengene i sin tid skiftede hænder, og hvilke butikker der engang hørte til på Bygaden.

Lad os dykke ned i det.

Kro og afholdshotel

Lystrup Kro med tilhørende restaurant og købmandsforretning lå i sin tid ned til stationen. Foto: Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling

På Lystrup Stationsvej – sidegaden til Bygaden som fører ned til letbanestationen – lå i sin tid Lystrup Kro. Den blev opført samtidig med stationen i 1877, og bestod foruden bygningerne af en stor have.

Haven blev benyttet til både bespisning og udskænkning, ligesom der i mange år blev afholdt grundlovsmøder der. Helt frem til slutningen af 1960’erne var der danseskole på kroen, og i en overgang holdt byens diskotek Freddies Tempel også til i lokalerne.

Lystrup Kro blev drevet af forskellige ejere frem til 1974, hvorefter den blev revet ned. I 1981 blev de fire dobbelthuse på Lystrup Stationsvej 4 opført på den tidligere kro-grund.

I en årrække blev kroen desuden drevet som afholdshotel uden ret til udskænkning af stærke drikke. Afholdsforeningen i Lystrup blev stiftet i 1888, og i 1907 flyttede den ind på adressen Bygaden 1, hvorfra medlemmerne drev byens afholdshotel.

Efterfølgende har der både været pensionat, massageklinik og kantine for medarbejderne på Thorsens fabrikker på adressen, ligesom Lystrups første bankfilial også lå på Bygaden 1. I dag huser bygningen ejendomsmæglerfirmaet Danbolig.

Rugbrødsbageri og bagerbutikker

Der blev i en årrække bagt og solgt brød fra huset med navnet 'Skovvang' på Bygaden. I 1964 blev huset indrettet som vaskeri under navnet Wascator. Foto: Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling

Bygningen med navnet Skovvang, som ligger på adressen Bygaden 16, blev opført i 1918-1919 af bager S. Sørensen, som i mange år havde et rugbrødsbageri.

Allerede i 1920 blev huset solgt til Tømrer Møller, og hans kone førte i mange år brød- og mælkesalg fra ejendommen. I 1964 blev huset indrettet til et vaskeri med navnet Wascator. Det var parrets datter og svigersøn, der drev det frem til 1972. I dag bliver bygningen brugt til privat beboelse, men navnet Skovvang er stadig at finde på bygningens facade ud mod Bygaden.

Og det er ikke det eneste sted i Bygaden, der har været bageri. I 1950 overtog ægteparret Johannesen et lille bageri ved siden af Lystrup Kro, og i begyndelsen tog bagermesteren selv på brødture med en bagervogn til gårdene i området.

Otte år senere i 1958 opførte parret det nye bageri på Lystrupvej, hvor bageriet Det Gyldne Brød ligger i dag. Der har desuden tidligere været bagerbutik på Lille Elstedvej, i handelscentret og i den store, blå bygning på Sønderskovvej.

Købmænd og kolonialbutikker

Købmandsforretningen på hjørnet af Lystrupvej og Bygaden. I dag holder Lystrup Farver til i lokalerne. Foto: Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling

Der har været flere købmænd på og omkring Bygaden igennem årene. Hvor Lystrups dagligvarebutikker i dag ligger på Lystrup Centervej og på Sønderskovvej, var Bygaden engang centrum for handelen.

Ifølge den lokalhistoriske samling blev der i 1887 drevet kro, høker og brændevinshandel ved Lystrup Gjæstgiveri. Den lokale købmandsforretning lå i en lang årrække sammen med Lystrup Kro, og blev drevet af forskellige købmænd.

I 1965 åbnede der – efter en ombygning – en selvbetjeningsbutik på grunden, ved navn Elitekøbmanden. Den eksisterede og var i drift frem til 1977.

Også på hjørnet af Bygaden og Lystrupvej, hvor der i dag er en farvehandel, har der ligget en købmandsbutik. Den eksisterede i hvert fald fra 1912, og gennem årene har der været kolonial-, manufaktur- og isenkramforretning i bygningen, ligesom der har været benzinsalg og lager af kul, koks og cement.

Jens Christian Jensen har drevet Lystrup Farver i ejendommen siden 1988. Bygningen er på nuværende tidspunkt til salg, da han har planer om at gå på pension.

I en årrække kunne man desuden købe sæbe og toiletartikler samt apotekervarer i forretningen Tatol, som lå på hjørnet af Bygaden og Lystrup Stationsvej.

Andelsmejeri og ostehus

Mejeriet set fra stationsiden. I dag er ejendommen inddelt i forskellige lejemål og er desværre ikke særlig velholdt. Foto: Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling

Bygningerne, som i sin tid udgjorde Lystrup Andelsmejeri, står stadig i dag. Ejendommen, som ligger bag Stationsgrillen og letbanestationen og desværre ikke er særlig vedligeholdt, benyttes blandt andet til private boliger, og den karakteristiske skorsten er også bevaret.

Mejeriet blev oprettet af en gruppe lokale landmænd i 1888, og producerede både mælk, smør og ost fra 'ostehuset', som lå i forbindelse med mejeriet. I 1938 kunne mejeriet fejre 50-års jubilæum, men allerede i 1940’erne gik det ned ad bakke.

Her måtte man opgive den lokale mælkehandel og blev i stedet leverandør under De Forenede Mejerier i Aarhus. Andelsmejeriet lukkede i 1956, og herefter købte Århus Hørkram lokalerne. Virksomheden producerede blandt andet sprøde løg, syltede agurker og frugtkonserves.

Århus Hørkram beskæftigede en lang række Lystrup-kvinder og havde produktion i Lystrup indtil begyndelsen af 1970’erne.

Slagterbutik

Lystrup havde i rigtig mange år en slagterbutik på Bygaden. Den sidste lukkede i 2016 grundet økonomiske vanskeligheder. Foto: Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling

Efter at jernbanen igennem Lystrup åbnede i 1877, blev jorden nord for banen op mod Lystrup Sønderskov udstykket, fordi den ikke kunne dyrkes. En af udstykningerne blev til slagteren i ejendommen på Bygaden 18.

Oprindeligt var det blot et slagteri, men senere blev det også en slagterforretning. I 1953 blev den solgt af den daværende slagtermester til ægteparret Agnes og Knud Løhde Nielsen.

De drev forretningen frem til 1983, og efterfølgende havde slagterbutikken flere forskellige ejere, herunder Eigil Sørensen, som også var aktiv i den lokale erhvervsforening og ansvarshavende redaktør på Lystrup Lokalavis.

Efter 91 år med slagter på grunden lukkede den sidste butik endeligt i 2016 på grund af økonomiske vanskeligheder. I dag ligger Århus Hundesalon på adressen.

Frisørsalon

Som man kan se på skriften rundt om døren, var ejendommen på Bygaden 11, barber og frisørsalon. Foto: Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling

I 1932 købte den lokale barber i Lystrup ejendommen på Bygaden 11. Han hed Guldager og indrettede i lokalerne en frisørforretning. Fem år senere i 1937 overtog Niels Bech Sørensen forretningen, og det fortælles, at mændene gik på kroen, når der var kø i hans salon.

Herfra sørgede de selv for at sende kunderne over til frisøren. I 1973 lukkede Niels Bech Sørensen sin salon på grund af sygdom.

I 1940’erne var der desuden frisørsalon på førstesalen i Lystrup Kro, ligesom der blandt andet har været frisørsaloner i handelscentret på Bystævnet og på Lystrupvej. 

I dag findes der omkring seks frisørsaloner i Lystrup, blandt andet i handelscentret og i bydelscentret på Lystrup Centervej.

Iskiosk og slikbutik

Byens første is- og slikbutik solgte blandt andet is fra Frisko. Foto: Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling

Lystrups første iskiosk og slikbutik lå på adressen Bygaden 10. Forretningen blev etableret i slutningen af 1940’erne, og i begyndelsen var det blot en del af huset, der blev inddraget til salg af is. Man gik således ind ad hoveddøren, og i gangen til venstre kunne man købe gammeldags isvafler.

Det var malermester Ejnar Demstrup, der med sin kone Anne Marie Demstrup, som i folkemunde blev kaldt Fru Demmer, drev is- og sliksalget. I begyndelsen af 1950’erne blev der bygget et lille ishus ved siden af huset, hvorfra handlen fandt sted.

Ejner Demstrup døde i 1965, og Fru Demmer førte med hjælp fra parrets datter kiosken videre til sin død i 1972. Herefter gik der ikke mange år, før kiosken lukkede. 

I dag bliver ejendommen benyttet til privat beboelse.

Cykelsmed og telefoncentral

Cykelhandler Laier reparerede og solgte både cykler og knallerter. Fortællingen går også på, at man kunne få hevet tænder ud på værkstedet. Foto: Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling

I 1930 købte cykelhandler Richard Laier ejendommen Bygaden 12. Han solgte og reparerede både cykler og knallerter, ligesom han kørte rundt med gas og skiftede akkumulatorer. 

Laier begyndte også at sælge benzin, og da der hverken var dæk eller benzin under krigen, etablerede han og hustruen en bæverfarm og senere en minkfarm.

Fortællingen går på, at man fik en karamel, når man handlede benzin hos Laier, og at man også kunne få trukket tænder ud på værkstedet. Det lukkede i 1973.

Afslutningsvis skal vi også omkring telefoncentralen på Bygaden 14. Den blev oprettet i 1917, og på det tidspunkt havde centralen 11 abonnenter, som ved at ringe centralen op kunne blive sat i forbindelse med hinanden.

50 år senere blev centralen nedlagt, fordi den var blevet for lille til det høje antal abonnenter. Her overgik telefoncentralen i Lystrup til centralen i Skæring med 427 abonnenter.

Ifølge de opsatte informationstavler har Høvej været spærret siden midten af februar. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Høvej spærret til og med påskesøndag: Vejarbejdet til den nye vej mellem Nye og Lystrup er blevet forsinket

Høvej, som forbinder Lystrup med Elev, Nye og Lisbjerg, har været spærret i flere uger, og nu viser det sig, at vejen er lukket for trafik til og med den 9. april.

Det skyldes det igangværende vejarbejde for anlæggelsen af Nye Høvej. Den nye vej, som skal løbe parallelt med Høvej og forbinde Nye og Lystrup. Det er Tækker Group, der står bag vejarbejdet, og ifølge tegnestuechef Peter Boe trækker det ud på grund af jordbundsforholdene i området.

Han forventer dog, at Høvej åbner igen i påsken. Det fulde anlægsarbejde omkring Nye Høvej forventes at være færdigt til juni, men det er sandsynligt, at vejen åbner inden da.

Anlæggelsen af den nye vej mellem Nye og Lystrup er i fuld gang, men vejarbejdet er blevet forsinket, og Høvej er derfor spærret til og med påskesøndag. Det skyldes ifølge Tækker Group jordbundsforholdene på stedet.

Vejarbejdet til etablering af Nye Høvej, som skal forbinde Nye og Lystrup, er i fuld gang, men projektet er flere gange blevet ramt af forsinkelser, blandt andet på grund af dårligt vejr og lange ventetider hos leverandørerne.

I forbindelse med anlægsprojektet har Høvej været spærret, og hvor det i første omgang var planen, at vejen kunne åbnes igen efter den 10. marts, blev det med tiden ændret til den 24. marts.

Nu viser det sig imidlertid, at vejen er spærret til og med påskesøndag den 9. april.

En del af forklaringen på forsinkelsen skal ifølge Tækker Group, som står bag den nye vej, findes i jordbundsforholdene i området.

- Indtil nu har vi skullet udskifte en masse blød bund derude, og det har overrasket os lidt. Så det er jordbundsforholdene, der har forsinket arbejdet, siger Peter Boe, tegnestuechef hos Tækker Group.

Tilkobling til Høvej

Den nye vej, som får navnet Nye Høvej, skal forbinde Elev og Nye med Lystrup og motorvejsrundkørslen. Den skal løbe fra Elstedvej i nord ned over markerne parallelt med Høvej. Den eksisterende Høvej er nemlig ikke gearet til den øgede mængde trafik til og fra Nye, og Nye Høvej skal derfor aflaste den smalle landevej.

Den nye vej, som Tækker Group står for at anlægge, skal aflaste den eksisterende Høvej, som ikke er gearet til fremtidens trafik. Kort: Tækker Group og COWI

Vejen bliver koblet til Høvej lige nord for letbaneoverskæringen, og det er det arbejde, som på nuværende tidspunkt spærrer vejen. I samme ombæring skal der laves ændringer i krydset mellem Høvej og Petersmindevej.

- Vi har fået alle de nødvendige tilladelser fra kommunen, så det sidste stykke ved Petersminde skal vi også have lavet. Indtil vi er helt færdige, vil der være lidt forskellige afspærringer, siger Peter Boe, som dog forventer, at spærringen af Høvej ophører efter den 9. april, som det fremgår af de opførte informationstavler:

- Det er det, vi har tilladelse til, og hvis spærringen bliver forlænget, er det fordi, der opstår yderligere, vi ikke havde regnet med eller kunne forudse.

Trafikalt kaos?

Ifølge Peter Boe er den realistiske og ikke alt for optimistiske tidsplan, at arbejdet i krydset mellem Petersmindevej og Høvej er færdigt i midten eller slutningen af juni.

- Om vi åbner Nye Høvej noget før? Det kan jeg godt forestille mig, siger han.

Fremover skal bilisterne på Nye Høvej køre ad Petersmindevej for at ramme Lystrupvej og motorvejen. Det har fået flere beboere i området til at frygte trafikalt kaos og trafikbelastningen på både Petersmindevej og Lystrupvej. Det kan du læse mere om her.

Også ved Petersmindevej er der opsat afspærringer. Nye Høvej kobles til Høvej nord for letbaneskinnerne. Herfra skal bilisterne køre ad Petersmindevej for at komme ind til Lystrup og motorvejsrundkørslen. Kort: Datawrapper

I den anden ende skal Nye Høvej kobles til Nye ved at krydse Elstedvej. Det har betydet, at Elstedvejs forløb syd for Nye er blevet ændret. Det projekt har også været undervejs i en længere periode, men vejen er nu blevet belagt med ny asfalt.

Ifølge den nye helhedsplan for Nye, som afventer endelig vedtagelse af byrådet, bliver det med tiden ikke muligt at passere Nye ad Elstedvej. I stedet skal bilisterne ind på Nyes kommende ringvej og ud igen af nyanlagte stikveje.