Det lyder umiddelbart som en svær – ja, måske ligefrem umulig – øvelse at få timerne i døgnet til at række, når man har både fuldtidsarbejde hos Terma, to børn derhjemme og ejer en tøjbutik.

Men spørger man 69-årige Inger-Lis Andersen, var det ikke så svært endda. I en lang årrække var det sådan, hendes liv så ud, og mens børnene for længst er fløjet fra reden, stoppede hun for tre år siden som kantinemedarbejder hos Terma.

Og nu har hun så også besluttet sig for at lukke sin tøjbutik Cotton Look, som ligger ved bydelscentret på Lystrup Centervej. Lokalerne har hun solgt til Coop.

- Jeg blev kontaktet af en ejendomsmægler, fordi Coop gerne ville købe lokalerne, og var det ikke sket, havde jeg nok ikke selv taget beslutningen lige nu. Jeg elsker min butik, men jeg fylder snart 70, så jeg har en god alder til at stoppe. Nogle gange møder folk butiksejere og tænker: Skal hun ikke snart på pension, hun er da ved at være for mærkelig? Det bliver jeg så fri for, at folk tænker om mig, siger Inger-Lis Andersen.

Siden Coop overtog butikslokalerne i slutningen af 2021, har hun lejet sig ind, og ifølge lejekontrakten skal hun være ude i slutningen af september i år.

Egentlig begyndte Inger-Lis Andersens forretningseventyr allerede i 1987. Helt tilfældigt fik hun via sin svoger fat i 72 par strømper, som skulle sælges.

Det tog hende ikke mere end to timer at gå fra dør til dør på villavejen i Lystrup og sælge dem for seks kroner per par. Og derfra tog det fart.

- Jeg ringede til min svoger og fortalte, at jeg allerede havde solgt dem, og så sagde han, at der stod 6.000 par i Randers, som jeg kunne købe for to kroner per par. Så blev jeg momsregistreret og gik i gang med at sælge dem, og da jeg var færdig med det, havde jeg tjent 30.000 kroner, siger hun.

I de efterfølgende år fik Inger-Lis Andersen samarbejdsaftaler i stand med flere forskellige tøjmærker. Forretningen drev hun fra sit hjem i Lystrup, og herfra tog hun til såkaldte ”hjemmeparties” og solgte tøj til grupper af kvinder i private hjem rundt omkring i Danmark.

Men forretningen blev snart en alt for stor mundfuld.

- Det blev bare for meget, for vi havde aldrig ro derhjemme. Så vi tog ud for at se på lokaler til en butik, og så lejede jeg mig ind i de lokaler her i bydelscentret, hvor der er solcenter i dag, siger hun.

Gennem årene har hun lejet sig ind to forskellige steder ved bydelscentret og i et enkelt lokale ved det gamle handelscenter på Bystævnet.

- Der var jeg i tre måneder, og der sov jeg i butikken om natten, fordi vi ikke kunne få den forsikret. Der var også indbrudsforsøg tre gange, fortæller Inger-Lis Andersen.

Men i år 2000 købte hun på opfordring af sin revisor en bodega, som blev sat til salg, og der har hendes forretning Cotton Look ligget lige siden.

Det krævede en total istandsættelse at forvandle lokalerne fra en brun bodega til en ny tøjforretning til kvinder, husker hun:

- Vi havde nær aldrig fået gulvtæppet af. Det var lavet af nålefilt, og der havde været hunde inde på bodegaen. Ledningerne i loftet var også omkranset af et stort lag af fedt, støv og røg. Det kostede 150.000 kroner at sætte det i stand, men det var godt givet ud.

Det har kostet Coop 1,6 millioner kroner at overtage Inger-Lis Andersens lokaler, og det er ikke det eneste butikslokale i området, som dagligvarekoncernen har købt.

I løbet af 2021 og 2022 overtog Coop syv af de mindre butikker ved bydelscentret, hvor der i dag blandt andet er pizzeria, optiker og apotek.

Koncernen var en del af det forslag til en stærkere bymidte, som blandt andet indebar, at de mindre butikslokaler skulle rives ned til fordel for parkeringspladser. I stedet var det planen at etablere nye lokaler til butikker andre steder i den nye bymidte.

Det projektforslag er imidlertid blevet skrottet igen. Det afhang nemlig af, at to af opgangene i Elstedhøj kunne rives ned, og det har Indenrigs- og Boligministeriet sagt nej til. I stedet for arbejder Coop og Boligforeningen Århus Omegn videre med et andet forslag til, hvordan området omkring SuperBrugsen kan optimeres.

Det er endnu uvist, hvad det forslag kommer til at bestå af.

- De gamle center- og torvedisponeringer, hvor bebyggelsen reelt vender ”ryggen” til, og hvor parkeringspladserne er alt for trange, har brug for ’upshining’ og opdatering, har Coop tidligere udtalt i et skriftligt svar til LystrupLIV.

At Inger-Lis Andersen skulle ende med at blive butiksindehaver, er ikke så underligt. Hun er oprindeligt uddannet i en købmandsbutik, og kundekontakten er noget af det, hun sætter allermest pris på.

- Jeg elsker at tale med folk og at handle, så det var meget naturligt at skabe min egen forretning. Nogle af mine kunder er kommet her i 30 år, og det er sådan et slags socialkontor, kan man sige. Folk fortæller mig alt muligt, siger hun.

Hun håber ikke, at lokalerne kommer til at stå tomme, efter hun er fraflyttet. Det vil skabe en trist stemning som man har set andre steder, for eksempel i storcentret City Vest i Brabrand, mener hun.

- Så bliver det et dødt center, og det er så kedeligt at se på. Vi kan tydeligt mærke, at det er ”for hurtigt” at komme til Aarhus fra Lystrup. Der er Hornslet for eksempel langt mere en handelsby, fordi der er længere ind til Aarhus. Men jeg har aldrig haft røde tal, og folk har været så gode til at handle lokalt, siger Inger-Lis Andersen.

Selvom hun har været vant til at have travlt på arbejdsfronten, bekymrer hun sig ikke for, om hun kan få tiden til at gå som pensionist. For hun nyder faktisk at holde fri, selvom folk ofte tror det modsatte.

- Jeg kan godt lide at gå ture, se håndbold og læse. Jeg vil også gerne kunne hjælpe mine børn mere, og så har jeg fem børnebørn, som ofte besøger mig. Så jeg er ikke bange for at komme til at kede mig, siger hun.

Der kommer til at gå tre år, før folkeskolen i Nye står klar. For de fleste er det vist ingen overraskelse, for som LystrupLIV tidligere har beskrevet, er byggeriet af skolen endnu engang blevet forsinket.

Men allerede nu skal den kommende folkeskole stænkes med metaforisk dåbsvand og navngives. Først skal navnet bare lige findes, og her kommer du ind i billedet. Du har nemlig mulighed for at give dit besyv med.

- Hvis man har gode idéer til, hvad skolen skal hedde, kan man komme med sine input og sende dem til vores skoleleder på en mail, siger Mette Ager, formand for skolebestyrelsen på Elev Skole.

Når folkeskolen i Nye er færdigbygget, flytter eleverne fra Elev Skole til de nye lokaler. Men navnet flytter næppe med, ligesom skolen sandsynligvis heller ikke bliver døbt Nye Skole.

- Hvis man foreslår Nye Skole, vinder man nok ikke. Det må godt være lidt mere opfindsomt. Historisk er området oldgammelt, men samtidig sker der en masse nyt i området. Så navnet må godt samle området lidt og skabe en forbindelse mellem det gamle og det nye, siger Mette Ager.

Der er tale om en slags navnekonkurrence. Alle indkomne forslag bliver drøftet af skolebestyrelsen på Elev Skole i slutningen af marts, og herefter bliver det endelige navn vedtaget.

Og der er også en præmie på højkant.

- Hvis man har givet det bud, som ender med at vinde, og man har en relation til et barn på Elev Skole, så får det barns klasse en præmie. Derfor er det vigtigt at fortælle i sin mail, hvilken elev man har en relation til, siger Mette Ager.

Men selvom man ikke har børn, børnebørn, niecer eller nevøer på skolen, er man stadig velkommen til at komme med forslag, og der er ingen forkerte bud, siger Mette Ager:

- Det kan jo være, at man sidder inde med det mest geniale bud.

Foruden eleverne fra Elev Skole skal også en række af eleverne fra Hårup Skole gå på den kommende folkeskole i Nye. Byggeriet har fået projektnavnet ”Grobund”, og skolen bliver bygget som en såkaldt klyngeskole med tre separate afdelinger til henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen.

De tre afdelinger skal bindes sammen af et stort, transparent rum, og det meste af skolen skal beklædes i træ. Skolen bliver omkring 14.000 kvadratmeter stor, og der er afsat 251 millioner kroner til byggeriet.

Udover selve skolen skal der også etableres boldbaner, en kunstgræsbane og en idrætshal.

Elev Skole er allerede på nuværende tidspunkt udfordret af mangel på lokaler. Derfor bliver der fra skoleåret 2023/2024 opsat ekstra pavilloner til undervisningen. Mere om det her.

Har du et forslag til, hvad den nye folkeskole skal hedde, kan du sende det til skoleleder Jens Mathiasen på jenma@aarhus.dk.

ㅤㅤㅤㅤㅤ