"Putins Pariserhjul".

Der er 2.438 kilometer fra Moskva til Risskov, men Claus Rude kan ikke undlade at drage paralleller mellem pantstationen på Lystrupvej og Europas største pariserhjul i den russiske hovedstad, som præsident Vladimir Putin indviede den 11. september sidste år.

For dagen efter brød det sammen grundet tekniske problemer. Spørger man Claus Rude, er det ikke meget ulig Dansk Retursystems pantstation i Risskov, der efter et halvt års ombygning genåbnede i slutningen af august.

Sidenhen har han oplevet alenlange bilkøer til den forvoksede flaskeautomat, og flere gange er han kørt forgæves på grund af tekniske nedbrud. Læg dertil, at han nu i to ud af to forsøg har oplevet at få alt for få penge retur.

- Første gang var kort efter genåbningen, hvor jeg kom kørende med et halvt års forbrug svarende til 9-10 sække med 100-130 flasker i hver, men jeg fik kun 450 kroner retur. Derfor skrev jeg til Dansk Retursystem, at jeg var overbevist om, at maskinen ikke havde fået talt for omkring 600 kroner af min pant med, fortæller Claus Rude og tilføjer:

- Efter en time eller to vendte de tilbage, og så blev der overført 600 kroner til min konto. Der var ingen nærmere forklaring, og jeg tror ærlig talt ikke selv, de anede en pind om, hvad de skyldte, men via Trustpilot kan jeg konstatere, at jeg ikke er ene om at få talt min pant forkert.

Det var deja-vu, da Claus Rude mandag den 2. januar skulle aflevere fire poser pant med omkring 30 halvanden liters flasker plus løs dåsepant. Ifølge Claus' eget estimat var der samlet set flasker og dåser til en plovmands værdi, men beløbet på bonen blev kun sølle 127 kroner.

Derfor har han atter taget kontakt til Dansk Retursystems kundeservice, for han er overbevist om, at den samme tekniske fejl har gentaget sig.

- Jeg kunne med egne øjne se, hvor fejlen opstod. Når du hælder panten ned i sluserne, ryger de ned på et transportbånd med nogle riller på, der fører den videre ind til tællemekanismen, som så scanner pantmærkatet, siger Claus Rude og fortsætter:

- Problemet opstår, når du fylder mange flasker i. Så bliver de klemt, knust eller bøjet, og så er det jo meget logisk, at scanneren ikke kan opfange pantmærkaterne.

Nu regner han med, at Dansk Retursystem igen indbetaler restsummen. Men hvad med de mange andre brugere, der måske også får for lidt penge retur for sin pant?

- Det er jo god kundeservice, at Dansk Retursystem reagerer hurtigt og overfører penge, men nu har jeg også godt styr på mængden af pant, som jeg kommer med. Der er sikkert mange andre, der ikke reagerer, fordi de ikke kender værdien af deres pantposer, siger Claus Rude.

Men ifølge Dansk Retursystem skal brugerne af pantstationen ikke frygte, at beløbene på deres pantboner er fyldt med fejl.

I et skriftligt svar til LystrupLIV og RisskovLIV skriver kommunikationskonsulent Mette Klint, at der er tale om forbigående fejl, og at de to episoder, som beklageligvis begge har ramt Claus Rude, ikke har noget med hinanden at gøre.

- Vi har haft en forbigående fejl mandag den 2. januar på den ene af vores to tællere på pantstationen i Aarhus. Fejlen var i den optiske læser, det vil sige den scanner, som alle dåser og flasker læses i, skriver hun.

Fejlen var der i tre timer, og Dansk Retursystem er via deres overvågning i gang med at gennemgå alle afleveringerne i tidsrummet for at tjekke, om kunderne har fået udbetalt de rigtige beløb. Har de ikke det, får de automatisk en ekstra udbetaling.

- At den samme kunde blev ramt af en fejl i september, er meget uheldigt, men de to sager skyldes to forskellige ting. Vi kan kun beklage, at det har ramt den samme kunde. I september var der et nedbrud på anlægget, lige netop da kunden afleverede sin pant, og det gjorde, at panten ikke blev udbetalt korrekt, skriver Mette Klint.

Ifølge Dansk Retursystem skyldes fejludbetalingerne altså ikke, at flaskerne og dåserne bliver krøllet eller mast på transportbåndet og dermed ikke kan aflæses korrekt. Tværtimod bliver panten spredt ud på transportbåndet, inden det rammer tælleren.

For at forhindre fejl i udbetalingerne fremadrettet er Dansk Retursystem i gang med at udvikle en løsning, der vil alarmere dem, hvis optællingen fejler, så den kan standses.

Det lyder meget tilfældigt, at lige præcis den samme kunde bliver ramt af to forskellige fejl med fire måneders mellemrum. Er det virkelig tilfældet?

- Ja, de to ting har ikke noget med hinanden at gøre. At det rammer den samme kunde, er helt vildt uheldigt, og vi er selvfølgelig i gang med at udbetale de penge, han ikke har fået, siger Mette Klint.

Jeg kan se på Trustpilot, at der også er en kunde, som har fået for få penge udbetalt ved maskinen i Fields. Det tyder altså på, at fejlen går igen på flere af jeres maskiner. Hvad gør I for at udbedre det?

- Det er ikke samme fejl, men der vil indimellem ske nedbrud på pantstationerne, ligesom med alt andet teknik. Det er også derfor, vi overvåger dem, følger op på teknikken og rengør dem for at holde dem kørende. Når vi får en henvendelse om fejludbetaling, tager vi den altid seriøst og behandler sagen individuelt. Og vi får generelt meget få tilbagemeldinger om fejludbetalinger.

Men hvordan kan I være sikre på, at der ikke er andre brugere, som har fået udbetalt for få penge? Og at I finder frem til alle fejloptællingerne?

- Vi overvåger som sagt hele tiden anlægget, men hvis man oplever at få en helt skæv bon, så skal man selvfølgelig reagere. Det er helt tilfældigt, at den samme person er blevet ramt af to uheld. Det er ikke noget, folk skal være bekymret for. Selvom jeg godt kan forstå, hvis man tænker, at fejl i to ud af to tilfælde er en voldsom statistik. Det medgiver jeg, siger Mette Klint.

"Det kan jo ikke være rigtigt," er Claus Rudes umiddelbare reaktion på, at han tilsyneladende er jordens mest uheldige bruger af pantstationen langs Lystrupvej.

- Jeg synes, forklaringen om, at jeg skulle være så uheldig, virker lidt letkøbt. Statistisk set burde det nærmest ikke kunne lade sig gøre, siger Claus Rude.

At det ifølge Dansk Retursystem skulle være to forskellige fejl, der har ramt lige netop ham, vækker også undren. For i begge tilfælde er fællesnævneren, at scanneren uden problemer har talt hans små dåser og flasker med. Begge gange var det antallet af store flasker, der blev talt håbløst forkert.

- Trods nedbrud eller fejl med scanneren kan jeg jo se, at den har talt mine små flasker fint sammen. Det forstærker jo bare min mistanke om, at pantstationen generelt har svært ved at tælle den store flaskepant sammen, siger han.

Derfor opfordrer han andre brugere af pantstationen til at opgøre deres pant, så man ved, hvad den er værd, før man smider pantposerne i bagagerummet og kører mod pantstationen.

- Jeg kan godt lide systemet, og det er klart at foretrække i stedet for at stå ved flaskeautomaten i supermarkedet og få fedtede fingre. Derfor vil jeg også gerne, at systemet bare fungerer, siger Claus Rude.

Hvis du er gået forbi huset på Bygaden 6 og har tænkt: ”Er det mig, der har drukket en øl for meget, eller er det der hus helt skævt”, så er du næppe alene. I hvert fald spærrede også jeg øjnene lidt ekstra op, første gang jeg passerede det lille, røde murstenshus i den gamle landsbymidte.

Og den er altså god nok. Huset er virkelig skævt. Kaster man et blik på soklen, kan man tydeligt se, hvordan den er helt tydelig i den ene side, mens den er sunket fuldstændig ned i jorden i den anden.

Så langt, så godt. Det var ikke mig, der så syner. Efter at have konstateret det, begyndte jeg at gruble. Hvordan i alverden er det sket? Kan huset overhovedet holde til det? Bliver det ved med at synke ned i jorden? Og hvad med dem der bor der? Går de mon helt svimle rundt indendørs?

Det satte jeg mig for at undersøge. Derfor ringede jeg til Simon Søgaard, som bor i det skæve hus på Bygaden, og tirsdag i denne uge inviterede han mig indenfor.

Simon Søgaard har boet i det skæve hus siden 2018, da han flyttede fra midtbyen til Lystrup for at få mere plads og være tættere på sin familie. Og faktisk var det husets skævhed, han faldt for.

- Når jeg siger til folk, at jeg bor i det skæve hus på Bygaden, så ved alle, hvor det er. Og jeg må indrømme, at det blandt andet var det, jeg faldt for ved huset. Det er tilpas ’quirky’, siger han, da vi drikker en kop kaffe ved køkkenbordet.

Som vi sidder der, kan jeg konstatere, at det ikke har været nødvendigt at nagle møblerne fast til gulvene, og malerierne fast på væggene. Indendørs kan man stå og gå nogenlunde plant.

Men sådan har det sikkert ikke været altid, og at huset, efter det stod færdigt, begyndte at hælde, var næppe en positiv overraskelse for de daværende beboere.

- Da jeg købte huset, fik jeg at vide, at huset havde været skævt i 100 år. Det her område er jo meget sumpet, fordi der er en masse vand i undergrunden. Da de byggede huset, piloterede de formentligt ikke ordentligt. Eller overhovedet. Det har da uden tvivl været skævt indenfor også, siger Simon Søgaard.

En rundtur i huset slår fast, at man ikke behøver at tage søsygepiller for at bo her. Men står man i køkkenet, og kigger ud gennem vinduet mod Bygaden, er husets skævhed tydeligere end nogensinde.

Alligevel er Simon Søgaard ikke bekymret for, at huset falder yderligere i.

- Det er 'rock solid', og jeg er 72 år gammel, så det skal gå stærkt, hvis det skal blive i min levetid. Det ligger, hvor det ligger nu, og der bliver det, siger han.

Vi går en tur udenfor, og i den ene gavl peger han op mod et stort jernkryds. Det er et såkaldt muranker, som i sin tid blev sat i, for at muren ikke skulle glide ud. Nedenfor ankeret kan man se resterne fra en gammel revne, som var begyndt at danne sig i gavlen.

Huset på Bygaden 6 blev opført i 1913 og ligger i den del af Lystrup, som engang udgjorde bykernen. Også i dag er området omfattet af en såkaldt bevarende lokalplan. Den blev i sin tid vedtaget, da kommunen ønskede at udstikke rammerne for bevarelsen af bestemte bevaringsværdige landsbyer i Aarhus Kommune.

Det betyder, at områdets kulturelle og arkitektoniske udtryk overordnet skal vedligeholdes. Lokalplanen fastslår blandt andet, at husene ikke må males i en hvilken som helst farve, men at farvevalget skal passe til omgivelserne.

Siden er huset blevet udvidet med en tilbygning mod syd, og i dag er der i alt 209 kvadratmeter bolig på adressen. Grunden er 1.056 kvadratmeter stor, boligen er i to plan og består af fem værelser, to badeværelser og to toiletter.

Tilbage i det skæve hus kan man ikke se den store overgang fra den gamle del til den nye tilbygning. Den er bygget i samme arkitektoniske stil som den oprindelige ejendom.

- Jeg kan godt lide, at de har vist det hensyn at bygge den nye del, så den falder fuldstændig sammen med den gamle. Og det generer ikke mig, at det oprindelige hus er skævt. Jeg synes, det er sjovt, siger Simon Søgaard.

Derfor har han heller aldrig overvejet at få huset rettet op. Både fordi det vil være en meget bekostelig affære, men også fordi det formentlig vil flytte problemet indendørs.

- Man kan godt rette huset op ved at pumpe sand nedefra, men så bliver hele mit hus jo skævt indvendigt? Det ville ikke være så forfærdeligt smart, og jeg er heller ikke sikker på, at sammenbygningen af de to huse vil have godt af, at man pludselig begynder at rette op på det, siger han og afslutter vores samtale på fineste vis:

- Jeg regner sgu også mig selv for en lidt skæv eksistens, så det passer meget godt sammen. Det kan ses på mig, at jeg har levet et liv, og det må også godt kunne ses på et hus, at det har levet et liv.

Rie Bjerregaard, 53 år gammel, privat børnepasser, bor i Lystrup

Hvornår flyttede du til Lystrup og hvorfor?

- Jeg flyttede fra midtbyen til Lystrup for 32 år siden, da jeg var 21 år gammel. Jeg er opvokset i Slet ved Tranbjerg, men mine svigerforældre boede i Lystrup, og derfor fik jeg kendskab til byen. De havde boet i Lystrup siden 1960’erne, så de havde mange historier om Lystrup, som dengang kun havde 3.000 indbyggere.

- Det betød, at jeg allerede dengang fik et varmt og nært forhold til byen, og da drømmehuset skulle findes, fandt vi det i Lystrup. Efter jeg blev skilt, blev jeg i byen, og for 22 år siden byggede min nuværende mand og jeg et nyt hus i Lystrup, hvor vi bor i dag.

Hvad er dit yndlingssted i lokalområdet?

- Jeg har altid været glad for at besøge den pædagogisk ledede legeplads Søndergård, som er kendt som ”Byggeren”. Siden mine børn var små, har jeg besøgt stedet, og gjorde det også senere, da jeg arbejdede i institution i Lystrup. I dag besøger jeg ofte stedet med børnene i min private pasningsordning.

Hvad er det bedste ved Lystrup?

- I mit arbejde som privat børnepasser elsker jeg, at der er små skove, grønne områder, gode stiforbindelser og legepladser i de forskellige kvarterer, som er tilgængelige for alle. Fodboldanlægget er også helt fantastisk for byen. Det var savnet i mange år, og nu er der ovenikøbet etableret en kunstgræsbane. Det er berigende for vores forening og ikke mindst for Lystrup udadtil.

Hvad bekymrer dig?

- Jeg er meget ked af, at der foregår hærværk flere steder i Lystrup. Lystrup Café og Familierestaurant har været hårdt ramt, og det påvirker mig, da det går udover mennesker, som hver dag arbejder ihærdigt og skaber stemning og hygge i restauranten for borgerne i Lystrup og omegn. Det er virkelig trist.

- Jeg oplever også ofte, at skraldespandene ved busstoppestederne bliver ”sprængt” i stykker, og ved Børnehuset Lyset har legepladsen været udsat for hærværk. Det gør mig ked af det, at der er nogle, som ikke ved, hvordan man behandler fællesområder fornuftigt og med respekt.

Hvis du skulle give en bøn til byrådet, hvad skulle den så være?

- Vores by har mange skønne institutioner. Der er dygtige pædagoger, som hver dag yder deres bedste for de små, og der er ledere, som kæmper og arbejder for at få dagligdagen til at lykkes. Men af egen erfaring og ikke mindst via opråb fra tidligere kollegaer bekymrer det mig, at rigtig mange bliver ramt af stress, udbrændthed og manglende lyst til jobbet, til trods for at de er dygtige og kompetente. Jeg oplever, at forældrene til de børn, jeg passer, er utrygge ved at sende deres børn i de kommunale børnehaver, fordi der mangler personale. Så det er vigtigt, at der meget snart kommer flere hænder.

- Jeg ønsker også, at medarbejderne på legepladsen Søndergård kan fortsætte deres gode arbejde, og at stedet bliver bevaret. Den har været truet af lukning flere gange, men legepladsen er fantastisk og til gavn for alle.