Da rådmanden for Børn og Unge, Thomas Medom (SF), sidste år valgte at fremrykke minimumsnormeringerne i Aarhus Kommune fra 2024 til 2022, var det for hurtigst muligt at sikre nok pædagoger til børnene i daginstitutionerne.

Og tager man et kig på Danmarks Statistiks nye opgørelse over normeringerne i Aarhus Kommune, ser det ikke helt skidt ud. Men tallene er et gennemsnit på tværs af kommunen, hvor alt personale er regnet med, og på gulvet i daginstitutionerne i Lystrup, Elsted, Elev og Nye ser det anderledes ud.

Her kan de lokale ledere melde om pædagogmangel og rekrutteringsudfordringer, og særligt i nogle af børnehaverne er det svært at leve op til minimumsnormeringerne. Det kan du læse mere om her.

Så er det overhovedet realistisk at nå i mål med minimumsnormeringerne i år? Er rådmanden for Børn og Unge tilfreds, og hvad kommer de store besparelser på børne- og ungeområdet til at betyde for børnene?

Når man ser på tallene for normeringerne i de enkelte daginstitutioner, er du så tilfreds med, hvor langt I er nået?

- Nej, jeg ville gerne have været længere, det er der ingen tvivl om. Og vi var også nået længere, hvis ikke vi var blevet udfordret af prisstigninger. Priserne stiger, og der er rigtig mange daginstitutioner, som er nødt til at flytte pengene over til for eksempel kostbudgettet eller rengøringsudgifterne. Så der er stadigvæk et stykke arbejde foran os, før vi er i mål.

Hvad tænker du om, at pengene blev afsat til rekruttering, men bliver brugt til noget andet?

- Det er noget bøvl for rigtig mange daginstitutioner. Der er rigtig mange dagtilbudsbestyrelser, medarbejdere og ledere, som havde drømt om, at man kunne bruge alle pengene på at ansætte flere medarbejdere. På den anden side er jeg glad for, at vi har tilført pengene, men der er ingen tvivl om, at opgaven er større nu, end vi havde troet for et år eller to siden.

Burde man have øremærket midlerne til rekruttering af mere pædagogisk personale?

- Der er kun de midler, der er i budgettet, så det havde ikke været ansvarligt. Jeg tror heller ikke, at hverken forældre eller medarbejdere havde være interesseret i, at kostordningen ikke kunne overholdes, eller at der ikke var blevet gjort rent. Det er det rigtige at lægge pengene ud i daginstitutionerne, men det havde været forkert at sige, at de ikke selv kunne bestemme over deres budgetter.

Var du for optimistisk, da du fremrykkede minimumsnormeringerne til 2022?

- Jeg ved ikke, om jeg kunne have forudset krigen i Ukraine, eller at der blev så stor personalemangel, at rengøringspriserne eksploderede. Jeg forholder mig mest til, at jeg er glad for, at vi har afsat pengene, og at hver eneste krone er kommet ud i daginstitutionerne. Vi havde stået et dårligere sted, hvis ikke vi havde gjort det. Men det havde da været rart, hvis de ekstra penge havde ført til væsentligt flere medarbejdere.

Der skal spares omkring 70 millioner kroner årligt i perioden 2023-2026 på børne- og ungeområdet. Hvordan kommer det til at påvirke minimumsnormeringerne?

- Vi arbejder på et sparekatalog, hvor det er en stor opgave at friholde daginstitutionerne, men her virker minimumsnormeringerne faktisk. Havde vi ikke haft dem, var det sandsynligt, at en del af besparelserne havde ramt daginstitutionerne. Lovkravet gælder først fra 2024, men det vil være ualmindeligt uklogt at lave besparelser i 2023, for så bliver opgaven frem mod 2024 det større. Jeg vil strække mig så langt som muligt for, at vi kan frede normeringerne.

I har lavet en ny uddannelse, hvor akademikere kan uddanne sig til meritpædagoger, men hvad vil du ellers gøre for at komme rekrutteringsudfordringerne til livs?

- Der er mange forskellige greb, men rekruttering er en af vores største samfundsudfordringer, og derfor er der også et nationalt spor. Vi har dannet en alliance med Københavns Kommune, professionshøjskolerne og BUPL, hvor vi blandt andet forsøger at påvirke landspolitikerne til at lave en rekrutteringsplan. Så vi for alvor kan få taget hul på det løngreb, som er helt nødvendigt.

- Vi har selvfølgelig også et kæmpestort ansvar selv. Der har vi nu en række forskellige uddannelsesinitiativer, hvor dygtige folk kan opkvalificere sig.

Er det realistisk, at der ikke bliver gået på kompromis med den faglige kvalitet, når det nationale lovkrav om minimumsnormeringer træder i kraft i 2024?

- Det er i hvert fald realistisk, at vi kan fastholde en høj kvalitet og stadigvæk har gode daginstitutioner. Men samtlige danske kommer til at have en højere andel pædagogmedhjælpere, end vi drømmer om at ende med. Det er personalesammensætningen, som er på spil, og der kommer vi til at arbejde med at dygtiggøre vores pædagogmedhjælpere.

Byrådet har for nylig diskuteret, om der skal indføres tilskud til hjemmepasning. Det lyder som om, at det ville lette presset i institutionerne, men alligevel er du imod. Hvorfor?

- Hvis man skulle give tilskud til de forældre, som allerede hjemmepasser i dag, ville det blive en stor udgift for daginstitutionerne. Det ville skabe dårligere økonomi midt i en sparerunde. Det svarer til, at man giver penge til dem, der ikke tager bussen, for at de bliver ved med ikke at tage bussen. Det ville også øge rekrutteringsudfordringerne bredt set, fordi hjemmepasserne ikke ville være en del af arbejdsmarkedet.

Det er ikke mere end tre og en halv måned siden, at Lystrup Svømning kunne slå dørene op til det nye svømme- og aktivitetscenter Momentet. Siden er priserne kun gået én vej – opad.

Og med en helt ny hal, bassiner, træningsfaciliteter og omklædningsrum er det svært at vide med sikkerhed, hvor meget prisstigningerne kommer til at betyde. Sådan lyder det fra direktør Camilla Jørgensen, som dog understreger, at de høje priser på el kan mærkes på pengepungen.

- Det betyder meget. Vi er stadigvæk i en proces, hvor vi skal finde ud af, hvordan vi får det nye center til at drifte. Vi er nødt til at have is i maven. Specielt fordi det er helt nyt, og vi ikke har noget at sammenligne med. Vi er åbnet, lige som priserne er begyndt at stige, siger hun.

Det nye center ligger i forlængelse af den gamle svømmehal ved Lystrup Skole. Mens Lystrup Svømning ejer de nye lokaler, er det Aarhus Kommune, som drifter lokalerne med 25-meter-bassinet. Det betyder også, at foreningen kun kan regulere og gennemføre tiltag for at spare på forbruget i den nye bygning.

- Det handler om at være økonomisk bevidst, så vi kan betale løn til trænerne, og der er mulighed for at købe de nødvendige materialer, så brugerne får en god svømmeoplevelse. Samtidig synes jeg også, at vi skal have en global forståelse for, at manglen på el er stor, og at vi skal spare på forbruget, siger Camilla Jørgensen.

I den forbindelse har Lystrup Svømning allerede gennemført flere tiltag. Der er blandt andet blevet slukket for frysere og automater, ligesom saunaerne og spabadene er slukket på udvalgte tidspunkter.

- De kører ikke, medmindre der er hold, der har fysisk brug for det. Det kan for eksempel være voksne eller seniorer med skavanker. Vi har lukket saunaer og spabad for alle andre hold, og ellers kører de kun, når der er offentlig svømning, siger Camilla Jørgensen og forklarer, at foreningen har skelnet mellem, hvornår faciliteterne er ”nice to have” og ”need to have”.

Det nye svømmecenter er kun åbent for offentligheden på udvalgte tidspunkter i løbet af ugen. Resten af tiden er det forbeholdt foreningsaktiviteter.

Et af de helt store trækplastre i den nye hal er det nye varmtvandsbassin, som har en temperatur på 34 grader. Også her undersøger foreningen muligheden for at spare på energien.

- Et varmtvandsbassin er et varmtvandsbassin, så man skal ikke frygte, at vandet lige pludselig bliver koldt. Dem, der svømmer i det, har brug for, at vandet er varmt. Men det kan godt være, at vi kan sænke temperaturen med en halv eller hel grad og på den måde sætte en større besparelse i gang, siger Camilla Jørgensen.

Det skyldes, at lufttemperaturen i svømmehallen afhænger af vandtemperaturen. En lidt lavere vandtemperatur vil dermed kunne betyde, at der kan spares på ventilationen, og det kan måske i sidste ende føre til en relativt stor besparelse.

- Man vil sandsynligvis ikke kunne mærke det, når man er i vandet, og det er ikke sådan, at det lige pludselig bliver sat ned til 30-31 grader, siger Camilla Jørgensen.

Om varmtvandsbassinet fremover bliver lidt køligere, er endnu uvist. Ifølge Camilla Jørgensen kører det hele over et fast system, som det er vanskeligt at regulere på. Det kræver i hvert fald grundige overvejelser, så man ikke risikerer at ødelægge noget.

- Men vi er meget opmærksomme på det, og vi vil altid have fokus på, at brugerne kan dyrke deres aktivitet, føle sig velkomne og få noget ud af at komme her, siger hun.

Medlemmerne skal heller ikke frygte, at kontingentpriserne bliver hævet midt i sæsonen, eller at priserne på den offentlige svømning stiger. Men viser det sig, at de høje energi- og varmepriser fortsætter efter juni næste år, kan det godt være, at brugerne skal betale lidt mere for at komme i centret.

- Hvis jeg skulle lave kontingentpriser nu – med den viden jeg har – kan det godt være, at jeg havde lagt 50 eller 75 kroner oveni, siger Camilla Jørgensen.

Hun håber, at brugerne af svømmehallen og Momentet bliver ved med at bakke op og besøge hallen. Ifølge hende vil det nemlig også påvirke den fremadrettede drift:

- Jo flere der kommer og besøger os, jo nemmere er det for driften. På den måde bidrager man til, at det kører rundt, og det giver et endnu bedre fundament for næste sæson.

Her får du et kort nyhedsoverblik.