Det er et givende og meningsfuldt arbejde, som Andreas Arendt og Louise Rønne Bengtson har. Det mener de i hvert fald selv. Som oplevelsesmedarbejdere besøger de plejehjemmene i den nordlige del af Aarhus, herunder også Sønderskovhus i Lystrup, og skaber oplevelser og aktiviteter for beboerne.

I dag er de på besøg på Plejecenter Hørgården i Risskov. Forklædt som nisser afholder de æbleskivedag med nissehuerne siddende lufttæt om hovedet. Den ene slår sin guitar an, mens den anden sirligt spidder æbleskiverne, lægger dem i fad og sender dem på omgang mellem den snes beboere, der sidder forsamlet om langbordet.

Men nisser findes ikke, og snart findes oplevelsesmedarbejderne måske heller ikke længere.

Aarhus Kommune skal spare mere end 200 millioner kroner årligt i de kommende år, og så er der ikke råd til æbleskivedag, udflugter eller oplevelser ud over det sædvanlige for mange af kommunens ældste og svageste. Men det hører fremtiden til. I dag handler om fortiden, for den er kommunens i alt 12 oplevelsesmedarbejdere mesterlige til at frembringe.

- Julen lægger op til traditioner, og det er meget det, vi spiller på i dag. Har vi som oplevelsesmedarbejdere noget til fælles, er det vores arbejde med reminiscens og sanserne. Duften af æbleskiver, musikken, berøringen og sanserne, fortæller Louise Rønne Bengtson og fortsætter:

- Det er dét, vi kan tappe ind i for at vække erindringer hos dem, der er blevet demente. Vi kan være med til at bygge deres identitet op igen og skabe noget fællesskab, mindske ensomheden og depressionen blandt ældre, så det er et sansestimulerende arbejde, som vi gør på alle mulige måder.

Andreas Arendt gør det med musikken. Han er som en gammel jukebox, der har stået og samlet støv siden 1950'erne. Ønsk en sang, så lirer han den af.

Nu er det "Sikke en voldsom trængsel og alarm," han slår an. Nogle beboere stirrer tomt frem for sig, som var de opslugt af en krusedulle på borddugen. Andre beboere synger med.

"Rør blot ikke ved min gamle jul. Jul, jul, jul, jul, jul, jul."

Og julen, den rører Aarhus Kommune ikke ved. Ordningen med oplevelsesmedarbejderne står til gengæld til at blive kløvet i to. Sundhed og Omsorg skal spare 48 millioner årligt de kommende år, og bliver indsatsen med oplevelsesmedarbejderne halveret, kan man skære omkring 3,9 millioner kroner årligt i budgettet.

Det betyder også, at beboerne på plejehjemmet Sønderskovhus i Lystrup og på Hørgården, Jasminvej, Hedevej og flere andre steder i Aarhus Nord må vinke farvel til besøgene fra oplevelsesmedarbejderne. Bliver spareforslaget vedtaget, vil de tilbageværende blive tilknyttet demensplejehjemmet Skovvang samt et eller flere af følgende plejehjem, hvor der bor særlige borgergrupper: Carl Blochs Gade, Skelager og Vejlby.

Samtidig lægger Sundhed og Omsorg op til at fjerne klippekortsordningen på plejehjemmene og skære i budgettet til klippekortsordningen i hjemmeplejen. Den giver borgerne mulighed for at få 30 minutters ekstra hjælp om ugen.

"Det vil betyde, at der vil være færre oplevelser for beboerne i plejehjemmene, hvilket kan påvirke borgernes livskvalitet og tilfredshed med hjælpen på plejehjemmene," noterer Sundhed og Omsorg sig i spareforslaget.

Det tror Louise Rønne Bengtson og Andreas Arendt på.

- Jeg er ikke overrasket over spareforslaget. Vi har fået en rådmand, der ikke rigtig ved, hvad vi foretager os, og som i stedet har fokuseret meget på mad og sundhed. Han har måske tænkt, at vi var en flødeskumsting, man kunne skære fra, siger Andreas Arendt.

- Min reaktion er først og fremmest, at det er synd for plejehjemmene. Selvfølgelig er jeg ærgerlig over måske at miste mit arbejde, men jeg finder et nyt. Det er mest synd for beboerne, for der kommer til at ske mindre i deres liv, og de kommer til at få færre højdepunkter, for der er nogle plejehjem, hvor de har svært ved at finde tiden og ressourcerne til at lave noget for beboerne, siger han.

Nu er han Amin Jensen, og der skal leges "Hit med Sangen". Andreas Arendt er egentlig uddannet antropolog, men det her giver meget mere mening end et job som papirnusser i Region Syddanmark.

- Der er så meget mening i det arbejde her, og det har jeg syntes i alle mine fem år. Man kommer ud og hiver både folk og stemningen op, og det sætter sig også i en selv, når man får skabt glæde og hygge. Vi kan også mærke, at beboerne glæder sig til, at vi kommer igen, siger han.

Det gør 76-årige Lili Zinner i hvert fald. Hendes øjne skinner under den blå øjenskygge, men hun har også meget at glæde sig over, for hun vandt adskillige æbleskiver under Hit med Sangen-quizzen.

- Det er så dejligt, når de kommer, for det kvikker en op, når der ellers ikke rigtig sker noget, siger hun.

- Jeg har det godt, for der er sket noget.

En anden kvinde postulerer, at hun allerede glæder sig til, at Louise Rønne Bengtson og Andreas Arendt kommer igen til næste jul. Ingen nævner, at der måske ikke bliver en næste jul med oplevelsesmedarbejdere.

For at afbøde besparelsen lægger Sundhed og Omsorg op til, at man kan afsætte en halv million årligt til at uddanne det faste personale i at skabe oplevelser for beboerne.

"Det overvejes, hvorvidt medarbejdere blandt det øvrige personale, der har et særligt talent for f.eks. at spille, synge, læse højt m.v. kan melde ind med lyst til ekstra arbejde med henblik på at skabe liv på tværs af plejehjemmene" står der i spareforslaget.

Den intention er jo god, men de to oplevelsesmedarbejdere kan godt tvivle på, at der bliver tid til spille, synge og læse højt i praksis.

- Der er en sød ansat på et af plejehjemmene, som virkelig gerne vil spille musik med beboerne, men det er sjældent, han får tid. Så er der sygdom, så mangler der hænder, og så bliver han sendt i plejen i stedet. Der er mange ansatte på plejehjemmene, der er gode til at skabe hygge mellem beboerne, men der er også et ressourceproblem, siger Andreas Arendt.

Jeg læste en analyse af sparekataloget, der sagde, at Aarhus Kommune ville spare på ting, der var "nice to have" og ikke "need to have". Kan man sige, at I er "nice to have"?

- Hvis du kigger på dit eget liv og din egen mentale sundhed, er det så nok at komme i bad, at få mad og få gjort rent? Jeg synes, det er skammeligt, når alle politikere gik til valg på at ville gøre mere for børnene og de ældre. De kan ikke selv gå i teatret eller få skabt oplevelser udenfor, medmindre de har pårørende med meget tid og stort overskud, siger Louise Rønne Bengtson, inden hun suppleres af Andreas Arendt:

- Det er svært at svare helt klart på spørgsmålet. Plejehjemmene skal jo nok overleve uden os, beboerne skal nok få pleje, men det er synd og skam for deres livskvalitet, for de kommer til at miste nogle fede oplevelser i hverdagen.

Der er opbrud i forsamlingen før frokost, og som en perfekt afrunding beder en pårørende, der besøger sin demente kone, Andreas Arendt om at spille alletiders "skrub hjem-sang" af Kim Larsen.

"Om lidt, om lidt, er vi borte", synger Andreas Arendt.

Om det ender sådan for oplevelsesmedarbejderne på Sønderskovhus og på de andre plejehjem i Aarhus Nord, er endnu uvist. Høringsperioden for sparekataloget udløber torsdag den 24. november, og du kan stadig nå at give din kommentar med, inden byrådet skal vedtage det endelige katalog.

Pak bilens bagagerum med dine pantsække, download appen ”Pant”, kør til pantstationen, brug telefonen til at åbne sluserne, hæld alle dine flasker og dåser ind i automaten og vent på at pengene ruller ind på din konto.

Den 31. august åbnede sluserne til den nye pantstation på Lystrupvej, og siden har folk fra hele Aarhus valfartet til stationen for at komme af med deres øldåser og sodavandsflasker.

Og selv om de fleste er glade for den optimerede station, har flere borgere på både Facebook og Trustpilot meldt om lange køer og ventetid. Pantstationen på Lystrupvej har længe været udskældt og forbundet med frustrationer, og nogle af dem hænger åbenbart ved.

Så hvordan er det egentlig gået, siden den nye pantstation åbnede? Hvor meget pant er der blevet kørt igennem maskinen, og har stationen voldt problemer?

Spørger man Mette Klint, som er kommunikationskonsulent i Dansk Retursystem, fungerer den nye station godt, selv om opstarten var præget af lange bilkøer og ventetid.

- Det var helt tydeligt, at folk i området havde sparet en masse pant sammen, og vi havde massivt run på den første måned. Vi havde selvfølgelig forventet, at der ville komme mange i begyndelsen, men vi blev helt ærligt overrasket, siger hun.

I løbet af den første måned blev der på nogle dage kørt op mod 100.000 dåser og flasker igennem maskinen. I dag er kurven dog fladet ud, og på nuværende tidspunkt bliver der afleveret omkring 50.000 stykker pant dagligt, fortæller Mette Klint:

- Vi havde en helt vildt overvældende start, men vi oplever, at det har jævnet sig ud. Selvfølgelig var der nogen, som ikke syntes, det var særlig fedt, at de skulle holde i en lang kø, men vi oplevede generelt, at folk var glade for, at pantstationen åbnede igen.

Pantstationen på Lystrupvej har tidligere været forbundet med store frustrationer blandt brugerne, som ofte oplevede at køre forgæves, fordi stationen var fyldt eller ude af drift.

Ombygningen af stationen skulle komme det til livs, og det er ifølge Mette Klint også lykkedes. Den gamle pantstation skulle tømmes to gange dagligt, hvorimod den nye bliver tømt to gange om ugen.

- Vi havde en forventning om, at den ville køre, som den skulle, og det gør den heldigvis også. Der har indtil videre ikke været fejl på maskinen, og teknikken har virket, men der har selvfølgelig været noget tilpasning undervejs, siger hun.

Se, hvordan den nye pantstation fungerer, i videoen herunder.

Hvor den gamle pantstation ”kun” kunne rumme mellem 30.000 og 40.000 dåser, kan den nye æde mellem 180.000 og 230.000, inden den er fyldt til randen. Den kan desuden optælle mellem 100 og 120 stykker pant i minuttet.

Den største forskel for brugerne er, at man ikke længere skal aflevere panten i pantsække. Flasker og dåser skal blot hældes direkte i slusen, ligesom man skal bruge appen ”Pant” for at bruge maskinen og få pengene ind på sin konto.

- I runde tal er der i løbet af de første tre måneder blevet kørt fem millioner dåser og flasker igennem den nye pantstation. Inklusiv dem uden pant, siger Mette Klint og forklarer, at der dagligt bliver lavet mellem 150 og 180 transaktioner ved maskinen.

Det tyder altså på, at den nye maskine er populær, og selv om der ikke længere er enorme bilkøer ved maskinen, er der fortsat spidsbelastningstidspunkter, som man bør undgå, hvis man vil udenom køen.

- Det er særligt om morgenen i weekenderne, at der opstår kø, og i eftermiddagstimerne efter arbejdstid, men vi oplever det ikke som et kæmpe problem. Hvis man gør det op, i forhold til hvor lang tid det ville tage at aflevere dem i en flaskeautomat, tror jeg stadigvæk, at tiden er godt givet ud, siger Mette Klint.

I et forsøg på at forhindre hektiske situationer og køer langt ud på kørebanen har Dansk Retursystem lavet to baner rundt om pantstationen, så bilerne kan holde parallelt. Samtidig er der tydelig skiltning og afstribning på asfalten.

Mette Klint og Dansk Retursystem forventer, at den nye pantstation også fremadrettet vil køre planmæssigt og stabilt.

- Men igen er vi nødt til at tage det forbehold, at der selvfølgelig kan komme fejl og mangler på den. Den største trussel er faktisk, at folk hælder noget i den, som den ikke er beregnet til, siger hun.

Dansk Retursystem er endnu ikke kommet nærmere beslutningen om, hvorvidt der skal opføres flere pantstationer i Aarhus Kommune.

- Vi laver en evaluering i 2023, og vi mangler stadig at ombygge stationerne i Aalborg, Herning og Randers. Når vi har gjort det, går vi i gang med at se på, hvad status er på markedet, hvordan folks pantvaner er, og om der er noget ny teknologi, siger Mette Klint.

Den lokale tømrervirksomhed SL-Byg, som holder til på Møgelgårdsvej, er gået konkurs. Det skriver Århus Stiftstidende. Begæringen blev modtaget den 14. november til trods for, at regnskabet i sidste regnskabsår var flot.

Virksomheden beskæftigede sig især med tag- og gulvarbejde, isolering og gipsarbejde og havde 30 ansatte. SL-Byg havde i sidste regnskabsår en bruttofortjeneste på over 14 millioner kroner.

Størstedelen af fortjenesten er gået til personaleomkostninger, men der har stadig været et overskud tilbage på knap halvanden million kroner før skat.

Sammenligner man regnskabet fra 2020 med regnskabet fra 2021, blev SL-Bygs bruttofortjeneste og overskud mere end fordoblet på et år. Samtidig steg antallet af medarbejdere fra 17 til 30, og virksomheden har altså været inde i en periode med vækst.

Regnskabet for 2022 er ifølge Århus Stiftstidende ikke tilgængeligt, men det var virksomheden selv, der begærede SL-Byg konkurs. Det meddeler kurator og advokat Mads Flemming Pedersen til Århus Stiftstidende.

Ledelsen i SL-Byg har ikke ønsket at kommentere på sagen overfor LystrupLIV. Det har derfor ikke været muligt at få svar på, hvad der er gået galt for virksomheden, som altså ellers virkede til at være i udvikling.

Generelt gælder det dog for tømrerbranchen, at også andre tømrer- og håndværkervirksomheder gennem en periode har været pressede på grund af de stigende materialepriser.

Ifølge CVR-registret har virksomheden på Møgelgårdsvej eksisteret siden 2018.