På dine ugentlige gåture rundt i Lystrup, Elsted, Elev og Nye støder du sandsynligvis oftest på nybyggeri, parcelhuse fra 1970’erne og lejlighedskomplekser. Men indimellem kan det være, at du er stoppet op for at kigge på et bindingsværkshus, gamle gårde eller murermestervillaer?

I Lystrup, Elsted og Elev Sogn er omkring 12 bygninger udpeget som bevaringsværdige, men hvad betyder det?

Bygningerne vurderes ud fra den såkaldte save-model, hvor de på en skala fra et til ni får en bevaringsværdi. Bygninger med en værdi mellem et og fire optages automatisk som bevaringsværdige i kommuneplanen. Det vil sige, at kommunen har vurderet, at de er af væsentlig kulturhistorisk eller arkitektonisk betydning regionalt eller lokalt.

Når et hus har status som bevaringsværdigt, gælder det kun det ydre. Hvis kommunen har lavet en bevarende lokalplan for bygningen, kan der gælde særlige regler for, hvilke ændringer ejeren må udføre på facaden, og bygningen kan være omfattet af et forbud mod nedrivning.

Jeg er dykket ned i gemmerne hos Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling, og i artiklen får du indblik i nogle af områdets bevaringsværdige bygninger og dele af deres historie, som i mange tilfælde går flere hundrede år tilbage i tiden.

”Hvad vil I med det gamle lort? I burde rive det hele ned med en bulldozer og udstykke på grunden”.

Det var reaktionen fra Bodil og Peter Gardners flyttefolk, da de i 1974 ankom med deres dengang tre børn og deres flyttelæs fra København til Bygaden i Lystrup. Parret havde købt en gammel murermestervilla, kendt som ’Murer Laursens Hus’, og var nu klar til at flytte ind i det, der dengang havde været et dødsbo i et års tid.

- Der var ingen, der ville have det. Det lignende en ruin, for hoveddøren var svær at åbne, og det første gulvbræt var råddent. Men vi kom fra København, og for os var det fantastisk med al den plads, siger Bodil Gardner.

48 år er gået, og parret bor stadig i den gule villa, som ligger tilbagetrukket fra Bygaden for enden af en lang og smal grusvej. Hoveddøren og de rådne gulvbrædder er blevet fikset, der er blevet lagt nyt tag og sat nye vinduer i, men de helt store forandringer har ægteparret ikke foretaget sig.

- Vi købte det ikke for at udstykke, vi købte det for at bo her. Vi havde et tilsvarende gammelt hus i København, og vi vidste, at her skete der ikke noget ved, at børnene smækkede med dørene eller malede på væggene. Det kunne det godt holde til, fortæller Bodil Gardner.

- Og så havde vi ingen penge, så vi slog os til tåls med det, der var, og som årene gik blev det sjovere og sjovere ikke at have lavet det om, siger Peter Gardner.

’Murer Laursens Hus’ blev bygget i 1930 af en lokal murer. Det er opført i den daværende bykerne, og huset grænser op til Lystrup Sønderskov mod nord. Murer Laursen byggede huset til sig selv og sin hustru, men villaen var oprindeligt opført som et tofamiliehus med køkken, badeværelse og kakkelovn på førstesalen, køkken og WC i stueetagen samt brusebad i kælderen.

Ifølge Aarhus Kommunes og Slots- og Kulturstyrelsens registre er huset det eneste i Lystrups gamle bykerne, som stadig er bevaringsværdigt. Det vil sige, at man har vurderet, at det har kulturhistorisk værdi lokalt eller regionalt.

Da Bodil og Peter Gardner flyttede ind, fik de tilladelse til at lægge huset om til et enfamiliehus.

- På det tidspunkt havde vi vores egen brønd i haven, men den var forurenet af nitrat fra et gartneri, som lå lige bagved huset. Det var ikke godt for vores børn at drikke, så vi fik indlagt kommunalt vand, siger Bodil Gardner.

Foruden de lejere, der i Murer Laursens tid lejede sig ind på førstesalen, er det kun mureren selv og hans hustru samt ægteparret Gardner, som har boet i huset. Og inden indflytningen var Peter Gardner også vidne til en pudsig episode:

- Murer Laursens kone døde nogle år før ham, så han boede alene det sidste stykke tid, og det kunne man tydeligt se. Da jeg var på besøg for at forberede indflytningen, kom der nogle mænd med traktor og påhængsvogn og hentede hans gamle klaver, og senere fik vi at vide, at de havde fundet flere tusinde kroner i kontanter i klaveret. Han havde brugt det som bank.

Murermestervillaen på Bygaden ligger i et område, hvor der er en gældende og bevarende lokalplan. Aarhus Kommune har udarbejdet en lokalplan for den gamle stationsby i Lystrup for at sikre, at de gamle træk og historiske elementer bliver bevaret.

Lokalplanen fastslår blandt andet, at husene ikke må males i enhver farve, men at farvevalget skal passe til omgivelserne. For Peter og Bodil Gardner har det ikke haft den store betydning, for de har valgt at bevare den gule farve, som huset havde, da de købte det.

Er bevaringsværdige bygninger omfattet af en lokalplan, kan der gælde særlige regler for, hvad man som ejer må ændre på husets facade.

- Da kommunen var herude for at fotografere området og huset, brokkede de sig lidt over vores tagvinduer, som vi havde fået skiftet. De mente, at vi burde have sat nogle i, som har en rundere kant, men de ville ikke hænge os op på det, siger Bodil Gardner.

Foruden bygninger udpeger lokalplanen også naturområder, som bør bevares. Det har også haft betydning for ægteparret.

- Vores rødbøg og vores store egetræ i baghaven er udpeget som karaktergivende træer. Det vil sige, at vi skal plante tilsvarende træer, hvis vi er nødsaget til at fælde dem, siger Bodil Gardner.

Spørger man Peter og Bodil Gardner, har det haft betydning for deres liv i huset, at det bærer på en lang historie, og at det er udpeget som bevaringsværdigt.

- Den største betydning er jo, at vi har ladet være med at modernisere det. Folk køber huse nu, og så fjerner de alt og bygger nyt i en moderne stil, siger Peter Gardner.

Og selvom ægteparret har boet i huset i snart 50 år, er den eneste store ændring, de har foretaget, at de for nogle år siden fik nyt køkken. Derudover har de lagt et stort stykke arbejde i at holde den store have. Grunden er 2.444 kvadratmeter stor.

- Vi har gjort os mange overvejelser om huset og grunden, fordi det er så fantastisk et sted at bo. Noget af det, som gør det så fantastisk, er selvfølgelig haven. Den er skjult for dem, der går på Bygaden, og jeg siger altid, at folk er velkomne til at komme op og kigge, siger Bodil Gardner.

Hvad der sker med huset, når ægteparret engang flytter derfra, ved de ikke. Men ifølge Peter Gardner kan de kun glæde sig over, at det har stået i mere eller mindre oprindelig form i så mange år.

- Man kan ikke forvente, at alting består, for man er nødt til at give slip på ting efterhånden. Så kan man bare sige, at det er utroligt, at det har varet ved så længe, siger han.

Mads Almdal, 42 år gammel, leder for ungdommens uddannelsesvejledning i Skanderborg Kommune, bor i Lystrup med sin kone og parrets to børn.

Hvornår flyttede du til Lystrup og hvorfor?

- Min kone og jeg flyttede til Lystrup i 2008. Det var et lille rækkehus på Æblevænget, og der boede vi i rigtig mange år, inden vi solgte det og flyttede til noget større. Jeg har selv boet i Lystrup med mine forældre, da jeg var ung. I og med at jeg har et familienetværk her, gav det god mening, at min kone og jeg flyttede til Lystrup, da vi selv fik børn.

Hvad er dit yndlingssted i lokalområdet?

- Jeg kan rigtig godt lide området omkring Elsted Kirke. Det er virkelig hyggeligt, og der er både et gadekær og en hyggelig kirke. Jeg synes også, at Hovmarksparken ved Sønderskovvej er hyggelig. Der har de tænkt dyr og vand ind i naturplanlægningen, og det er superfedt.

- Min kone elsker at gå rundt om engsøen, og det er også et flot område, men jeg synes måske, det bliver lidt for trivielt. Det er til gengæld megafedt, at vi bor så tæt på stranden. Det overser vi måske lidt, fordi vi bor i Danmark, men der er jo ikke ret langt derned.

Hvad er det bedste ved Lystrup?

- Lystrup er faktisk en stor by. Det glemmer man måske lidt i det daglige, men jeg synes godt, at man kan mærke, at det er en stor by. Der er mange kræfter og meget udviklingspotentiale, og der sker noget i byen med koncerter og velfungerende idrætsforeninger. Så der er mange muligheder, og så ligger det tæt på Aarhus, og det er fedt.

- Den anden dag kom der en bus fra Hjørring med en fangruppe til et indendørs fodboldhold, som skulle spille i Lystrup. Det var ret fedt. Da jeg var ung, kom der ikke nogen fangrupper til Lystrup for at heppe på deres hold.

Hvad bekymrer dig?

- Jeg håber, at der snart for alvor sker noget med forretningslivet. Det har været genstand for mange snakke, hvordan det kan være, at forretningslivet er så fragmenteret i en stor by som Lystrup. Super Brugsen er en rigtig god forretning, men den fylder for meget. I fem år har man talt om at lave en Rema 1000, og det kan virkelig undre mig, at der ikke sker noget. Der er et stort potentiale.

- Under coronapandemien var der også en del hærværk og noget vild kørsel. Det troede jeg egentligt, vi var kommet over, men der er nogle unge mennesker, som har kedet sig, og som har været lidt for meget ude på egen hånd.

- Jeg kan også godt være lidt bekymret for infrastrukturen, nu hvor Nye vokser. Jeg kører hjem ad Sønderskovvej hver dag, og det er til tider totalt kaotisk. Krydset ved Indelukket er helt vanvittigt i myldretiden.

Hvis du skulle give en bøn til byrådet, hvad skulle det så være?

- Dels handler det om forretnings- og butikslivet. Der er nødt til at komme fokus på, hvad vi gør ved det og meget gerne en større og samlet helhedsplan med Nye, så områderne kan supplere hinanden. Jeg synes godt nok, at jeg har set mange tegninger og skitser de sidste 15 år, og alligevel er der ikke blevet rykket på det.

- Og så synes jeg også, at infrastrukturen er vigtig. Jeg ved godt, at de skal bygge en ny vej fra rundkørslen i Lystrup til Nye, men jeg ved ikke, om det giver noget.

I en række artikler, som bliver bragt hen over sommeren, har LystrupLIV bedt forskellige borgere fra Lystrup, Elsted, Elev og Nye sætte ord på, hvad der er det bedste ved deres lokalområde. Hvor er deres yndlingssteder, hvorfor er de flyttet til området, og hvad kunne være bedre?

Håbet er, at det kan starte en samtale om postnummer 8520, og hvem ved, måske kan man også blive inspireret til at besøge nye steder i nærområdet?