Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger LystrupLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Freddies Tempel var Lystrups ungdomsspillested og diskotek i perioden 1968-1971. Foto: Mette Marie Birch Breuning, Rudi Daugsch, Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling, Arkivfoto

Freddies Tempel var Lystrups første diskotek – og måske eneste?

Da jeg begyndte i 7. klasse, åbnede der sig en helt ny verden for mig og mine venner. For i den by, jeg voksede op i, lå der en ungdomsskole, som hed Godthåb. Og når man begyndte i 7. klasse, måtte man melde sig ind på ungdomsskolen og deltage i de famøse sodavandsdiskoteker om fredagen.

Jeg husker tydeligt, hvordan det var en slags milepæl at nå dertil, og mine veninder og jeg kunne bruge timevis foran spejlet på at vælge tøj, smykker og sætte hår, inden vi skulle på Godthåb sammen med alle vores klassekammerater. Mængden af hårlak, der blev brugt, burde ærlig talt være ulovlig.

Det var også i mine afsluttende skoleår i folkeskolen, at jeg stiftede bekendtskab med Cult Shaker, Bacardi Breezer og Smirnoff Ice. Når jeg altså ikke snuppede et par grønne pilsnere fra mine forældres kælder.

I Lystrup er der to ungdomsklubber, som ligger på henholdsvis Lystrup og Elsted Skole. Alligevel har jeg talt med flere, som mener, at der mangler et sted for de unge – måske de lidt ældre unge – hvor de kan hænge ud. Ellers går tiden måske med at affyre kanonslag eller lave hærværk?

Sådan et sted var der faktisk engang. Fra 1968 til 1971 lå der nemlig et spillested på Lystrup Kro, som var Lystrups første (og måske eneste?) diskotek. Stedet hed Freddies Tempel, og det blev blandt andet dannet af unge musikinteresserede fra Elsted Skole, og både Flemming Bamse Jørgensen og Lars Muhl nåede at spille der.

Det var også et tilløbsstykke for unge inde fra Aarhus og fra Hornslet og resten af oplandet, og jeg har talt med to af dem, som var med til at skabe Freddies Tempel – og som i deres unge dage optrådte med deres skoleband Toast.

Fra fortiden spoler vi tiden frem til nutiden, for vi skal lige omkring folketingsvalget, som fandt sted i tirsdags. Jeg har set lidt på, hvordan stemmerne i Lystrup fordelte sig, og for at være helt ærlig, kan man nærmest sige, at Lystrup og omegn udgør en maggiterning af Danmark. I hvert fald når man ser på, hvor krydserne blev placeret.

Til sidst får du et kort nyhedsoverblik. God fornøjelse og rigtig god weekend.

P.S.

Du har måske bemærket, at LystrupLIV er blevet et betalingsmedie. Det betyder, at det koster 39 kroner om måneden at få adgang til alle artiklerne. Har du lyst til at blive en del af holdet, kan du tilmelde dig her.

Hvis du hellere vil fortsætte med at modtage nyhedsbrevet gratis, er det også helt i orden. Så kan du læse introerne og følge med i, hvad vi skriver om.

Billede af Mette Marie Birch Breuning
Billede af skribentens underskrift Mette Marie Birch Breuning Journalist
Ungdommens popforening i Lystrup hed fra 1968 til 1971 Freddies Tempel. Blandt andre skolebandet Toast fra Elsted Skole var med til at starte foreningen. Længst til venstre er det Claus Smith Clausen og nummer to fra højre er Rudi Daugsch. Arkivfoto

Har du nogensinde hørt om Freddies Tempel? Publikum kom med busser for at feste på Lystrups diskotek

Mens nogle vil mene, at der mangler et lokalt samlingssted for Lystrups unge mennesker i dag, så det anderledes ud i slutningen af 1960’erne. Her skabte en gruppe unge spillestedet Freddies Tempel på Lystrup Kro, hvor der både var diskotek med discjockey og koncerter med lokale Aarhus-bands.

Rudi Daugsch og Claus Smith Clausen var med til at stable Freddies Tempel på benene, og selvom det var et spillested, var der ifølge dem aldrig ballade. Kroejeren krævede nemlig altid, at der var en kontrollør til stede.

Blandt kunstnerne var Flemming Bamse Jørgensen og bandet Lee Perkins Group og Lars Muhl med bandet Daisy. Flere af publikummerne kom med busser inde fra Aarhus eller fra oplandet.

Der var gang i både discjockeyen og de kendte Aarhus-bands, da de fra 1968-1971 spillede på Lystrups ungdomsklub Freddies Tempel. Spillestedet havde hjemme på Lystrup Kro, og der kom busser fra både Aarhus og omegn fyldt med publikummer til de mange koncerter.

Det er svært at forestille sig, når man står ved Lystrup Station i dag, men området omkring letbanestationen var engang byens centrum.

Foruden slagteren og købmanden var det også her Lystrup Kro lå, og i 1968 blev et lokalt skoleband fra Elsted Skole startskuddet til en helt ny ungdomsklub og diskotek på netop kroen.

- Vi havde dannet et skoleorkester, hvor vi øvede på Elsted Skole – det nuværende beboerhus. Vi var fire personer i bandet, og så var der en fyr, der hed Ib Christensen, som jævnligt kom og hørte os, når vi øvede. Han syntes åbenbart, at der var lidt i os, og så blev vi enige om, at vi lige så godt kunne prøve at få gang i noget musik og lave et diskotek i byen, siger Rudi Daugsch, medstifter af spillestedet, som fik navnet Freddies Tempel.

I Freddies Tempel spillede blandt andre Daisy med Lars Muhl som forsanger, Lee Perkins, som Bamse spillede i, og andre kendte Aarhus-grupper. Og så var det noget helt nyt med diskoteker.

Claus Smith Clausen

Navnet vender vi tilbage til, for det var som sådan ikke noget nyt, at der blev holdt koncerter på kroen. Lystrup Idrætsforening arrangerede blandt andet baller for det voksne publikum, og også byens pub "Stjernepoppen" hørte i en årrække til på kroen.

Det nye var, at Freddies Tempel var et ungdomssted. At det var et diskotek med discjockey, og at folk udefra kom til Lystrup for at høre musik på spillestedet.

Discjockey og Aarhus-bands

Lystrup Kro blev bygget i 1877 samtidig med stationen, og i mange år blev den drevet som afholdshotel uden ret til at udskænke alkohol. Møller Steffensen ejede kroen fra 1946 til 1966, og hans hustru Jensine drev kroen frem til 1974, hvor hun var 80 år gammel.

Det var i den periode, at Freddies Tempel opstod.

- Fru Steffensen stod for køkkenet, og hendes datter Erna Mikkelsen stod for kroen. Hun fik fjernet borde og stole i den store festsal, og så stillede vi diskoteket op derinde, fortæller Rudi Daugsch.

Lystrup Kro lå ved stationen, og var foruden kro et hotel. I samme bygning lå byens købmandsforretning. Foto: Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling

Det var ham, Ib Christensen og hans kone Lillian, der sad i bestyrelsen. Spillestedet bestod af to slags arrangementer. Om torsdagen vendte Rudi Daugsch LP-plader som discjockey, og om fredagen og lørdagen var der livemusik med plads til omkring 100 gæster.

- Inden Freddies Tempel havde kroen kendte Aarhus-bands til at spille som hovednavne, blandt andet Tommy P og Peter Belli. I Freddies Tempel spillede blandt andre Daisy med Lars Muhl som forsanger, Lee Perkins Group, som Bamse spillede i, og andre kendte Aarhus-grupper. Og så var det noget helt nyt med diskoteker, siger Claus Smith Clausen, som spillede i skoleorkester med Rudi Daugsch.

Verdensberømt leverpostej

Tiden som afholdshotel var for længst forbi, og foruden øl og sodavand kunne gæsterne i Freddies Tempel nyde godt af maden fra krokøkkenet.

- Der blev serveret alkohol på kroen, og jeg tror ikke, at der blev spurgt så meget om alder dengang. Og så kunne man få en leverpostejmad til 1,85 i krostuen – det var den verdensberømte leverpostej fra Slagter Løhde i Lystrup, siger Claus Smith Clausen og fortsætter:

- Det var et hyggeligt sted. Der var ikke slagsmål og sådan nogle ting. Man nød musikken og de dygtige musikere, der kom og spillede. Der kørte også busser fra Aarhus og Hornslet herud, så der kom nogle gange tre-fire busser med publikummer. Det var sådan en slags ungdomsklub.

Rudi Daugsch (tv.) og Claus Smith Clausen var skolekammerater på Elsted Skole og spillede sammen i bandet Toast. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Claus Smith Clausens og Rudi Daugschs skoleorkester, som fik navnet Toast, varmede indimellem op for de større Aarhus-bands på Freddies Tempel.

- Vi øvede i håndarbejdelokalet på skolen. Vi fik lov til at have vores instrumenter i keramiklokalet, når det ikke blev brugt, husker Rudi Daugsch.

Hvem er Freddie?

Freddies Tempel blev drevet som en forening, og et medlemskort kostede to kroner, mens indgang til koncerterne kostede mellem seks og 12 kroner per gang.

Og nu til det med navnet, for hvem er Freddie egentlig?

- Navnet stammer fra en tv-serie, hvor Raymond Burr spiller detektiven Ironside. Der er en Pub, hvor der foregår nogle vilde ting med teenagere, og den hedder Freddies Tempel. Så det er der, det stammer fra, siger Claus Smith Clausen.

Foruden de mange Aarhus-bands spillede også Silkeborg-bandet Bulwers flere gange på Freddies Tempel. Det kostede mellem seks og 12 kroner at deltage i koncerterne, og medlemskab til foreningen kostede to kroner. Foto: Claus Smith Clausen

Men uroligheder var der ikke mange af på Freddies Tempel i Lystrup. Erna Mikkelsen, som altså drev kroen sammen med sin mor, forlangte nemlig, at der var kontrollør på, hver gang der var arrangementer og koncerter.

- Hvis ikke det var en mand ved navn Bendixen, kunne hun godt forlange, at der kom to kontrollører på. Bendixen havde hun tillid til, og han evnede at tage tingene i opløbet, hvis der var ballade under udvikling, eller folk blev for fulde, siger Rudi Daugsch.

Freddies Tempel ophørte i 1971, og i 1981 blev der opført fire private dobbelthuse der, hvor kroen tidligere havde ligget. Ifølge Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling findes der kun få billeder fra Lystrup Kro, da de fleste blev brændt, efter at kroen blev ryddet.

Valgdeltagelsen ved dette års folketingsvalg endte på 84,2 procent og var den laveste i mere end 30 år. Men i Lystrup stemte knap 89 procent af de stemmeberettigede. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Vælgerlussing til Venstre og kæmpesucces for Alex Vanopslagh og Moderaterne: Lystrup stemte stort set det samme som resten af Danmark

Folketingsvalget er ovre, og Danmark skal have en ny regering. I Lystrup var der ved dette års folketingsvalg 8.502 stemmeberettigede borgere, og valgprocenten endte på knap 89 procent. 

Stemmerne i Lystruphallen fordelte sig stort set ligesom i resten af landet. Alex Vanopslagh havde et rekord-flot valg, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fik en vælgerlussing, mens de to nye partier Moderaterne og Danmarksdemokraterne stormede ind i vælgernes hjerter og hjerner. 

Få et overblik over, hvilke partier og kandidater der fik flest krydser fra Lystrupborgerne, i artiklen.

Vælgerne i Lystrup og omegn er slet ikke så specielle, som de måske går og tror. Stemmerne fra områdets eneste valgsted i Lystruphallen ligner stort set en miniatureudgave af landsresultatet. Moderaterne er stormet ind fra højre, Alex Vanopslagh blev en kæmpe stemmesluger, og Venstre fik en ordentlig lussing.

Valgkampen er ovre, og Danmark skal have en ny regering. Det står klart efter tirsdagens nervepirrende Folketingsvalg, og de næste uger skal det vise sig, hvilke partier der skal sidde med i en ny regering, og ikke mindst hvem der skal være Danmarks statsminister de næste fire år.

Ved valgstedet i Lystrup endte stemmeprocenten ved dette Folketingsvalg på 88,9 procent. En del højere end landsgennemsnittet på 84,2 procent.

Men det er nærmest også kun, når man ser på stemmeprocenten, at Lystrup adskiller sig fra landsgennemsnittet. I hvert fald placerede Lystrupborgerne deres krydser stort set de samme steder som resten af befolkningen.

Socialdemokratiet er stadigvæk borgernes foretrukne parti i Lystrup, og Venstre sniger sig også ind på en andenplads som så ofte før til både folketings- og kommunalvalg. De to partier indkasserede henholdsvis 2.184 og 930 stemmer.

Til gengæld strøg Lars Løkkes nye parti Moderaterne ind i vælgernes stemmehjerter – på landsplan og i Lystrup. Så selvom SF blev det tredjestørste parti i Lystrup med 893 stemmer, er der ikke langt ned til Moderaterne, som fik i alt 691 stemmer.

Spærregrænse og vælgerlussinger

Et af de helt store spørgsmål ved dette valg var, om det ville lykkedes Dansk Folkeparti at komme over spærregrænsen på to procent og komme ind i Folketinget.

Det lykkedes, hvilket nogle vil betegne som en succes i sig selv. Men ligesom i resten af landet, fik partiet også i Lystrup en kæmpe vælgerlussing sammenlignet med folketingsvalget i 2019. Partiet fik 378 færre stemmer end ved det seneste valg.

Også Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre oplevede stor tilbagegang i Lystrup. Radikale Venstre fik mere end halveret deres stemmetal fra seneste folketingsvalg, og Venstres 930 stemmer var en nedgang fra 1.643 stemmer i 2019.

Ikke kun Moderaterne fik et rigtig godt førstegangsvalg både i hele landet og i Lystrup. Det gjorde også Danmarksdemokraterne med Inger Støjberg i spidsen. I Lystruphallen blev der sat 415 kryds ud for liste Æ.

En af valgets helt store vindere – foruden Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne – var Liberal Alliance med Alex Vanopslagh. Også i Lystrup mærkede partiet markant fremgang. Hvor partiet i 2019 fik 132 stemmer, fik det denne gang 564 stemmer.

Næsten alle stemmerne blev sat ud for Alex Vanopslaghs navn, kun 105 af partiets samlede stemmer blev sat enten ud for listenavnet eller hos en af de 10 andre østjyske kandidater.

Personlige favoritter

Tidligere Aarhus-borgmester og senest finansminister i Mette Frederiksens regering Nicolai Wammen blev den kandidat, der høstede flest personlige stemmer i Lystrup. 514 stemmer blev det til. Han har også tidligere været rekordtager for de personlige stemmer i både Lystrup og hele Aarhus.

Andenpladsen går til Alex Vanopslagh med 460 stemmer, på tredjepladsen ligger Jakob Ellemann-Jensen med 392 stemmer, fjerdepladsen får Kirsten Normann Andersen fra SF med 201 stemmer og på femtepladsen ligger Enhedslistens formand Mai Villadsen med 157 stemmer.

Til sidst skal vi lige omkring Kristendemokraterne, som endnu engang måtte sande, at der ikke var opbakning nok blandt vælgerne til en plads i Folketinget. Ved det seneste valg fik partiet 170 stemmer ved valgstedet i Lystrup, men i år faldt det tal til 35.

Noget kunne tyde på, at partiet har mistet en lang række vælgere som led i tidligere formand Isabella Arendts partiskifte til Det Konservative Folkeparti. Men det er ikke alle vælgerne, der er fulgt med hende.

Ved folketingsvalget i 2019 fik hun 134 personlige stemmer i Lystrup, og i år fik hun som kandidat for Det Konservative Folkeparti 37 stemmer.

Foto: Jens Thaysen

Det skal du også vide: Molotovcocktail forårsagede brand, Brugsen fejrer 60-års jubilæum og Lystrup-villa er solgt for 6,1 mio. kr.

Her får du et kort nyhedsoverblik.

Molotovcocktail forårsagede brand i villakvarter

Onsdag den 2. november klokken 21.05 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var blevet kastet en slags molotovcocktail mod et skur i Hasselhaven i Lystrup. Det fremgår af politiets døgnrapport.

Det resulterede i, at der gik ild i nogle sække med haveaffald samt en plæneklipper. Det lykkedes dog anmelderen at få slukket branden i skuret, inden den nåede at sprede sig til den nærtliggende bygning. 

Østjyllands Politi efterforsker sagen nærmere som mulig brandpåsættelse.

60-års jubilæum: Fra Århus Brugsforening til Super Brugsen

Fotos: Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling

Super Brugsen i Lystrup kan i år fejre 60-års jubilæum. I løbet af årene har forretningen ændret navn og karakter fra Århus Brugsforening til Super Brugsen ejet af Coop.

Den første dagligvareforretning åbnede på Lille Elstedvej overfor G.A.L. Thorsens fabrikker i 1962. Grunden kostede 15.000 kroner, og da forretningen åbnede var det som en kolonial selvbetjeningsbutik. I 1965 blev butikken udvidet til et supermarked med små baglokaler og både slagter- og grøntafdeling.

I 1978 lukkede butikken på Lille Elstedvej, da FDB byggede et nyt, moderne supermarked ved Lystrup Centervej – der hvor Super Brugsen ligger i dag.

I anledning af Brugsens jubilæum har Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling lavet en udstilling over butikkens historie. Den vises lørdag den 5. november i Super Brugsen på Lystrup Centervej, og den lokalhistoriske forening besøger butikken fra klokken 11.30 til 13.30.

Nordre Dyrehospital på listen over mest indtjenende dyrlæger

Lystrups lokale dyrlæge – Nordre Dyrehospital – ligger på fjerdepladsen over de dyrlæger i Aarhus Kommune, som tjener mest. Det skriver Århus Stiftstidende.

Ifølge avisen er dyrehospitalet ejet af Nordea Fonden, Villum Fonden, Vækstfonden, A.P. Møller og Chastine Mc-Kinney Møllers Fond samt Augustinus Fonden. De er alle ejere af Vetgruppen.

Dyrehospitalet har eksisteret i over 30 år, og blev oprindeligt grundlagt i 1969 af dyrlæge Erik Lindstrøm, der drev hospitalet frem til 2002. Dengang lå det på Elsted Byvej 14, som i dag er en af områdets bevaringsværdige bygninger.

Ifølge Erhvervsstyrelsen har dyrehospitalet 18 ansatte, og i 2021 lød indtjeningen før skat på 1.718.547 kroner. Til sammenligning tjente Anicura Aarhus Dyrehospital ApS i Viby, som er den bedst indtjenende dyrlæge i Aarhus, 14.990.602 kroner før skat i år 2021.

Hussalg til 6,1 millioner kroner

Foto: Google Street View

En af de dyreste boliger solgt i år 2022 i postnummer 8520 er netop blevet handlet. Det drejer sig om villaen på Hybenhaven 31 i den nordøstlige del af byen, som er blevet solgt til en pris på 6.150.000 kroner. Det skriver Århus Stiftstidende.

Huset er 181 kvadratmeter stort, og består ifølge BBR-registret af seks værelser og to badeværelser. Villaen er opført i 2011 og er i to plan med udgang til en altan fra første sal. Ejendommen ligger på en grund, som er 813 kvadratmeter stor.

Kvadratmeterprisen ved dette salg ender på 32.712 kroner, hvilket er 44 procent højere end den gennemsnitlige kvadratmeterpris for villaer og rækkehuse i postnummer 8520.

Lokalhistorisk bogudgivelse på biblioteket

Mandag den 14. november udgives Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samlings niende årbog. I år indeholder bogen seks artikler om lokalområdet, som er skrevet af lokale forfattere.

Udgivelsen finder sted på Lystrup Bibliotek kl. 16.00, hvor den lokalhistoriske samling byder på en forfriskning. Medlemmerne af foreningen og andre, der måtte have forudbestilt bogen, kan afhente den. Desuden sælges bogen for 50 kroner stykket.

Ønsker man at være medlem af foreningen, kan man melde sig ind på mailadressen lee.lokalhistorie@gmail.com. Det koster 100 kroner om året, og foruden årbogen får man også gratis adgang til foreningens arrangementer, som for eksempel foredrag og lokalhistoriske vandringer.