Sidste år frarådede Aarhus Kommune i samråd med Fødevarestyrelsen at spise fisk fanget i Egå Engsø og de omkringliggende vandløb, efter at der blev fundet forekomster af det giftige stof PFOS i vandprøver og fisk.

Og nu – knap et år senere – viser det sig, at Region Midtjylland mistænker 32 grunde i postnummer 8520 for at været forurenet med PFAS. Det fremgår af en artikel fra TV2, hvor de har samlet alle regionernes såkaldte mistankelister.

Men ifølge Morten Bondgaard, der er chef på kontoret for jordforurening i Region Midtjylland, behøver borgerne i Lystrup og omegn ikke at bekymre sig.

- Der er ingen grund til panik. Det er blot en oversigt over, hvor der har ligget virksomheder, som måske har anvendt PFAS, og hvor der potentielt kan være forurenet. Det er slet ikke ensbetydende med, at der er PFAS på grunden, og mange af lokaliteterne er i forvejen kortlagt og mistænkt for at være forurenet af andre årsager, siger han til LystrupLIV.

Bolden begyndte for alvor at rulle i 2021, da det viste sig, at en række borgere i Korsør havde spist kød fra kvæg, som havde græsset på arealer med for høje forekomster af PFOS.

Blandt de borgere blev der senere fundet PFOS-værdier, som kan forhøje risikoen for blandt andet kræft og nyresygdomme, og siden har debatten bredt sig til resten af landet.

PFAS er betegnelsen for en række fluorstoffer, som findes i blandt andet emballage og fødevarer. Et af stofferne er PFOS, som tidligere har været brugt i brandskum.

Fluorstofferne er svært nedbrydelige og sundhedsskadelige, da de blandt andet menes at øge risikoen for bestemte kræftformer, forhøjet kolesterol og blodtryk, stofskiftesygdomme og svangerskabsforgiftning.

I 2006 blev det forbudt af bruge PFOS i brandskum, og det har været fuldstændig forbudt at bruge stoffet i Danmark siden 2011. Andre fluorstoffer benyttes stadig.

På kortet nedenfor kan du se, hvilke grunde i postnummer 8520 der er under mistanke for PFAS-forurening. Du kan zoome ind og klikke på markeringerne for at se adresserne og blive klogere på, hvilke industrier der har ligget på grundene.

Langt størstedelen af de 32 grunde i Lystrup, som er på regionens mistankeliste over PFAS-forurening, ligger i industriområdet. Men det er langt fra dem alle, der bliver undersøgt yderligere og i sidste ende renset.

Regionen bruger nemlig ikke listen til at prioritere, hvilke grunde der skal undersøges for forureninger, forklarer Morten Bondgaard:

- Hvert år har vi et budget for at undersøge og oprense forurenede grunde. Vi prioriterer de grunde, hvor der enten er boliger, eller hvor der er værdifuldt grundvand i nærheden. Vi undersøger mellem 200 og 300 grunde hvert år, og i rigtig mange af de undersøgelser kigger vi også på PFAS, fordi der er mange brancher, som potentielt kan have forurenet med de stoffer.

Det er blandt andet tidligere lossepladser, brandøvelsespladser, jern- og metalindustri, gummi- og plastindustri og renserier, som kan være årsag til PFAS-forureninger.

Alle grundene i postnummer 8520 ligger i et område, hvor der er særlige drikkevandsinteresser. Og selvom man er bekymret for risikoen for forurening af grundvandet, vides det ifølge Morten Bondgaard endnu ikke, om nogle af grundene i Lystrup skal undersøges nærmere.

- Vi ser selvfølgelig på, hvad der reelt er foregået på grunden. Måske er der slet ikke blevet brugt PFAS, eller også er det blevet anvendt forsvarligt, og så er der ingen grund til at lave en undersøgelse. Hvis vi vurderer, at der er potentiale for PFAS-forurening, skal der laves en forureningsundersøgelse, og hvis der er en kraftig forurening, skal vi vurdere, om den skal renses op, hvis den truer grundvandet, eller der er boliger på grunden, siger han.

Der blev for nyligt fundet PFAS i 12 grundvandsboringer i Aarhus Kommune. Der er dog tale om meget små koncentrationer, som ikke kan måles i drikkevandet. Boringer med PFAS-fund bruges i mindst mulig omfang.

Morten Bondgaard understreger, at PFAS blot er et af mange stoffer, som regionen undersøger for. Blandt andet har man meget fokus på klorerede opløsningsmidler, som har været anvendt på renserier.

- Det er også vigtigt at huske, at PFAS på forurenede grunde udgør en meget lille del af den måde, man kan blive eksponeret for stoffet på. Det findes i alle mulige produkter, som tøj, tæpper, fødevareemballage og kosmetik. Så det er ikke sikkert, at det er de forurenede grunde, der er kilde til den største eksponering af PFAS overfor borgerne, siger han.

Han opfordrer borgere, som er bekymrede eller interesserede i at vide mere om PFAS, til at kontakte Region Midtjylland.

Forestil dig, at du er tilbage i folkeskolen. Hver morgen er en kamp for at komme ud af sengen, for du synes, det er kedeligt at sidde på skolebænken. Lektierne har du klaret i et snuptag, og undervisningen interesserer dig overhovedet ikke. Derfor kommer du måske til at larme, være uopmærksom og forstyrre dine klassekammerater.

Sådan kan virkeligheden se ud for nogle af de særligt begavede elever, som sidder i landets folkeskoleklasser. Og mens alle danske folkeskoler skal have fokus på tidlig opsporing af særligt begavede elever fra skoleåret 2024/2025, er Lystrup Skole allerede nu blevet en del af et pilotprojekt, hvor de skal screene for særligt kløgtige børn.

- For to år siden begyndte vi at se, at vi havde nogle børn, som var særligt begavede. Derfor henvendte vi os til forvaltningen for at stille os til rådighed for et pilotprojekt, hvis de kunne finansiere det. Vi har hele båndbredden af børn, og de skal alle føle sig tilgodeset, siger Katja Uth, skoleleder på Lystrup Skole.

I samarbejde med Risskov Skole og Højvangskolen skal Lystrup Skole indsamle erfaringer med at finde frem til de særligt intelligente elever og undersøge den hensigtsmæssige pædagogiske tilgang til børnene.

For selvom det slet ikke sker i alle tilfælde, kan det føre til mistrivsel, hvis elever med høj intelligens ikke bliver udfordret i tilstrækkelig grad. Og ifølge Katja Uth kræver det en kulturændring at blive opmærksom på årsagen.

- Børn, der ikke bliver udfordret på deres faglige kunnen, kan degenerere og få det rigtig skidt, mens andre klarer sig, og de er ikke lette at opdage. Man tænker måske, at barnet virker uoplagt og uopmærksomt, og at det skal udredes, for eksempel for ADHD. Men adfærden kan også være betinget af, at barnet ikke bliver mødt som det særligt begavede barn, det er, siger hun og forklarer, at særligt intelligente elever sædvanligvis er skarpe indenfor enkelte fag eller områder.

To til fem procent af de danske skolebørn er højt begavede, hvilket vil sige, at de har en IQ over 130. Elever med særlige forudsætninger har en IQ over 120, og begge grupper er omfattet af Børne- og Undervisningsministeriets nye indsats om screening.

Fra skoleåret 2024/2025 skal folkeskolerne bruge en række nyudviklede tjeklister til screening for høj begavelse i 1. klasse. Elever, som falder ud i screeningen, tilbydes derefter en intelligenstest for at afdække, om de er højt begavede.

På Lystrup Skole går arbejdet med de særligt begavede børn i gang allerede i det indeværende skoleår. Blandt andet ved at informere og forberede lærerne på projektet, så der kan blive sat en bevidsthed og kulturændring i gang, forklarer Katja Uth:

- Vi vil ikke umiddelbart se på en elev, som opfører sig meget uhensigtsmæssigt, som et særligt begavet barn. Så at se i retning af, at barnet kan være særligt begavet, er en ny tankegang.

Præcis hvornår screeningen går i gang, ved Katja Uth ikke, men forskningen viser, at særligt begavede børn har gavn af et par projektorienterede lektioner ugentligt med andre elever, som ligger på samme faglige niveau som dem. Almindelig niveaudelt klasseundervisning er ikke nok.

- Forskningen viser, at hvis man kan tilrettelægge to lektioner om ugen til de her børn, hvor undervisningen er mere projektorienteret, og hvor de kan nørde med noget, som interesserer dem, så vil det overordnet give en bedre udnyttelse af skoledagen. Så vi tænker ind i, om vi kan tilgodese det, siger hun.

Kan det have nogle negative sociale konsekvenser, at de særligt begavede børn bliver ”udpeget” på den her måde?

- Vi forsøger at lære børnene, at alle er forskellige og har forskellige behov. Det eneste, der er dumt, er, når man ikke tager imod de hjælpemidler, man har brug for. Det gælder de børn, der er særligt begavede, og dem der ikke er. Hvis vi tager den vinkel på det, tror jeg ikke, at der er noget problem, men hvis ikke risikerer vi, at børn med særlig begavelse får følelsen af at skulle gemme sig, siger Katja Uth.

ㅤㅤㅤㅤㅤ