Ad, ad og ad. Det er nok det, de fleste af os tænker, når vi ser eller får nys om, at der er rotter i eller omkring vores bolig. Og særligt for husejere kan rotter være en evig kilde til bekymring og frustration.

Fra januar til og med oktober i år har Aarhus Kommunes afdeling for rottebekæmpelse fået 273 anmeldelser om rotter i Lystrup, Elsted og Elev. I cirka samme periode sidste år lå tallet på 264 anmeldelser – fra januar til og med september.

Det er vist ingen hemmelighed, at det er svært fuldstændig at undgå rotter, og af tallene fra kommunen fremgår det også, at rotterne i postnummer 8520 befinder sig mange forskellige steder.

I Lystrup og omegn er højdespringeren i år Birkehaven. Hele 18 gange har beboerne her registreret rotter. Men vejen dækker også over et relativt stort område med mange parcelhuse. Derudover har 14 rotter lagt vejen forbi de to store veje Elleparken og Lille Elstedvej.

På kortet nedenfor kan du se, om rotterne har været forbi din vej. Tallene dækker over anmeldelser fra januar til og med oktober i år.

Man skal dog tage forbehold for, at en enkelt rotteanmeldelse i et rækkehus ofte viser sig som flere anmeldelser i statistikken, fordi flere rækkehuse skal tjekkes igennem. Samtidig er det værd at bemærke, at der på Stokbrovej i Elev – som altså var højdespringeren sidste år – ”kun” er anmeldt syv rotter i årets første 10 måneder.

Ifølge Kurt Olesen, som er ingeniør i rottebekæmpelsen i Aarhus Kommune, har vejret stor betydning for antallet af rotteanmeldelser.

- Oktober har været varmere end normalt, så man kan godt forestille sig, at spidsbelastningen først kommer i november. Kulden gør, at rotterne vil indenfor, og så opdager folk dem i højere grad, for normalt lever de skjult og udenfor i naturen, siger han.

Antallet af rotteanmeldelser hos Aarhus Kommune har været stigende de seneste mange år. I 2010 fik kommunen 3.981 anmeldelser, og i 2020 – som altså indtil nu har været rekordåret – fik kommunen 10.261 anmeldelser. Sidste år fik kommunen i alt 7.349 meldinger om gnaverne.

Ifølge Kurt Olesen tegner 2022 til at blive et normalt år. Han understreger, at det stigende antal også hænger sammen med, at det er blevet nemmere for folk at anmelde.

- Vi har fået et bedre og bedre meldesystem, hvor folk kan melde ind, hvis de har brug for vores hjælp eller ser rotter. Det tror jeg også spiller ind, siger han.

Det er de færreste af os, der har lyst til at få besøg af rotter, og der er da også flere ting, man selv kan gøre for at undgå skadedyrene. Aarhus Kommune har lavet en såkaldt ’rottefolder’ med de gode råd, som kan findes på kommunens hjemmeside.

Det første, man kan kaste sig over, er frugttræerne i haven. Nedfalden frugt bør fjernes, ligesom foder til fugle ikke bør ligge på jorden. Samtidig skal udendørskæledyr, som for eksempel kaniner, holdes i bure, som er hævet over jorden.

Også kompostbeholderen bør man tage et kig på. Ved at lægge et metalnet med små masker under beholderen kan man forhindre, at rotterne graver sig ind til kompostbunken. Det samme gælder for nettet til hønsegården.

Brændestabler og rodebunker bør også hæves over jorden, da rotterne ellers kan gemme sig der, og så er det en god idé at sikre sine tagrender med en lille rist i toppen af nedløbsrørene, så skadedyrene ikke trænger ind i dem.

Det er desuden en god idé at tjekke for nedsunkne fliser eller huller i jorden omkring huset, da det kan være et tegn på kloakbrud. Det giver rotterne nem adgang til både hus og have.

Ser du rotter, eller oplever du tegn på dem, kan du kontakte Aarhus Kommune på www.aarhus.dk/rotter eller på telefon 89 40 49 34 på hverdage mellem 8.00 og 15.00. Så kan du helt gratis få besøg af en rottebekæmper.

Har man behov for akut hjælp i weekenden, fordi man har rotter indenfor, kan man anmelde det elektronisk på kommunens hjemmeside og få besøg af en medarbejder fra rottebekæmpelsens vagtordning.

Forestil dig, at dit job er at køre bulldozer på en stor losseplads. En dag kører du fast i affaldet, som ligger på en jord så blød, at du falder i til lårene, hvis du stiger ud.

Det er vel så tæt på at være en bogstaveliggørelse af udtrykket ”i lort til halsen”, som man kan komme, og for nogle var det i 1970’erne og 1980’erne realiteten på lossepladsen øst for Lystrupvej.

I hvert fald hvis man spørger Steen Jensen. Han var i en lang årrække ansat som medarbejder hos forskellige vognmænd, og flere gange måtte han reparere sin kollegas bulldozer, når han kørte fast i det bløde affald på lossepladsen.

- Han steg ikke ud af sin dozer, hvis han kørte fast. Så måtte han stå og vinke, indtil der kom en person, der kunne tilkalde hjælp. Han ville ikke ud, for han risikerede at falde i til lårene, husker Steen Jensen.

Ifølge ham og hans tidligere kollega Bjørn Bodholt, som arbejdede som skraldemand i området, blev lossepladsen brugt til både hygiejneaffald fra kommunens rensningsanlæg og til almindelig dagrenovation fra boliger og sommerhuse i blandt andet Skæring og Hjortshøj.

- Affaldet blev som udgangspunkt sendt til forbrændingen, men når de skulle have fikset deres ovne, kørte vi det til pladsen på Lystrupvej, og så blev der dynget jord ovenpå, siger Bjørn Bodholt.

I dag har Aarhus Kommune planer om at etablere en ny engsø der, hvor der engang var losseplads. Det vender vi tilbage til, først skal vi lige have historien på plads.

Lossepladsen ved Lystrupvej blev etableret af Vejlby-Risskov Kommune i 1950’erne, og området var ifølge Århus Stiftstidende både et ”rotte-eldorado” og et ”eldorado for klunsere”.

I 1975 sivede der giftigt vand fra lossepladsen ud i Egåen, og dengang mente man, at man kunne løse problemet ved at tromle affaldet ned i jorden for bagefter at smide jord- og byggeaffald ovenpå. Men det ødelagde kloakkerne og gav kun endnu mere gunstige forhold for rotter.

Desuden bestod jorden ved lossepladsen af blød mosebund, og i en artikel citerer Århus Stiftstidende en kilde for at sige, at lossepladsen var en farlig arbejdsplads, "som af og til gyngede som et bølgende hav".

Det husker Bjørn Bodholt og Steen Jensen også. Sidstnævnte kørte overskudsjord fra byggeprojekter oven på affaldet på lossepladsen. Det skulle sikre det mod at blæse væk og holde de mange måger væk.

- Da vi etablerede Viengevej, gravede vi ned til den bløde mosebund, og den var ikke til at have med at gøre. Så vi kørte det hen på lossepladsen ved siden af. Jordbjergene blev 15-20 meter høje, men de er der jo slet ikke mere. De er faldet helt ned, fordi det er et stort mosehul, siger Steen Jensen.

I 1978 forsøgte kommunen at lukke lossepladsen for i stedet at gøre arealet til et rekreativt område. Det lykkedes dog ikke, da borgerne fortsatte med at bruge området til deres affald, og derfor blev pladsen genåbnet i 1982 med en fireårig dispensation.

Sideløbende med, at lossepladsen blev benyttet, fik nogle af politikerne i Aarhus Byråd en idé om at opføre en såkaldt storlosseplads i Egådalen. Planen var, at lossepladsen skulle bruges i 20 år, og efterhånden som den blev fyldt op, ville der blive anlagt bakker og småsøer, så området blev et stort rekreativt område.

Det var dog ikke alle, der mente, at det var en god idé. Faktisk blev idéen mødt af store protester fra både byrådspolitikere men særligt fra beboerne i Lystrup, Egå og Risskov – netop på grund af jordforholdene.

Beboerne frygtede blandt andet lugtgenerne ved en kæmpe losseplads som nabo og de trafikale gener, det ville medføre. Men mest af alt var de bekymrede for, at grundvandet og vandet i Egåen og Aarhus Bugten ville blive forurenet, da jorden under lossepladsen var for blød.

I 1991 stillede en borger følgende spørgsmål til politikerne i et indlæg i Århus Stiftstidende:

- Er I klar over, at der sker synlig udsivning af perkolat (forurenet spildevand red.) på den gamle lossepladshøj ved Lystrupvej? At der har været ildebrand i den gamle losseplads som følge af metangas? At vi er bange for, at I med lossepladsplanen er ved at lægge en potentiel mega metanbombe et stenkast fra en vuggestue, en børnehave og flere hundrede beboelser?

Forslaget om en storlosseplads endte med at blive stemt igennem i byrådet, men straks efter ankede borgerne. Det endte med, at projektet ikke fik den nødvendige miljøgodkendelse, og at planerne måtte droppes.

- Det var en tåbelig idé at lave en storlosseplads der. Det var et stort vådområde, som lå lige ved siden af Egåen, siger Steen Jensen.

Til trods for at området bestod af en blød og vandholdig jord, var det ifølge Bjørn Bodholt helt normalt at tippe affald af på den måde:

- I dag laver man analyser af jord, og af at det er rent, og så bliver det læsset af bestemte steder. Så man er blevet klar over, at man ikke bare kan blande alting sammen. Det tænkte man overhovedet ikke på dengang. Der skulle man bare af med affaldet.

I 1986 lukkede lossepladsen, og for at rydde området blev der igen kørt store mængder overskudsjord ovenpå det kuperede areal, som var opstået som følge af ophobning af skraldeposer.

Siden er der blevet etableret en stor engsø på den ene side af Lystrupvej, og idéen om endnu en engsø spøger altså stadig hos Aarhus Kommune.

Som et led i at klimasikre området har kommunen nemlig planer om at anlægge en ny og langt mere vandfattig engsø ved Hege Enge. Hede Enge dækker blandt andet over det område, hvor der engang var losseplads. Søen skal opsamle fremtidens regnmængder, men præcis hvor den skal placeres, er endnu uvist.

Ifølge Lars Eg Hoppe, som er projektleder på projektet, er man opmærksom på jordforholdene og områdets tidligere anvendelse.

- Vi ved godt, at der er forurening fra en tidligere losseplads. Omfanget, og hvad man kan gøre ved det, er blandt andet det, vi skal have belyst under forundersøgelsen til projektet i foråret, siger Lars Eg Hoppe og tilføjer:

- Det er fortidens synder, vi har med at gøre, og det kan godt have en påvirkning på det omkringliggende miljø, hvis vi hæver vandstanden i området. Det vil vi selvfølgelig gøre alt for at forhindre, for vi vil nødigt gøre det værre.

Han tvivler dog på, at levnene fra lossepladsen vil volde problemer for projektet ved Hede Enge, men er forureningen af en særlig karakter, skal man aldrig sige aldrig.

- Forureningen kan godt sætte en stopper for visse dele af projektet, men selv i det værste tilfælde vil vi kunne lave det kommunale areal ved Hede Enge til et rekreativt område med naturtiltag og stier, siger Lars Eg Hoppe og fortsætter:

- Men det er alt for tidligt at konkludere noget. Vi vil gerne have mest mulig synergi ud af projektet, så det både bliver en buffer for store vandmængder samt et rekreativt område. Til foråret starter forundersøgelsen, og hvis der er nogle problematikker med forurening, henter vi den fornødne eksperthjælp ind til at se på løsninger.

Du kan læse mere om planerne for den nye engsø her.

Det bliver dyrere for forældrene i Lystrup, Elsted, Elev og Nye – ja faktisk i hele Aarhus Kommune – at have deres børn indskrevet i de lokale vuggestuer og børnehaver.

Kommunen har nemlig varslet prisstigninger på både den månedlige pris for pladserne, og den frokostordning som mange institutioner gør brug af. Og selvom det er ærgerligt, forstår formand for forældrebestyrelsen i Lystrup-Elsted Dagtilbud Camilla Brix godt, at prisstigninger er en nødvendighed.

- Alting er steget i pris, og hvis leverandørerne skal have en chance for at lave noget ordentligt mad, så må prisen stige, fordi råvarerne er steget så meget i pris. Men jeg kan godt forstå, at det kan være svært for mange at få det til at løbe rundt, siger hun.

Priserne på institutionspladser stiger med 200-300 kroner per måned for både vuggestue- og børnehavebørn.

Hvor det i år har kostet 4.282 kroner per måned for et barn under tre år inklusiv kost, kommer det i 2023 til at koste 4.539 kroner. Det svarer til en årlig merudgift på 2.827 kroner.

Størstedelen af stigningen skyldes, at prisen på frokost stiger fra 543 kroner til 666 kroner månedligt. Men også de steder, hvor forældrene selv smører madpakker, er der varslet en mindre prisstigning.

Det er forældrene i de enkelte daginstitutioner, som hvert andet år vælger, om institutionerne skal være en del af madordningen eller ej. Frem til den 11. december skal de stemme, og bliver det til et ja, får børnene frokost fra en ekstern leverandør, mens enkelte daginstitutioner har egne køkkener.

I Lystrup-Elsted Dagtilbud er det kun Børnehuset Godthåb og Børnehuset Lyset, som står udenfor ordningen, fordi forældrene har fravalgt den. I Hårup-Elev Dagtilbud har forældrene i Møllehuset og Hårup Børnegård stemt nej.

De steder, hvor der er madordning, får børnene oftest kold frokost i form af brød med pålæg tre gange om ugen og varm frokost to gange om ugen.

- Fordelen er, at børnene sidder og spiser det samme, og dermed er der mange børn, som får lyst til at prøve noget, de normalt ikke ville spise. Der er automatisk nogle børn, som bliver bedre til at smage på tingene og får mere madmod, så der er et stort pædagogisk aspekt i det, siger Camilla Brix.

Selvom hun som udgangspunkt går ind for, at der er frokostordning i daginstitutionerne, har hun set sig nødsaget til at stemme nej i sin søns børnehave Børnehuset Lyset. Blandt andet fordi der er meget madspild forbundet med det.

- På tværs af daginstitutionerne i Lystrup og Elsted har der været rigtig meget snak om, at børnene ikke er særlig glade for de varme retter, fordi alle ingredienserne er blandet sammen. Børn kan godt lide at se, hvad de putter i munden, og selvom det er blevet påpeget overfor leverandøren, er det ikke blevet lavet om, siger Camilla Brix.

Det betyder ifølge hende, at der to af ugens dage bliver smidt store mængder mad ud, fordi nogle af børnene ikke spiser de varme retter. Som forælder vil hun derfor hellere smøre en ekstra frokostmadpakke, når hun alligevel skal smøre eftermiddagsmaden.

I en pressemeddelelse råder rådmand for Børn og Unge Thomas Medom (SF) forældrene til at stemme ja til frokostordningen.

- God, grøn og sund mad er ikke bare vigtigt for børnenes helbred, trivsel og mulighed for at udvikle sig. Det er også noget, de er fælles om. At sidde sammen omkring bordet og dele maden med hinanden. Måltidet er en pædagogisk aktivitet i sig selv, og noget børnene får rigtig meget ud af, udtaler han.

Opbakningen til frokostordningen har generelt været stigende. Den sidste afstemning fandt sted i 2020, og her stemte 90 procent af dagtilbuddene ja.

Men nu kan forældrene altså se frem til en prisstigning, og derfor tror Camilla Brix, at mange forældre genovervejer, om det er pengene værd.

- Man kan selv lave madpakker meget billigere, så der er da helt sikkert nogle, der kommer til at stemme nej på grund af prisen. Man skal alligevel købe brød, pålæg og frugt til eftermiddagsmadpakken, siger hun og fortsætter:

- Jeg kan godt forstå, hvis nogle forældre tænker: Skal jeg nu give 666 kroner om måneden for noget mad, som mine børn ikke gider at spise to dage om ugen? Og så skal jeg alligevel have en madpakke med til om eftermiddagen?

Aarhus Kommune ligger i forvejen i toppen, når det kommer til priser på daginstitutionspladser. Ifølge den seneste 6-By-rapport fra 2021 er det billigere at få sine børn passet i både Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers. Kun Københavns Kommune ligger nogenlunde på niveau med Aarhus.

Ifølge formanden for børn- og ungeudvalget i Aarhus Kommune, Mahad Yusuf (R), er de forhøjede priser et vilkår som følge af de stigende priser i samfundet. Han siger til TV2 Østjylland, at det er bekymrende, at prisstigningerne risikerer at skubbe nogle familier ud af frokostordningen.

- Det er selvfølgelig en udfordring og problematisk for udsatte familier og andre, der i forvejen ikke har så meget at gøre med og måske kommer til at prioritere ordningen fra, så børnene ikke får den gode kost, siger han.

Den bekymring deler Camilla Brix. Hun kalder det ”virkelig ærgerligt”, hvis nogle forældrene føler sig presset ud af ordningen på grund af økonomi.

- Der er jo netop et vigtigt pædagogisk aspekt i det, og hvis det er det, man ønsker for sine børn, så er det synd, at man ikke har mulighed for at give dem det. Men man er også nødt til at tænke på, at alt er steget i pris, og hvis man gerne vil have leveret noget i en god kvalitet til børnene, så må prisen stige, siger hun.