Det ligger ikke mere end 10 kilometer fra midtbyen, men når man står på Egå Møllevej og skimter udover markerne og grupperne af træer, føles det som om, at man er langt ude på landet. Det eneste, man kan høre, er en susen fra bilerne på Djurslandmotorvejen. Ellers ånder alt fred og idyl.

Men det er ikke sikkert, at markerne får lov til at blive ved med at se ud, som de gør i dag. Står det til den vedvarende energivirksomhed Better Energy, skal der nemlig opføres et nyt solcelleanlæg på markerne mellem Lystrup og Egå.

Virksomheden har henvendt sig til Aarhus Kommune med ønske om at opføre et 49 hektar stort solcelleanlæg, som årligt skal producere cirka 42.000 MWh (megawatttimer) strøm – svarende til 10.500 husstandes forbrug.

Det viser en aktindsigt, som LystrupLIV har fået. I projektbeskrivelsen skriver Better Energy, at:

- Elproduktionen er grøn og vil bidrage positivt til såvel kommunale som nationale mål for den grønne omstilling, idet solcelleanlægget vil spare klimaet for skadelige emissioner.

Området for det tiltænkte solcelleanlæg ligger cirka 400 meter nord for Egå og grænser op til Djurslandmotorvejen mod nord. Der er cirka en kilometer til Skæring mod nordøst og en kilometer til Lystrup mod nordvest.

At Better Energy er interesseret i området syd for Lystrup, er næppe helt tilfældigt. For lidt over to år siden vedtog byrådet i Aarhus Kommune et nyt kommuneplantillæg om vedvarende energianlæg. Heri er en del af det område, som Better Energy ønsker, udpeget som egnet til et nyt solenergianlæg.

Det har ikke været muligt at foretage et interview med Better Energy, men i en mail til LystrupLIV skriver Esben Billeskov, som er projektdirektør i virksomheden, at:

- For at et solcelleanlæg uden offentligt tilskud er rentabelt, skal det have en vis størrelse. Temaplanen indeholder mulighed for, at der kan placeres solcelleanlæg uden for de udpegede områder på baggrund af en konkret planlægningsmæssig vurdering.

Ifølge kommuneplantillægget skal fritstående solenergianlæg placeres indenfor områder, som er udpeget til formålet. Samtidig skal der som udgangspunkt være et afskærmende beplantningsbælte omkring selve anlægget.

- Vi omkranser alle vores anlæg med afskærmende beplantning, og på indersiden bliver anlægget indhegnet. Det vil derfor ikke umiddelbart være offentligt tilgængeligt, men vi har ikke indtryk af, at området benyttes rekreativt på nuværende tidspunkt. Er der et lokalt ønske om at benytte området rekreativt, kan det indarbejdes i den kommende planlægning, skriver Esben Billeskov.

Better Energy forventer ikke, at solcelleanlægget bliver synligt i Lystrup, da byens erhvervsområde vil fungere som afskærmning. Anlægget vil heller ikke være synligt for de nærmeste naboer og beboerne i Egå, når beplantningsbæltet er vokset til.

Den ønskede jord består af otte matrikler, som er ejet af tre forskellige lodsejere. De har indgået en 30-årig lejekontrakt med Better Energy.

Projektområdet benyttes til traditionel landbrugsdrift, og spørger man energivirksomheden, er det også en fordel, at områdets anvendelse ændres.

- Better Energy arbejder med et økoparkkoncept, som bidrager til bæredygtig udvikling på flere områder end blot i forhold til energiproduktion. Det udvalgte areal tages ud af traditionel landbrugsdrift, hvilket sikrer ophør af pesticid- og nitratudledning. Dermed lettes trykket på naturen, biodiversiteten styrkes og grundvandets kvalitet højnes, står der i projektbeskrivelsen.

Projektet har været undervejs i flere år, og virksomheden har derfor afholdt møder med de nærmeste naboer. I den forbindelse er det oprindelige projektområde blevet reduceret.

- Generelt ligger det os meget på sinde at forsøge at skabe lokal opbakning til vores projekter. Det er korrekt, at vi tidligere har arbejdet på et større område. I forbindelse med projektets opstart har vi haft flere drøftelser med naboer i området. Disse drøftelser har ført til en beskæring af området mod syd for at mindske indsigten til anlægget, skriver Esben Billeskov.

Han forklarer, at virksomheden indimellem møder naboer, som er bekymrede for støj og refleksioner. Men solcelleanlæg er ifølge ham ”stille naboer”, og solpanelerne bliver antirefleksbehandlet for at mindske risikoen for refleksioner.

- Vi har endnu ikke modtaget klager over støj og refleksioner fra nogen af vores eksisterende anlæg, skriver han.

Skal anlægges realiseres, kræver det en ny lokalplan. Aarhus Kommune vil som udgangspunkt igangsætte lokalplanprocessen for den del af projektområdet, der er udpeget som egnet til solcelleanlæg. Den proces går i gang til december.

Better Energy håber dog, at hele det 49 hektar store område kan godkendes til det nye anlæg.

- Vi arbejder for projektet som helhed, for vi mener, at vi kan skabe et godt projekt med afskærmende beplantning til fordel for både klima og natur. Men vedtagelsen må og skal være en politisk afgørelse, skriver Esben Billeskov.

- Jeg er jo en del af 68’er-generationen, og vi var antiautoritære. Det er ikke lige som nu, hvor ungdommen er blevet en gang borgeryngel, der går med tandbøjle og ordnede øjenbryn.

Vi sidder i Hans Krulls værksted i baghaven i Lystrup. Omkring os flyder det med pensler, malerier, kaffekopper og bøger. Januarsolen skinner ind gennem vinduet, og røgen fra den 71-årige kunstners filterløse cigaret hænger i lokalet.

Samtalen skal handle om kunst, om byens nye svømmecenter, som han har udsmykket, og om livet i byens industrikvarter. Men det er svært at styre interviewet. Regler og autoriteter har Hans Krull det generelt svært med.

Mange kender nok maleren og billedhuggeren for vægmaleriet ”Mågekysset”, der pryder en gavl i Fiskergade i det indre Aarhus. Men nu er også Lystrup blevet en række Hans Krull-værker rigere.

- Jeg har altid ment, at det er vigtigt at få kunsten derud, hvor folk er. Det er derfor, jeg godt kan lide at lave offentlige udsmykninger. Det er ekstremt vigtigt, at kulturen og kunsten er en naturlig del af tilværelsen, for det er identitetsskabende. Har vi ingen kultur, har vi ingen identitet, siger han.

I byens nye svømmecenter Momentet har han foruden de store vægmalerier lavet tre bronzeskulpturer, som spyr vand ned i bassinet. De skal forestille vanddæmoner – dem vender vi tilbage til.

Plads er der nok af i Hans Krulls store værksted i baghaven. Et lokale til de store linoleumstryk, et andet til de mindre. Et tredje til maleriet og et fjerde til alt sorteringsarbejdet. Alligevel har han svært ved at begrænse sig – en del af kunsten er rykket ud under halvtaget på den overdækkede terrasse.

- Vi flyttede til Lystrup i 1998 inde fra Aarhus. Jeg ville have noget, hvor jeg kunne have et stort værksted, og så var jeg heldig at finde det her. Lystrup er det sted, jeg har boet længst i hele mit liv.

Ja, du har vel 25-års jubilæum i år?

- Hold da kæft, det har jeg da også. Det er et kvart århundrede.

”Heldig”, kalder Hans Krull sig selv. For ikke nok med, at der er plads til værkerne og udstyret, så passer området også til en kunstner som ham. Med placeringen i Lystrups industriområde er Hans Krull omgivet af håndværkere og mennesker, der arbejder med deres hænder.

- Mange har værksted og hus ved siden af hinanden i det her kvarter, og du kan altid låne en gaffeltruck eller en gravemaskine af naboen. Hvis jeg møder en kunstner eller en håndværker i udlandet, så har jeg mere at snakke med dem om, end jeg har med en læge i Danmark, siger han.

Tror du, at du kunne bo i et klassisk parcelhuskvarter i Lystrup?

- Jeg tror, jeg ville blive smidt ud ret hurtigt. Jeg siger ikke, at folk, der bor i parcelhus, klipper hæk hele tiden, de har jo vigtigere ting at foretage sig. Men der er en masse regler, og det gode ved industriområdet er, at folk ikke er så hysteriske med sådan nogle ting.

Smidt ud er han blevet før. Halvvejs igennem 9. klasse sluttede hans akademiske karriere. Han er nemlig ordblind og blev derfor anset som ”dum i nakken”.

Det blev ikke til en uddannelse som antropolog – hvad han ellers godt kunne have forestillet sig – men derimod en tilværelse som kunstner.

- Det med at tegne og lave figurer har jeg gjort, siden jeg var barn. I virkeligheden er jeg bare en unge, der ikke er holdt op igen. Jeg tegner altid, hele tiden, hver dag. Det er ligesom at trække vejret, det kan jeg ikke lade være med, siger han.

Foruden i Lystrup har han også et værksted på Bali, og så har han har boet 35 forskellige steder i tre lande.

Han er uddannet i Polen, har rejst med Den Rejsende Højskole i Indien og tjent penge på at sælge sine tegninger på gadehjørnerne, og så har han udbredt det marxistiske budskab til ”de brølende masser”.

- Med den klare tanke, at revolutionen ville komme i den snarlige fremtid. Jesus troede jo også, at jorden skulle gå under inden så længe. Vi var ikke bedre, da vi var unge og venstreorienterede. Men jeg er kommet frem til den erkendelse, at jeg ikke ejer sandheden. Det troede jeg engang, siger Hans Krull.

Det var på kunstakademiet i Krakow, at Hans Krull mødte sin første hustru. Med hende fik han sønnen Carl Krull, der også er kunstner.

- I skolen blev Carl engang spurgt, hvad hans forældre lavede. De andre svarede, at deres forældre var præster, advokater, tømrere og så videre, og da de kom til Carl, blev han helt rød i hovedet og svarede: ”De leger bare”. Og det er fuldstændig rigtigt, siger Hans Krull og fortsætter:

- Folk siger, at jeg er flittig, men jeg er bare aldrig holdt op med at lege. I virkeligheden har jeg aldrig lavet en skid. Men det passer ikke ind i idéen om, at du skal tjene til brødet ved dit ansigts sved, og at det skal være en straf at gå på arbejde.

Hans Krulls første kone døde af kræft i 2005, og to år efter blev han gift med sin nuværende kone Helle Vilandt Krull. Han bor med hende og sin bonussøn i huset i Lystrup.

- Da min første kone lå på sit dødsleje, sagde hun: ”Hansi, skynd dig at finde en ny kvinde, ellers du bliver sindssyg.” Og det gjorde jeg så, siger han.

Foruden de mange skitser, plakater og malerier, er værkstedet fyldt med træskulpturer. Store som små. De drager mine tanker hen på de vanddæmoner, som står i Momentet. For hvor stammer inspirationen til dem fra?

- Da min tvillingesøster og jeg var små, opfandt vi historier til hinanden om nisser og trolde. Små børn har deres egen fantasiverden, og den er så kraftig, at man kan se den. Og på Bali bliver drømmeverdenen taget lige så seriøst som den virkelige verden, siger han.

Vanddæmonerne er altså både et resultat af Hans Krulls fantasi og barndom og hans tilknytning til Bali. Og så er der lige det med mytologien. Som fylder en stor del i meget af hans kunst.

- I vores mytologi havde du kærnøkken, som åd små børn i kærer og åer. Samme figur findes på Bali og i Canada. Det er en universel løgnehistorie, man har opfundet, fordi man ikke vil have, at børnene skal drukne, fortæller Hans Krull.

Så du har egentlig lavet vanddæmonerne for, at børnene ikke skal drukne? Og for at skræmme lidt?

- Jeg har ikke tænkt grundigere over det, men det er det, der har ligget bag. Jeg arbejder ud fra min intuition og min underbevidsthed. Det er der, jeg henter min inspiration.

Det kan umiddelbart virke som om, at der er langt fra Lystrup til Bali. Men ikke for Hans Krull. I hans optik er mennesker gennemgående ens, og til trods for de mange rejser har han aldrig haft hjemve. Udlængsel har han til gengæld haft hele sit liv.

Men selvom han kalder sig for en kosmopolit, er Hans Krull færdig med at flytte.

- Lystrup har været affyringsrampen for mine rejser de sidste mange år, og det var en form for blåstempling, at de gerne ville have mig til at udsmykke Momentet. Vi rejser alle sammen i vores fantasi, og det er vigtigt, at vi holder fast i den. Kunstnere er i virkeligheden bare børn, der ikke er blevet stoppet i at lege og være nysgerrige. Netop derfor er det vigtigt, at kunsten kommer ud til folk, siger han.

Der er ikke noget som en god, rask travetur rundt om Egå Engsø. På med kondiskoene og vanterne, og så ellers ud i det blå og grønne. 5,2 kilometer er turen på stien rundt om søen, men hvis naturen melder sin ankomst på det forkerte tidspunkt, så er du på den.

Der er nemlig kun et enkelt toilet på ruten, så hvis du befinder dig på den nordlige side af søen, er der ikke andet at gøre end at holde dig eller sætte dig i buskadset – forhåbentligt uden at bilisterne på motorvejen får et alt for godt udsyn.

Samme problem render du formentlig ind i, hvis du går en tur i Lisbjerg Skov. Også her er der kun et enkelt ’muldtoilet’, og i Trige Skov er der slet intet.

Så hvor bliver toiletterne af? Og bliver der overhovedet opsat flere offentlige toiletter i skovene og på de grønne områder i den nordlige del af kommunen?

Teknik og Miljø i Aarhus Kommune har på baggrund af en tidligere byrådsbeslutning udarbejdet et katalog over placeringer i kommunen, hvor der er behov for og ønsker til nye offentlige toiletter. Et af dem er ved Egå Engsø.

- Det toilet, som står ved engsøen i forvejen, er ikke tilgængeligt for alle. Det er ikke alle, der kan bruge de primitive skovtoiletter, og vi vil og skal kunne tilgodese forskellige behov, siger Kristina Friis Simonsen, projektleder i Teknik & Miljø i Aarhus Kommune.

På kommunens kort er det nye toilet placeret ved cykel- og bilparkeringspladsen langs Lystrupvej. Opsætter man et nyt offentligt toilet her, vil de to toiletter ved engsøen være placeret på hver sin side af søen.

Hverken Trige Skov eller Lisbjerg Skov er udpeget som områder med potentiale for nye toiletter.

- Vi har ikke fået henvendelser om manglende toiletter i Trige Skov. Placeringerne i kataloget er dels udpeget på baggrund af forespørgsler, dels på baggrund af vores egne analyser, og vi har koncentreret os om de steder, hvor behovet og efterspørgslen er størst. Vi vil ikke opsætte toiletter bare for at gøre det. Der skal være et behov, siger Kristina Friis Simonsen.

I forbindelse med udpegningen af områderne har kommunen lavet tre scenarier for nye toiletter. Et som indeholder alle ønsker for toiletter, et der er skåret lidt ind til benet, og et tredje som er kogt ned til de mest nødvendige toiletter.

Mange af dem ligger i midtbyen, selvom det i forvejen er her, der er flest offentlige toiletter. Men ifølge Kristina Friis Simonsen har toiletterne i midtbyen også en tryghedsskabende effekt.

- I forhold til de bynære havnearealer handler det om at undgå at folk falder i vandet, når de skal tisse. Kommunen har tidligere kørt en nattelivskampagne og sat urinaler op i bybilledet. For mange er gode byrum også defineret af adgang til toiletfaciliteter, siger hun.

Det nye toilet ved Egå Engsø er udelukkende en del af det dyreste scenarie, og ifølge kommunen vil det koste 1,3 mio. kroner at anlægge og 40.000 kroner årligt i drift. Men på nuværende tidspunkt tyder det ikke på, at der bliver opsat nye toiletter overhovedet.

Der skal spares over en bred kam, og kommunen skriver selv, at det ikke er muligt at øge serviceniveauet yderligere indenfor driftsbudgettet i 2023.

- På alle de valgte placeringer vil mange kunne få gavn af nye toiletfaciliteter, men grundet de kendte sparekrav tyder det ikke på, at der kan opføres nye faciliteter i år. Muligheden på sigt kunne være løbende at afsætte midler til et eller to toiletter om året, men det er en politisk beslutning, siger Kristina Friis Simonsen.

Synes du, at der mangler offentlige toiletter på de grønne områder og i skovene omkring Lystrup? Så hører jeg gerne fra dig på membr@lystrupliv.dk.