Det er ikke ligefrem et inspirerende syn, der møder en i krydset mellem Lystrupvej og Lystrup Centervej. For selvom man på toppen af bakken kan ane Lystrup Kirke, og de mange træer fra sønderskoven, der grænser op til den, er pladsen foran skoven intet andet end en stor, grå parkeringsplads.

Sådan har det ikke altid været. Engang var det byens naturlige samlingspunkt. Der blev holdt markeder, dyrskuer, cirkus og tivoli, og om vinteren blev der sågar opsat en skøjtebane på området.

Og nu skal der altså gøres noget ved den triste, asfalterede parkeringsplads, som mest af alt bliver benyttet af lastbiler. Det mener Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd i hvert fald.

- Det var engang et sted, hvor man naturligt kunne mødes, når der skulle ske et eller andet. Vi vil først og fremmest gøre pladsen hyggeligere. Indkørselsforholdene skal ændres, og så skal der skabes en fysisk forbindelse til skoven, som også kan benyttes af de ældre beboere på plejehjemmet og i ældreboligerne, siger Flemming Larsen, formand for fællesrådet.

Det er da heller ikke første gang, at fællesrådet foreslår at gøre noget ved den tidligere cirkusplads. For fem-seks år siden lavede rådet en plan for omdannelsen af pladsen, men da Aarhus Kommune hverken ville bidrage med finansieringen eller ombygningen, blev planen lagt i graven igen.

Nu har en anden spiller imidlertid meldt sig på banen. Med puljen ”Her gror vi” ønsker Nordea-fonden at uddele op mod en million kroner til bæredygtige projekter, som vil få bynaturen og de lokale fællesskaber til at gro.

Og de midler har fællesrådet tænkt sig at søge.

- Der er ansøgningsfrist den 22. februar, og da vi læste om puljen, tænkte vi, at det var tid til at tage det gamle projekt op, og se om det kunne blive til noget, siger Flemming Larsen.

Af fællesrådets oprindelige forslag fremgår det blandt andet, at man ønsker en åben plads med mulighed for afholdelse af blandt andet markeder, byfester og sportsarrangementer. Derudover er der fokus på stisystemer til og fra pladsen og skoven, beplantning omkring arealet samt siddemuligheder.

Hvad pladsen præcist skal bestå af, vides endnu ikke, men i et forsøg på at skabe opbakning og indsamle idéer har fællesrådet henvendt sig til en række lokale institutioner og foreninger.

- Vi vil godt have en tilkendegivelse af, at de synes, det er en god idé, og at de kunne forestille sig, at pladsen kunne blive et aktiv i deres aktiviteter. Hvis de ovenikøbet har tanker om, hvad det vil kræve af indretningen, vil vi selvfølgelig også gerne høre om det. Men det er faktisk meget få tilbagemeldinger, vi har fået på nuværende tidspunkt, siger Flemming Larsen.

Det er Aarhus Kommune, der ejer den tidligere cirkusplads i Lystrup. Kommunen skal derfor give tilladelse til, at pladsen ombygges, og at den fremover bliver benyttet til noget andet end parkeringsplads.

Selvom fællesrådet endnu ikke har fået tilladelsen, er de ifølge Flemming Larsen i dialog med den nuværende teknik- og miljørådmand Nikolaj Bang (K) om projektet. Samtidig er området blandt andet udpeget som ’forsamlingsplads’ i kommuneplanen. Alligevel er det fortsat uvist, om planerne for omdannelsen kan realiseres.

Nordea-fonden stiller nemlig også krav til, at de nye faciliteter skal være bæredygtige, og at lokalområdet selv skal stå for en del af finansieringen.

- Det er et initiativ, vi har taget, men det er langt fra sikkert, at vi kan komme i mål med det. Så kan du sige: Hvorfor sætte noget i gang, når man ikke ved, om det kan gennemføres? Men man er nødt til at prøve nogle ting af, siger Flemming Larsen og fortsætter:

- Som udgangspunkt er det ikke alt eller intet. Man kan jo begynde ved at få nogle siddemøbler og se, om det skaber aktivitet. Hvis det lykkes os at mobilisere en interesse for det lokalt, kan det blive afsæt for et mere indgående arbejde med det.

Fællesrådet inviterer repræsentanter fra lokale institutioner og foreninger til møde om den tidligere cirkusplads den 10. januar klokken 19.30 i beboerhuset. Tilmelding inden mødet til fl.l@mail.dk.

Det var måske lige et halvt år for sent, da Jens Christian Jensen fik sat sin forretning på hjørnet af Lystrupvej og Bygaden til salg. Det kan han godt se nu, men det var de færreste af os, der kunne forudse, at 2022 ville byde på krig i Europa, inflation og energikrise.

- Den er ikke solgt endnu. Det er tiderne ikke til i øjeblikket, må vi nok sige. Så det må vi vente med, siger han til LystrupLIV.

Den 77-årige farvehandler besluttede i begyndelsen af året, at det var tid til at takke af og gå på pension. I samme ombæring blev forretningen med det ikoniske spir sat til salg til 8 millioner kroner.

Og selvom bygningen stadig er til salg, og den endelige køber endnu ikke har indfundet sig, har der været interesse for ejendommen. Foruden de store butikslokaler består den af en stor kælder og en lejlighed på førstesalen. Derudover lejer den lokale cykelsmed sig ind i 90 kvadratmeter af ejendommen.

- Der har været 15-20 personer herinde for at kigge på ejendommen, og der har været flere holdninger til, hvad de gerne ville bruge bygningen til. Nogle ville bruge den til restauration – det tror jeg ikke ret meget på i Lystrup – andre ville lave en kontorbygning, siger Jens Christian Jensen, som selv vurderer, at bygningen ender med at blive revet ned efter salg, så der kan bygges nyt.

- Det er det eneste, der er penge i nu om stunder, siger han.

Jens Christian Jensen har arbejdet i farvebranchen siden 1966 og de seneste 50 år i Lystrup. Han har blandt andet haft forretninger i Tilst, Højbjerg, Tranbjerg, Odder og Aarhus Nord.

Han vurderer, at der kommer til at gå et års tid endnu, før ejendommen bliver solgt.

- Vi skal lige over krisen, og folk skal have humøret igen. Der skal lige lidt mere stabilitet til, så man ved, hvad man har med at gøre, og så skal der ro på materialepriserne. Jeg tror ikke på, at der er nogen, der går i gang fra bunden, når det hele er så usikkert, siger Jens Christian Jensen.

Derfor må tilværelsen som pensionist vente lidt endnu, og et år eller to er da heller ikke meget i en 56 år lang karriere som farvehandler. Derfor gør det heller ikke Jens Christian Jensen noget, at tiden som selvstændig bliver trukket lidt ud.

- Jeg har ingen problemer med, at jeg skal arbejde et år eller to mere. Hellere det end at have nogle andre til at passe butikken. Hvis du har andre til at stå for det, vil du gå og tænke: Hvorfor gør de ikke sådan og sådan? Jeg har flere gange prøvet at være inde i en nedtur, og sådan er det bare. Det er man nødt til at tage med et smil, siger Jens Christian Jensen.

Bygningen, som huser farvehandlen, er i alt 785 kvadratmeter stor. Den er opført i 1911, og var i sin tid byens købmandsforretning. Ifølge den lokalhistoriske samling i Lystrup har der både været kolonial-, manufaktur- og isenkramforretning i bygningen.

Under en oprydning i skunken har Jens Christian Jensen også fundet regninger og rester af en pose eller indpakningspapir med en tidligere købmands navn på. Siden han satte bygningen til salg, har han slået 500.000 kroner af prisen, så ejendommen nu kan købes for den nette sum af 7,5 millioner kroner.

- Jeg vil ikke afvise, at prisen falder igen, men hvis ikke jeg synes, at prisen er fair, så bliver den ikke solgt. Så fortsætter jeg. På et tidspunkt skal der nok komme en køber, siger Jens Christian Jensen.

I begyndelsen troede han ikke på, at forretningen ville fortsætte som farvehandel, men på nuværende tidspunkt vil han ikke afvise, at bygningen kan blive overtaget af en kollega fra branchen:

- Den mulighed kunne godt være der, for der er nogle af dem, som udvider i øjeblikket. Forretningerne bliver centreret i små kæder, og så er der nogen, som har flere udsalgssteder.

Til trods for at der sandsynligvis går noget tid, før Jens Christian Jensen kan gå på pension, har han til den tid ikke tænkt sig at lægge malerbøtterne og penslerne helt på hylden. Han planlægger at søge deltidsjob hos for eksempel Silvan eller Bauhaus.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal få tiden til at gå med. Jeg tror sgu ikke, det er så sjovt at gå derhjemme 24 timer i døgnet. Så tror jeg i hvert fald hurtigt, at man bliver gammel, siger han.

Nye byggerier og huse er poppet op, gamle gårde er blevet revet ned, og indbyggertallet er kun gået én vej, nemlig op. Hvor der per 1. januar 1991 var 8.594 indbyggere i de tre sogne i Lystrup, Elsted og Elev, var der ved indgangen af dette år 12.089 indbyggere. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Derfor giver det også god mening, at byen og de omkringliggende områder har ændret karakter med årene. Gamle familiegårde er blevet erstattet med parcelhuse, og ubebyggede marker er blevet til villakvarterer.

På LystrupLIV har vi fået vores fotograf til at sende dronen i luften, og nedenfor har vi sammenlignet fem gamle fotos fra Det Kongelige Bibliotek med nye luftfotos.

Lad os se nærmere på, hvordan lokalområdet har udviklet sig.

Det første foto er taget i 1990 og viser området ved den gamle losseplads øst for Lystrupvej. Det drejer sig om arealet bagved den nuværende genbrugsstation. I dag er der plantet skov, men fra 1950’erne og frem til 1986 blev arealet altså brugt som losseplads.

Det var Vejlby-Risskov Kommune, der i sin tid etablerede pladsen, men da byrådspolitikerne op gennem 1990’erne foreslog at etablere en storlosseplads på arealet, blev idéen mødt af så store beboerprotester, at projektet blev droppet igen.

I dag har Aarhus Kommune planer om at etablere en ny engsø på arealet, som skal sluge fremtidens regnmængder og klimasikre området. Du kan læse mere om den gamle losseplads ved at klikke her.

Vi bevæger os længere mod nord til den gamle landsbymidte i Elsted med gadekæret, Elsted Kirke og den gamle købmandsbygning.

I bygningen på hjørnet mellem Elsted Kirkevej og Elsted Byvej var der i mange år købmandsforretning. Den første butik åbnede i lokalerne i perioden 1910-1915, og bygningen nåede at have mange forskellige ejere, inden den sidste købmandsbutik ophørte med at eksistere i august 1992.

Stuehuset blev bygget om i 1918, og det kostede efter sigende 6.000 kroner, hvilket betød, at købmanden næsten gik fallit.

Elsted Kirke er områdets ældste bygning. Den blev opført i sidste halvdel af 1100-tallet og var oprindeligt anneks til Skødstrup. Elsted Sogn blev først selvstændigt i 1874.

Elev Skole har det seneste år været genstand for meget debat. Eleverne kan nemlig se frem til at skulle flytte til den folkeskole, som skal opføres i Nye. Men byggeriet er endnu en gang blevet forsinket, og skolen står først klar i 2026.

Det skaber pladsproblemer på Elev Skole, som i forvejen er presset på kapacitet. I den forbindelse skabte det bekymring blandt forældrene, at skolen risikerede at miste to årgange allerede fra næste skoleår.

Løsningen blev dog at opsætte pavilloner til undervisningen i Elev fra skoleåret 2023/2024. Mere om det her.

Faktisk blev Elev Skole i sin tid opført på grund af pladsproblemer og risiko for en decideret tuberkulose-epidemi på den daværende landsbyskole på Kjeldsbjergvej. Skolen stod klar til indvielse i 1912.

Elsted Søndergård er en af de mange gårde i postnummer 8520, som er blevet revet ned. Oprindeligt lå gården der, hvor beboerhuset ligger i dag, men efter en brand i 1905 blev den genopbygget der, hvor den pædagogisk ledede legeplads Søndergård ligger i dag.

Det var også en af de tidligere gårdejere, som anlagde det grønne område ”Æblehaven” i Lystrup, som stadig findes i dag. Søndergård brændte igen i 1976, og derefter blev resten af bygningerne revet ned.

Legepladsen Søndergård, i daglig tale kendt som ”Byggeren”, blev indviet i 1981, og i kommunens nye sparekatalog, som endnu ikke er endeligt vedtaget, fremgår det, at fem ud af 17 pædagogisk ledede legepladser i kommunen skal lukkes eller omdannes til ubemandede legepladser.

Om en af dem er ”Byggeren”, vides endnu ikke.

På adressen Asmusgårdsvej 1 lå engang gården Asmusgård, som var et større dansk landbrug. Gården var firelænget med fritliggende staklade, maskinhus, svinehus og hestestald. I 1948 havde gården desuden sit eget vandværk, og med tiden blev driften omlagt til økologisk landbrug.

I dag har Boligforeningen 10. marts 1943 opført 44 lejligheder fordelt på forskellige størrelser i et eller to plan i det område, hvor Asmusgård engang lå.

Det har for nyligt vakt bekymring hos Grundejerforeningen Asmusgårdsvej, at to teleselskaber ønsker at opføre en 42 meter høj telemast i området for at forbedre dækningen. De frygter blandt andet for udsigtsgenerne. Det kan du læse mere om her.