Fire smadrede vinduer fra gulv til loft. Det var resultatet af ukendte personers hærværk mod Lystrup Café og Familierestaurant natten til søndag den 16. oktober. Ved hjælp af store sten fra parkeringspladsen på Bystævnet knuste gerningsmændene restaurantens vinduer, og det er ikke første gang, det sker.

For bare et halvt år siden kunne indehaver Ahmet Gültekin også møde ind til en knust rude, og nu er han ved at have fået nok.

- Vi er meget vrede og kede af det, og det er vores kunder også. Vi kan overhovedet ikke se meningen i det her. Hvad får man ud af at ødelægge en rude? Der er intet fornuft i det, siger han.

På restaurantens overvågning fremgår det, at hærværket fandt sted cirka klokken 03.40, og at det var tre maskerede personer, som stod bag. Det har ikke været muligt at få et interview i stand med Østjyllands Politi, men i en mail skriver politiet, at man fortsat efterforsker sagen:

- Vi kigger blandt andet på, om der kan være tale om de samme gerningsmænd som sidste gang, der blev knust en rude på stedet.

Lystrup Café og Familierestaurant har ligget på Bystævnet i knap 10 år, og ifølge Ahmet Gültekin har hærværket i byen været særligt slemt de seneste tre-fire år.

Udover at han nu har fået smadret sine ruder to gange, har også letbanestationen og busstoppestederne stået for skud. Flere gange i løbet af foråret blev både venteskure, stoppesteder og informationsskærme smadret, og ifølge direktør for Aarhus Letbane Michael Borre blev der også under coronapandemien begået mere hærværk end normalt på letbanestationerne.

- Vi kunne se en optrapning i hærværk under pandemien, og der har også været episoder, hvor politiet har fanget dem, der har lavet det. De tog toget fra Vestre Strandallé og videre mod Djursland, og så smadrede de alle tingene på perronerne. Det var nogle unge 13-14-årige, som ikke havde noget at lave, sagde han i april til LystrupLIV.

Ahmet Gültekin ved af gode grunde ikke, hvem der står bag hærværket mod hans restaurant, men han tror også, at der er tale om unge mennesker, som keder sig eller mangler noget at give sig til.

- Jeg er ikke den eneste, der bliver udsat for hærværk. Den tidligere blomsterhandler og bageren har også været ude for det. Det er så surt, at det kan blive ved. Man bliver ked af det og sur, og det er jeg også stadig på de unge og deres forældre, siger Ahmet Gültekin.

Ifølge restaurantindehaveren kan det være den samme gruppe af unge mennesker, der står bag hærværket i byen. Han efterlyser handling fra både politiet, de ansvarlige forældre og de medarbejdere, som har med de unge mennesker at gøre.

- Politiet eller de folk, som arbejder med de unge mennesker i Lystrup, bør tage fat i forældrene og snakke med dem. Jeg synes, at de unge skal have en lærestreg. Det her kan ikke blive ved, hverken for mig eller resten af byen, siger han.

Østjyllands Politi oplyser, at de løbende kigger på, om der er særlige udfordringer med bestemte typer af kriminalitet i specifikke områder, og om der er behov for en målrettet indsats. Men, lyder det i det skriftlige svar:

- På nuværende tidspunkt har vi ikke en særlig indsats i Lystrup, men vi har løbende patruljer i området, og vi følger udviklingen.

Politiet samarbejder desuden med både socialforvaltningen og skolerne om at forebygge kriminalitet, hærværk og uroskabende adfærd blandt unge. Er man bekymret for unge eller grupper af unges adfærd, kan man kontakte SSP på ssp@mbu.aarhus.dk.

Siden hærværket for halvanden uge siden har Ahmet Gültekin oplevet stor opbakning fra kunderne hos Lystrup Café og Familierestaurant. Han oplever, at de undrer sig lige så meget over, hvad der foregår, som han gør.

For at undgå lignende episoder i fremtiden overvejer han, om han – ligesom den lokale bager har gjort – skal opsætte rullegitre for vinduerne. Men han er bange for, at det bliver for dyrt.

- Det kan godt være, at det er det næste trin, men det vil sikkert koste en formue. Jeg synes generelt, at hele Lystrup skal råbe højt om det, der foregår her i byen, så myndighederne, som har ansvaret, tager det lidt mere seriøst, siger han.

Først var den gal med hundeejerne, som lod deres hunde besørge på institutionens udearealer, og nu er der opstået endnu et problem.

I slutningen af efterårsferien var Børnehuset Lysets legeplads udsat for hærværk, hvor børnenes telt blev skåret i stykker, mens de besøgende havde efterladt alt fra cigaretskod til snusposer og lightere på legepladsen. Og det ærgrer leder Britta Krüger Bodholt:

- Vi har investeret mange penge i at have en lækker legeplads, så det er megafedt, at de bruger den. Det gælder både børnefamilierne og de unge. Man skal bare huske at rydde op efter sig selv. Hvis børn spiser et cigaretskod eller en rest fra en snuspose, kan det være virkelig farligt.

Det er ikke første gang, at institutionen har været udsat for hærværk, og Børnehuset Lyset er langt fra den eneste institution, der har oplevet, at udearealerne er blevet ødelagt eller svinet til. For nogle år siden gik det hårdt ud over Krokodillehaven i Elev.

Daginstitutionernes legepladser er som udgangspunkt åbne for offentligheden, efter at børn og pædagoger er gået hjem og i weekenderne. Og ifølge Britta Krüger Bodholt er det også meningen, at Lysets legeplads skal bruges af de lokale borgere.

- Når de unge låner vores sted, er det fordi, de ved, at de kan være her uden voksne og forældre. Men de tænker ikke over, at dagen efter fra klokken 06.30 til 17.00 er det et sted for små børn, hvor det kan være dødfarligt med cigaretskod og så videre, siger hun.

I Børnehuset Lyset laver pædagogerne hver morgen et tjek af legepladsen for at sikre, at der ikke ligger affald, og at legeredskaberne er sikkerhedsmæssigt forsvarlige. Når der bliver begået hærværk, er det ekstra tid, som går fra børnene, forklarer Britta Krüger Bodholt:

- Så bruger vi jo noget ekstra tid på oprydning, og jeg synes, det er ultraærgerligt, at tiden går fra børnene, hvor man kunne have lavet noget relationsarbejde.

Foruden madpakketeltet, som er blevet skåret i stykker, er også en stor del af legepladsens nye legetøj blevet ødelagt af hunde, som har gnavet det i stykker. Ifølge daginstitutionslederen er det anden gang, at teltet bliver ødelagt, og derfor bliver der ikke indkøbt et nyt.

Hun ærgrer sig både på børnenes vegne, men også på de unges, da hun mener, at der mangler et sted i Lystrup, hvor de kan samles og være.

- Det er smadderærgerligt for børnene i hverdagen, for så kan vi ikke sidde derude og spise madpakker. Men jeg synes også, det er superærgerligt for de unge, som har lyst til at bruge det om aftenen, at de ikke kan sidde her og hygge sig, siger hun.

Den seneste tids hændelser har fået Britta Krüger Bodholt til at kontakte både Østjyllands Politi og kommunens kriminalpræventive indsats SSP, hvor politiet, skolerne og socialforvaltningen samarbejder om at forebygge kriminalitet blandt unge.

- Hele efteråret sidste år havde vi politiet og SSP til at komme her, fordi der var to grupper af unge, der kom her. De lavede runderinger og var i dialog med de unge om, hvordan de skulle opføre sig, når de var her, siger Britta Krüger Bodholt.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Østjyllands Politi eller kommunens SSP-afdeling, men ifølge Britta Krüger Bodholt har de informeret hende om, at de vil være ekstra opmærksomme og til stede i området.

Politiet oplyser desuden i et skriftligt svar til LystrupLIV, at man ikke på nuværende tidspunkt har gang i en specifik indsats i Lystrup for at forebygge hærværk. Oplever man uhensigtsmæssig adfærd fra unge i form af for eksempel hærværk, kan man kontakte SSP på ssp@mbu.aarhus.dk.

I Børnehuset Lyset vil de også selv gøre, hvad de kan for at sikre, at legepladsen bliver efterladt i god behold.

- Jeg tænker, at vi vil sætte askebægre og skraldespande frem og lægge en seddel, hvor vi beder dem om at rydde op efter sig selv, siger Britta Krüger Bodholt.

Der er tryk på kedlerne hos de mange Lystrup-virksomheder i byens store erhvervsområde, og det er svært at undgå, at der bliver produceret overskudsvarme.

Desværre ryger den varme lige op i den blå luft, og derfor har Lystrup Fjernvarme gennem årene forsøgt at få lov til at bruge overskudsvarmen fra nabovirksomheden Elopak. Det vil gavne både miljøet og områdets beboere og kan betyde billigere fjernvarme.

Men et uigennemsigtigt system med dobbelte afgifter har hidtil spændt ben for den idé.

Nu er der imidlertid kommet nye boller på suppen. Per 1. januar i år er afgiften på overskudsvarme nemlig blevet fjernet, og det glæder direktør for Lystrup Fjernvarme, Poul Skou.

- Det er gået umanerligt langsomt, for det har været helt indlysende, at det ikke gav mening. Man opnåede kun én ting med den afgift, og det var at forhindre en masse overskudsvarmeprojekter i at opstå. Men der er bedre muligheder nu, og dem har vi fuldt fokus på.

Fjernvarmeselskabet har i den forbindelse rakt ud til en stribe lokale virksomheder med henblik på at indgå et samarbejde omkring overskudsvarmen. På nuværende tidspunkt er der tale om fire virksomheder, hvoraf den ene er Elopak.

- Elopak har tilkendegivet, at vi undersøger sagen igen i lyset af de nye regler, og de ønsker at gå helt åbent til værks. Jeg tror på, at vi får nogle overskudsvarmeprojekter op at stå inden for de næste to år. Men jeg tør ikke at sige noget om, hvor store de bliver, eller hvor det bliver, siger Poul Skou.

Elopak og Lystrup Fjernvarmes projekt blev i sin tid umuliggjort af, at der skulle betales flere forskellige afgifter til staten. Det betød, at det var billigere for fjernvarmeselskabet at lave varmen fra bunden.

- Det var også SKAT’s fortolkning af, hvordan regelsættet skulle forstås, som spændte ben for det. Vi så sager mindre et år efter med fuldstændig identiske forhold, som blev fortolket helt anderledes. Så selv hos SKAT er det trængt ind, at samfundet skal anvende overskudsvarme, siger Poul Skou.

Men selvom fjernvarmeselskabet og Elopak for omkring otte år siden havde en plan for, hvordan brugen af overskudsvarmen skulle foregå, er det nødvendigt at gentænke projektet. Derfor kommer der til at gå noget tid, før eventuelle aftaler er i hus og godkendt.

- Vi starter forfra, fordi Elopaks produktionsvilkår har ændret sig, og samtidig vil mange overskudsvarmeprojekter indeholde en varmepumpe, som skal drives ved hjælp af el. I øjeblikket er elpriserne sindssygt høje, så regnestykket er markant anderledes end for otte år siden, siger Poul Skou.

Varmepumpen bruges til at hæve temperaturen på overskudsvarmen, som normalvis ligger omkring 25-30 grader, til de nødvendige 70-80 grader.

Samtidig må prisen for overskudsvarmeprojektet ikke overstige den pris, som fjernvarmeselskabet normalt giver for varmen, som stammer fra Studstrupværket, kraftvarmeværket i Lisbjerg og affaldsforbrændingen.

- Det skal være konkurrencedygtigt med den pris, vi har i forvejen. Vi kan ikke søsætte et projekt, hvor vi står med en højere pris, end det vi kan aftage andet sted fra, siger Poul Skou.

Afgifterne på overskudsvarme blev indført i 1995 for at forhindre, at det kunne betale sig for virksomheder at bruge store mængder energi på at skabe overskudsvarme, som de efterfølgende kunne tjene penge på.

Men det har også betydet, at der mange steder er blevet ”fyret for gråspurvene”, fordi det ikke har kunnet betale sig at gøre brug af overskudsvarmen. Poul Skou kan ikke sige, hvor meget overskudsvarmeprojekterne kommer til at koste for Lystrup Fjernvarme, da det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed:

- Nogle steder kan man hælde overskudsvarmen direkte ind i vores system, og andre steder skal der lægges ledninger, og temperaturen på varmen skal hæves yderligere.

Han understreger, at han kun har mødt opbakning og interesse fra de lokale virksomheder, og derfor er han heller ikke tvivl om, at man på et tidspunkt når i mål med at benytte overskudsvarmen.

- Rent energimæssigt er det helt oplagt, at vi går efter det. Jeg har ikke mødt nogen, som ikke vil diskutere det med os, så alle tager det samfundsansvar, man kunne ønske sig, og det er det samme, vi forsøger at gøre, siger han.