Det lå nok lidt i kortene, at Søren Wümpelmann Juhl skulle vende hjem til Jylland efter en årrække i København. For som ottende generation på familiens slægtsgård i Ødum, og med en far som havde opkøbt Skaarupgaard Gods, ville han komme til at ærgre sig, hvis ikke han overtog familieforetagendet.

Det var i hvert fald de overvejelser, der i 2011 ledte til, at han sagde sit arbejde i Fødevareministeriet op og brugte de næste år på at få praktisk erfaring på landbrug rundt omkring i landet. Noget han med sin uddannelse som jordbrugsøkonom ikke havde meget af.

- Jeg vil ikke beskrive det som et pres, men jeg har altid haft det sådan, at jeg ville fortryde det, hvis ikke jeg gjorde det. Så det lå i baghovedet, at jeg på et tidspunkt skulle tilbage til det jyske, og så var jeg så heldig, at jeg mødte Rikke i København, og at hun gerne ville med, siger Søren Wümpelmann Juhl.

Parret flyttede ind på Skaarupgaard i 2014 og har siden fået to børn. Godset har været i den nuværende slægts eje siden 1993.

- Året inden, vi flyttede, kiggede vi ind i, hvordan vi skulle gøre huset til vores eget. Gården brændte i 1986, men hovedbygningen, som er fra 1774, brændte ikke, og den er bevaringsværdig, siger Søren Wümpelmann Juhl.

Historien om Skaarupgaard Gods strækker sig helt tilbage til 1500-tallet og er mere eller mindre turbulent. Godset ligger i Todbjerg Sogn, men hører til Lystrups postnummer. Det tilhørte oprindeligt kronen, men har siden haft en lang række forskellige ejere, og en årrække var der landbrugsskole på stedet.

Bygningerne var i sin tid fredet, men efter branden blev den status ændret til bevaringsværdig. Det vil sige, at hovedbygningens facade har kulturhistorisk værdi regionalt eller lokalt, og at der kan gælde særlige regler for istandsættelser og renoveringer.

Og for de nuværende ejere har det betydet meget.

- Vi bruger meget tid og mange kræfter på det. Vi har haft den tilgang til det, at vi har respekt for huset og historien, men vi har også respekt for, at vi er en familie i 2022, som skal fungere, og vi skal kunne se os selv i hjemmet, siger Rikke Wümpelmann Juhl.

Parret har lavet en renoveringsplan i fem etaper for at skabe en gennemgående rød tråd, og er på nuværende tidspunkt i gang med den fjerde. De har desuden været en tur på rigsarkivet for at samle information.

- Inden vi gik i gang med at renovere, fandt vi nogle gamle arkivalier og billeder for at se, hvordan godset har set ud både inde og ude. Og så talte vi med arkitekten om, hvad man kunne bringe tilbage, siger Rikke Wümpelmann Juhl.

Foruden Skaarupgaard hører der fem andre landbrugsejendomme under godset, og det hele drives som en samlet enhed. En af gårdene er Vældegård, som er Søren Wümpelmann Juhls barndomshjem og familiens slægtsgård.

Der er cirka 630 hektar planteavl, og derudover driver de den privatejede men offentligt tilgængelige Skårupgård Skov, ligesom de udlejer ejendomme. Foruden ejerparret er der tre medarbejdere tilknyttet godset. Griseproduktionen har de lejet ud, ligesom der er en rideskole tilknyttet.

Da Søren og Rikke Wümpelmann Juhl overtog godset, var hovedbygningen indvendigt indrettet i en gennemgående 1970’er stil. Noget som ifølge parret ikke passede særlig godt til stedet.

- Når man stod udenfor og kiggede på bindingsværket, og man trådte indenfor, passede det ikke særlig godt sammen. Der var høje paneler, gulvtæpper og lounge, siger Søren Wümpelmann Juhl.

I dag er indretningen en helt anden, og i den forbindelse har parret gjort sig mange overvejelser om materialevalget.

- Stengulvet er lavet af sten fra Øland i Sverige, for da vi gravede ud, fandt vi nogle gamle ølandssten under bygningen, så dem har man brugt i sin tid. Vi har prøvet at bringe husets historie tilbage med et moderne præg, siger han.

Et af de helt store spørgsmål, da Søren og Rikke Wümpelmann Juhl overtog Skaarupgaard Gods, var det tårn, som den daværende ejer påførte hovedbygningen efter branden i 1986. Tårnet er 17 meter højt, og blev opført som en hilsen til Kong Christian 4. i anledning af hans 400-års jubilæum.

- Hvis man skulle være helt tro mod historien, er det helt forkert, at man har plastret sådan et tårn på, men det synes vi også, at der er noget historie i. Og historien udvikler sig, og tårnet er blevet et vartegn for godset, siger Rikke Wümpelmann Juhl.

Derfor har det fået lov til at blive stående – også selvom der har været blandede holdninger blandt de arkitekter, som ejerparret har talt med.

- Den første arkitekt sagde, at vi skulle rive det ned, for han kunne ikke leve med det. Så talte vi med en anden arkitekt, som sagde, at det måtte være op til os, siger Søren Wümpelmann Juhl.

Foruden tårnet kender de fleste nok Skaarupgaard for bindingsværket på hovedbygningen. Og det har også været en proces at finde nogle, som kunne reparere og vedligeholde det.

- Vi havde tre forskellige hold håndværkere på, før vi fandt nogle, der virkelig forstod det håndværk, det er at lave bindingsværk. Så vi har brugt mange kræfter på at finde folk, som har respekt for det unikke ved sådan et gammelt hus, siger Rikke Wümpelmann Juhl.

Foruden ølandsstenene og vedligeholdelsen af bindingsværket har Rikke og Søren Wümpelmann Juhl også fået opsat skorstene på hovedbygningen, og så har de valgt at skifte de moderne vinduer ud med trævinduer, som kræver mere vedligeholdelse.

- På de andre bygninger er det træ-alu-vinduer, som er vedligeholdelsesfrie, men når det kommer til hovedbygningen, tager vi nogle andre briller på – på godt og ondt. Det er nogle dyre briller, siger Søren Wümpelmann Juhl.

Og livet på et gammelt gods er generelt tidskrævende, men ifølge Rikke Wümpelmann Juhl er det også det, der gør det charmerende. Om vinteren, når frosten sætter ind, springer der da også et vandrør her og der.

- Det er meget anderledes end at bo i en lejlighed i København med en vicevært, man kan ringe til. Det er både charmerende og frustrerende, og sådan er det med sådan nogle gamle huse, siger hun.

Parret føler sig forpligtet til at holde godsets arkitektur og historie i live, men det er også en personlig interesse for dem. Når det kommer til Skaarupgaard, tænker de langsigtet, men om det forbliver i familien, ved de endnu ikke.

- Man har da selvfølgelig et håb om, at det kan blive i familien, men der skal ikke være noget pres over for vores børn. I gamle dage var der kun én måde at gøre tingene på, men i dag er der mange muligheder for at drive et sted som det her, siger Søren Wümpelmann Juhl.

Anna Rossel, 43 år, folkeskolelærer, bor i Lystrup med sin mand og to børn. 

Hvornår flyttede du til Lystrup og hvorfor?

- Min mand og jeg flyttede hertil i november 2008. I første omgang havde Lystrup ikke været i betragtning, fordi min mand er fra Gammel Egå, så han havde kaldenavnet Gun City i baghovedet, og vi havde også været rundt og se på nogle andre områder. Men det var priserne, som gjorde det, og så syntes vi, at huset og området havde ret meget at byde på.

Hvad er dit yndlingssted i lokalområdet?

- Jeg synes, at engsøen er en gevinst. Jeg får ikke altid brugt den så meget, men jeg synes, det er en stor gevinst at have den. Ellers er jeg stor tilhænger af Ønskefeen (børnegenbrugsforretning red.). Det er et megagodt tiltag. Jeg ved også, at mange mødregrupper kigger forbi. Det var også sådan, jeg i sin tid stiftede bekendtskab med det, og siden da er jeg kommet der ret meget. Idrætshallen er også et sted, vi bruger flittigt, og hvor vi godt kan lide at komme. Vi har to børn, som er aktive, og det er dejligt, at der er et stærkt foreningsliv, og at det er lige rundt om hjørnet.

Hvad er det bedste ved Lystrup?

- Jeg kan rigtig godt lide, at vi har så mange stisystemer. Det er så rart, at næsten lige gyldigt hvor du er i Lystrup, så kan du komme dertil via stier. Det er fedt, også når børnene skal navigere rundt i byen. Det er trygt, at de kan cykle til og fra skole uden at skulle krydse en vej. Og så bliver stierne selvfølgelig også brugt til gå- og løbeture.

Hvad bekymrer dig?

- Jeg følger løbende med i, hvad der sker i Lystrup, og nogle af de ting, jeg bemærker, er den hærværk, der bliver begået. Senest har det været mod busstoppestederne, og der har også været sat ild til spejderhuset to gange. Jeg ved også, at der er blevet begået hærværk mod skolerne og svømmehallen engang. Man ved jo ikke, hvem det er, men det er nærliggende at tro, at det er nogle unge mennesker, som mangler noget beskæftigelse og noget at gå op i. Måske mangler der tilbud til dem?

- Med tanke på, at jeg har børn, som bliver ældre, og som skal være en del af livet i Lystrup, håber jeg, at der kommer nogle flere tilbud til dem. Jeg synes, det er en bekymrende tendens, at der bliver begået så meget hærværk. Jeg ved ikke, om det er unikt for Lystrup, for jeg har ikke sammenlignet det med andre steder, men jeg synes, at det fylder i bybilledet. Det ser træls og sjusket ud.

Hvis du skulle komme med en bøn til byrådet, hvad ville den så være?

- Jeg ved, at kommunen har været behjælpelig med at donere nogle penge til at forny vores idrætshal. Det kunne være fedt, hvis det kunne komme helt i mål. Der kommer også til at være nogle faciliteter, som måske kan være et trækplaster for de unge. Byen mangler også en café eller et sted, hvor man kan sætte sig. Det skal man ud at køre for at finde. Jeg ved godt, at der er pizzeriaer, men vi har ikke rigtig et cafémiljø.

- Så ved jeg ikke, om det kunne være godt givet ud at have lidt patruljering indimellem. Nogle gange er det effektivt lige at vise sig og sende et signal om, at politiet er til stede.

Sommeren er kommet. Måske nyder du solskinnet i dit sommerhus? Måske ligger du på sofaen og nyder en stille stund, mens regnen siler ned udenfor? Eller måske er sommerferien ovre, og hverdagen i gang igen.

Uanset hvad har du nu mulighed for at skifte din bog, din kryds-og-tværs, madlavningen eller rengøringen ud med en quiz fra LystrupLIV.

For hvor godt kender du egentlig dit lokalområde? Det kan du teste her i LystrupLIVs store quiz om Lystrup, Elsted, Elev og Nye.