Det forslag til en ny og stærkere bymidte, som en projektgruppe bestående af blandt andre Coop og Boligforeningen Århus Omegn fremlagde i efteråret sidste år, må droppes.

Forslaget indeholder blandt andet et punkthus i seks etager, et stort torv, grønne områder og butikslokaler ved bydelscentret på Lystrup Centervej, men en forudsætning for, at det kan realiseres er, at de to første opgange i Elstedhøj bliver revet ned, og den tilladelse har boligforeningen ikke fået.

- Vi havde et håb om, at ministeriet ville sagsbehandle lidt fleksibelt i forhold til loven, for selvfølgelig har vi kunnet læse, hvad kriterierne for nedrivning er, og det er fint, at man har dem. Men i det her tilfælde skulle nedrivningen ske som led i en byudvikling, som kunne være positiv for Elstedhøj og beboerne. Det er ærgerligt, fordi der var bragt noget perspektiv ind i det her projekt, siger Tina Axelsen, informationschef i Boligforeningen Århus Omegn.

Indenrigs- og Boligministeriet vil kun tillade nedrivning af almene boliger, hvis afdelingen fremgår af den officielle liste over udsatte boligområder, og hvis der er enten alvorlige byggetekniske problemer, udlejningsvanskeligheder eller væsentlige boligsociale udfordringer.

Ingen af delene er tilfældet i Elstedhøj.

En af dem, der i høj grad ville blive berørt, hvis projektgruppens forslag blev realiseret, er Jens Rasmussen. Han har boet i Elstedhøj i omkring 14 år, og hans lejlighed risikerede at forsvinde til fordel for en ny bymidte. Men med ministeriets afvisning kan han ånde lettet op.

- Jeg synes, det er den rigtige beslutning, det må jeg ærligt sige. Men jeg savner at høre, om projektgruppen stadigvæk arbejder med en plan b i forhold til fornyelse af Lystrup. Der var ikke meget, der tydede på det, for det lød til, at det hele stod og faldt med de her to opgange, siger han.

Jens Rasmussen har boet i Lystrup og Elsted i sammenlagt 30 år, og han mener også, at der er behov for en stærkere bymidte. Derfor ærgrer det ham, hvis hele projektet bliver skrottet på baggrund af ministeriets afgørelse.

- Jeg mener stadigvæk, at der er et stort behov for byfornyelse herude, og at der skal ske noget for at gøre området lidt mere attraktivt. Men jeg stiller mig også undrende over for, at boligforeningen ikke kunne se, at en nedrivning ikke kunne lade sig gøre, siger han.

Han mener generelt, at boligforeningens dialog med og information til de berørte beboere har været for dårlig, siden projektforslaget blev præsenteret for omkring et år siden:

- Det tilter ikke mit liv, at jeg skal igennem det, men der er nogle svage beboere, man i den grad er nødt til at tage hensyn til. Der bor handicappede mennesker i opgang to, som ikke har anet, om de var købt eller solgt.

Informationschef i Århus Omegn Tina Axelsen erkender, at informationen til beboerne har været utilstrækkelig, og at boligforeningen har givet beboerne i opgang 1 og 2 nogle ”unødige bekymringer”.

- De skulle have været orienteret bedre i løbet af processen, og det har jeg også sagt til beboerne, at jeg tager på min kappe, siger hun.

Men selvom boligforeningen har kendt til ministeriets kriterier, og har vidst, at Elstedhøj ikke lever op til dem, har Århus Omegn ifølge Tina Axelsen ønsket at udfordre almenboligloven.

Både fordi det af kommunens egen kategoriseringsmodel over almene boliger fremgår, at en stor andel af beboerne i Elstedhøj står udenfor arbejdsmarkedet, og at beboersammensætningen ikke er bred nok. Og fordi en ny bymidte kræver plads.

- Det har i første omgang været et spørgsmål om at finde den plads, der skal til for at lave en bymidte. Det var en del af en plan, som på sigt kunne bringe noget godt ikke bare til byen, men også til den almene boligafdeling og gøre den lidt mere attraktiv. Vi synes, at vi havde en fornuftig forklaring på, hvorfor vi ønskede at gøre det, siger hun.

Hvad der skal ske nu, er fortsat uvist, men det står altså klart, at det fremlagte projektforslag fra Coop, Boligforeningen Århus Omegn, KPC, PRO Developments og Sweco Architects ikke kan gennemføres.

- Det kan af gode grunde ikke lade sig gøre at gennemføre projektet med det udtryk, det har i dag, for der er ikke den nødvendige plads. Hvad der så skal ske, skal vi samle gruppen og have en dialog om, siger Tina Axelsen.

Som et led i bymidteforslaget har projektgruppen samarbejdet med Aarhus Kommune om at få igangsat en ny lokalplanproces for området ved bydelscentret på Lystrup Centervej. Fra kommunens side er der også et ønske om at skabe en stærkere og tydeligere bymidte i Lystrup, og i januar vedtog byrådet, at der skal udarbejdes en helhedsplan for Lystrup-området.

Men i maj sagde Steen Gissel, som er arkitekt hos Sweco Architects og en del af projektgruppen, til LystrupLIV, at han har svært ved at se en tilfredsstillende løsning, hvis de to opgange bliver stående.

- Vi tror desværre ikke på det, hvis ikke det lykkedes at få noget af blokken væk. Vi har kigget på det i en mindre udgave, men det er vi på ingen måde ret glade for, sagde han.

Samtidig har Aarhus Kommune ikke de store byudviklingsmuligheder, da de ikke er grundejere på størstedelen af området ved bydelscentret. En ny bymidte vil altså kræve, at projektgruppen endnu en gang sætter sig til tegnebrættet. Hvorvidt det sker, vides endnu ikke, og ifølge Tina Axelsen kræver det også en dialog med Aarhus Kommune.

- Det arbejde skal jo også finansieres igen, og der skal man kigge ind i, om man tror, man kan få noget fornuftigt ud af det, siger Tina Axelsen.

Et heldigt tidspunkt. Så ærligt beskriver hjemmeplejeleder Anja Dissing den periode, hvor hun uden at vide det havde en journalistisk muldvarp fra TV2 ansat i hjemmeplejen i Lystrup.

Journalisten var udsendt for at afdække en række kritisable forhold, som TV2 var blevet tippet om fra tidligere ansatte i Aarhus Kommune, som led i researchen til dokumentaren ”Opråb fra plejehjemmet”.

- I den periode, hvor journalisten var her, havde vi ikke så mange borgere, og samtidig havde vi elever ansat, som aflastede det faste personale. Så det var et heldigt tidspunkt, hun var her på, men hun kunne sagtens have fundet et andet billede, hvis hun var kommet på et tidspunkt, hvor vi var mere pressede, siger Anja Dissing.

Af en aktindsigt, som LystrupLIV har fået, fremgår det, at journalisten skulle finde dokumentation for, at plejerne havde for travlt til at udføre deres arbejde ordentligt, at nyansatte ufaglærte blev sat til at tage sig af de svageste borgere, og at de skulle udføre opgaver, som kun uddannede måtte.

Noget som ikke lykkedes i løbet af de 14 vagter, journalisten havde. Alligevel blev Anja Dissing chokeret og overrasket, da hun fik at vide, at den ansatte i virkeligheden var journalist hos TV2.

- Jeg synes, jeg har ret godt styr på, hvad der foregår her. Jeg taler med mine medarbejdere og med borgerne, men det betyder ikke, at jeg ved jeg alt, hvad der foregår. Det er et meget selvstændigt arbejde at være i hjemmeplejen og efter en grundig oplæring, må jeg have tillid til, at medarbejderne gør, som de skal. Så jeg nåede lige at tænke: ”Gud, er der nu et eller andet”, siger hun.

Muldvarpens oplevelser fra hjemmeplejen i Lystrup blev ikke filmet, men journalisten lavede videodagbog hver aften. Optagelserne blev ikke brugt i dokumentaren, og ifølge en mail fra TV2 til Aarhus Kommune ”oplevede journalisten generelt god tid til at klare opgaverne og god opmærksomhed på borgerne fra plejerne”.

- Det er da dejligt at høre, men det er et øjebliksbillede, og sådan er det ikke altid, siger Anja Dissing.

Efterfølgende har TV2 forelagt Anja Dissing en række andre kritisable forhold, som muldvarpen fandt under sin ansættelse i Lystrup. Det skulle munde ud i en artikel, men heller ikke den er blevet udgivet.

Det drejede sig blandt andet om meget lange pauser blandt personalet, en medarbejder som svigtede de ældre, utilfredsstillende rengøring, kort tid afsat til transport, og at selvbestemmelsesretten spændte ben for ordentlig omsorg.

Ifølge Anja Dissing er den pågældende medarbejder ikke længere ansat i hjemmeplejen i Lystrup. Hun fortæller, at hun ikke blev overrasket over muldvarpens øvrige fund og erkender, at der også sker fejl i Lystrup i en travl hverdag.

- De rammer og vilkår, som medarbejderne arbejder ud fra, er ikke nogen, vi har besluttet. Så hvis TV2 var kommet åbent og ærligt til os, ville vi gerne have fortalt, hvad det er, der presser i en hverdag. På den måde ville det helt naturligt komme frem, at vi ikke altid kan levere den bedste kvalitet, siger hun og fortsætter:

- Hvis vi har rigtig travlt, er vi nødt til fagligt at vurdere, om en borger skal have børstet tænder, eller om vi skal tage ud til den borger, som ligger med en våd ble, og som får en infektion, hvis ikke den bliver skiftet. Så er det tandbørstningen, som må smutte den dag. Det er de udfordringer, vi står i.

Hele oplevelsen har fået Anja Dissing til at dele et langt skriv på LinkedIn med svar på alle TV2’s spørgsmål. Opslaget har fået knap 1.500 likes og 61 kommentarer, og er blevet delt 39 gange. Hun kritiserer generelt metoden, og mener, at det skader både medarbejderne, faget og de ældre.

- Det handler om tillid. TV2’s journalist var supersød, dygtig og kompetent, og vi var ærgerlige over det, da hun sagde op. Hun blev også en del af borgernes liv, fordi de åbnede deres hjem og privatliv for hende, og så smuttede hun igen. Kan man tillade sig det? Er det i orden bare for at få en historie?

Det var jo blandt andet muldvarper, som afdækkede de kritisable forhold på Kongsgården i Viby og på Nørremarkens Plejecenter i Køge. Er det ikke okay, at man benytter metoden til at afdække sådan noget?

- Debatten er vigtig, men metoden giver et misvisende billede af det. Selvfølgelig foregår sådan noget også andre steder, men der er ikke nok fokus på de steder, hvor der er en værdig og god pleje. Herude har vi en del borgere, som ikke vil på plejehjem, fordi de selv eller de pårørende har set de dokumentarer. Det er ærgerligt, for vi har nogle supergode plejehjem.

Også rådmand for Sundhed & Omsorg, Christian Budde (V), har kritiseret TV2’s metoder, og det faktum at de har valgt ikke at bringe de positive oplevelser fra Lystrup.

- Det er ikke fordi, jeg forventer en hel dokumentar om, hvor godt det går med ældreplejen i Aarhus. Men som minimum synes jeg, de burde nævne det i dokumentaren og sende en undskyldning til de af vores medarbejdere, der har været udsat for det her, siger han til fagbladet Journalisten og spørger, hvorfor man kun vælger at bringe ”skandalehistorien”.

Ifølge redaktionschef for dokumentargruppen hos TV2 Troels Jørgensen havde tv-stationens muldvarp ikke kun positive oplevelser i Lystrup. Redaktionen vurderede dog, at de kritisable forhold ikke kunne dokumenteres i en sådan grad, at de kunne bringes i dokumentaren.

- Hele historien bunder i, at vi taler med mennesker, som har arbejdet i hjemmeplejen i Aarhus Kommune, og som har haft nogle virkelig dårlige oplevelser. De fortæller om, at de ældre bliver svigtet, og deres historier tror jeg på. Vi sætter en muldvarp ind for at se, om det er sandt, og hun får et lidt mudret billede, så vi vurderer, at vi ikke på det grundlag kan bringe den kritik, vi har hørt fra tidligere medarbejdere, siger han til LystrupLIV.

At TV2 heller ikke bringer den efterfølgende artikel om journalistens negative oplevelser i hjemmeplejen, skyldes ifølge Troels Jørgensen også manglen på belæg og kilder, som kunne bakke op om observationerne og påstandene.

Han forstår godt kritikken om, at observationer fra muldvarper udgør et øjebliksbillede, men understreger, at det er en måde at ”opleve den ægte virkelighed på”.

- Vi vælger netop ikke at bringe artiklen, fordi det er et øjebliksbillede, og fordi vi ikke har andre kilder, der kan bidrage. I Køge havde vi i modsætning til det en lang række kilder, en muldvarp og dokumenter, som pegede i samme retning, siger han og henviser til dokumentaren ”Opråb fra plejehjemmet”, som afdækker kritisable forhold på Nørremarkens Plejecenter i Køge.

Hjemmeplejeleder Anja Dissing efterspørger generelt en mere nuanceret dækning af plejesektoren, hvor det ikke er de enkelte episoder, som fylder, men hvor det strukturelle er i fokus, og de gode eksempler får lov til at statuere et eksempel.

Men er det mediernes opgave at afdække, når noget kører, som det bør? Eller er det mediernes ansvar at afdække kritisable forhold, hvor noget absolut ikke er, som det bør være?

- Det ved jeg ikke, men jeg synes, det er forkert, at man ikke vil tale de gode historier op, for de er absolut lige så vigtige. Mange ved efterhånden, at det måske ikke er så slemt, som medierne får det til at lyde, men ikke alle, og det er ærgerligt. Hvis medierne talte de gode historier op og anerkendte SOSU-faget, ville flere søge ind på uddannelserne, og så ville det nok heller ikke være så svært at rekruttere, siger Anja Dissing.

Hun oplever generelt, at forventningerne til hjemmeplejen ikke stemmer overens med virkeligheden, og at nogle borgere og pårørende har en idé om, at plejepersonalet kan og må det samme som ”i gamle dage”, hvor de havde tid til at drikke kaffe med borgerne, vande blomsterne eller gøre grundigere rent, inden de forlod boligen. Men det er der altså ikke længere tid til.

- Den situation, som sundhedsvæsnet står i, er væsentligt anderledes end den forventning, man har til det. Vi vil gerne levere den bedste kvalitet altid, men det er bare ikke altid muligt. Lige for tiden har vi voldsomt travlt, så hvis muldvarpen fra TV2 var kommet nu, havde der tegnet sig et andet billede.

Her får du et kort nyhedsoverblik.