Hvis man spurgte Lystrupborgerne, hvor Lystrups centrum ligger, ville de fleste nok svare, at det ligger enten på Bystævnet eller på Lystrup Centervej.

Begge steder er der nemlig en mindre stribe forretninger, og på Lystrup Centervej kan man både tage til optiker, spise frokost på et af de tre pizzeriaer eller købe fornødenheder på apoteket. Butikkerne ligger i en lang række overfor SuperBrugsen, men nu viser det sig, at Coop, som ejer SuperBrugsen, har overtaget stort set alle butikslokalerne.

Faktisk har dagligvarekoncernen i løbet af 2021 og 2022 opkøbt syv butikslokaler på adressen Lystrup Centervej 85. Coop er en del af den projektgruppe, som i efteråret sidste år fremlagde et forslag til en ny og stærkere bymidte ved Lystrup Centervej.

I samarbejde med Boligforeningen Århus Omegn, Sweco Architects, PRO Developments og KPC arbejder de på at få udarbejdet en ny lokalplan for området, så deres idéer kan realiseres.

Coop har ikke ønsket at stille op til interview, men bekræfter i et skriftligt svar, at opkøbet af butikslokalerne er sket som et led i bymidteprojektet.

- Vi har valgt at opkøbe de små butikker, så et kommende projekt ikke skal være påvirket af en enkelt ejer, der ikke kan se sig ind i et omdannelsesprojekt. Tidsperspektivet er ukendt og eksisterende lejeforhold fortsætter på nuværende tidspunkt som hidtil, skriver Coop.

Kaster man et blik på projektgruppens forslag og de tilhørende skitser, fremgår det også, at der er planer om at rive rækken af butikker ned for i stedet at gøre plads til midlertidige butikker andre steder i den nye bymidte. Samtidig er det planen, at SuperBrugsen skal udvides.

Steen Gissel, som er arkitekt ved Sweco Architects og en del af projektgruppen, har tidligere udtalt til LystrupLIV, at:

- Vi tror, der er behov for en anden type butikker, og vi skaber plads til dem både nord og syd for Lystrup Centervej. Det er ikke butikker på 100-200 kvadratmeter, men små lokaler. Så man kan komme med en lille husleje og prøve nogle ting af for at tilføre noget liv.

Men alle idéerne og forslagene afhænger af, at projektet kan realiseres, og lige nu hænger det i en tynd tråd. Som LystrupLIV tidligere har kunnet fortælle, er det nemlig slet ikke sikkert, at Boligministeriet vil godkende den nedrivning af to opgange i Elstedhøj, som er nødvendig for, at projektet kan gennemføres.

Det skyldes, at der i almenboligloven står, at nedrivning af almene boliger kan godkendes af ministeren, hvis der er byggetekniske problemer, udlejningsvanskeligheder eller væsentlige boligsociale udfordringer i et udsat boligområde. Kriterier som Elstedhøj ikke umiddelbart lever op til.

Ifølge projektgruppen arbejdes der ikke med en ’plan b’, og kan de ikke få tilladelse til at rive opgangene ned, bliver projektet sendt tilbage til start.

Men Boligforeningen Århus Omegn vil kæmpe for at opnå den nødvendige tilladelse. Til LystrupLIV oplyser boligforeningen, at de op til sommerferien formulerede et brev til boligministeren om almenboliglovens muligheder for at nedrive almene boliger. Brevet afventer Aarhus Kommune, der gerne vil "vedlægge deres positive tilkendegivelser til en byudvikling i Lystrup."

Det er altså fortsat uvist, om projektgruppens forslag bliver til noget eller ej. Spørgsmålet er, hvilke planer Coop har for de mange opkøbte butikslokaler, hvis bymidteprojektet ikke kan realiseres. Dagligvarekoncernen ejer alle lokalerne på adressen Lystrup Centervej 85 undtagen et enkelt.

LystrupLIV ville gerne have spurgt Coop, om bygningerne under alle omstændigheder skal rives ned? Om borgerne i Lystrup kan forvente, at SuperBrugsen bliver udvidet? I hvilken grad Coops udviklingsplaner afhænger af, at de kan opkøbe det sidste lokale på adressen, og om der også fremadrettet kommer til at være mindre forretninger ved bydelscentret?

Coop har som nævnt ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i mailen til LystrupLIV, at der er et generelt behov for at gentænke og opdatere det nuværende butikscenter ved Lystrup Centervej.

- De gamle center- og torvedisponeringer, hvor bebyggelsen reelt vender ”ryggen” til, og hvor parkeringspladserne er alt for trange, har brug for ’upshining’ og opdatering, skriver Coop og understreger, at koncernen ikke har intentioner om at gøre nogle urolige eller bekymrede.

- Vi har et stort ønske om at bevare det nuværende handelsliv – inklusiv de mindre butikker – men i en anden udformning. Når vi kender mulighederne og rammerne derfor, vil vi disponere efter dem. Foreløbig fortsætter den nuværende drift og anvendelse. Når projektet er kommet længere, og vi kan være mere konkrete, vil vi med glæde fortælle nærmere, skriver de.

Først var ideen, at den skulle stå ved fodboldbanerne i Lystrup, men så blev den flyttet til det nye byggeri ved Asmusgårdsvej 1, fordi der var ”massiv modstand” mod placeringen ved sportsanlægget.

Det er selvfølgelig den potentielle 42 meter høje telemast, der er tale om. En mast som teleselskaberne TDC og 3-mobil ønsker at opføre i Lystrup for at forbedre dækningen for borgerne i den nordøstlige del af byen. Planerne er fortsat på et indledende stadie, men nu har TDC, som står for opførslen af den potentielle mast, fået en fuldmagt fra kommunen til at søge om byggetilladelse ved Asmusgårdsvej.

Hos Grundejerforeningen Asmusgårdsvej vækker det bekymring. Bliver teleselskabernes ønskede placering imødeset, vil en lang række af foreningens parcelhusejere nemlig få udsigt til den nye antennemast.

- Vores anke er, at man har nogle grundejere, som har vendt deres haver mod syd for at have udsigt til naturen og de grønne områder, og de vil få udsigt lige ud til den nye mast, siger Jan Bodholt, som er kasserer i grundejerforeningen.

Teleselskaberne er interesseret i at opføre masten på et grønt område, som ligger foran de nybyggede lejligheder på Asmusgårdsvej 1. Men ifølge Jan Bodholt mangler han og de andre beboere i området at se beviser for, at der overhovedet er behov for en ny, stor telemast.

- Når jeg står her, har jeg tre streger og 5G. Så vidt vi kan se, er der fin dækning. I 2008 ville man opstille en 32 meter høj mast her på området, men efter dialog med kommunen og fællesrådet blev man enige om, at det var en dårlig idé, siger han og forklarer, at det undrer ham, at samme placering er i spil nu.

Når det kommer til telemaster, er det sjældent, at folk er interesseret i at have dem stående i baghaven eller have udsyn til dem. Grundejerforeningen Asmusgårdsvej har tidligere givet udtryk for, at de heller ikke er begejstret for placeringen ved fodboldbanerne. Men ifølge Jan Bodholt er placeringen ved Asmusgårdsvej endnu mere uhensigtsmæssig, fordi der er tale om et højt punkt. Og så bekymrer det grundejerforeningen, at masten efter sigende skal være 42 meter høj.

- Det her et det højeste punkt i området, og det er klart, at hvis du stiller noget, som er 42 meter højt her, så bliver det virkelig bombastisk. Jeg tror, at de fleste kan acceptere en mast på 20 meter, som måske stikker lidt op over træerne, men en mast på 42 meter er virkelig markant, siger han og foreslår, at der i stedet opsættes to master af 20 meters højde.

Ifølge Ib Reinau Eliasen, som er byggesagsbehandler ved Byggeri i Aarhus Kommune, har kommunen endnu ikke modtaget en regulær ansøgning fra TDC. I stedet har den på nuværende tidspunkt en forhåndsdialog med teleselskabet.

- Så kan man få afklaret en masse ting, inden de bruger for meget krudt på at få lavet en ansøgning og eventuelt bruger rådgivere og så videre, siger han.

Kommunen har i den forbindelse bedt teleselskaberne om at indsende dækningskort og en oversigt over eventuelle andre placeringer af masten med forklaringer på, hvorfor placeringen ved Asmusgårdsvej er mest optimal. Når kommunen har modtaget materialet, vil den indhente en radioteknisk udtalelse hos Energistyrelsen.

- I foråret fik vi en ny mulighed for at indhente en radioteknisk udtalelse fra Energistyrelsen, når det kommer til antennemobilmaster. Den kan give os vished om, hvorvidt det signalteknisk er den mest optimale placering, forklarer Ib Reinau Eliasen.

Ifølge en aktindsigt, som LystrupLIV har fået, har der været fire alternative placeringer i spil til den nye mast. To placeringer ved fodboldanlægget, en hos en privat lodsejer i området og en ved vandværket på Sastrupvej i Hjortshøj.

TDC skriver dog, at placeringerne ikke er optimale, blandt andet på grund af afstand, anlæggelsen af den nye kunstgræsbane samt krav fra den private lodsejer.

Aarhus Kommune er forpligtet til at hjælpe med at finde placeringer til nye telemaster, som kan forbedre dækningen for borgerne. Samtidig skal kommunen sørge for, at teleselskaberne kan deles om masterne, og derfor er en relativt høj gittermast mest optimal, da den kan benyttes af flere selskaber.

- Så vi ikke får en hel skov af antennemaster, siger Ib Reinau Eliasen.

Hvis man kigger på teleselskabernes dækningskort, tyder det på, at dækningen i den nordøstlige del af Lystrup er dårligere end andre steder. Omkring Elmehaven, Blåbærhaven og Asmusgårdsvej ligger den udendørs dækning på 20-50 megabit pr. sekund, mens den andre steder i byen ligger på 100-200 megabit pr. sekund.

Der gælder særlige regler for, hvor telemaster må placeres. Nogle af dem står i kommunens antennevejledning, mens andre er udpeget i for eksempel skovloven og naturbeskyttelsesloven. Der står blandt andet, at der ikke må opføres master i skovbyggelinjen, som ligger i en afstand af 300 meter fra en skov.

Der kan dog gives dispensationer, hvis det kan dokumenteres, at der er behov for stærkere dækning, og at masten ikke kan opføres andre og mere optimale steder. Ifølge aktindsigten er det sådan en dispensation, teleselskaberne ønsker at opnå.

- Placeringen ved Asmusgårdsvej kræver, at vi skal dispensere fra skovbyggelinjen, fordi arealet ligger lige op til et stykke fredskov, siger Ib Reinau Eliasen.

Men ifølge Jan Bodholt bør der ikke gives dispensation til, at masten kan opføres ved Asmusgårdsvej. Han mener nemlig, at beboerne i området har købt deres boliger med præmissen om, at de ligger i nærheden af et grønt, rekreativt område.

- Det står i lokalplanen for området, at der er udsigt til grønne og rekreative arealer, og det var også det, man slog på tromme for, da vi købte grundene herude. Så nytter det ikke noget, at man efterfølgende opfører en stor telemast, siger han.

Jan Bodholt vurderer, at omkring halvdelen af grundejerforeningens 64 parceller vil få udsigt til den 42 meter høje telemast, hvis den ender med at blive opført i området.

Direktøren fra teleselskabernes brancheforening, Jakob Willer, har tidligere udtalt til LystrupLIV, at der godt kan være behov for nye master, selvom borgerne har en tilfredsstillende dækning:

- Vi støder tit på, at folk siger, at de har udmærket dækning, men det har de ikke nødvendigvis om et halvt år, fordi trafikmængden hele tiden udvikler sig og stiger med 50 til 60 procent om året.

Viser den radiotekniske undersøgelse, at placeringen ved Asmusgårdsvej er optimal, og indsender TDC en ansøgning, vil der blive afholdt en nabohøring for de relevante parter. Her har man som borger mulighed for at komme med kommentarer og indsigelser.

Umiddelbart ser hun ganske tilforladelig ud, men der er ingen tvivl om, at man skal være lavet af et bestemt stof, hvis man frivilligt vælger at lægge sig ud med 33-årige Maj Rames fra Elev. Det er nemlig ikke mere end fire måneder siden, at hun vandt guld ved verdensmesterskaberne i bænkpres i Kasakhstan.

I vægtklassen under 63 kilo løftede hun 155 kilo, mens sølvvinderen løftede 137,5 kilo.

- Det var ret vildt. Udover, at jeg vandt i min egen vægtklasse, blev jeg nummer fem ud af alle på tværs af vægtklasser, så det var stort. Men fordi jeg også bare er Maj, som har et fuldtidsjob og er mor, blev jeg heldigvis hurtigt trukket helt ned på jorden igen, siger hun.

Og det er ikke første gang, at Maj Rames har vundet VM-guld. Fra 2010 til 2012 blev hun juniorverdensmester i bænkpres, og idrætten har altid fyldt meget i hendes liv. Som ung spillede hun fodbold på eliteniveau i Skovbakken i Vejlby-Risskov, men efter et ophold i 2008 på Sportshøjskolen i Aalborg, blev kursen for alvor lagt om.

- Der mødte jeg Kim Lynge, der blev min træner i styrkeløft de næste 10 år, og han spottede mit potentiale, siger Maj Rames.

Til daglig træner hun i Aarhus Athlet Klub, men det er ikke det eneste sted, hun får pulsen op. Det gør hun også i Elev Gymnastikforening, hvor hun siden 2018 har været instruktør for herreholdet.

Maj Rames og hendes mand flyttede til Elev i 2017, og der gik ikke længe, før hun blev prikket på skulderen og spurgt, om hun ville være instruktør i Elev Gymnastikforening.

- Vi flyttede ind i en lille by, hvor der var pensionister og børnefamilier. På det tidspunkt havde vi ikke fået vores datter endnu, så vi lå ligesom lige i midten, og vi ville gerne integreres og lære området at kende. Så jeg synes, at det var en gylden mulighed, siger hun.

Elev Gymnastikforening er over 30 år gammel, og er en selvstændig lokal forening. I alle årene har det været kutyme, at dameholdet træner først, og at herreholdet træner bagefter. Der er plads til 20 personer på herreholdet, som primært består af mænd fra 40 år og opefter.

Men selvom foreningen hedder Elev Gymnastikforening, er det ikke klassisk gymnastik, som står på programmet. Det er derimod almindelig fysisk træning, som består af både styrke- og pulstræning, forklarer Maj Rames:

- Det er både cirkeltræning, træning med håndvægte og elastikker og pulstræning. Det motiverende ved at være instruktør er ikke at levere en træning til den gængse unge kvinde, som går i fitness. Det er ikke svært. Det svære er at være tilpas nuanceret i din undervisning, så ham med knæproblemer kan lave en ting, og ham med rygproblemer kan lave noget andet.

Elev Gymnastikforening holder til i gymnastiksalen på Elev Skole, men selvom foreningen har en stærk tradition, er det svært at tiltrække nye medlemmer, fordi mange flytter fra Elev. Det har Maj Rames mærket de senere år, og det ærgrer hende.

- Jeg får virkelig meget energi af det. Selvom jeg indimellem har skullet hive mig selv op af sofaen tirsdag aften, er jeg kommet hjem med så meget energi. Medlemmerne er søde og sjove, og så snakker de ikke mere end, at man kan få dem til at tie stille igen, siger hun.

Hun kan se, hvad deltagerne får ud af træningen, og instruktørgerningen i den lokale gymnastikforening er heller ikke hendes første tjans som underviser. Hun har tidligere undervist i Fitness World og i DGI.

- Foruden den fysiske træning, som alle kan være med til, fordi jeg kan skrue op og ned for det alt efter behov, får man et fællesskab med nogle ligesindede. Vi hygger os, der er plads til, at man kan grine med hinanden, og så holder de både sommer- og juleafslutning hvert år. Jeg synes virkelig, at det er et gode for området, siger Maj Rames.

Siden Maj Rames og hendes mand flyttede til Elev, har de fået en datter, og for bare en måneds tid siden blev parret gift. Til daglig arbejder Maj Rames som projektleder i en IT-virksomhed, og derfor varierer det, hvor ofte hun selv træner afhængig af konkurrencer.

Sommetider har hun brug for at lægge styrketræningen til side for at få tid til nogle andre aktiviteter, som for eksempel landevejscykling eller løb.

- Når man er børnefamilie, er der kun et vist antal timer i døgnet, og jeg har også brug for at lave de ting for at finde gejsten til at styrketræne, siger hun.

Hun har været landsholdsløfter på det danske landshold i bænkpres, som hører under Dansk Styrkeløft Forbund, siden 2009, og selvom hun har opnået titlen som verdensmester, er hun ikke færdig med at gå efter medaljer.

- Jeg har kvalificeret mig til VM i Sydafrika til næste år, og det er planen, at jeg skal afsted. Men jeg tror lige så meget, at det er et mål for mig at kunne blive ved og opretholde gejsten, for man når virkelig også mæthedspunktet nogle gange, siger hun og fortsætter:

- Hver gang jeg har været afsted til internationale konkurrencer, er der meget i mig, som har brug for at komme tilbage til det helt almindelige. Man er nødt til at finde sin balance, ellers var jeg gået død for længe siden.