At køre i bil på Lystrupvej i myldretiden er som at vaske op med børste eller hænge vasketøj til tørre. Alle har prøvet det, ingen bryder sig om det.

For når den trafikale spidsbelastning er størst i morgentimerne og efter fyraften, kan strækningen mellem Grenåvej og rundkørslen ved motorvejen fremkalde grå hår hos selv den mest tålmodige bilist. Samtidig er støjen og den tiltagende trafik til gene for beboerne langs den store indfaldsvej.

Den gode nyhed er, at der er en løsning på vej. Sammen med Vejdirektoratet er Teknik & Miljø nu gået i gang med at lave en plan, der skal komme trængselsproblemerne til livs på HELE Lystrupvej.

Et notat fra Aarhus Kommune viser, at den forkromede plan ventes færdiggjort i 2024, og selvom arbejdet i øjeblikket er på et tidligt stadie, kan en særlig model vise sig at være vejen frem.

- Vejdirektoratet er i gang med at undersøge effekten af etablering af signalanlæg, så man kan styre og dosere trafikstrømmen. I den forbindelse ser de nærmere på signalanlæg i motorvejsrundkørslen i kombination med en ombygning af rundkørslen ved Viengevej til et signalanlæg, så man kan lave en samstyring. Der er endnu ikke afklaring på, hvorvidt det er et reelt løsningsforslag, siger Mette Dyrlund Sahlertz, der er projektleder i mobilitetsafdelingen, og fortsætter:

- Det vil være en måde, man kan arbejde med at fredeliggøre Lystrupvej på. Det er et dyrt anlæg til 40-45 millioner, og nu skal vi til at undersøge, om effekten er pengene værd.

Generelt skal der zoomes ud i fugleperspektiv. Skal trængslen på Lystrupvej forsvinde, skal flere løsninger nemlig gå op i en højere enhed.

Vejdirektoratet har særligt øje for at løse trængslen i rundkørslen ved Djurslandsmotorvejen, men direktoratets analyser viser, at det ikke giver mening at sætte ind med en løsning uden samtidig at ordne problemerne på de sammenhængende veje.

I værste fald kan en løsning ét sted på strækningen forvolde større skade og mere trængsel et andet sted.

- Vejdirektoratet har undersøgt måder, man kan løse trængslen i rundkørslen ved Djurslandsmotorvejen på, men er kommet frem til, at hele strækningen hænger sammen. Der er udfordringer på både den nordlige og sydlige del af Lystrupvej, siger Mette Dyrlund Sahlertz og fortsætter:

- Løser du kun problemerne det ene sted, risikerer du at flytte trængslen til et andet. Det er lidt som et spil domino, hvis ikke det hele hænger sammen.

Så før gravkøerne stikker grabberne i den bløde jordbund og anlægger et signalanlæg ved rundkørslen ved Lystrupvej og Viengevej, er det eksempelvis også nødvendigt at se på, hvorvidt krydset ved Viengevej og Grenåvej er gearet til mere trafik. Ellers giver det ikke mening at gelejde trafikken ud af omfartsvejen.

Det tager tid at danne sig sådan et helhedsbillede over den trafikale situation, og når Aarhus Kommune sammen med Vejdirektoratet kan fremlægge en plan i 2024, skal den efterfølgende behandles politisk af byrådet.

Selve anlægsarbejdet kan blive en bekostelig affære, hvis man eksempelvis vælger at etablere et signalanlæg ved Lystrupvej og Viengevej. Med anlægsudgifter på 40-45 millioner kroner eller mere skal der afsættes penge i et fremtidigt budget til at løse trængselsudfordringerne på indfaldsvejen, vurderer Mette Dyrlund Sahlertz.

Men fra politisk side er der allerede nu et ønske om at fremskynde processen. Der byudvikles på livet løs langs den sydlige del af Lystrupvej i Risskov, hvor der i øjeblikket er yderligere to, måske tre, lokalplaner på vej.

I forbindelse med behandlingen af lokalplanen ved Latyrusvej har Enhedslisten og løsgænger Jakob Søgaard Clausen taget notits af, at der fra lokale er et stort ønske om løsninger på de trafikale udfordringer – gerne nu og her.

- Der er et stort ønske om at få gjort noget ved trafikken, og vi foreslår nu, at Teknik & Miljø speeder processen med at udarbejde en plan op, så den er klar til næste år. Samtidig så vi gerne, at man allerede nu begyndte at lave flere tiltag, siger Jakob Søgaard Clausen.

Udover at fremskynde arbejdet med den store trafikale plan lægger han og Enhedslisten helt konkret op til, at man sænker farten på den sydlige del af Lystrupvej fra 60 km/t til 50 km/t, mens man forbyder gennemkørsel af tung trafik på strækningen.

Men som du kan læse mere om her, vil der blive etableret to krydsningsheller og et nyt signalanlæg på den sydlige del af Lystrupvej som et led i lokalplansagerne på den vestlige side af vejen.

I forbindelse med disse udbygningsaftaler vil Aarhus Kommune samtidig anmode Østjyllands Politi om lov til at sænke farten til 50 km/t. Mette Dyrlund Sahlertz vurderer til gengæld ikke, at man uden videre kan skrue op for hastigheden på planlægningsarbejdet for hele Lystrupvej.

- Tiltagene i lokalplanerne skal sikre trafikken til og fra lokalplanområderne, og de kan i sidste ende støtte op om en fredeliggørelse af den sydlige del af Lystrupvej, siger hun og tilføjer:

- Yderligere tiltag vil kræve en samlet trafikal plan for området, så der ikke etableres noget, som senere vurderes modstridende eller overflødigt. Trafikplanen for området hænger sammen med de mulige løsningstiltag for den nordlige del af Lystrupvej.

Præcis hvilke ændringer, Vejdirektoratet påtænker at lave i den store motorvejsrundkørsel, er endnu uvist, men LystrupLIV følger naturligvis sagen.

Der er ikke noget som en skive lunt og friskbagt rugbrød fra bageren med en god omgang tandsmør. Det skulle da lige være en friskbagt snegl eller en hindbærsnitte.

Det er kunderne hos Det Gyldne Brød i Lystrup sandsynligvis enige i. I hvert fald har det ikke afskrækket dem, at priserne siden slutningen af september har været lidt højere end normalt. Her satte indehaverne Thomas og Jane Olesen et energitillæg på varerne som en konsekvens af de høje elpriser.

Men nu er priserne altså faldet igen, og derfor er tillægget blevet fjernet – i hvert fald for nu.

- Vi har lige fået vores regning for oktober, og den var næsten nede på normalen. Vi synes, at kunderne har vist, at de vil os. De har støttet op om det, og der er ingen, der har brokket sig. Så vi synes, at vi skylder dem at være fair og fjerne tillægget igen, når priserne falder, siger Jane Olesen til LystrupLIV.

Tillægget var næppe af en størrelse, som væltede budgettet for kunderne. To kroner for et køb på 0-49 kroner, seks kroner ved et køb på 50-149 kroner og ni kroner ved et køb på 150 kroner eller mere.

Men i disse tider, hvor priserne på alt fra smør til benzin og varme er himmelhøje, var det ikke til at vide, om tillægget ville koste kunder. Det har dog vist sig ikke at være tilfældet, siger Jane Olesen:

- Der er ingen tvivl om, at vi har fået en kæmpe hjælp til vores forstørrede elregning. Jeg tror ikke, at der er nogen kunder, der er blevet væk, og jeg tror heller ikke, at der kommer flere til, nu når vi har fjernet tillægget. Det er gode, loyale kunder, vi har, og de kommer uanset, om vi har energitillæg på eller ej.

Foruden energitillægget har Det Gyldne Brød også taget andre metoder i brug for at mindske forbruget. I forretningen er både en køler og en fryser blevet slukket, ligesom ovnen ikke bliver tændt igen, hvis den først er slukket.

Samtidig er visse varer udgået, fordi de er for dyre at producere og for dyre at smide ud i tilfælde af, at de ikke bliver solgt. De tiltag holder bageriet fast i.

- Vi har sparet 1.500 kilowatt om måneden. Den besparelse samt de faldende priser har betydet, at vi er nede på et normalt prisleje igen. Vi venter med at tænde op for det hele igen, for det er nogle gode vaner, og jeg synes, at vi alle er forpligtet til at spare på strømmen, siger Jane Olesen.

Det er ikke kun priserne på energi og varme, der er steget. Det er også fødevarepriserne, og det kan Jane og Thomas Olesen godt mærke. Alligevel har de valgt ikke at bevare energitillægget og bruge pengene på at dække en del af udgifterne til sukker, mel og nødder.

- Det var et energitillæg, og det handlede om elpriser og ikke om råvarestigninger. Tillægget skulle ikke gå til at betale for stigningen på for eksempel sukker. Hvis vi reelt bliver ved med at se en stigning på råvarer, så er vores produkter selvfølgelig nødt til også at stige i pris, siger Jane Olesen.

Indtil nu har hun afholdt sig fra at indføre generelle prisstigninger på varerne, da de er sværere at fjerne igen:

- En prisstigning er som regel varig. Der skal i hvert fald ske ret store ændringer på dine priser, før du nedjusterer igen.

Hun følger løbende med i prisudviklingen, og hun vil heller ikke afvise, at det kan blive nødvendigt at indføre energitillægget igen, hvis priserne på el skulle stige.

- Men kunderne kan samtidig være sikre på, at vi fjerner det igen, så snart elpriserne falder, siger Jane Olesen.

Her får du et kort nyhedsoverblik.