En konstant susen, som er særlig slem, når det regner, eller vinden kommer fra syd. Ingen mulighed for at sove med åbne vinduer i de varme sommernætter, og fornøjelsen ved en lur i hængekøjen er heller ikke helt den samme som før.

Sådan er der mange borgere i særligt den sydlige del af Lystrup, der har det. Her kan man stort set altid høre trafikstøjen fra Djurslandmotorvejen, og mens den for nogle er voldsomt generende, lægger andre næsten ikke mærke til den.

En af dem, som tydeligt kan høre motorvejen ved sin bolig, er det lokale folketingsmedlem Søren Egge Rasmussen (Ø). Han bor i Hjortshøj, og særligt efter, at hastigheden blev hævet fra 110 til 130 km/t i foråret 2021, er støjen ifølge ham blevet værre.

- Særligt dem, der bor i den sydlige del af byen, har oplevet, at det er blevet markant værre. Det er en klar forringelse, at man kan høre en konstant susen fra motorvejen, når man går udendørs, siger han.

Derfor vil han gå til den kommende trafikminister med et ønske om at få sænket hastighedsgrænsen på motorvejen, så den ryger tilbage på de 110 km/t.

- Man sparer rigtig meget CO2 ved at køre langsommere, så der er også en kæmpe klimagevinst i det, siger Søren Egge Rasmussen.

Hans forslag kom i slipstrømmen på, at en række fynske kommuner ønsker hastigheden nedsat eller bevaret på 110 km/t af både CO2- og støjhensyn.

En af de kommuner er Middelfart, som vil bede transportministeriet sænke hastigheden på en vestfynsk motorvejsstrækning.

- Det vil være fornuftigt i forhold til klimaet. Det vil være fornuftigt i forhold til støjgener, og måske også i forhold til trafiksikkerheden, siger borgmester i Middelfart Kommune Johannes Lundsfryd (S) til DR.

Også Nyborg Kommune og Odense Kommune har skrevet til ministeriet for at få reduceret hastigheden, og i Kerteminde er kommunen i gang med at få lavet beregninger på, hvilken betydning en hastighedsnedsættelse vil få for CO2-udledningen, skriver DR.

Og det er da heller ikke kun Djurslandmotorvejen, Søren Egge Rasmussen og Enhedslisten har fokus på. Han mener helt generelt, at hastigheden på de danske motorveje maksimalt skal ligge på 110 km/t, og nogle steder kan det endda give mening at sætte hastigheden yderligere ned.

- Man bør forholde sig til virkeligheden og erkende, at det har negativ betydning for livskvaliteten og sundhedsmæssige konsekvenser at være påvirket af trafikstøj. Og det giver slet ikke mening, at der er politikere, som vil hæve og har hævet hastigheden til 130 km/t, når vi skal prioritere klimaet og nå klimamålene, siger han.

Ifølge Miljøstyrelsens officielle støjkort ligger den sydlige del af Lystrup i et felt, hvor støjbelastningen fra motorvejen er mellem 60 og 65 dB. Af kortet fremgår det, at støjen kan høres næsten helt op til letbaneskinnerne, men også borgere længere mod nord melder om, at de kan høre motorvejen.

Miljøstyrelsens officielle grænseværdi for trafikstøj ved boligområder ligger på 58 dB, mens WHO’s grænseværdi ligger på 53 dB. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen kan trafikstøj blandt andet øge risikoen for stress og hjertekarsygdomme.

En af dem, som finder støjen generende i Lystrup, er Kent Krøyer. Ligesom Søren Egge Rasmussen kan han tydeligt mærke, at støjen er blevet værre, efter at hastigheden – på baggrund af et forlig mellem Venstre, Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti – blev sat op i foråret sidste år.

Han hilser derfor den lokale folketingspolitikers forslag velkommen.

- Det er fantastisk, at støjen fra Djurslandmotorvejen er nået helt til Folketinget, selv om det foreløbigt kun er et enkelt medlem, der vil tage sagen op. Da farten blev sat op til 130 km/t, måtte vi opgive at sove med åbent vindue. Det er også blevet sjældnere, at vi drikker kaffe i haven. Det var jo ikke meningen, da vi i sin tid købte huset, skriver Kent Krøyer i et svar til LystrupLIV.

Han understreger, at der også bør sættes ind med både støjdæmpende asfalt og dæk, men at hastighedsnedsættelse er et billigt og effektivt alternativ, hvis pengemangel er en "stopklods".

- Desværre er det ikke kun hastighed og dæk, der giver støj. Rumlestriberne lyder som en kæmpe rundsav, når de bliver ramt med motorvejsfart, og det gør de tit. Hensigten med dem er god, men de kan godt undværes i nærheden af boliger, skriver Kent Krøyer.

Længere mod vest ligger Lehn Bang-Mortensens hus kun 64 meter fra motorvejen. Han og hustruens baghave består af en stor støjvold, og her er trafikstøjen mere markant, end ægteparret fik at vide, da motorvejen blev anlagt.

- Jeg går selvfølgelig ind for alle forslag, som vil reducere støjen hos os. Jeg kan godt se, at man bygger motorveje for, at de skal være sikre, og for at man kan komme hurtigt frem, men jeg vil være så egoistisk at sige, at jeg vil gerne have sat hastigheden ned på 110 km/t, siger han.

Han føler, at de er blevet ”snydt”, da det har vist sig, at støjen ved deres ejendom ligger på 65-70 dB. Myndighederne vurderede i sin tid, at støjen med støjvolden ville blive dæmpet til maksimalt 55 dB.

Ifølge Lehn Bang-Mortensen gør hastigheden på 130 km/t også støjen værre ved deres bolig, men han mener ikke nødvendigvis, at en hastighedsnedsættelse er nok.

Om cirka 2,5 år skal asfalten på Djurslandmotorvejen udskiftes, og Lehn Bang-Mortensen håber, at vejen får et klimavenligt og støjdæmpende slidlag.

- Jeg ved ikke, om vi har lovning på, at det bliver det, men det håber jeg. Asfalten kan selvfølgelig ikke klare alt, for der vil altid være støj fra en vej, men det er det, jeg hænger min hat på, siger han.

Søren Egge Rasmussen har tidligere rakt ud til transportministeren med henblik på at få sænket hastigheden på motorvejene, men han fik med egne ord ikke noget ”positivt svar”. Nu er han altså klar til at tage kampen op igen.

- Det er også grotesk, at de nye boliger i for eksempel Nye og Lisbjerg bliver dårligere ved, at der er en negativ støjpåvirkning, siger han.

Nogle vil mene, at man ved at sænke hastigheden på motorvejene, fjerner formålet med vejene. Hvorfor er det lige det håndtag, du vil skrue på? Hvorfor ikke have fokus på støjdæmpende asfalt og dæk?

- Jeg synes sådan set, at hastighedsnedsættelse er det vigtigste, fordi det både har en klimaeffekt, og fordi det kan reducere støjen. Erhvervslivets lastbiler må slet ikke køre 130 km/t. Og hvis man udelukkende kører på Djurslandmotorvejen og skal pendle relativt kort, så er det få sekunder, man vinder, siger Søren Egge Rasmussen.

Kunne man forestille sig, at man kun sænkede hastigheden på den del af Djurslandmotorvejen, som ligger tæt på boligområder?

- Man kan ikke have en motorvej på så relativt kort et stykke, hvor der hele tiden er hastighedsændringer. Det vil være for farligt. Sikkerhedsmæssigt er det en fordel, at trafikken glider, så man bør sætte hastigheden ned på hele strækningen, siger han.

Det har været dejligt at være kunde hos Lystrup Fjernvarme det seneste halve år. På grund af et overskud fra 2021 satte selskabet varmepriserne ned med cirka 30 procent per 1. juli, og i en tid med stigende udgifter og inflation faldt det på et tørt sted.

Men nu er overskuddet brugt op, og derfor skal priserne justeres. I slutningen af september kunne Lystrup Fjernvarme melde ud, at prisen ville stige med omkring fire procent fra januar 2022 til januar 2023, men den stigning ser altså ud til at blive højere endnu. Det skyldes ikke mindst de høje priser på træpiller.

- Vi forsøger at begrænse stigningen så meget som muligt. Der vil være tale om en stigning i forhold til januar 2022. I forhold til den varslede pris bliver stigningen på 7,5 procent. Det er det niveau, vi taler om, siger Poul Skou, direktør for Lystrup Fjernvarme, til LystrupLIV.

Den reducerede varmepris var fra begyndelsen tænkt som midlertidig. Mens fjernvarmen andre steder blev dyrere, kunne Lystrup Fjernvarme glæde kunderne med et prisfald, fordi selskabet blandt andet får leveret varme fra Studstrupværket, hvor der også produceres el. Da prisen på el steg, faldt prisen på varme.

Samtidig havde Lystrup Fjernvarme et overskud i 2021, som også fik betydning for den midlertidige lavere elregning.

- Den lave pris, vi havde i anden halvdel af 2022, var en midlertidig nedsættelse, fordi vi havde et ekstraordinært stort overskud i 2021. Det har vi ikke i 2022. Det ligner et rundt nul i år, siger Poul Skou.

I det sidste halve år af 2022 kostede fjernvarmen 350 kroner per megawatttime inklusiv moms. Før reduceringen kostede det 550 kroner, og i det nye år kan fjernvarmekunderne forvente en varmepris på 631 kroner per megawatttime.

I løbet af september og oktober var der i mere end tre uger brand i en silo med træpiller på Studstrupværket. Branden får dog ikke økonomiske konsekvenser for borgerne i Lystrup og omegn. I stedet må miljøet betale prisen, da der på grund af de 40.000 ton destruerede træpiller, fyres med kul.

Ifølge en pressemeddelelse fra forsyningsselskabet Kredsløb, som leverer varme til en lang række århusianere, får kunderne i 2023 den samme lave pris som i 2022. Men det gælder altså kun de kunder i midtbyen, som får leveret varmen direkte fra Kredsløb.

Forsyningsselskabet har nemlig et overskud fra 2021, som kan dække ind og fastholde den lave pris. Men hos de lokale fjernvarmeselskaber, som køber varme fra Ørsted via Kredsløb – blandt andet Lystrup Fjernvarme – medfører de generelle prisstigninger på træpiller en stigning i varmepriserne på 7,2 procent.

Hvor 2023-prisen for et standardhus på 130 kvadratmeter med et varmeforbrug på 18,1 megawatt ligger på 12.252 kroner for Kredsløbs kunder i midtbyen, ligger prisen for et standardhus i Lystrup på 15.244 kroner – altså lige omkring 3.000 kroner mere.

Men ifølge Poul Skou ligger Kredsløbs og Lystrup Fjernvarmes priser som udgangspunkt på samme niveau.

- Vores priser vil typisk være en lille smule højere, fordi vi har et større ledningstab end Kredsløb. En meget stor del af deres kunder bor ovenpå hinanden i lejligheder. Vores kunder er spredt i parcelhuse, og det giver et større ledningstab, siger Poul Skou.

Det er vist ingen overdrivelse at sige, at Murphys Lov er blevet stadfæstet lige lovligt meget i løbet ugen. "Hvis noget kan gå galt, vil det gå galt". Og det gjorde det i Lystrup og omegn.

Onsdag kunne alle fjernvarmeforbrugerne i Lystrup, Elsted, Elev og Nye stå op til kolde radiatorer og kolde brusebade, da der var et nedbrud i fjernvarmen. Og med vintertemperaturer udenfor var det en kold fornøjelse for mange.

Årsagen skulle findes i en ødelagt membran i en pumpe. Et hul i gummimembranen resulterede i, at pumpehuset på Ellebækvej (ved smørhullet) relativt hurtigt blev fyldt med vand i halvanden meters højde.

- Der kan komme rigtig meget vand ud, når det er under tryk, og det var det, der skete. Det er principielt det samme, der sker ved en rørsprængning. Det sker meget sjældent, siger direktør for Lystrup Fjernvarme Poul Skou til LystrupLIV.

Der måtte specialværktøj til for at åbne døren ind til pumpehuset, og mens varmen og det varme vand vendte tilbage hos borgerne i Lystrup og Elsted efter et par timer, måtte beboerne i Elev og Nye væbne sig med tålmodighed. Her var fjernvarmen først oppe at køre igen onsdag aften.

Ifølge Poul Skou var der tale om en 100-årshændelse, som Lystrup Fjernvarme aldrig har oplevet før. Alligevel kommer selskabet til at vurdere situationen, for at se om der er noget, man kan gøre for at forhindre en lignende situation i fremtiden.

- Det er en stor sjældenhed, så jeg tror ikke, at der er så meget, vi kan gøre. Men pumpehuset er bygget, så vandet ikke kan komme derfra, fordi der ikke må være afløb i huset, og den situation skal vi have håndteret. For 38.000 liter vand fylder meget, og det var den mængde, der var tale om, siger han til LystrupLIV.

Direktøren er tilfreds med, hvor hurtigt der blev handlet på problemet, og ifølge ham kunne det ikke have gået hverken hurtigere eller bedre.

- Hvad det angår, var det en perfekt øvelse og bekræftelse af, at det fungerer, siger Poul Skou.

Flere borgere lagde efterfølgende mærke til, at vandet i Ellebækken var farvet helt grønt. Det skyldes, at fjernvarmevandet fra pumpehuset var løbet ud i bækken. Men ifølge Poul Skou er vandet hverken giftigt eller miljøskadeligt, selvom det har set lidt mærkværdigt ud.

- Vi putter farvestof i, og det er helt uskadeligt og er undersøgt og godkendt af diverse myndigheder. Fjernvarmevandet kan godt komme i badevandet, hvis folk har en utæt veksler, og det tager man ikke skade af, men det er derfor, vi putter farvestof i – så man kan se eventuelle utætheder, siger han.

Med fjernvarmenedbruddet håndteret nærmede situationen sig normalen, men allerede torsdag formiddag gik det galt igen.

En lastbilchauffør, som ikke havde fået sænket sin kran ordentligt, kørte ind i letbanens køreledning ved Sønderskovvej. Ledningen blev revet over, og trafikken mellem Lisbjerg og Lystrup gik i stå, ligesom trafikken på hele Grenaa-strækningen lukkede.

Det var ellers planen, at letbanen skulle have været tilbage på fuld kraft torsdag den 8. december efter uger med tilsyn af togsæt og nødkøreplaner.

- Om jeg er ærgerligt? Det kan du næsten godt gætte. Jeg er virkelig ærgerlig. Vi har knoklet for at få gennemført tilsynet, og vi var så klar til i dag, og så sker det her, sagde letbanedirektør Michael Borre til Stiften.

At en lastbil ødelægger en køreledning, er svært at forhindre, men det var ikke kun det, der gav problemer. Allerede onsdag eftermiddag varslede Aarhus Letbane erstatningsbusser mellem Hornslet og Grenaa på grund af frost på køreledningerne.

Og det overraskede faktisk letbanedirektør Michael Borre, at der blev brug for erstatningsbusserne. Temperaturen var nemlig så lav, at det ikke burde have givet problemer.

Aflysningerne var den anden frostaflysning i år. Alligevel gav Michael Borre overfor Stiften udtryk for, at målsætningen om maksimalt tre frostaflysninger denne vinter ikke skal justeres. I stedet vil letbanen smøre mere af den olie på ledningerne, som skal forhindre frostdannelse.

- Det giver ingen mening at justere allerede. Vi bruger stadig olie som primære forebyggelse, og nu laver vi en tilpasning, hvor vi smører mere på ledningerne og begynder at køre to gange mere på Grenåbanen (ubemandet natkørsel hvor man skraber begyndende is væk red.), sagde han.

Reparationen af den ødelagte køreledning foregik natten til fredag, og planen var, at letbanen skulle køre igen fredag morgen.

Men skaden tog længere tid at udbedre end forventet, og derfor var der fredag ingen kørsel mellem Aarhus H og Skødstrup, ligesom Sønderskovvej i perioder var spærret for gennemkørsel.