Carribic-rundstykker udgået. Carribic-brød udgået. Gurkemejebrød udgået. Birkes udsolgt. Snegle udsolgt.

Det lyder sørgeligt, men det er realiteten hos den lokale Lystrup-bager Det Gyldne Brød, hvor både elpriser og fødevarepriser påvirker forretningen som aldrig før.

- De varer er udgået, fordi der er nogle dyre meltyper i. Vi har erstattet produkterne med noget andet, som er billigere at lave, siger Jane Olesen, indehaver af Det Gyldne Brød.

Bageriet, som har ligget på Lystrupvej i knap 17 år, har siden foråret været påvirket af de stigende fødevarepriser, og med energikrisen oveni bagerhatten har Jane Olesen og hendes mand, som hun ejer forretningen med, været nødt til at justere på sortimentet.

- Vi plejer at have en elregning, som ligger mellem 22.000 og 27.000 kroner om måneden. Nu er vi oppe på 70.000-75.000 kroner om måneden. Det er 600.000 ekstra på et år, og så kommer råvarestigningerne oveni. Bye-bye bundlinje, siger Jane Olesen.

Og det er ikke kun bageren i Lystrup, som er påvirket af de stigende priser. Ifølge en artikel fra DR lukker der i øjeblikket to bagerier om ugen på landsplan.

- Vi frygter, at vi lige nu kigger ind i to onde ting, som rammer os på samme tid – nemlig stigende omkostninger og faldene omsætninger. Den kombination kan være dødelig, siger Henrik Mühlendorph, administrerende direktør i brancheorganisationen Bager- og Konditormestre i Danmark, til DR.

Netop den faldende omsætning ønsker Jane Olesen at undgå, og derfor er hun heller ikke interesseret i at sætte priserne på bagerbrødet og kagerne op.

- Bagerbrød har i forvejen nået et max, når det kommer til pris. Samtidig har folk færre penge, og så er det i hvert fald det nemmeste i verden at lade være med at gå til bageren. Det er en luksus, som er svær at vænne sig af med, men det kan blive nødvendigt for forbrugeren, siger hun.

I stedet er hun og de andre medarbejdere blevet endnu mere opmærksomme på at spare på energien. Slukkes ovnen, slukkes den for resten af dagen og kan ikke tændes igen.

Lyset slukkes i alle rum, som ikke er i brug, og i forretningen er både en køler og en fryser med bag-selv-dej og kransekage blevet slukket. I stedet må kunderne spørge, og ekspedienterne hente varerne i den store køler i baglokalet.

- Vi kommer også til at melde mere udsolgt på en masse produkter, for vi kan ikke overproducere. Det ved jeg også, at man kan miste kunder på. Så det er hele tiden en balance, for vi har ikke råd til at miste kunder, men vi har heller ikke råd til ikke at gøre noget, siger Jane Olesen.

Ifølge bageriets hovedgrossist er råvarepriserne i gennemsnit steget med 23 procent, og inden den 1. oktober er sukkerpriserne steget med 50 procent.

- Så jeg ved godt, hvor den ekstra elregning skal tages fra. Den skal hives direkte af bundlinjen, så der er ikke meget at skrue på. Det, vi kan skrue på som det næste, er lønninger, siger Jane Olesen.

Men at skulle spare penge på lønninger ved at opsige medarbejdere er bestemt heller ikke et ønskescenarie for Jane Olesen:

- Jeg vil nødig skulle opsige nogen på grund af stigende fødevare- og elpriser. Det er sgu træls.

Derfor er bageriet mere end nogensinde afhængig af en trofast kundegruppe, og ifølge Jane Olesen har de indtil nu ikke kunnet mærke et frafald i kundegruppen.

Hun vurderer, at det er en fordel, at forretningens kunder forsynes med fjernvarme, da usikkerheden ved naturgas eller træpiller ville have betydet, at kunderne i endnu højere grad ville afholde sig fra at handle hos den lokale bager.

Selvom det ærgrer hende, at Danmark i disse dage bliver en lang række bagerier fattigere, forstår hun godt, at den nuværende situation har fået nogle butiksindehavere til at kaste håndklædet i ringen. Hun understreger, at de hos Det Gyldne Brød har behov for at kunne se økonomisk opklaring senest i foråret for at finde motivationen til at fortsætte.

- Der er ingen tvivl om, at vores regnskab sidste kvartal er det dårligste i alle de 17 år, vi har haft butik her. Det fylder en masse hele tiden. Vi snakker konstant om, hvad kan vi skrue på, og hvad kan vi gøre. Det er vi nødt til, for vi ved jo godt, at det næste, der kan skæres på, er lønninger, og det giver også mere arbejde til os.

Skiftetøj, regntøj, madpakker, hjemmesko og sutter. Listen over ting, man skal huske, når man afleverer sit barn i vuggestue eller børnehave er lang, og for de fleste børnefamilier kører hverdagsmorgenerne efter en fast rutine for at undgå alt for meget stress og jag.

Men for Mette Sams og Lone Kappelgaard Nikolajsen er hverdagen indrettet lidt anderledes. For mens Mette Sams kun skal pakke tasken med madpakke og skiftetøj og køre sin datter i dagpleje tre gange om ugen, går Lone Kappelgaard Nikolajsens yngste søn slet ikke i institution.

De har nemlig valgt at passe deres børn hjemme på henholdsvis deltid og fuldtid.

Lone Kappelgaard Nikolajsen og hendes mand bor i Elev og har tre sønner på seks, fire og halvandet år. For cirka 2,5 år siden sagde hun sit faste job, op og siden har hun gået hjemme.

- Min mand og jeg havde snakket om, at vores liv ikke skulle køre med 120 km/t, mens vi havde små børn. En dag hørte jeg nogle af mine kollegaer tale om, hvor sjovt de havde det, når de var sammen med deres børnebørn. Men jeg har jo små børn nu? Det er nu, jeg kan lave alle de ting, fortæller hun.

Mens de to ældste sønner begyndte i institution, da de var omkring et år gamle, bliver Arthur på halvandet år passet i hjemmet.

- Vi har været glade for at sætte de to ældste i institution, og det har også givet dem noget, så hovedformålet har ikke været at blive hjemmepasser. Det har været at få ro i hverdagen og ikke kun leve for weekenden. Senere er jeg så blevet ”hjemmepasser”, siger hun.

Også Mette Sams, som bor i Nye med sin kæreste og parrets toårige datter Liv, har passet hjemme alle ugens dage. Da hendes barsel var ved at ophøre, besluttede hun sig for at vælge tilværelsen som hjemmepasser til.

- På det tidspunkt boede vi i Aalborg, og vi begyndte at se på dagplejer, men jeg kunne mærke, at det ikke føltes rigtigt. Det lå ikke i kortene, at jeg skulle passe hjemme, men jeg følte, at Liv og jeg havde en meget tæt forbindelse, så jeg kunne slet ikke se, at hun ville trives i at være ved en anden og dele en voksen med flere andre børn, siger hun.

Hun forklarer, at hun og kæresten i løbet af graviditeten har gjort tingene anderledes end de fleste, for eksempel har hun også født deres datter hjemme. Hun har været meget opmærksom på at gøre det, der giver bedst mening for hende.

Det var også sådan, at valget faldt på hjemmepasning, og efter et års hjemmepasning er Liv for nyligt begyndt i dagpleje tre dage om ugen, mens Mette Sams arbejder.

- Det giver bare enormt meget ro i hverdagen. Min kæreste pendler til Aalborg, så han står tidligt op og kommer ret sent hjem. Jeg har aldrig været karrieremenneske, så det har været ret nemt for mig at lægge det på hylden lidt. For mig er det vigtigste, at man har det godt i familien. Det er det, der gør mig glad, siger hun.

For både Lone Kappelgaard Nikolajsen og Mette Sams' familie har det været økonomisk muligt at tilvælge hjemmepasning og leve på en indkomst. I Aarhus Kommune kan man nemlig ikke få tilskud til at passe sit barn i hjemmet, som det er tilfældet i mange af landets andre kommuner.

Det ønsker de borgerlige partier i byrådet at lave om på, og derfor har de fremstillet et forslag om at indføre tilskud til pasning af børn i hjemmet. Da spørgsmålet for nylig blev diskuteret i byrådssalen, lød det fra Nye Borgerliges Henrik Arens, at man ønsker at give familierne mere frihed til selv at bestemme.

- Der er rigtig mange fordele ved hjemmepasning især for barnet og familielivet, men det er de velhavende, der reelt har det valg. Alle vi andre skal aflevere vores børn i institution, gå på arbejde og betale skat. Med vores forslag vil vi give alle århusianere mulighed for reelt at kunne vælge, hvad der er bedst for netop deres familie, sagde han.

Men det er langt fra alle byrådsmedlemmerne, der bakker op om forslaget. Ifølge flere af politikerne vil det fjerne midler fra daginstitutionerne, svække arbejdsmarkedet og skabe integrationsmæssige udfordringer.

- Beløbet svarer ikke til en løn, man kan leve af. Det er i praksis et tilskud til de familier, som allerede tjener relativt mange penge. Det er ikke et tilskud, som er fair, men et tilskud som vil øge skellet i samfundet, så de rigeste får endnu mere, og de fattigste bliver ladt tilbage med nogle institutioner, som bliver dårligere, fordi der trækkes penge ud til hjemmepasning, sagde Mette Bjerre (SF).

For Mette Sams og hendes kæreste ville et tilskud gøre en forskel. Hun mener, at muligheden for hjemmepasning bør være ens på tværs af kommunegrænserne.

- Jeg ville nok stadig hjemmepasse på fuld tid, hvis jeg kunne få tilskud. En af grundene til, at det var svært at være i, var, at der var nogle ting, vi ikke havde råd til, og vi hele tiden skulle kigge på kontoen, siger hun.

Både hun og Lone Kappelgaard Nikolajsen understreger, at hjemmepasning er en ud af mange løsninger, og at det er individuelt fra familie til familie, hvad der fungerer. De har også begge gode erfaringer med dagplejer og daginstitutioner. Men, siger Lone Kappelgaard Nikolajsen:

- Tilskud til hjemmepasning er noget, folk flytter efter. Hvis vi havde vidst det før, tror jeg, at vi havde været mere orienteret mod at købe hus i Hinnerup. Aarhus tiltrækker mange, men mange børnefamilier flytter også væk.

De efterspørger begge mere fleksibilitet, når det kommer til børnepasning, arbejde og familieliv. For eksempel i form af deltidsstillinger og information om muligheden for hjemmepasning.

- For eksempel sagde sundhedsplejersken meget tidligt til os, at vi skulle huske at skrive Liv op til en daginstitutionsplads, og jeg tænkte bare: Hold da op, jeg har lige født. I stedet kunne man spørge forældrene, om de havde overvejet, hvad de kunne tænke sig i forhold til pasning, siger Mette Sams og Lone Kappelgaard Nikolajsen supplerer:

- Det er heller ikke for sjov, at statistikkerne viser, at det er hårdt for ægteskabet og parforholdet at være familie. For nogen kan hjemmepasning måske være at satse på familien – for børnene og hele familiens skyld.

Spørgsmålet om tilskud til hjemmepasning er blevet behandlet i Aarhus Byråd flere gange gennem årene. Senest blev det sendt til behandling i Børn & Unge-udvalget, hvor det skal belyses yderligere, men magistraten har anbefalet, at forslaget afvises.

Renten er steget, inflationen buldrer derudaf, og de høje priser på el, benzin og dagligvarer kan mærkes på pengepungen. Den økonomiske verdenssituation påvirker også salget af ejendomme, og ligesom mange andre steder er prisafslagene på huse og rækkehuse i postnummer 8520 steget den seneste tid. Det viser tal fra Boligsiden.

I august sidste år blev der i gennemsnit givet et afslag på 154 kroner per kvadratmeter på villaer og rækkehuse. På samme tidspunkt i år lå det tal på 537 kroner per kvadratmeter. Det svarer til et samlet prisafslag på lidt over 75.000 kroner på et hus på 140 kvadratmeter.

Ifølge Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter, skyldes det, at antallet af handler er begyndt at falde, da boligmarkedet generelt er bremset op. Det betyder, at både købere og banker er mere tilbageholdende.

- Der er færre købere, og så vil sælgerne få problemer. Så er de måske mere tilbøjelige til at give prisafslag. Man kan endnu ikke se, at sælgerne sætter udbudsprisen ned, men der går længere mellem fremvisningerne, så når nogen endelig viser interesse, vil man gerne snakke pris, siger han.

Han forklarer, at udbudspriserne vil falde, når markedet vender, og mængden af udbudte boliger stiger. I sådan et scenarie vil afslagene også falde.

- Så vil du se mæglerne udbyde boligerne til en lavere pris. Vi kommer ind i en periode, hvor priserne falder, det er ret sikkert – vi ved bare ikke hvor meget, siger Curt Liliegreen.

Overvejer du at sælge din bolig? Eller skal du købe en ny? Så læs med nedenfor, hvor Curt Liliegreen og Mikkel Høegh, som er boligøkonom i Jysk Bank, kommer med deres råd.