En tryg hverdag med voksenkontakt, trivsel, leg og læring. Det er, hvad de fleste forældre ønsker for deres børn, når de hver morgen afleverer dem i vuggestuer og børnehaver landet over. Men det er ingen hemmelighed, at det flere steder er svært at tiltrække og fastholde det nødvendige pædagogiske personale.

Ifølge BUPL, fagforeningen for pædagoger, har 42 procent af lederne i landets daginstitutioner inden for det seneste år måttet ansætte en medarbejder uden pædagoguddannelse, og i år 2030 vil der mangle 14.000 pædagoger.

Spørgsmålet er imidlertid, hvordan det står til med antallet af pædagoger og børn i daginstitutionerne i Lystrup, Elsted, Elev og Nye. LystrupLIV har talt med de lokale dagtilbudsledere og set nærmere på tallene for de enkelte børnehaver og vuggestuer.

Lad os dykke ned i det.

På nuværende tidspunkt mangler der fem uddannede pædagoger i Lystrup og Elsted. Det fortæller Bente Jonsen, som er leder af Lystrup-Elsted Dagtilbud. Hun oplever, at det er blevet sværere at rekruttere de nødvendige pædagoger, og det løses blandt andet ved at ansætte vikarer og assistenter.

- Lederne i daginstitutionerne er også begyndt at have børnetid, ligesom de åbner og lukker afdelingerne, så det hele kan løbe rundt, og der ikke skal være tre vikarer på en stue. Det går virkelig udover fagligheden og børnene, at der ikke er uddannede pædagoger nok, siger hun.

En af dem, som mærker pædagogmanglen i det daglige, er Vibeke Juul Christensen. Hun er leder af daginstitutionen Børneuniverset, som ligger i Lystrup.

- Det har været enormt svært at rekruttere nye pædagoger til de ledige stillinger. Før kunne man designe, hvilken profil man ville ansætte, og i dag er vi heldige, hvis vi får to ansøgninger fra pædagoger, som er uddannede. For fem år siden svor jeg, at jeg aldrig ville ansætte pædagogiske assistenter i pædagogstillinger – det har jeg i dag i et vikariat, siger hun.

I Lystrup og Elsted har det endnu ikke været nødvendigt at sætte indtaget af børn på pause på grund af rekrutteringsudfordringer. Det har det til gengæld i afdelingen Løvstikken, som i oktober sidste år flyttede til nye og større lokaler i Nye. Det fortæller Marianne Svenningsen, som er leder i Hårup-Elev Dagtilbud:

- Vi var på et tidspunkt nødt til at træde på bremsen i forhold til at tage imod flere børn, fordi vi ikke kunne få det nødvendige personale. Generelt er manglen på pædagogiske medarbejdere en problematik på tværs af kommunen. Vi fik dog løst udfordringerne uden nogen større store problematik.

Men det er ikke kun i Løvstikken, som på sigt får plads til knap 200 børn, at det er svært at få besat de ledige pædagogstillinger. Ifølge Marianne Svenningsen modtager de generelt færre ansøgninger end tidligere på tværs af afdelingerne i dagtilbuddet.

- Det bliver ikke løst over natten, og måske har vi ikke set hele toppen af isbjerget endnu. Der er slet ikke den samme interesse for stillingsopslagene som tidligere, og vi har forsøgt at gøre dem interessante og har i den forbindelse også inddraget vores bestyrelser og forældreråd. Man kan også se, at søgningen til pædagoguddannelsen er faldene, så vi øver os i at sælge os selv fagligt i hele dagtilbuddet, siger hun.

Det samme gør sig gældende i Lystrup-Elsted, hvor Bente Jonsen fremhæver efteruddannelse, høj faglighed og gode arbejdsvilkår som noget af det, de forsøger at formidle videre til jobkandidaterne. Hun oplever også, at mange afdelinger har øje for de studerende.

- I øjeblikket headhunter afdelingerne de studerende, som de kan se et potentiale i, og lover dem stillinger, når de er færdige. Det er helt vildt, siger Bente Jonsen og forklarer, at de også internt i dagtilbuddet hjælper hinanden på tværs af afdelingerne, hvis der opstår bemandingsproblemer.

I Børneuniverset har de også taget et andet greb i brug for at komme pædagogmanglen til livs, nemlig såkaldte rokader. De skal sikre, at der altid er mindst én pædagog på hver stue.

- Det ser nemt ud på papiret, men det er ikke nemt, når det handler om små børn. For det handler om relationer og tilknytning og kendte ansigter, siger Vibeke Juul Christensen.

Zoom ind på kortet og klik på markeringerne for at se tallene. De røde markeringer er vuggestuer, de grønne er børnehaver.

Ovenstående kort viser, hvor mange børn der var indskrevet i de enkelte afdelinger per 1. august i år, og hvor mange børn afdelingerne er normeret til.

Det fremgår også, hvor meget pædagogisk personale der i det seneste hele kalenderår (år 2021) var per vuggestue- og børnehavebarn, herunder både pædagoger, støttepædagoger, assistenter, medhjælpere og studerende. Personalenormeringen er opgjort som forholdet mellem fuldtidsomregnede børn og fuldtidsstillinger for pædagogiske medarbejdere.

Tager man et kig på de nyeste tal, lever nogle af daginstitutionerne i Lystrup, Elsted, Elev og Nye allerede nu op til de nationalt fastsatte minimumsnormeringer på tre vuggestuebørn eller seks børnehavebørn per pædagogiske medarbejder.

I Hasselhavens vuggestue er der for eksempel 2,7 børn per pædagogiske medarbejder, mens der i børnehaven er 5,9 børn per medarbejder. Flere steder er minimumsnormeringerne opfyldt i vuggestuerne, mens antallet af børnehavebørn per pædagogiske medarbejder er lidt for højt. I børnehaven i Krokodillehaven er der for eksempel 7,2 børn per medarbejder.

I Aarhus har rådmanden for Børn og Unge, Thomas Medom (SF), fremrykket det nationale krav om minimumsnormeringer fra 2024 til i år. Samtidig skal Børn og Unge med det nye budgetforlig spare 70 millioner kroner årligt i perioden 2023-2026. En mindre besparelse end der var lagt op til i borgmesterens indstilling.

Det fremgår, at besparelserne så vidt muligt skal findes gennem effektiviseringer som for eksempel digitaliseringer og energibesparelser. Rådmanden er ikke vendt tilbage på LystrupLIVs henvendelser, men i en pressemeddelelse siger han:

- Det ærgrer mig selvfølgelig, at der ikke var flertal for at hæve skatten en lille smule og på den måde undgå de besparelser, vi nu ser ind i. Når det er sagt, er jeg godt tilfreds med, at det er lykkedes os dels at finde finansiering, som vi bruger til at reducere sparekravet særligt på velfærdsområderne, og dels at blive enige om, at besparelserne i mindst muligt omfang skal gå ud over børnene og de unge.

Ifølge Bente Jonsen har de ikke problemer med at finde plads til børnene i dagtilbuddet i Lystrup-Elsted. Hendes oplevelse er, at de fleste forældre, som ønsker en plads i området, får det. Hun tvivler dog på, at man når i mål med minimumsnormeringerne i år.

- Jeg tror ikke, at vi når det, for vi mangler pædagoger flere steder i dagtilbuddet. Det er ikke fordi, medhjælperne ikke er dygtige, men hvis man skal være en god medhjælper, skal man også have nogle rollemodeller, man kan lære af, siger hun.

Det er leder af Børneuniverset Vibeke Juul Christensen enig i:

- Forældrene er godt klar over, at man ikke går til en 22-årig uuddannet pædagogmedhjælper og spørger om barnets udvikling. Noget af det, som pædagoger er supergode til, er at italesætte hverdagens læring til forældrene. Det glipper, når vi ikke har dygtige pædagoger på stuerne.

Der er ingen tvivl om, at ventetiden ved letbanebommene på Sønderskovvej kan føles uendelig lang, og at det kan føles som en umulig opgave at komme ud fra Indelukket eller Hovmarken i morgentimerne.

Og Aarhus Kommune er på nuværende tidspunkt i gang med en række trafikale projekter i Lystrup og omegn som skal forbedre både sikkerheden og fremkommeligheden. Andre tiltag er blot på tegnebrættet og mangler finansiering. Nogle af projekterne har tidligere været beskrevet her på LystrupLIV, mens andre er nye.

Få overblikket her.

Der er sikkert rigtig mange danske fjernvarmeforbrugere, som lige for tiden er glade for, at de ikke har et træpillefyr eller varmer deres hjem op ved hjælp af gas. Og hvis man kigger på priserne, er det ikke svært at forstå hvorfor.

I Lystrup er priserne hos Lystrup Fjernvarme, hvorfra langt de fleste borgere i Lystrup og omegn får deres varme, derimod lavere end normalt. Fra og med den 1. juli blev priserne sat ned, blandt andet på grund af de høje elpriser og et overskud fra sidste år.

Og ifølge direktør Per Skou kan forbrugerne glæde sig over, at de lave priser kommer til at vare året ud.

- Vi holder de nuværende priser til den 31. december fuldstændig som planlagt. Fra januar kommer priserne helt forventeligt op igen. Sandsynligvis i et niveau, som ligner det, vi havde i begyndelsen af 2022, siger han til LystrupLIV.

Så mens danskere landet over har skruet ned for varmen i hjemmet, og temperaturen på de statslige og kommunale arbejdspladser bliver sænket til 19 grader, kan borgerne i Lystrup varme op, som de plejer, uden at det kan mærkes ekstra på pengepungen.

Men taget energikrisen i betragtning bør også Lystrupborgerne spare på varmen, mener Poul Skou. Og der er flere ting, man kan gøre for at sætte forbruget ned.

- Ud fra et samfundsmæssigt hensyn vil jeg sige, at vi har en forpligtelse til at begrænse vores energiforbrug mest muligt, selvom vi ikke står i en situation, hvor vi har høje priser. Kan vi skrue lidt ned for varmen, gør vi det, kan vi lukke dørene og vinduerne, gør vi det, siger han.

Han anbefaler blandt andet, at man skruer gennemsnitstemperaturen på alle sine radiatorer en smule ned, og at man genovervejer temperaturen på det varme vand, som også varmes op af fjernvarme.

Derudover er det en god idé at lufte ud og skabe gennemtræk i hele hjemmet på én gang, og så er det ikke en fordel at lade nogle af hjemmets radiatorer stå helt slukket.

- Det er ikke en fordel at slukke enkelte radiatorer, fordi man lader de andre radiatorer varme tilsvarende mere op. For at de kan følge med, hælder de mere vand igennem systemet, og det betyder, at vi fra værket skal hælde mere vand ud til den forbruger, end vi ellers skulle. Så det er en dårlig energiudnyttelse, siger Poul Skou.

Han understreger, at efterspørgslen på varme er med til at skubbe til prisen, og at det derfor er en fordel, hvis alle skruer ned for forbruget.

Prisen på fjernvarme er blandt andet blevet sænket, fordi varmen stammer fra producenter, som også tjener penge på el. Det, de tjener på el, er de forpligtet til at dele med fjernvarmen. Er prisen på el høj, vil prisen på fjernvarme altså være lav og omvendt.

- Det er ikke et mål, at fjernvarmeselskabet, som er et anpartsselskab, der er ejet af forbrugerne, skal tjene penge. Det er målet, at det skal gøres så billigt og godt som muligt for forbrugerne, så det skal bare gå i nul, siger Poul Skou.

Hos Lystrup Fjernvarme kommer varmen fra Studstrupværket, det halmbaserede kraftvarmeværk i Lisbjerg og affaldsforbrændingen. Det drejer sig overvejende om biomasse, halm og flis. Andre fjernvarmeselskaber har set sig nødsaget til at hæve prisen, fordi prisen på varmekilder som træpiller og halm er steget på baggrund af krigen i Ukraine.

- Man er også mærket af prisstigningerne på træpiller og halm, som man bruger i Lisbjerg, men det overskygges altså af gevinsten på at producere el. Samtidig ses de prisstigninger også med en vis forsinkelse, siger Per Skou.

Om prisstigningerne vil ramme forbrugerne på et senere tidspunkt, kan han endnu ikke sige noget om, men han vurderer, at prisen ved årsskiftet kan holdes på et tilsvarende niveau som i begyndelsen af 2022.