Etageboliger og rækkehuse på Sønderskovvej: Ejendomsselskab vil omdanne erhvervsgrunde til nyt boligområde
Ejendomsselskabet Smiley, som ejer en række ejendomme langs den sydlige del af Sønderskovvej, ønsker at modernisere området, rive nogle af erhvervsbygningerne ned og opføre nye boliger.
I samarbejde med Cebra Architecture har virksomheden udarbejdet et forslag, som indeholder planer om lidt over 100 nye boliger, fordelt på både lejligheder, rækkehuse og byhuse i op mod seks etager. Derudover rummer forslaget et stort, grønt fællesområde og en udvidelse af den gule erhvervsbygning, som i dag huser en bioteknologi-virksomhed.
Men det er stadig uvist, om de mange idéer kan blive til virkelighed. Det kræver nemlig, at planrammerne for området bliver ændret i kommuneplanen, og det er i sidste ende op til politikerne. Derfor har projektet lange udsigter.
Læs mere, og se de foreløbige visualiseringer i artiklen.
Det er vist ingen overdrivelse at sige, at indgangen til Lystrup langs Sønderskovvej ikke har særlig meget charme. Fra vaskehallen og tankstationen på den ene side til de store erhvervsbygninger og græsplæner på den anden.
Men kunne man gøre et eller andet for at opgradere området lidt? Skabe noget liv, bevægelse og sjæl? Sådan har du måske tænkt gennem årene, og nu har området også fanget det århusianske ejendomsselskab Smileys interesse.
Selskabet ejer de tre ejendomme på adresserne Sønderskovvej 5, 7A og 7B, hvor virksomhederne LGC Biosearch Technologies, MarkOn og fem kontorvirksomheder hører hjemme.
Mikkel Frost, arkitekt hos tegnestuen CebraNår vi søger blandinger i boligtyperne, er det for at skabe social diversitet. Længst mod vest, hvor området grænser op til et parcelhusområde, kan man lave nogle mindre enheder, som boligmæssigt passer til parcelhusene. Og mod Sønderskovvej kan man lave større og højere etagebebyggelse.
Og ifølge Niels Lund Lihn, medejer i Smiley, kan de se et stort potentiale i at omdanne området til et blandet bolig- og erhvervsområde med både grønne områder, etagebyggeri og rækkehuse.
- I dag er området udlagt til erhvervsbyggeri, men vi synes ikke, at det er det rigtige for Lystrup. Det er ikke en præsentabel entré til Lystrup, og det er heller ikke det, der bliver efterspurgt. Med nærheden til letbanen, motorvejen, cykelstien og de rekreative områder er det oplagt at optimere området og give det et mere moderne udtryk, siger han.
Derfor har virksomheden indledt en dialog med Aarhus Kommune om en omdannelse af området. Intet er dog fast besluttet endnu, for realiseringen afhænger af flere ting – det vender vi tilbage til.
Social diversitet i forskellige højder
Området ligger på en skrånende grund cirka 500 meter fra letbanestationen. Ifølge Niels Lund Lihn går de foreløbige idéer på at bevare og udvide det sydligste erhvervsbyggeri, mens de to nordligste byggerier rives ned til fordel for nye boliger.
- Den store, gule bygning har en fin arkitektonisk stil, som minder lidt om Aarhus Universitet. Den er fuldt udlejet til en stor virksomhed, og med tiden får de sandsynligvis brug for mere plads. Det er dem, vi vil udvide til, siger han.
For at sikre de nye boligers udkig til engsøen og Aarhus mod syd går ejendomsselskabets vision på at bygge højest mod nordøst og lavest mod syd og sydvest.
Ifølge virksomhedens projektforslag skal bebyggelsen bestå af både lejligheder, byhuse og rækkehuse. Byggeriet er tænkt i to til fem etager, og på hjørnet af Sønderskovvej og Skæringvej skal byggeriet nå op i seks etager.
- Når vi søger blandinger i boligtyperne, er det for at skabe social diversitet. Længst mod vest, hvor området grænser op til et parcelhusområde, kan man lave nogle mindre enheder, som boligmæssigt passer til parcelhusene. Og mod Sønderskovvej kan man lave større og højere etagebebyggelse. Det betyder også, at man ikke får en kæmpehøj bygning i baghaven, siger Mikkel Frost, stiftende partner i arkitektfirmaet Cebra Architecture og arkitekt på Smileys projekt på Sønderskovvej.
Jørgen Danielsen, som er hovedejer i Smiley, understreger, at det er en grundværdi for arbejdet, at der er tale om byggeri af høj kvalitet. Han har også tidligere samarbejdet med Mikkel Frost, blandt andet i forbindelse med byggeriet Æbeløen i det indre Aarhus.
- Vi vil gerne udvikle et smukt og markant kvalitetsbyggeri, der kan være med til at løfte profileringen af Lystrup og forskønne byens entré, siger han.
En miniudgave af universitetsparken
Foruden bygningerne skal der ifølge det foreløbige materiale etableres private haver og et stort, grønt fællesområde i midten af byggeriet, hvor der kan opføres legeplads, fælles grillareal og så videre.
- Meget af det, man ser ind på – hvis man overhovedet kan se derind – er træer og beplantning, som står mellem den kommende bebyggelse. Så det opleves som en park med huse i. Som en slags miniudgave af universitetsparken, siger Mikkel Frost og understreger, at de tænkte boliger længst mod parcelhusene er placeret med gavlen mod vest, så de ikke former en stor mur, men sikrer indblik til området.
De nuværende og foreløbige skitser omfatter 90 lejligheder og 22 rækkehuse eller dobbelthuse.
Parkeringspladserne parallelt med Sønderskovvej tænkes bevaret, mens bæltet af træer mod parcelhusene ifølge ejendomsselskabet skal bevares men mindskes lidt for at gøre plads til en ny ensrettet vej, som kobles til Skæringvej mod nord.
Det giver også de nuværende beboere bedre adgang til naturområderne mod syd og letbanen mod nord.
- Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en skitse på nuværende tidspunkt. Det er første læsning af stedet og et billede på, hvordan vi gerne vil gribe det an. Vi ønsker ikke at genere eller skygge for naboerne, og der er mange variationer over den her plan, understreger Mikkel Frost.
Støjgener og klogt byggeri
Allerede i sommeren 2022 inviterede ejendomsselskabet de nærmeste naboer og fællesrådet til borgermøde om projektet. Her fik de ifølge Niels Lund Lihn overvejende positive tilkendegivelser, og da intet ligger fast endnu, er de fortsat meget interesseret i borgernes synspunkter og idéer.
- Jeg oplevede, at folk var positive overfor det. Det er klart, at det altid sætter tanker i gang, når der kommer noget nyt. Det, vi tog med fra mødet, var, om de boliger, der ligger helt over mod villaerne, skal være i tre etager, eller om vi kan skalere ned for at forhindre indbliksgener. Det var det væsentligste issue for naboerne, siger han og fortsætter:
- Men vores projekt vil være værdiforøgende for det omkringliggende område fremfor at bevare det nuværende eller opføre nyt erhvervsbyggeri.
Ifølge Niels Lund Lihn er boligerne tænkt til familier og seniorer, og den endelige fordeling mellem leje- og ejerboliger er endnu ikke på plads.
Niels Lund Lihn, medejer og direktør i ejendomsselskabet SmileyVi er afhængige af, at der er en politisk velvillighed til det her, og at der er et ønske om, at det er den her retning, Lystrup skal udvikle sig i. Vi har respekt for, at det er politikerne, der i sidste ende skal sætte rammerne for, hvad man må. Det er ikke for at foregribe begivenhedernes gang.
Da området ligger tæt på motorvejen og grænser op til Sønderskovvej, skal der også tages hensyn til støjgenerne fra trafikken. Men spørger man Mikkel Frost, kan man sagtens bygge boliger i området.
- Der er egentlig ikke nogen ben i det, hvis man gør det klogt og med omtanke, så man får indrettet boligen rigtigt og får lavet den rigtige facade. Er man en nogenlunde anstændig arkitekt, havde man gjort det alligevel, siger han.
Lange udsigter og politisk velvillighed
Men en ting er visioner og idéer, noget andet er de planrammer, som skal være til stede for, at projektet kan gennemføres. Det ønskede område er udlagt til erhvervsbebyggelse i kommuneplanen, og for at byggeriet af boliger skal kunne realiseres, skal områdets anvendelse ændres i den kommende og reviderede kommuneplan. Den skal ligge klar i 2025.
En eventuel udvikling af området beror derfor på en politisk beslutning.
- Vi er afhængige af, at der er en politisk velvillighed til det her, og at der er et ønske om, at det er den her retning, Lystrup skal udvikle sig i. Vi har respekt for, at det er politikerne, der i sidste ende skal sætte rammerne for, hvad man må. Det er ikke for at foregribe begivenhedernes gang. Det er for at inspirere og sige, at det er det her, vi gerne vil, siger Niels Lund Lihn.
Da kommuneplanen først skal ligge klar i 2025, og der efterfølgende skal udarbejdes en lokalplan, går der flere år, før det nye byggeri eventuelt kan opføres.
- Nu har vi talt med de nærmeste naboer og med fællesrådet, og i næste runde kan det være, at vi skal tale om projektet i et større forum, så folk kan melde ind med idéer eller input til projektet, siger Niels Lund Lihn.
Har man kommentarer, idéer eller forslag, kan man sende dem til ham på niels@systemestate.dk.