Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger LystrupLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Vejdirektoratet arbejder på to løsningsforslag til, hvordan trafikafviklingen i motorvejsrundkørslen kan forbedres. En eventuel realisering afhænger af, om politikerne afsætter midler til det. Foto: Jens Thaysen

Sådan kan trafikpropperne ved rundkørslen løses

Da jeg for et par uger siden var på skiferie i Norge, fik jeg fornøjelsen af at køre på de norske motorveje. Det var en øvelse i opmærksomhed, for en ting er, at man de fleste steder slet ikke må køre lige så stærkt som herhjemme, noget helt andet er, at hastighedsgrænserne hele tiden ændrer sig.

Så medmindre man er interesseret i, at ferieudgifterne bliver forøget med en eller flere fartbøder, er det en god idé at holde både øjne og ører åbne. Men den regel gælder vist generelt – hvad enten man kører bil herhjemme eller i udlandet.

Ved den store motorvejsrundkørsel syd for Lystrup er det ikke nødvendigvis fartgrænsen, bilisterne er fokuseret på. Ikke desto mindre skal man være opmærksom, for som du sikkert har oplevet (og læst om her på LystrupLIV) er den i myldretiden forbundet med trængsel, kø og kaotiske situationer.

Vejdirektoratet har siden sommeren sidste år været i gang med et større analysearbejde i rundkørslen, for også direktoratet har indset, at trafikken ikke glider optimalt.

Analysen har indtil videre vist, at det ikke er nok at se på selve motorvejsrundkørslen, hvis trafikproblemerne skal løses. De spreder sig nemlig også til de omkringliggende kommunale veje, og det kommer sikkert ikke bag på dig.

For mon ikke du også har siddet i kø på Lystrupvej og Sønderskovvej? Ja, måske har du endda siddet i kø på motorvejsramperne og nede på selve Djurslandmotorvejen, fordi det har været umuligt at komme ind i rundkørslen?

Vejdirektoratets arbejde er stadig i fuld gang, og der er endnu ikke sat to streger under noget. Men ifølge afdelingsleder Mette Fynbo arbejder man på nuværende tidspunkt videre med to forskellige løsningsforslag til, hvad man kan gøre.

Det ene forslag er kortsigtet og håndgribeligt og fokuserer netop på de køer, der opstår på ramperne og motorvejen. Det andet er langt mere omfattende og kredser blandt andet om direkte afkørsler, eller såkaldte shunts som de kaldes, så man måske helt kan undgå at skulle ind i selve rundkørslen.

Du får mere om det, om udvidelsen af idrætscentret og om kaffesalg ved letbanen i denne søndags nyhedsbrev. God læselyst!

Hvad skal jeg undersøge for dig?

Sidder du med en god historie, som andre bør høre?

Husk på, at du altid kan sende tips og forslag til emner, jeg bør tage op, til min mail membr@lystrupliv.dk.

Det kan for eksempel være en historie fra foreningslivet, det kan være trafik, som ikke fungerer, eller noget helt tredje.

Billede af Mette Marie Birch Breuning
Billede af skribentens underskrift Mette Marie Birch Breuning Journalist
Flere bilister oplever, at der særligt i myldretiden opstår trængsel i motorvejsrundkørslen. Blandt andet fordi det inderste spor ikke bliver benyttet i tilstrækkelig grad. Foto: Mette Marie Breuning, Google Street View, Jens Thaysen

Ekstra spor på ramperne eller nye afkørsler: Vejdirektoratet arbejder på to mulige løsninger for motorvejsrundkørslen

Vejdirektoratet har siden sommeren sidste år været i gang med et større analysearbejde af motorvejsrundkørslen syd for Lystrup. Der opstår nemlig alt for ofte kø, kaos og trængsel, og det skal der gøres noget ved.

Og selvom intet er fast besluttet endnu, har Vejdirektoratet sporet sig ind på to mulige løsningsforslag. Det ene er kortsigtet og kredser om at skabe mere plads på motorvejsramperne for at undgå kø på dem og nede på selve motorvejen.

Det andet er mere omfattende og langsigtet og kræver et helikopterperspektiv på hele det trafikale system i området. En mulig løsning i den pakke kunne dog være at etablere direkte afkørsler – såkaldte shunts – til og fra motorvejsramperne fra de omkringliggende veje.

Bliv klogere på Vejdirektoratets foreløbige forslag i artiklen.

Der er alt for ofte kø ved motorvejsrundkørslen, og Vejdirektoratet arbejder lige nu på to løsningsforslag, som skal komme trafikproblemerne til livs. De kredser om ekstra vejbaner på ramperne og nye højresvingsspor.

Det kræver både øvelse og koncentration at køre efter reglerne i en tosporet rundkørsel, og i motorvejsrundkørslen ved Lystrup afholder frygten for at blive spærret inde ofte bilisterne fra at benytte det inderste spor.

Derfor er det kun halvdelen af rundkørslens kapacitet, der bliver benyttet, og det skaber lange køer, tilbagestuvning af biler på motorvejen og i sidste ende frustrerede bilister.

I lidt over et halvt år har Vejdirektoratet været i gang med en større analyse for at finde ud af, hvad man kan gøre for at optimere trafikforholdene og forbedre fremkommeligheden.

For os er det sikkerhedsmæssige aspekt det vigtigste. Det kunne man muligvis løse ved at lave to spor på ramperne i stedet for et. På den måde kan vi på plads til, at der holder flere biler i kø på selve rampen, og derved får vi bilerne væk fra motorvejen.

Mette Fynbo, afdelingsleder i Vejdirektoratet

Det arbejde er fortsat i gang, men ifølge afdelingsleder i Vejdirektoratet Mette Fynbo har man nu sporet sig ind på to mulige løsningsforslag. Det ene er kortsigtet og konkret, det andet er langsigtet og langt mere omfattende.

- Om morgenen og om eftermiddagen er der for meget trafik til, at fordelerringen (motorvejsrundkørslen red.) kan håndtere det. Fra Vejdirektoratets side er det mest presserende problem, at der opstår kø ned ad motorvejsramperne og ud på motorvejen. Det er ikke hensigtsmæssigt, siger hun til LystrupLIV.

Den kortsigtede model

Ingen af de to løsningsforslag ligger ifølge Mette Fynbo fast endnu. Vejdirektoratet skal i gang med at udforme to skitseprojekter, som derefter skal overdrages til politikerne.

- Vi har ikke selv midler til anlægsprojekterne, så det er en politisk beslutning. Vi forventer at have projekterne klar til sommer. Derefter kan vi overdrage dem til politikerne, og så har de mulighed for at pege på dem, når de skal udvælge projekter, siger hun.

Selvom intet er mejslet i sten, har Vejdirektoratet udset to modeller, som man mener kan løse nogle af udfordringerne. Den kortsigtede model kredser om motorvejsramperne og kødannelse på selve motorvejen.

- Det er det, der er det egentlige problem. At det så kan være bøvlet at komme rundt i rundkørslen, er mindre vigtigt. For os er det sikkerhedsmæssige aspekt det vigtigste. Det kunne man muligvis løse ved at lave to spor på ramperne i stedet for et. På den måde kan vi få plads til, at der holder flere biler i kø på selve rampen, og derved får vi bilerne væk fra motorvejen, siger hun.

Skal de store trængselsproblemer i motorvejsrundkørslen løses, bliver man ifølge Vejdirektoratet nødt til også at se på de omkringliggende veje. Blandt andet rundkørslen mellem Lystrup og Viengevej skaber udfordringer. Foto: Jens Thaysen

Vejdirektoratet undersøger derfor, om der er plads til at lave to spor på de nuværende ramper, eller om det kræver en regulær vejudvidelse.

- Kan man eventuelt undvære nødsporet på den sidste del af strækningen? Det skal også være sådan, at man kan komme ind i rundkørslen via to spor. Vi tror på, at vi kan finde en løsning på det, siger Mette Fynbo.

Den langsigtede model

Men det er ikke kun kø på ramperne, der får bilisterne til at hive sig i håret. Der er også trængselsudfordringer i selve rundkørslen, hvor det er svært at navigere mellem de to spor og komme ud i tide.

Samtidig opstår der i myldretiden kø på både Lystrupvej og Sønderskovvej. Den udfordring er Vejdirektoratet også opmærksom på, og derfor arbejder de på en langsigtet model, som skal forbedre trafikafviklingen i hele fordelerringen.

Men skal man løse det, er det ikke nok kun at se på selve rundkørslen, forklarer Mette Fynbo:

- Det er en fordelerring med mange veje, hvor der er meget trafik. Derfor er det mere kompliceret end ved andre afkørselsanlæg. Det, vi er kommet frem til, er, at hvis trafikken skal glide i selve rundkørslen, skal man se på det overordnede vejsystem i området, siger hun.

Vi har valgt nogle elementer, som vi tror mest på, men vi har ikke låst os endeligt fast endnu. Vi kan ende med at blive klogere undervejs, og i så fald må vi tilbage og revurdere.

Mette Fynbo, afdelingsleder i Vejdirektoratet

En af de løsninger, som Vejdirektoratet har sporet sig ind på, er at etablere direkte afkørsler – såkaldte shunts – fra og til motorvejsramperne fra de omkringliggende veje.

- Det kan typisk aflaste, fordi de bilister, som skal ud af den første afkørsel, ikke kommer ind i selve rundkørslen og blander sig med alle de andre bilister, siger Mette Fynbo.

Kommunen skal være med

For at den løsning bliver holdbar, skal de omkringliggende kommunale veje geares til at kunne tage imod trafikken fra afkørslerne.

- Hvis bilisterne bare kommer til at holde i kø et andet sted på de kommunale veje, har man ikke afhjulpet særlig meget. Den store løsningsmodel kræver også, at kommunen er med, fordi der både er tale om ændringer på kommunale og statslige veje, siger hun.

Som LystrupLIV tidligere har beskrevet, arbejder Aarhus Kommune og Vejdirektoratet på en forkromet plan for Lystrupvej. Det kan du læse mere om her.

Af en aktindsigt fremgår det, at parterne har drøftet muligheden for at lave fire spor på henholdsvis Sønderskovvej og den sydlige del af Lystrupvej og en ny højresvingsbane fra Sønderskovvej til Lægårdsvej. Muligheden for signalregulering i rundkørslen mellem Lystrupvej og Viengevej har også været oppe at vende, og ifølge Mette Fynbo er intet udelukket endnu:

- I de to løsningsmodeller har vi valgt de elementer, som vi tror mest på lige nu, men vi har ikke låst os endeligt fast på noget. Vi kan ende med at blive klogere undervejs, og i så fald må vi tilbage og revurdere.

Det vides endnu ikke, om og hvornår rundkørslen skal bygges om, men løsningsforslaget om at øge kapaciteten på ramperne kan ifølge Mette Fynbo igangsættes efter sommer, hvis det udmøntes politisk.

Det var formand for Lystrup Idrætsforening Niels Havvig, rådmand for Kultur & Borgerservice Rabih Azad-Ahmad (R) og næstformand for Salling Fondene Karin Salling, der tog første spadestik til idrætscentret. Foto: Kim Haugaard

Byens idrætscenter bliver 2.500 kvadratmeter større: Første spadestik er taget, og byggeriet er sat i gang

Lystrup Idrætscenter skal moderniseres og udvides med i alt 2.500 kvadratmeter, og onsdag den 8. februar blev det første spadestik til byggeriet taget.

Egentlig var jordarbejdet allerede gået i gang, men begivenheden markerede den officielle begyndelse på anlægsarbejdet. Der skal blandt andet laves en ny, stor springhal til gymnasterne, et fitnesscenter, e-sportslokaler og en café.

Projektet har kostet omkring 37 millioner kroner, og pengene stammer både fra idrætsforeningen selv og fra donationer fra organisationer og fonde. Senest har Salling Fondene støttet byggeriet med fem millioner kroner, og næstformand i fonden Karin Salling var da også med til at tage det første spadestik.

Onsdag den 8. februar blev det første spadestik til udvidelsen af Lystrup Idrætscenter taget. Der skal blandt andet flyttes petanquebaner, opføres en ny springhal, et fitnesscenter og et nyt og mere åbent indgangsparti.

Solen begyndte så småt at kigge frem, da en gruppe borgere onsdag den 8. februar stod samlet ved den store byggeplads bag Lystrup Idrætscenter. Godt pakket ind i vinterfrakker, huer og halstørklæder var de mødt op for at deltage i det første spadestik på udvidelsen og moderniseringen af byens idrætscenter.

- Vi står nu på den plads, hvor der skal bygges en springhal, en gymnastiksal og depotrum. I alt udvider vi med 2.500 nye kvadratmeter, så det bliver en helt ny verden for os, sagde Lauge Dehn, formand for Andelsforeningen Lystrup Idrætscenter, som står bag byggeriet.

Det var næstformand for Salling Fondene Karin Salling, rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad (R) og formand for Lystrup Idrætsforening Niels Havvig, der førte spaderne.

Idrætslivet i Lystrup har fået noget af en opgradering de senere år, og der sidder mange ildsjæle rundt omkring, som gerne vil skabe gode faciliteter for foreningslivet.

Lauge Dehn, formand for Andelsforeningen Lystrup Idrætscenter

Og selvom jordarbejdet omkring hallen blev sat i gang i slutningen af januar, markerede begivenheden den officielle påbegyndelse af byggeriet.

- I dag har vi taget første spadestik, og arbejdet er begyndt. Det er ikke kun godt, det er også nødvendigt, for vi er bagud med idrætsfaciliteter i Aarhus Kommune. Det havde ikke været muligt uden de mange frivillige kræfter. Jeres engagement har betydet, at Lystrup indenfor kort tid har fået en ny svømmehal, en ny kunstgræsbane og nu også et nyt idrætscenter, sagde Rabih Azad-Ahmad.

En opgradering af idrætslivet

Andelsforeningen Lystrup Idrætscenter står bag projektet i samarbejde med Lystrup Idrætsforening.

Udvidelsen har været undervejs i flere år, og tidsplanen for byggeriet er også skredet flere gange. Blandt andet på grund af coronapandemien, nye og dyre brandkrav og krigen i Ukraine, som har betydet høje priser på træ, jern og stål.

- Der er dukket rigtig mange mennesker op, og det er da dejligt, at så mange mennesker interesserer sig for det, vi har lavet. Idrætslivet i Lystrup har fået noget af en opgradering de senere år, og der sidder mange ildsjæle rundt omkring, som gerne vil skabe gode faciliteter for foreningslivet, sagde Lauge Dehn, da LystrupLIV talte med ham til onsdagens arrangement.

Der var mødt mange borgere op til det første spadestik på udvidelsen af byens idrætscenter. Lauge Dehn, formand for Andelsforeningen Lystrup Idrætscenter, holdt tale og takkede alle samarbejdspartnerne. Foto: Kim Haugaard
Efter det første spadestik blev der serveret kaffe og kage. Her holdt rådmanden for Kultur & Borgerservice tale. Han lagde vægt på vigtigheden af frivillige og samarbejdet mellem private aktører og kommunen. Foto: Kim Haugaard

Til trods for forsinkelserne bliver projektet stort set gennemført i sin oprindelige form, og byggeriet er opdelt i to faser.

I første omgang skal petanquebanerne flyttes over på den anden side af stien til de nuværende tennisbaner, og så skal der opføres en ny multihal til spring- og rytmegymnastik på sydsiden af centret. Det er planen, at de faciliteter kan tages i brug i efteråret 2023.

Idrætsforeningen har især været udfordret af, at gymnastikafdelingen har manglet plads. Derfor har nogle af holdene i perioder måttet træne i gymnastiksalene på de lokale skoler. Men med udvidelsen af centret får foreningen altså en helt ny gymnastikhal.

Vender principielt forkert

I anden etape skal der laves et nyt indgangsparti til hallen fra Lystrup Centervej. Den nye foyer skal blandt andet indrettes med en café, og så skal der etableres et fitnesscenter, opvarmningslokaler og lokaler til e-sport. Bygningen bliver i tre etager, og forventes at stå klar til brug senest til sommer næste år.

I dag fremstår idrætscentret som en stor og relativt lukket murstensbygning, når man kommer fra Lystrup Centervej. Det skyldes ifølge Lauge Dehn, at hallerne principielt vender forkert, da de er bygget med fronten mod stierne på sydsiden.

Men med den nye ankomsthal bliver idrætscentret åbnet mere op med blandt andet store vinduespartier.

- Nu er vi i en byggeproces, og vi holder byggemøder en gang om ugen, hvor vi tager stilling til de problemer, som måtte opstå. Hvis det bliver nødvendigt, laver vi små justeringer undervejs, men vi er fundamentalt færdige med projektet, sagde Lauge Dehn onsdag eftermiddag.

Udvidelsen løber op i cirka 37 millioner kroner. Finansieringen kommer blandt andet fra idrætscentret selv og fra donationer fra organisationer og fonde. Aarhus Kommunes afdeling for Sport og Fritid har doneret omkring ni millioner kroner, og senest har Salling Fondene doneret fem millioner kroner til projektet.

Her kan du se visualiseringerne af det nye idrætscenter:

Visualisering: Arkitema Architects
Visualisering: Arkitema Architects
Visualisering: Arkitema Architects
Visualisering: Arkitema Architects
Visualisering: Arkitema Architects


Morten Schierup Larsen står bag Aarhus Sweet Food. Han sælger blandt andet kaffe, brændte mandler og vafler fra sine mobile vogne. En americano koster 25 kroner, mens de andre kaffetyper koster 35 kroner. Foto: Morten Schierup Larsen

Så du kaffevognen ved letbanestationen? Nu bliver det måske et permanent tilbud

Som det ser ud i dag, er det ikke muligt at købe kaffe til sin letbane-pendlertur i hverken toget eller på stationen i Lystrup. Men det kan være, at det snart ændrer sig.

I samarbejde med Aarhus Letbane har Morten Schierup Larsen, indehaver af Aarhus Sweet Food, de seneste to uger solgt kaffe fra sin tuktuk på stationerne i både Lystrup og Hornslet. Og selvom der var tale om et tidsbegrænset projekt, overvejer han at gøre det til en permanent forretning.

Opbakningen har nemlig været god, og Morten Schierup Larsen tror på, at det kan blive økonomisk bæredygtigt. Han forsøger desuden at få sat en aftale i stand med en bager, så han kan udvide sortimentet.

I samarbejde med Aarhus Letbane har Morten Schierup Larsen de sidste to uger solgt morgenkaffe ved letbanestationerne i Hornslet og Lystrup. Nu overvejer han at gøre det til en permanent forretning.

Det er som regel dagens første kop kaffe, der smager bedst, og selvom flere af letbanens passagerer ville ønske, at de kunne købe kaffe til pendlerturen i toget eller på stationen, er det ikke noget, letbanen kan tilbyde.

Alligevel har pendlerne i Hornslet og Lystrup de seneste to uger kunnet købe kaffe på stationerne som led i et to-uger langt forsøg. Det skriver TV2 Østjylland.

- At sælge kaffe er ikke noget, vi i Aarhus Letbane kan tilbyde at stå for. Det ligger for langt fra vores hovedopgave. Derfor har vi lavet et lille, to-ugers forsøg, hvor Aarhus Sweet Food står og sælger kaffe fra klokken syv til ni mandag til fredag på udvalgte stationer, siger Maja Bech Kristensen, projektleder i Aarhus Letbane, til TV2 Østjylland.

Jeg tror på, at det kan blive økonomisk bæredygtigt, og hvis det kan løbe rundt, kan det blive en permanent ting. Når noget findes over en længere periode, ender det med at blive en vane for folk.

Morten Schierup Larsen, indehaver af Aarhus Sweeet Food

Det er indehaver af Aarhus Sweet Food Morten Schierup Larsen, der har brygget og solgt kaffe på stationerne de seneste to uger. Og selvom forsøgsordningen er afsluttet, overvejer han at gøre det til en permanent forretning at sælge kaffe på letbanestationerne, herunder også i Lystrup.

- Det håber jeg enormt meget. Jeg elsker at arbejde om morgenen, fordi stemningen er så hyggelig, men volumen af salget skal lidt op, for at det kan betale sig, siger han til LystrupLIV.

Det perfekte sted

I denne uge har Morten Schierup Larsen solgt kaffe fra sin tuktuk på Hornslet Station, men i forrige uge var det Lystrup, der havde besøg. Og allerede fra begyndelsen oplevede han stor opbakning.

For at gøre reklame lagde han et opslag op på den lokale Facebookgruppe for Lystrupborgere, og i kommentarsporet væltede det ind med positive tilkendegivelser. Det er heller ingen hemmelighed, at der er stor efterspørgsel på en café eller lignende i Lystrup.

- Jeg begyndte at sælge kaffe i januar sidste år, men dengang solgte jeg kun for 200 kroner om dagen på stationerne. Den her gang har der til gengæld været stor opbakning. Jeg tror bare, at folk manglede at kende til tilbuddet. Det er i virkeligheden det perfekte sted at sælge kaffe, siger Morten Schierup Larsen.

Det er ikke muligt at købe kaffe i letbanen eller på Lystrup Station, men nu overvejer Morten Schierup Larsen fra Aarhus Sweet Food at stille sin kaffe-tuktuk ved stationen. Foto: Kim Haugaard

De seneste to uger har han været sikret et fast beløb fra Aarhus Letbane. Letbanen håber nu, at private aktører – som for eksempel Aarhus Sweet Food – vil køre kaffesalget videre.

- Måske vil en eller flere virksomheder tage bolden op bagefter? Vi håber, at der kan komme lidt mere liv omkring letbanestationerne, som ligger lidt længere ude, siger Maja Bech Kristensen til TV2 Østjylland.

Hjemmearbejde og god kaffe

Ifølge Morten Schierup Larsen skal tiltaget udvides en smule, hvis det skal løbe rundt. Derfor har han rakt ud til to lokale bagere, så han også kan sælge morgenbrød fra sin tuktuk. De er endnu ikke vendt tilbage.

Det er ifølge ham ikke kun letbanepassagerer, som har gjort brug af tilbuddet. Også morgenfriske hundeluftere har lagt vejen forbi.

- Der er også en del, der arbejder hjemmefra, som kommer og køber kaffe, og så går de hjem og arbejder videre bagefter, siger han.

Om borgerne i Lystrup kan se frem til at få en mere permanent kaffevogn, ved han endnu ikke. Men han arbejder videre med idéen, og går alt som planlagt, kan man igen støde ind i ham i uge ni.

- Jeg tror på, at det kan blive økonomisk bæredygtigt, og hvis det kan løbe rundt, kan det blive permanent. Når noget findes over en længere periode, ender det med at blive en vane for folk. Jeg har også planer om at lave en klippekortsordning, så man kan få rabat på sin kaffe, siger Morten Schierup Larsen og understreger, at netop Lystrup er et oplagt salgssted for ham, da hans nye lager ligger blot 200 meter fra stationen.