Der er nærmest udsigt til marker, så langt øjet rækker, når man står i udkanten af parcelhusområdet i det nordlige Lystrup-Elsted. Små grupper af træer popper op i horisonten hist og her, og elmasterne hænger i luften tværs over markerne.

De nordligste rækker af huse udgør i dag den naturlige ende på Lystrup og Elsted, men står det til ejendomsselskabet 1927 Estate, bliver det ikke ved med at være sådan. Risskov-virksomheden ønsker nemlig at udvikle og omdanne et 135 hektar stort markareal nord for Lystrup-Elsted og gøre området til en del af byen.

Cirka en tredjedel af arealet skal lægge grund til nye seniorboliger og parcelhuse, mens der på resten af området skal plantes omkring 100 hektar ny skov. Det fortæller Bünyamin Simsek, driftsdirektør i 1927 Estate.

- Hvis projektet bliver en del af kommuneplanen og kan realiseres, vil vi primært bygge parcelhuse for at fastholde børnefamilierne i kommunen. Og så vil vi opføre seniorboliger, fordi vi tror på, at de seniorer, som bor i store villaer i Lystrup, har behov for at flytte til seniorboliger og bo i sociale fællesskaber. På den måde kan vi også frigive villaer til nye børnefamilier, siger han, som desuden er tidligere rådmand for Teknik & Miljø og byrådsmedlem for Venstre.

Boligområdet svarer til et areal på størrelse med 49 fodboldbaner, mens den nye skov vil svare til cirka 140 fodboldbaner. Til sammenligning er Skårupgård Skov omkring halvt så stor.

De 100 hektar skov skal blandt andet rejses, da der er særlige grundvandsinteresser i området, og fordi området i kommuneplanlægningen er udpeget til netop skovrejsning. En ny skov vil sikre, at markerne ikke fremadrettet bliver sprøjtet og benyttet til landbrug.

- Men kommunen har ikke selv tilstrækkelige midler til at opkøbe jord fra private jordejere, og den har heller ikke midler til at rejse skov. Derfor halter det lidt bagefter. Hvis de 35 hektar til boliger kan realiseres, vil vi på den nordligste del af arealerne rejse skov, og dermed vil Lystrup som lokalsamfund for første gang få direkte adgang til et natur- og skovområde, siger Bünyamin Simsek.

Planerne går altså på at plante skov på den nordligste del af markarealet, og boliger på den sydligste – i naturlig forlængelse af parcelhuskvartererne i det nordlige Lystrup.

Samtidig vil den nye skov udgøre et naturligt stop for byudviklingen og udvidelsen af Lystrup mod nord.

- Der er borgere, som er bekymrede for, at Lystrup bliver for stor, og at man mister den intensitet, der kan være i et lokalsamfund. Det giver mening, at man – udover at give noget naturherlighed til Lystrup – får trukket en grøn streg på kortet, som markerer, at her stopper Lystrup mod nord, siger Bünyamin Simsek.

Men det bliver altså ikke i løbet af de næste par år, at Lystrup bliver udvidet, får en ny skov, eller bliver både parcelhuse og seniorboliger rigere.

1927 Estates planer afhænger nemlig af kommunens planstrategi og den reviderede kommuneplan, som skal være færdig i 2025. Bliver det ønskede areal nord for Lystrup indarbejdet heri, skal der efterfølgende udarbejdes en ny lokalplan for området.

- Vi har haft en tidlig dialog med fællesrådet om vores tanker og visioner, og vi er stadig i dialog med dem om at levere et projekt, som matcher det, lokalområdet har behov for og ønsker, siger Bünyamin Simsek og understreger, at der bliver nedsat følgegrupper, som skal bestå af lokale aktører, som kan bidrage med input og forslag til udviklingen.

- Det er de mennesker, der bor i Lystrup, som kender deres lokalområde bedst. Vi vil gerne være med til at inddrage deres tanker, idéer og bekymringer, siger han.

Da der endnu ikke er tegnet på projektet, forelægger der hverken skitser om bygningernes højde eller udseende.

Ifølge formanden for det lokale fællesråd, Flemming Larsen, har fællesrådet været i dialog med 1927 Estate ad flere omgang. De har dog heller ikke set visualiseringer, skitser eller andet konkret materiale.

- Vi har forstået det sådan, at det er planen at kombinere en udstrakt skovrejsning på arealerne nord for Elsted med en udstykning af arealerne nord for den østlige del af Elsted, primært syd for Sastrupvej. En åbning af arealerne nord for Elsted har i mange år været på ønskesedlen, og kombineret med en skovrejsning kan det være en god ting for hele befolkningen i Lystrup-området, skriver Flemming Larsen i en mail til LystrupLIV.

Han understreger, at der bør skabes en god forbindelse mellem Elsted og skoven.

Da stort set alle områder i kommunen er under pres for at skaffe udvidelsesmuligheder, er en relativt begrænset udbygning med primært lave og tætte boliger at foretrække, mener Flemming Larsen:

- Naturligvis under forudsætning af, at der bliver taget størst muligt hensyn til naboarealerne, og at infrastrukturen med veje og stier samt dagligvareforsyningen kommer på plads. En sådan udbygning af byen "i bytte" for en bynær skov vil de færreste formentlig være voldsomt imod.

Foruden parcelhusene, seniorboligerne og den nye skov ønsker 1927 Estate netop at finde plads til blandt andet dagligvarebutikker og dagtilbud.

- Der flytter forhåbentligt børnefamilier ind i de boliger, som seniorerne efterlader, når de flytter ind i de nye seniorboliger. Det vil betyde, at der kommer flere børn til området, og derfor kigger vi også på at finde arealer i vores planlægning til både dagligvarebutikker og dagtilbud, siger Bünyamin Simsek.

Ejendomsselskabet har i samarbejde med den private lodsejer sikret sig retten til at bygge på det 135 hektar store areal, men præcis hvilke matrikler, der er tale om, ønsker Bünyamin Simsek ikke at udpege.

- Hvis sol, måne og stjerner står rigtigt, kan projektet være undervejs i 2027. Vi vil gerne gøre det før, men vi er i et afhængighedsforhold, hvor det ikke er os, der bestemmer tidslinjen, siger han.

Der er årligt omkring 100 børn og unge i Aarhus Kommune, som mister en forælder, og omkring 2.100 børn, hvis forælder bliver indlagt med en alvorlig sygdom.

Og når livet på den måde slår en omkuld, er det både rart og vigtigt at have nogle at tale med. Men hvor går man hen som ung, når man har mistet sin mor eller far? Hvem kan forstå de følelser og den sorg, man står med?

I Lystrup kan man blandt andet se mod kirken. For knap fire år siden tog sognepræst i Lystrup Kirke, Hans Boas, initiativ til en sorggruppe, fordi han oplevede, at de unge manglede nogle at dele sorgen og de svære tanker med.

- Der er unge mennesker, som sidder med en kæmpe sorg, og de står i en tid, hvor de skal udvikle deres identitet, og så bliver de skubbet vældigt til. I de tilfælde har jeg oplevet, hvor svært det kan være for omgivelserne at håndtere. Tit bliver de unge meget isolerede, siger han til LystrupLIV.

Gruppen er målrettet unge i alderen 16-22 år, og deltagerne mødes en gang om måneden. For at sikre den nødvendige faglighed har kirken indgået et samarbejde med specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Eva Kirketerp. Det er hende, der står for møderne.

- Da jeg tog initiativet, var der flere unge mennesker i vores område, som havde været ude for nogle voldsomme tab i forbindelse med både sygdom og selvmord. Det er så svære problemer, at det kræver en anden ekspertise end den, jeg kan bidrage med, siger Hans Boas.

Det er gratis at deltage, og gruppen består af maksimalt otte unge. Selvom møderne er faciliteret af og finder sted i kirken, er det ikke et krav, at man er medlem af folkekirken eller har en bestemt tro.

Foruden sorgbearbejdelsen er formålet ifølge Hans Boas at bryde de unges isolation og skabe håb for fremtiden.

- Det handler om at bringe de unge mennesker sammen og lade det magiske møde opstå, hvor de møder andre, som kender til sorg og ved, hvordan det føles. Det handler også om at finde tilbage til livet og få livet til at fungere med venner og familie.

At sorggruppen finder sted udenfor skoleregi, kan være en fordel. Det er nemlig ikke altid, de unge har lyst til at dele deres sorg med klassekammeraterne.

- Jeg tror, det er fint, at de unge ikke har en hel masse kendskab til hinanden. De de lader hinanden få del i deres historier, uden at de kender hinandens forældre eller venner, siger Hans Boas.

Spørgsmålet om sorggrupper er også nået ind til byrådet, hvor Enhedslisten, Venstre, SF, De Konservative og Socialdemokratiet har fremsat et forslag om at oprette sorggrupper på blandt andet skolerne og i kirkerne.

Da forslaget blev diskuteret i byrådet var der stor opbakning. Idéen går på at igangsætte et pilotprojekt med tre forskellige slags sorggrupper på henholdsvis skolerne, i kirkerne og i samarbejde med forskellige organisationer.

- Den sorg, et barn eller et ungt menneske oplever, når de får alvorlig sygdom eller i yderste konsekvens dødsfald ind på livet, kan være meget svær at bære. Derfor skal vi støtte børnene og familierne i at skabe et sted, hvor man kan tale om sorgen, så det ikke får store konsekvenser langt ind i voksenlivet, sagde Mette Skautrup (K) i byrådssalen.

Ifølge indstillingen til byrådet kan det nemlig have konsekvenser for børn og unge, hvis ikke de får den nødvendige hjælp og støtte til at håndtere deres sorg og sætte ord på den. Det kan blandt andet føre til øget risiko for depressioner og misbrug.

- Vi skal have øje for, hvordan vi øger folks livsmuligheder og chancer. På hvilke tidspunkter i livet står man med særlige udfordringer, og hvornår er der særlige risici? Det er der, når man er i sorg, og i særdeleshed når man står alene med sorg, lød det fra Jan Ravn Christensen (SF) i byrådssalen.

Sognepræst Hans Boas er glad for, at spørgsmålet om sorggrupper er nået ind på rådhuset. Han mener blandt andet, at man bør se på muligheden for at skabe et samarbejde mellem de forskellige tilbud.

- Det virker interessant, at man sætter fokus på det kommunalt og gerne vil støtte op om det og være med til at etablere noget nyt, siger han.

Som et led i pilotprojektet foreslår politikerne blandt andet at samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, som allerede har sorggrupper i 18 kommuner.

At sorggruppen i Lystrup er målrettet de 16-22-årige skyldes blandt andet, at der er behov for en forholdsvis homogen gruppe, hvor de unge kan spejle sig i hinanden aldersmæssigt, forklarer Hans Boas:

- Jeg talte med Eva Kirketerp om, hvordan man – ud fra hendes erfaringer – kunne skabe en gruppe, som kunne være homogen i forhold til livsudvikling, alder og så videre. Og hvor man er så langt i sin ungdom, at man er åben for samtale. Følelseslivet udvikler sig voldsomt i den periode, og der er forskel på refleksionsniveau og mulighed og evner for at sætte ord på sine tanker og følelser.

Du kan læse mere om sorggruppen i Lystrup Kirke her.

ㅤㅤㅤㅤㅤ