Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger LystrupLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Størstedelen af markerne syd for Elev står fortsat ubebyggede hen, men det bliver de ikke ved med. Over de næste 30-40 år udvides Nye både mod vest og syd. Foto: Jens Thaysen

Hvorfor er helhedsplanen ikke vedtaget endnu?

Jeg kan godt forstå, hvis beboerne i Elev og Nye begynder at blive en lille smule utålmodige. Mange af dem venter nemlig på, at den reviderede helhedsplan for Nye bliver vedtaget, så lokalplanen for den kommende folkeskole kan laves færdig, byggetilladelsen kan indhentes, og spaden kan stikkes i jorden.

For mange er det sikkert ikke ny information, men alligevel skal vi endnu engang forbi helhedsplanen. I denne uge var den på dagsordenen i Teknisk Udvalg, for ved den seneste byrådsbehandling var der flere af politikerne, der satte spørgsmålstegn ved planen.

Og hvis man som borger sidder og tænker: Kan de dog ikke bare få den plan færdig, så vi kan komme videre, vores børn kan få en ny folkeskole, og byen kan få nogle nye idrætsfaciliteter? Ja, så forstår jeg det godt.

Omvendt forstår jeg også godt, når politikerne trækker lidt i bremsen, pudser brillerne og nærstuderer helhedsplanen. Det er trods alt den, der skal sætte stregerne for Nyes udvikling de næste 30-40 år.

Derfor er det også nødvendigt at tage sig god tid, og hvis jeg har forstået det korrekt, er der flere knaster i Helhedsplan 2.0, som både politikerne, fællesrådet og en række lokale borgere er betænkelige ved. Dem har jeg forsøgt at samle i en artikel.

For hvad er det for nogle elementer, der er særligt meget diskussion om? Og er det overhovedet realistisk, at der bliver lavet ændringer i planen på nuværende tidspunkt?

Det sker ikke særlig ofte, men i dagens nyhedsbrev har jeg også ganske kort bevæget mig en tur uden for Lystrup, nærmere bestemt til den sydligste del af Lystrupvej i Risskov.

Indrømmet, lige der har jeg været før. Men det skyldes altså, at byrådet har vedtaget endnu en lokalplan for et område langs vejen, og den får sandsynligvis også betydning for de mange bilister fra Lystrup og omegn, som dagligt kører på den trafikerede indfaldsvej. Mere om det nedenfor.

Til sidst får du et nyhedsoverblik, og det er en god idé at læse med, hvis du plejer at køre på Lille Elstedvej. Det kan du nemlig ikke det næste stykke tid.

Lad os se nærmere på det.

Hvad skal jeg undersøge for dig?

Sidder du med en god historie, som andre bør høre?

Husk på, at du altid kan sende tips og forslag til emner, jeg bør tage op, til min mail membr@lystrupliv.dk.

Det kan for eksempel være en historie fra foreningslivet, det kan være trafik, som ikke fungerer, eller noget helt tredje.

Billede af Mette Marie Birch Breuning
Billede af skribentens underskrift Mette Marie Birch Breuning Journalist
Helhedsplan 2.0 for Nye er en revideret udgave af den første helhedsplan for byen, som blev vedtaget i 2011. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Den har været længe undervejs, men er stadig ikke vedtaget: Her er knasterne i den kommende helhedsplan for Nye

Det er vist ingen hemmelighed, at mange af beboerne i Elev og Nye venter på, at den reviderede helhedsplan for Nye bliver vedtaget i byrådet. For inden det sker, kan realiseringen af den nye skole, idrætsfaciliteterne og hallen ikke komme videre.

Men der er flere knaster i planen, som har fået politikerne til at holde lidt igen. Derfor blev den ikke vedtaget ved seneste byrådsbehandling, men derimod sendt til behandling i Teknisk Udvalg.

Spørger man byrådsmedlem for Danmarksdemokraterne Jakob Søgaard Clausen, er det både realistisk og oplagt, at der bliver lavet ændringer i helhedsplanen på nuværende tidspunkt. Han er særligt bekymret for trafikken omkring Nye og det manglende fokus på Elev i helhedsplanen.

I artiklen kan du blive klogere på de overordnede elementer i planen, som politikerne og fællesrådet er betænkelige ved.

Mandag i denne uge ramte Helhedsplan 2.0 for Nye Teknisk Udvalg. Planen har været undervejs længe, og selvom den nærmer sig målstregen, er den stadig ikke endeligt vedtaget. Der er nemlig flere elementer, som både fællesrådet og politikerne er lorne ved.

Det er på tide, at Nye får en ny og revideret helhedsplan. Det besluttede politikerne i Aarhus Byråd allerede i 2011, da de vedtog den første helhedsplan for den helt nye by syd for Elev.

Derfor har kommunen i flere år arbejdet på Helhedsplan 2.0, som skal udstikke de overordnede rammer for den fremtidige udvikling af Nye. Men det er lettere sagt end gjort.

Planen blev sendt i offentlig høring for halvandet år siden, og efter tilretninger og justeringer var den i januar i år indstillet til endelig vedtagelse i byrådet. Sådan gik det imidlertid ikke.

I stedet besluttede byrødderne at sende helhedsplanen en tur forbi Teknisk Udvalg, og mandag i denne uge var den på udvalgsmedlemmernes dagsorden. Men én tur i manegen kunne ikke gøre det. Planen skal også diskuteres i Teknisk Udvalg i næste uge.

Så hvad er det for nogle elementer i planen, som politikerne, de lokale borgere og fællesrådet er bekymrede for? Og hvor sandsynligt er det, at der bliver lavet ændringer i helhedsplanen på det her tidspunkt?

Lad os dykke ned i det.

Ringvejen og alternativer til bilen

Den overordnede vejstruktur internt i Nye som beskrevet i Helhedsplan 2.0. Ringvejens forløb forbi skolen er blevet ændret (se den gule streg), og pilene markerer blandt andet de nye stikveje til og fra ringvejen. Kort: Aarhus Kommune

En af de mest dominerende bekymringer er trafikafviklingen i og omkring Nye. Ifølge helhedsplanen skal både den interne trafik og trafikken fra de omkringliggende veje føres ad en ringvej gennem Nye kaldet Ringen, hvor man kun må køre 40 km/t.

Elstedvej lukkes, der etableres stikveje fra de omkringliggende veje til den nye ringvej, og den tværgående trafik til og fra Lystrup føres ind gennem Nye. Den idé har fællesrådet siden begyndelsen protesteret imod.

Og heller ikke byrådsmedlem for Danmarksdemokraterne – og medlem af Teknisk Udvalg – Jakob Søgaard Clausen er imponeret over den trafikale plan.

- Der går rigtig mange år, før der er udsigt til, at der kommer nye veje. Det betyder, at trafikken til og fra Nye fortsat skal igennem Lisbjerg, Lystrup eller Terp. En ting er trafikken, noget andet er alt byggematerialet til at bygge en hel by. Det er bestemt ikke særlig smart, siger han til LystrupLIV.

Han mener, at en af de omfartsveje, der peges på i fremtiden, bør etableres hurtigst muligt, så trafikken kan ledes uden om de omkringliggende byer.

- Det er oplagt og realistisk, at vi laver ændringer, for der er tale om en helhedsplan, der skal sætte retningen for udviklingen de kommende 30-40 år. Vi skylder borgerne at tænke os godt om, siger Jakob Søgaard Clausen.

Han forstår godt fællesrådets bekymring for Nyes ringvejsforbindelse, og mener også, at kommunen bør se på muligheden for at etablere forbindelser på tværs af Nye, så bilisterne undgår at skulle ind på Ringen.

Også Liv Gro Jensen (SF), næstforperson i Teknisk Udvalg, deler bekymringerne om Ringen. Hun er overrasket over helhedsplanens forudsigelser om det fremtidige antal biler på ringvejen, men mener ikke, at nye veje er løsningen. Hun efterspørger til gengæld et endnu større fokus på alternative transportmuligheder for at mindske privatbilismen i Nye.

- Der er allerede et fokus på at reducere privatbilismen, men jeg kunne godt drømme om, at man gjorde endnu mere. Vi skal ikke anlægge veje alle mulige andre steder, så man kan transportere sig mere via bil, men bruge noget tid på at udvikle de alternative transportmåder, så man mindsker trangen til at have sin egen bil og køre på Ringen, siger hun.

Indbyggertal og manglende fokus på Elev

Sneglehusene er tegnet af Bjarke Ingels Group og er nogle af de senest opførte boliger i Nye. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Oprindeligt var Nye tænkt som en by med plads til mellem 4.000 og 7.000 indbyggere. Allerede i helhedsplanen fra 2011 blev det besluttet at hæve det tal, og i den reviderede helhedsplan foreslås det at planlægge byen ud fra et forventet indbyggertal på 13.500 indbyggere.

Som tidligere beskrevet har det fået nogle politikere op af stolene. De frygter, at byen bliver for tæt, og at de grønne områder ikke bliver prioriteret tilstrækkeligt.

Fællesrådet havde i denne uge søgt foretræde i Teknisk Udvalg, og her gav det blandt andet udtryk for behovet for mindre og mere overskuelige byggeetaper for at sikre en velovervejet udvikling.

- Det har taget en hel del år at færdiggøre den første del af første etape, og den er endnu ikke færdig. Derfor lægger vi vægt på, at planlægningen sikrer, at byen udvikles og bebygges i en sammenhæng etape for etape, ellers risikerer man, at byen vil henligge som en byggeplads over et halvt århundrede, skriver fællesrådet.

Ifølge Liv Gro Jensen er det i forbindelse med helhedsplanen vigtigt at sikre, at der bliver taget hensyn til naboerne i den lange byggefase.

- Hvordan bliver det indtænkt i planerne, at de tætte naboer til det her område hele tiden skal være med og føle, at det er et dejligt sted at bo og være? I høringssvarene er det tydeligt, at det er en bekymring, siger hun.

Og den lokale borger Thomas Schmidt har også på vegne af 231 borgere fremsendt en meningstilkendegivelse til Teknisk Udvalg, hvor han netop understreger, at Elevborgerne føler sig glemt i planlægningen af Nye. Og det forstår Jakob Søgaard Clausen godt:

- Jeg synes, det er ærgerligt, at helhedsplanen ikke forholder sig til Elev, som ligger lige ved siden af og får en relation til Nye de kommende mange år. Det er en stor mangel i planen.

Både han og fællesrådet mener desuden, at kommunen i planlægningen af Nye har glemt at overveje, hvilken sammenhæng Nye indgår i, og hvordan den skal spille sammen med resten af Aarhus Nord.

Boliger til alle aldre og grønne kiler

Køber man et hus i Nye, ejer man udelukkende sokkelgrunden. Alle uderum i byen er fælles og offentligt tilgængelige. På den måde adskiller Nye sig fra de klassiske parcelhuskvarterer. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Da helhedsplanen i januar blev diskuteret i byrådssalen, var der en række politikere, der stillede spørgsmål til fordelingen af boligtyper i Nye. For hvordan sikrer man, at der er plads til ældre borgere, og hvordan opnås kravet om de 25 procent almene boliger i de enkelte etaper?

- Inden for årtier begynder der at være folk i Nye, som trækker sig tilbage og på et tidspunkt også skal have hjælp. Der bliver behov for plejehjemsboliger, som er indrettet på en særlig måde, og jeg har endnu ikke fået svar på, hvorvidt det burde indtænkes i planen allerede nu, så vi får dem placeret et optimalt sted, lyder det fra Jakob Søgaard Clausen.

Mange af de lokale borgere er desuden interesseret i, at de grønne arealer i området bevares. Planen er blandt andet at etablere grønne kiler mellem Nye og Lystrup og mellem Nye og Lisbjerg Skov. Men ifølge Jakob Søgaard Clausen er der tale om landbrugsjord, som ikke har stor rekreativ værdi for borgerne.

- Det giver noget udsyn og friholdelse af areal, men det giver ikke rekreativ værdi for beboerne. Så jeg er interesseret i at se, om man kan skabe noget vild natur i kilerne, siger han.

For Liv Gro Jensen og SF er det vigtigt at sikre, at der bliver leveret på de tanker og visioner om bæredygtighed, natur og miljø, som Nye er bygget op omkring. Det drejer sig blandt andet om vedvarende energiløsninger og hensynet til grundvandet.

- Der er rigtig mange gode takter i helhedsplanen, men vi er opmærksomme på, om vi kan skrue endnu mere på det. Når vi som kommune er med til at udvikle, skal vi sikre, at vi sætter de rigtige standarder, understøtter og skubber på i samspil med Tækker. Der er store ambitioner, og vi skal sikre, at der bliver leveret på dem, siger Liv Gro Jensen.

Lystrupvej er oprindeligt ikke tænkt som en indfaldsvej, men bliver i dag benyttet som en. Det fører særligt i de travle morgen- og eftermiddagstimer til trængsel og kødannelse. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Endnu en lokalplan langs Lystrupvej er vedtaget: Fremover skal du måske vænne dig til at køre lidt langsommere

Efter en mangeårig proces har byrådet vedtaget endnu en lokalplan for et område langs Lystrupvej i Risskov. Men byudviklingen i området påvirker ikke kun de nærmeste naboer, men også de mange bilister som hver dag kører til og fra Lystrup på den befærdede indfaldsvej.

For at forbedre trafikafviklingen og sikkerheden på Lystrupvej er det skrevet ind i den netop vedtagne lokalplan, at der skal etableres et nyt krydsningshelle på vejen. 

Samtidig er der blandt byrødderne bred opbakning til at sænke hastigheden på den sydlige del af vejen fra 60 km/t til 50 km/t. Mere om det i artiklen.

Byrådet har vedtaget endnu en lokalplan for et område langs Lystrupvej i Risskov. Men det er ikke kun naboerne, der bliver påvirket, for planen lægger også op til trafikale ændringer på Lystrupvej. I første omgang er der muligvis to tiltag undervejs.

Der bliver opført endnu et nyt boligområde langs Lystrupvej i Risskov. Det besluttede byrådspolitikerne onsdag i denne uge, da de vedtog en ny lokalplan for området syd for Mossøvej.

Men det er ikke kun beboerne i Risskov, der bliver påvirket af udviklingen i området. Også bilisterne på Lystrupvej har de seneste år kunnet mærke, at presset på vejen er steget, og at det særligt i myldretiden er hektisk at komme til og fra Lystrup langs indfaldsvejen.

Nogle gange oplever vi, at nødvendig infrastruktur først udbygges på bagkant og etableres efter, at et område er udviklet. Vi skal fremadrettet søge henimod udviklingen af en by med fremsynet planlægning og undgå de her usikre feberredninger på eller efter målstregen.

Metin Lindved Aydin, byrådsmedlem for Radikale Venstre

Lokalplanen har været undervejs i mange år, og med vedtagelsen af planen er der lagt op til to konkrete tiltag, som kan få betydning for bilisterne på strækningen.

- Lokalplanen giver mulighed for en fin udvikling inden for lokalplanafgrænsningen, men vi er bekymret for de forhold, som ligger udenfor, og som ikke reguleres af lokalplanen, nemlig trafikken på Lystrupvej, sagde Metin Lindved Aydin (R) i byrådssalen og fortsatte:

- På Lystrupvej nord for Grenåvej kører der dagligt 13.900 biler. Til sammenligning kører der lidt færre på Marselis Boulevard fra Stadion Allé ned mod Strandvejen. Men den er firsporet, og Lystrupvej er smal og tosporet. Vi ser frem til en redegørelse fra Teknik og Miljø. Hvornår er de trafikale forhold på Lystrupvej så belastede, at vi ikke kan tillade yderligere bebyggelse?

Ny krydsning på Lystrupvej

For at forbedre sikkerheden for de bløde trafikanter langs Lystrupvej er det skrevet ind i lokalplanen, at der skal etableres et såkaldt ’krydsningshelle’ lige syd for krydset mellem Hedevej og Mossøvej.

Det giver fodgængere og cyklister mulighed for at krydse og holde et trygt stop i midten af vejen. Anlægsprojektet forventes at koste omkring 250.000 kroner.

Det nye krydsningshelle skal etableres syd for krydset mellem Hedevej og Mossøvej. Det kræver blandt andet, at Lystrupvej udvides en smule. Kort: Aarhus Kommune

- Nogle gange oplever vi, at nødvendig infrastruktur først udbygges på bagkant. Vi skal fremadrettet søge imod udviklingen af en by med fremsynet planlægning og undgå de her usikre feberredninger, sagde Metin Lindved Aydin i byrådssalen.

Men det er ikke nok med et nyt krydsningshelle. Jakob Søgaard Clausen, byrådsmedlem for Danmarksdemokraterne, og Enhedslisten har i fællesskab foreslået, at planerne for at fredeliggøre Lystrupvej bliver fremskyndet, og at hastigheden på den sydlige del af vejen sænkes fra 60 km/t til 50 km/t.

Let foden fra speederen

Der er dog ikke politisk opbakning til at fremskynde fredeliggørelsen, da det afhænger af nye trafiktal, som på nuværende tidspunkt ikke kan tages på grund af byggepladskørsel på vejen.

Samtidig er det nødvendigt at se på Lystrupvej som en helhed og inddrage Vejdirektoratets analyse af den nordlige del af vejen og motorvejsrundkørslen. Et arbejde som endnu ikke er færdigt.

At hastigheden på den sydlige del af Lystrupvej bør sættes ned, er der dog bred enighed om, og Teknik & Miljø vil i løbet af 2023 kontakte Østjyllands Politi med henblik på at få hastigheden sænket til 50 km/t.

- Det får vi politiet og forvaltningen til at kigge på. Der er ingen tvivl om, at man er belastet her, og det kunne også være, at man skulle se på vejens belægning, sagde Gert Bjerregaard (V) med henvisning til støjgenerne fra vejen.

Det kan altså betyde, at bilisterne på Lystrupvej skal vænne sig til at lette foden lidt fra speederen.

En forkromet plan

Det er langt fra første gang, byrådet diskuterer de trafikale udfordringer på Lystrupvej. I 2020 kørte der dagligt 17.100 biler på Lystrupvej syd for Djurslandmotorvejen, og det tal forventes i 2030 at være steget til 23.000.

Allerede i dag forsøger nogle bilister fra Lystrup helt at undgå vejen i myldretiden, og med vedtagelsen af den nye lokalplan er de første skridt til ændringer på den befærdede indfaldsvej taget.

Som LystrupLIV tidligere har skrevet, er der desuden planer om endnu et krydsningshelle og et nyt lyskryds. Derudover er Aarhus Kommune og Vejdirektoratet i gang med en forkromet trafikplan for vejen, som skal fremlægges i 2024.

En del af planerne går blandt andet på at gøre vejen tryggere for de bløde trafikanter og mere besværlig for bilisterne. Håbet er, at det kan få nogle bilister til at vælge alternative ruter.

- Hvad sker der med trafikken, kulturen og stemningen, når vi fortætter og byudvikler massivt i et område? Det er selvfølgelig noget af det, naboerne bekymrer sig om. Det ansporer til, at vi på et tidspunkt skal have set på området som helhed, sagde rådmand for Teknik & Miljø Nicolaj Bang (K) ved onsdagens byrådsmøde.

Forslaget til lokalplanen for området syd for Mossøvej kan læses her, og den endelige version bliver ifølge kommunen offentliggjort snarest. I faktaboksen herunder kan du klikke videre til nogle af de andre artikler, LystrupLIV har skrevet om trafikken på Lystrupvej.

Mere om trafikken på Lystrupvej


Foto: Jens Thaysen

Det skal du også vide: Lille Elstedvej spærret for trafik, "Byggeren" reddet fra spareplaner, loppemarked i hallen og lokale bolighandler

Her får du et kort nyhedsoverblik.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

Ombygning af kryds spærrer Lille Elstedvej for trafik

Ombygningen af krydset mellem Lille Elstedvej, Elstedvej og Elleparken er i fuld gang. Og selvom vejarbejdet ikke skulle have påvirket trafikafviklingen i større grad, har det vist sig at være nødvendigt at spærre Lille Elstedvej for først indkørende og siden også udkørende trafik.

- Der er spærret for indkørende trafik frem til ugen efter påske, hvorefter Lille Elstedvejs tilslutning til Elstedvej spærres totalt frem til og med den 21. april. Der arrangeres omkørsel ad Per Kjals Vej, og busstoppestederne på Lille Elstedvej i den nordvestlige ende er ligeledes midlertidigt nedlagt, skriver projektleder Thomas Fredholm i en mail til LystrupLIV.

Der skal blandt andet anlægges en ny overkørsel ved Elleparken, et nyt helleanlæg i midten af Lille Elstedvej, et vejbump og et såkaldt ”overkørbart areal” i det sydvestlige hjørne af krydset. Mere om det her.

Der er opsat informationstavler på stedet, og trafikanterne kan desuden tjekke spærringer og omkørsler på www.trafikken.dk.

Gode loppefund i Lystruphallen

Søndag den 26. marts fra klokken 11.00 til 15.00 er der secondhand-marked i Lystruphallen. Det er Lystrup Svømning, der står bag arrangementet, som finder sted to gange årligt. 

På markedet er der blandt andet mulighed for at shoppe tøj, legetøj, smykker, accessories og hjemmelavede sager. Loppemarkedet er det største af sin slags i området, og der er plads til 170 salgsboder.

Det er gratis at deltage, og Lystrup Svømning står for salg af forfriskninger og snacks i løbet af dagen. Der vil desuden være prøverum i hallens omklædningsrum.

Det næste loppemarked i Lystruphallen finder sted den 29. oktober.

Byens byggelegeplads rammes ikke af spareplaner

Den pædagogisk ledede legeplads Søndergård, i folkemunde kendt som "Byggeren", går fri af besparelser og fortsætter som en bemandet legeplads med dyrehold.

I forbindelse med vedtagelsen af Aarhus Kommunes sparekatalog blev det besluttet, at fem ud af kommunens 17 pædagogisk ledede legepladser skulle omdannes til ubemandede legepladser, eventuelt uden dyrehold.

Men nu står det altså klart, at "Byggeren" i Lystrup går fri. Børne- og ungerådmand Thomas Medom (SF) har i samarbejdet med Ung i Aarhus besluttet, at besparelserne skal ramme legepladsen Skolemarken på Frederiksbjerg og de pædagogisk ledede legepladser i Sabro, Rundhøj, Mårslet og Herredsvang.

Kommunen forventer at spare 2,5 millioner kroner årligt ved at omlægge de fem legepladser.

Bolighandler i 8520 den seneste tid

Her får du et kort overblik over de seneste ugers bolighandler i postnummer 8520.

Et 97 kvadratmeter stort rækkehus på Solbærhaven 45 er blevet solgt for knap 2,4 millioner kroner. Huset består af fire værelser og et toilet, og ejendommen har et samlet areal på 231 kvadratmeter.

På Solbærhaven 33 er et lignende rækkehus på 97 kvadratmeter blevet solgt for omkring 2,5 millioner. Huset har desuden en beboelig tagetage på 44 kvadratmeter. Ejendommens areal er i alt 160 kvadratmeter.

På Elleparken 124 er en 177 kvadratmeter stor villa blevet solgt for 3,9 millioner kroner. Huset ligger på en grund, der er 805 kvadratmeter stor, og boligen består af seks værelser og to toiletter.

Huset på Elleparken 103 har også fået nye ejere. Der er tale om en villa med et boligareal på 227 kvadratmeter, som består af syv værelser og ligger på en grund, der er 800 kvadratmeter stor. Prisen endte på lige knap 4,2 millioner kroner. 

Villaen på Møgelgårdsvej 35 er blevet solgt for knap 2,3 millioner kroner. Der er tale om en ejendom på 180 kvadratmeter, som består af fem værelser og ligger på en grund, der er 1.400 kvadratmeter stor.