Omkring 12.000 mennesker. Så mange bor der tilsammen i Lystrup, Elsted og Elev Sogn. Et relativt stort område præget af parcelhusområder, stisystemer, grønne områder, skoler og daginstitutioner.

Men lokalområdet bliver hele tiden større og større, for der er som bekendt en helt ny by undervejs, og hvis de nuværende planer og tanker bliver til virkelighed, skal der med tiden bo op mod 15.000 mennesker i Nye.

Men det niveau har det tænkte indbyggertal ikke altid ligget på. Oprindeligt var området udlagt til, at der skulle bygges boliger til et sted mellem 4.000 og 7.000 indbyggere, men med årene er det tal nærmest blevet tredoblet. Og det bekymrer flere af byrådets partier.

- Vi har i Venstre aldrig forestillet os, at der skulle bo mere end cirka 10.000 borgere i Nye, og derfor kommer det også bag på mig, at man har det her ambitionsniveau, siger Gert Bjerregaard (V).

Han henviser til den reviderede helhedsplan for Nye, Helhedsplan 2.0, som på nuværende tidspunkt er sendt til behandling i Teknisk Udvalg. Heri fremgår det, at Nye foreslås planlagt til 13.500 indbyggere, og det er ikke kun Venstre, der har studset over indbyggertallet i den nye helhedsplan.

Flere af byrådets partier stillede ved seneste byrådsbehandling spørgsmålstegn ved størrelsen på byen, og derfor blev helhedsplanen sendt en tur i udvalg.

- Hvis man bygger en by til 15.000 indbyggere på et areal, der egentlig var udtænkt til 7.000 mennesker, så vil det alt andet lige give en tættere og mere kompakt by. Det bekymrer mig, hvad der bliver af de grønne åndehuller, når der også skal være flere skoler, institutioner og så videre. Jeg synes, det lyder vildt, siger Solveig Munk (EL), som er formand for Teknisk Udvalg.

Nye skal udvikles på et område, som er 150 hektar stort. Heraf disponerer bygherre, Jørn Tækker, over cirka 126 hektar.

Arealet blev udvidet i helhedsplanen fra 2011, og det var også heri, at det første gang blev foreslået at hæve indbyggertallet til 10.000-15.000. Ifølge Jørn Tækker har spørgsmålet være til løbende debat.

- Jeg ser det som en naturlig forlængelse af, at man er blevet klogere på, hvordan man bygger nye byområder i dag. Man skal simpelthen bo tættere. Man kan ikke være bekendt at bygge, som man gjorde i 60’erne og 70’erne, for det kræver alt for meget plads, og hvis de mennesker, som gerne vil bo omkring byerne, skal bo i villaer, så breder de sig langt ud i landsbrugslandskabet og naturen. Det er der ingen, der ønsker, siger Jørn Tækker.

Men at der er tale om mange mennesker på relativt lidt plads er uomtvisteligt. Til sammenligning er Lystrup-området, hvor der altså bor omkring 12.000 mennesker, cirka 510 hektar stort.

Derfor bliver det også nødvendigt at bygge opad i stedet for udad, men ifølge Jørn Tækker bliver Nye en blandet by med mange forskellige boligformer.

- Vi har massevis af friarealer i byen, så det er jeg ikke bekymret for. Indbyggertallet er ikke afgørende for mig. Det er afgørende for trivslen i byen, at det bliver en aktiv og levende by, hvor butikker kan komme til orde, og hvor der kommer en kritisk masse af indbyggere. Vi tror på, at vi kan lave den tætte by, sammenholdt med at der er noget natur, siger han.

Spørgsmålet er bare, om det er etagebyggeri og lejligheder, som de mange børnefamilier er interesseret i. Ifølge Solveig Munk viser virkeligheden noget andet:

- Noget af det, der bliver efterspurgt fra børnefamilier i dag, er huse med jord omkring sig. Det er ikke store højhuse og etagebyggeri. Børnefamilierne flytter fra kommunen for at finde den slags boliger, og jo mere man fortætter, jo mere går man væk fra den boligform.

I Nye er det planen at opføre både almene boliger samt rækkehuse og lejligheder, som både kan ejes eller lejes. Alle udendørsarealer er fælles, og ifølge Jørn Tækker bliver det en blandet by, hvor man kan blive boende hele livet.

- Der kommer rigtig mange rækkehusbyggerier i Nye, så der bliver masser af plads til folk, som gerne vil eje. Det er helt andre steder i Aarhus, man skal være bekymret for boligpolitikken. Hvor mange andre byudviklingsområder findes der, hvor bygherrerne laver andet end boliger til de mennesker, som bor i områderne? siger Jørn Tækker og understreger, at mange byudviklere grundet skattelovgivningen hellere vil leje ud frem for at sælge.

På Nyes hjemmeside står der, at byen har kapacitet til op mod 20.000 indbyggere eller cirka 10.000 boliger, men også Gert Bjerregaard er bekymret for balancen mellem boligerne, naturen og infrastrukturen.

Han mener, at det er det helt rigtige tidspunkt at slå bremsen i, da Aarhus Kommune foruden helhedsplanen også skal have en revideret kommuneplan klar i 2025.

- Det har aldrig været tiltænkt, at området skulle være så stort, og at man drømmer om, at der skal være plads til helt op mod 20.000 indbyggere, fortæller noget om, hvor vildt og ude af proportioner det er. Lad os finde en fælles forståelse, så det ikke kommer til at ende et forkert sted, hvor vi som kommune mister kontrollen over den her udvikling. Det vil jeg gerne advare imod, siger han.

Spørgsmålet er, om der overhovedet er behov for så mange nye boliger i Aarhus Kommune. Det betvivler Solveig Munk, for ifølge hende står der lige nu omkring 9.000 boliger ledige på tværs af kommunen.

- Der vil altid stå nogle boliger tomme, men det har været kraftigt stigende det seneste år, for det plejer at ligge omkring de 5.000. Det viser, at der bliver bygget alt for meget, siger hun.

Om det foreslåede indbyggertal på 13.500 bliver ændret i Helhedsplan 2.0, må tiden vise, men Gert Bjerregaard frygter, at en blåstempling af tallet kan føre til, at man efterfølgende laver lokalplaner med vide rammer.

- Vi må se, om det er der, byrådet vil hen. I Venstre er vi bekymrede for det, og det er klart, at har vi først sagt a, har vi også sagt b, siger han.

Jørn Tækker ønsker ikke at sætte et specifikt tal på, hvor mange indbyggere der ifølge ham bør bo i Nye. Han understreger dog, at der er behov for en tættere by for at kunne levere det, der er efterspørgsel efter.

- Vi tror mere på en tættere by end på den opløste by. Man er nødt til at bygge tæt, hvis man vil have noget konsensus omkring fællesskab og detailhandel. Jeg tror, at der skal være mindst det antal indbyggere, som står i helhedsplanen. Jeg ser også gerne, at der bor flere.

Gymnastikhold for de mindste, fodbold for de ældste, høvdingebold for kvinder og crossfit for de stærke. Med årene er tilbuddene i Elev-Nye Gymnastikforening blevet flere, og foreningen er drevet af lokale kræfter, som siden 2014 har arbejdet på at lave et lokalt og aktivt mødested.

Men det har ikke været en let opgave, for med årene er indbyggertallet steget markant, mens mængden af faciliteter er den samme. Det fortæller formand for Elev-Nye Idrætsforening Mads Hulgaard:

- Vi har arbejdet intenst på at skabe et sted, hvor man kan mødes og skabe et netværk på tværs. Ellers får vi et fragmenteret byområde, og så er jeg bange for, at Nye og Elev bliver opdelt i et ”dem” og ”os”. Da vi begyndte for 10 år siden, havde vi ikke brug for en stor, ny hal, men i takt med at byen er blevet mere end fordoblet, er vi blevet voldsomt udfordret i at skabe en lokal sammenhængskraft.

Manglen på faciliteter betyder nemlig, at mange af holdene må leje sig ind i haller i de omkringliggende bysamfund i Lystrup, Lisbjerg, Hårup eller Trige.

- Så får man splittet muligheden for fritidsaktiviteter og får en by, som er delt i tre. Hvis folk rykker til de andre gode tilbud, misser vi chancen for at få skabt et fællesskab omkring Elev-Nye, siger Mads Hulgaard.

I dag er der kun en enkelt hal i Elev-Nye. Den ligger på Elev Skole og bliver i udvalgte tidsrum også benyttet til undervisning, da også skolen mangler lokaler. Det betyder, at blandt andet seniorerne må træne i sognehuset.

Den seneste og relativt bekymrende nyhed for den lokale idrætsforening var, at den kommende folkeskole i Nye er blevet yderligere forsinket, og at den først står færdig til skoleåret 2026/2027. Det er nemlig ikke kun selve skolen med klasselokaler, faglokaler og kantine, der er blevet udskudt. Det er også den nye idrætshal, de mange udendørsfaciliteter og fodboldbanerne.

- Vi bliver formentlig mange flere beboere, inden der kommer en skole, og når man besværliggør at mødes til idræt på tværs, skaber man noget fragmenteret, som er meget svært at holde sammen på, fordi udbygningen er så voldsom, siger Mads Hulgaard.

Han vurderer også, at det nye skole- og aktivitetsbyggeriet sammen med idrætsforeningen kan bidrage til at aflaste de ”kedsomhedselementer”, som kan føre til uro og uhensigtsmæssig adfærd blandt nogle af de unge i lokalområdet:

- Idrætsforeningen skal være et bindeled på tværs af familierne og på tværs af Nye og de gamle beboere i området. Så vi kan få skabt forståelse og en platform, hvor man kan tale sammen.

Derfor efterspørger han, at skolebyggeriet bliver vendt på hovedet, så kommunen etablerer de idrætsfaciliteter, som godt kan opføres, mens de venter på, at spaden kan stikkes i jorden til selve skolen.

- Jeg synes, man bør etablere boldbanen nu, før skolen står færdig. Med nogle pavilloner kan man lave noget, der minder om klubfaciliteter. Jeg mener også, at man allerede nu kan bringe nogle af de udendørsfaciliteter, som er tænkt ind i skolen, i spil i byrummet, og så kan man flytte dem til skolen, når den står færdig, siger Mads Hulgaard og nævner fitnessredskaber eller klatretårn som eksempler.

- Så man tænker lidt agilt i forhold til det at etablere en skole. Det, der er behov for nu, og som ikke koster ret meget, bør sættes op, siger han.

Men ifølge Aarhus Kommune kræver det en lokalplan at anlægge en fodboldbane, og da den endnu ikke er vedtaget, kan arbejdet ikke gå i gang. Det forventes, at den er klar til oktober.

- Etableringen af boldbanerne igangsættes hurtigst muligt, når alle tilladelser er på plads. Anlæg af boldbaner – herunder jordarbejder og græssåning – er vejrafhængigt. Derfor udføres anlægsarbejdet i sommerhalvåret. Når banerne er tilsåede, skal de ligge i et år, før græstæppet er stærkt nok til ibrugtagning, skriver kommunen i en mail til LystrupLIV.

Det forventes derfor, at boldbanerne først står klar til brug, når skolen er færdigbygget:

- Såfremt det bliver muligt at færdiggøre boldbanerne inden, vil tidsplanen blive fremrykket uafhængigt af skolens tidsplan.

Heller ikke de andre udendørsfaciliteter, som for eksempel multibaner, løbebaner og stier rundt om skolen, kan tages i brug, før skolen står klar. Det skyldes sikkerhedsmæssige hensyn.

- Kunstgræsbanen bliver af pladshensyn udført som det sidste. Vi bruger hele skolens matrikel som byggeplads, når vi bygger skolen. Det er derfor ikke muligt at indrette arealer herpå til anden anvendelse, mens vi bygger, skriver kommunen.

Det vil desuden være behæftet med ekstra lejeomkostninger at opføre fitnessredskaber og klatrevæg på midlertidige arealer, ligesom der blandt andet skal etableres faldunderlæg, oplyser kommunen.

Der er mange ønsker om bedre og flere idrætsfaciliteter på tværs af kommunen. Kan du forstå, hvis der sidder nogle og tænker, at I får spritnye faciliteter om tre år, så I må altså vente?

- Det kan jeg sagtens forstå, for det er da lige om lidt. Men i 2014 fik jeg altså den første mail om, at det var sidste chance for at komme med input til den nye skole, fordi man stort set var klar til at gå i jorden. I 2014, siger Mads Hulgaard.

Er der noget, I selv kan gøre for at etablere midlertidige idrætsfaciliteter?

- Vi forsøger at spille bold med Tækker, i forhold til om han har nogle indendørslokaler. Han har tidligere sagt, at han gerne vil sætte områder til rådighed for skolen. Det vil skolen ikke benytte sig af, men det kan være, at idrætsforeningen gerne vil genoptage snakken om det. Og så booker vi haltider i Trige, Lisbjerg og Lystrup, men det betyder desværre, at vi ikke får alle med.

Den bliver benyttet mere og mere, og i 2022 slog letbanen passagerrekord med lige knap 5,5 millioner brugere.

I Lystrup og omegn er der tre letbanestop fordelt på både Grenaa-strækningen og den indre strækning, og nu viser nye tal fra Midttrafik, hvor mange passagerer der i gennemsnit står på ved hver enkelt station. Det skriver Århus Stiftstidende.

For pendlerne fra Lystrup, Elsted, Elev og Nye er det særligt stationerne i Lystrup, Hovmarken og Nye, der er relevante. Og her er der stor forskel på det daglige antal påstigninger. For mens det næppe kommer bag på nogen, at der er heftig trafik ved Lystrup Station, er både Hovmarken og Nye Station mindre brugte.

Ved Nye er der blot 43 daglige påstigninger, hvilket er det tredjemindste på hele den indre strækning fra Aarhus H til Lystrup via Lisbjerg. Ved Hovmarken stiger der i gennemsnit 64 passagerer på dagligt, og kun en station på Grenaa-linjen har færre daglige påstigninger.

Til sammenligning står der dagligt omkring 915 mennesker på et af letbanetogene ved Lystrup Station. Det gør Lystrup til det fjerdestørste stop på Grenaabanen. På den indre L2-linje er Lystrup Station den sjettestørste station.

Tallene gælder for perioden 15. august 2022-18. december 2022.

Da stoppestederne ved både Hovmarken og Nye ligger i den lave ende af skalaen, hvad angår passagerer, skal man begge steder stille sig frem og gøre sig synlig for chaufføren, hvis man ønsker at stige på.

Letbanen oplever nemlig ofte, at der blandt andet de to steder hverken skal folk af eller på toget, og i det tilfælde kan togene køre direkte videre og dermed få lettere ved at overholde køreplanen.

I efteråret sidste år besluttede Aarhus Letbane at fjerne de relativt nye myldretidsafgange ved Hovmarken, da det viste sig, at den nye køreplan var for presset.

- Kvarterdriften mellem Aarhus H og Hornslet i myldretiden har desværre gjort det svært at overholde letbanens samlede køreplan ved forsinkelser. Letbanestrækningen mod Hornslet er ensporet, hvilket medfører, at selv små forsinkelser spreder sig til flere afgange i løbet af kort tid, skrev Midttrafik dengang.

Men selvom antallet af passagerer, der stiger på stationerne ved Nye og Hovmarken, ikke er overvældende, er det ikke de stationer, der er allermest forladte.

Overfor Århus Stiftstidende ønsker Midttrafik ikke at udtale sig om fremtiden for de mest udsatte standsningssteder. Stationen ved Nye vil sandsynligvis også blive benyttet mere og mere i takt med udbygningen af byen.

- Midttrafik, Aarhus Letbane og ejerne (Aarhus Kommune og Region Midtjylland) undersøger løbende muligheden for at styrke driften på letbanen, så vi skaber mest muligt værdi for passagererne inden for den økonomiske rammer, meddeler Midttrafik til avisen.

Som de fleste sikkert ved, har Aarhus Letbane flere gange været udfordret af is på køreledningerne i vintermånederne. I år har det kun sat letbanen i stå to gange, men ifølge JP Aarhus vil teknik- og miljørådmand Nicolaj Bang (K) nu se nærmere på en milliondyr løsning, som skal sikre en stabil drift.

Rådmanden er særligt interesseret i et tiltag, som kan opvarme køreledningerne og forhindre frostdannelse på en 18,2 kilometer lang letbanestrækning. Det anslås at koste omkring 13,5 millioner kroner.

- Det er jo en tilbagevendende begivenhed, så det ville være dejligt, at vi sparede den overskrift, og at folk, som har brug for letbanen for at få deres hverdag til at hænge sammen, var sikre på, at der var stabilitet i højere grad end i dag, siger Nicolaj Bang til avisen.