En blandet by. Det er et af de vigtigste elementer i udbygningen af Nye, hvis man spørger bygherre og idémand Jørn Tækker. Derfor er han også glad for samarbejdet med Boligkontoret Aarhus om, at der skal opføres 6.000 kvadratmeter almene boliger i den første etape af Nye.

Boligerne skal bygges ned mod Elstedvej mellem daginstitutionen Løvstikken og renseværket, og de almene lejligheder skal blandes med private boliger.

- Der ligger nogle byggefelter som arkitekt Dorte Mandrup tegner boliger til, og så skal boligselskabets boliger ligge blandet ind i det, siger Jørn Tækker.

Aarhus Kommune har stillet krav om, at 25 procent af byggeriet i anden etape af Nye skal være alment, og tre-fire procent af dem er blevet fremrykket til første etape. Det vil sige, at der i anden etape skal opføres omkring 24.000 kvadratmeter almene boliger.

Det glæder også direktøren for Boligkontoret Aarhus, Morten Homann, at det er dem, der skal opføre de første almene boliger i Nye. Han forklarer, at der i første etape bliver tale om 70 boliger.

- Ligesom man ønsker en blandet by, vil vi gerne have blandede boligstørrelser- og typer. Så der kommer både til at være små boliger og større boliger til familier – fra et til fire-fem værelser, siger han.

Ved at placere boligselskabets lejligheder imellem de private lejligheder og rækkehuse ønsker Jørn Tækker at skabe så blandet en by som muligt.

- I det private byggeri blander vi også boligstørrelserne, så de helt små boliger ligger side om side med de store boliger. På den måde får man blandet familier, ældre og unge, siger han.

Og det er netop idéen om den blandede by, hvor der er fokus på bæredygtighed og fællesskab, som har gjort Nye interessant for Boligkontoret Aarhus, lyder det fra Morten Homann. Boligforeningen har ifølge ham forsøgt at ”løbe forrest”, hvad angår bæredygtige almene boliger.

- Derfor var det helt oplagt at være med i Nye, og så kan vi godt lide idéen om at lave en bydel, som er bygget på fællesskab, og hvor man prøver at få forskellige mennesker og boligformer til at mødes. Så man kommer væk fra den måde at lave by på, hvor alle dem med de rigtig gode jobs bor et sted, og dem udenfor arbejdsmarkedet bor et andet, siger han.

Hvis man går og tænker, at almene boliger betyder store boligblokke, kan man godt tænke om. Planen er, at de almene boliger skal ”smelte” ind i området rent arkitektonisk og byplansmæssigt.

Der er endnu ikke tegnet på boligerne, men planen er, at Boligkontoret Aarhus vil sætte en arkitektkonkurrence i gang i begyndelsen af det nye år. Alt afhængig af sagsbehandlingstiden forventer Morten Homann, at byggeriet kan påbegyndes om et års tid.

- Vi vil typisk lægge vægt på bæredygtighed, ressourceforbrug, arkitektonisk kvalitet, og om det passer godt ind i omgivelserne. Vi er ret ambitiøse med det, vi gør, og i al beskedenhed er vi også ret rutineret med, hvordan vi får brugt de begrænsede midler rigtigt, så vi får noget af arkitektonisk kvalitet, siger Morten Homann.

Priserne for boligerne kommer til at svare til det generelle prisniveau for almene boliger. En bolig på cirka 80 kvadratmeter vil koste i omegnen af 8.500 kroner i månedlig husleje.

- Det vil ikke være rasende billigt, men det vil stadigvæk ligge under lejeniveauet på det øvrige boligmarked i Aarhus, siger Morten Homann.

En af de ting, som kendetegner Nye, er, at man som grundejer ikke ejer en matrikel, men derimod kun sokkelgrunden. Det betyder også, at de almene boligselskaber ikke kommer til at eje grønne arealer udendørs, som udelukkende er forbeholdt beboerne.

Byrådet vedtog i foråret en større plan for en bedre fordeling af almene boliger. Heri er både Lystrup, Elsted og Elev skoledistrikt udpeget som områder med stort potentiale til alment boligbyggeri.

Mens andelen af almene boliger i Lystrup og Elsted ligger på 25 procent, udgør de almene boliger kun syv procent af boligerne i Elev skoledistrikt, hvilket er en af de laveste andele i hele kommunen.

Ifølge Jørn Tækker er det endnu ikke besluttet, hvilke foreninger der skal opføre de almene boliger i anden etape af Nye, men der bliver sandsynligvis tale om flere forskellige. Den lokalplan, som skal gælde for området, er fortsat under udarbejdelse.

- Jeg har et ønske om, at den privatfinansierede by er en lille smule foran boligselskabernes byggerier. Det ville være ærgerligt, hvis man i etape to byggede 20.000 kvadratmeter almene boliger, og så kom de private boliger bagefter. Jeg vil hellere, at det bliver modsat, så der hverken kommer en overvægt af ejer-, lejer- eller almene boliger. Igen er det et forsøg på at undgå klikedannelse, siger Jørn Tækker.

Om Boligkontoret Aarhus skal opføre flere almene boliger i Nye, ved Morten Homann ikke, men det kan ikke udelukkes:

- Det kunne jeg da godt forestille mig. Jeg tror grundlæggende, at det er en kæmpe styrke, hvis vi får et samfund, hvor man møder hinanden. Det er egentlig det, vi har været enige med Tækker om, at vi gerne ville realisere i Nye.

Ikke et eneste billede af Ib Nymark Hegelund kan man finde ved at søge på hans navn på Google, og han har øjensynligt heller aldrig udtalt sig til medierne. Heller ikke til denne artikel har det været muligt at komme i kontakt med ham.

Navnet vækker muligvis ikke genklang hos dig, men en af Østjyllands (og Danmarks) rigeste personer opbyggede blandt andet sin forretning og sin formue i Lystrup med virksomheden Denmark Enzymes.

Den danske milliardær er mest af alt kendt for at være mediesky, og i dag bor han i Schweiz, på noget som minder om et slot. Enzymer laver han ikke længere, til gengæld er hans investeringsvirksomhed Imbtech et milliardforetagende.

Men det hele begyndte altså i Lystrup.

Ib Nymark Hegelund er uddannet civilingeniør, og Denmark Enzymes havde i sin tid adresse på Bremårevej 9 – i det nuværende industrikvarter i den sydøstlige del af byen. Virksomheden producerede enzymer til fødevareindustrien.

Lokalerne i Lystrup rummede blandt andet et bagerilaboratorium, og af en jobannonce i Århus Stiftstidende i 1995 fremgik det, at bageriet søgte en såkaldt ’forsøgsbager’ til laboratoriet. I andre annoncer har Denmark Enzymes søgt laboranter og medarbejdere til pulver- og færdigvarefremstilling.

Inden virksomheden flyttede til Lystrup, formentligt i 1986, holdt den til på L.P. Bechs Vej i Risskov, og det er ikke noget nyt, at Ib Nymark Hegelund er mediesky. I en artikel i Århus Stiftstidende i 2004, hvor journalisterne rangerer "de virkeligt rige" århusianere, skriver de:

- Civilingeniøren begyndte fra bunden for omkring 20 år siden og har i stor diskretion banket Denmark Enzymes op til at være en stor økonomisk succes. Både personligt og med hensyn til sin virksomhed holder Ib Nymark Hegelund lav profil.

Ifølge CVR-registret ophørte Denmark Enzymes med at eksistere ved udgangen af år 2003.

I dag bor Ib Nymark Hegelund i den historiske Villa Cattaneo i byen Paradiso. Villaen er tegnet af den italienske arkitekt Gino Coppedé og ligger ned til Luganosøen i den italiensktalende del af Schweiz.

Ifølge Finans købte Ib Nymark Hegelund ejendommen i år 2010 for 20 millioner schweizerfranc, hvilket dengang svarede til omkring 110 millioner kroner. Den er særligt kendt for sin særprægede arkitektur og tårnet, som kan ses fra hele Luganobugten.

Ib Nymark Hegelunds nuværende virksomhed Imbtech har også hovedsæde i Schweiz, og enzymerne er blevet udskiftet med investeringer i aktier og ejendomme.

Siden årene i Lystrup er hans formue vokset, og ifølge Børsen blev det i forbindelse med flytningen til Schweiz vurderet, at den danske stat i fremtiden ville gå glip af en skatteindtægt på op mod 100 millioner kroner.

Før Ib Nymark Hegelund flyttede til Schweiz, boede han sydøst for Lystrup på Tranevej i Risskov. Her havde han udsigt over Aarhus Bugt fra sin 475 kvadratmeter store villa.

I år 2010 satte han den til salg for 50 millioner kroner, hvilket gjorde det til den dyreste bolig, der nogensinde havde været til salg i Jylland. Villaen blev først solgt efter fire år på markedet – til ”blot” 27,5 millioner kroner.

Ib Nymark Hegelund har også været involveret i flere andre ejendomshandler. I januar 2018 solgte han strøgejendommen på Søndergade 39-41 overfor Salling til tøjkoncernen Bestseller og Anders Holch Povlsen for 150 millioner kroner.

Ifølge Århus Stiftstidende landede overskuddet i Imbtech i år på 3,3 milliarder kroner. Virksomhedens egenkapital dækker over i alt 7,7 milliarder kroner.

I 2021 lå Ib Nymark Hegelund nummer 36 på Økonomisk Ugebrevs liste over Danmarks rigeste personer.

Her får du et kort nyhedsoverblik.