Susende biler, våd asfalt og kørsel på rumlestriberne. Støjen fra Djurslandmotorvejen deler vandene blandt borgerne i Lystrup og omegn, for mens nogle er generet af larmen, lægger andre ikke mærke til den.

Ikke desto mindre viste nye forskningsresultater fra Syddansk Universitet i september sidste år, og risikoen for at udvikle Alzheimers og demens stiger, hvis man i en årrække udsættes for trafikstøj på mere end 55 dB. Og nu kommer en nyt, dansk studie med endnu en dyster udmelding.

På baggrund af resultaterne kan forskerne nemlig konkludere, at også trafikstøj, som ligger under den danske grænseværdi på 58 dB, kan have skadelige konsekvenser for helbredet.

- Resultaterne peger på, at der generelt er en sammenhæng mellem støj og en øget risiko for hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og brystkræft, selv om støjen holder sig under grænseværdien på 58 dB. Vi ser faktisk, at vejstøj synes at øge risikoen for flere af sygdommene allerede fra omkring 35-40 dB, udtaler Mette Sørensen, seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og professor ved Roskilde Universitet, på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

35-40 dB svarer til dæmpet radiomusik eller lydniveauet på et bibliotek, men de nye resultater peger på, at det er støjens indflydelse på nattesøvnen, som påvirker helbredet negativt.

- Det stemmer overens med den viden, vi har fra andre undersøgelser, der viser, at dårlig søvn øger risikoen for en række sygdomme, blandt andet hjertekarsygdomme og diabetes, siger Mette Sørensen.

Det nye studie er kommet i stand med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond og bygger på et stort datamateriale. Ved hjælp af en støjmodel har Mette Sørensen brugt de seneste tre år på at kortlægge støjforureningen ved alle danske adresser. Derefter har hun kombineret oplysningerne med registerdata om danskernes sundhed og sygdomme.

Beregningerne viser således, at omkring 90 årlige tilfælde af brystkræft og 1.211 årlige tilfælde af diabetes kan tilskrives støj fra de danske veje.

De samfundsmæssige beregninger af konsekvenserne ved støj laves i dag med udgangspunkt i blodpropper i hjertet og øget dødelighed. Men ifølge Mette Sørensens studier bør blodpropper i hjernen og diabetes også regnes med.

- Det vil betyde, at de samfundsmæssige omkostninger ved trafikstøj bliver meget højere, fordi sygdomme som blodprop i hjernen og diabetes ofte er dyre sygdomme at behandle, udtaler hun i en pressemeddelelse.

Miljøstyrelsens officielle grænseværdi for trafikstøj ved boligområder ligger på 58 dB, mens WHO’s grænseværdi ligger lidt lavere på 53 dB. Det vurderes, at omkring 30 procent af danskerne er udsat for støj over Miljøstyrelsens grænseværdi, og nogle af dem bor i Lystrup.

En af dem, som dagligt kan høre støjen fra Djurslandmotorvejen, er Kent Krøyer, som LystrupLIV tidligere har talt med.

Han bor cirka 350 meter i fugleflugt fra motorvejen. Gennem årene har han oplevet, hvordan støjen ved hans bolig er blevet værre og værre. I soveværelset har han og hustruen fået isat et lydisolerende vindue, og så er det slut med at sove med åbne vinduer.

De nye forskningsresultater overrasker ham ikke, og han mener først og fremmest, at der mangler politisk vilje til at håndtere problemet.

- Vi mangler ikke viden om støjens negative påvirkninger, for der er undersøgelser fra hele verden, der peger på det. Det er den politiske vilje til at gribe om problemet, der mangler – og en hel del oplysning til folk generelt. For hvis man bor i et fredeligt område og kører i en moderne, lydisoleret bil, så hører man ikke den støj, man selv er årsag til, skriver Kent Krøyer i et skriftligt svar til LystrupLIV.

Han mener, at støjen fra motorvejen er blevet værre, efter at hastigheden i april sidste år blev hævet fra 110 til 130 km/t. Det skete på baggrund af et forlig indgået mellem den tidligere VLAK-regering og DF.

- Det er tankevækkende, at det meste af motorvejsnettet i Aarhus Kommune er begrænset til 110 km/t, men ud for Lystrup, hvor der bor mennesker tæt på motorvejen, kan man køre 130 km/t. Det er politik bestemt af folk, som ikke bor i Lystrup, skriver han.

Han har tidligere forfattet et borgerforslag til Folketinget for at få dæmpet støjen fra Djurslandmotorvejen og de andre statslige veje. Heri advokerer han blandt andet for en hastighedsnedsættelse samt støjdæmpende asfalt og dæk.

- Vi må holde fast i, at en hastighedsnedsættelse kun giver en lille ulempe på få sekunders køretid for bilisterne. Men at fastholde farten betyder en stor ulempe døgnet rundt for dem, der bor i nærheden af motorvejen, skriver Kent Krøyer og fortsætter:

- En sænkning af farten ud for Lystrup er næsten gratis og kan gennemføres hurtigt. Begynd med det, og sæt så farten op, hvis der engang bliver råd til støjdæmpende foranstaltninger.

Også i Lystrups omkringliggende byer er flere beboere bekymret for konsekvenserne ved trafikstøj, skriver TV2 Østjylland. Og Judith Gorski, som bor i Hjortshøj, er enig med Kent Krøyer i, at hastighedsgrænsen bør sænkes. Derfor har hun oprettet Facebookgruppen "Motorvejen Lisbjerg-Løgten tilbage til 110 km/t".

I sommeren 2021 afsatte et bredt forlig i Folketinget tre milliarder kroner til bekæmpelse af trafikstøj i perioden 2022-2025, og på nuværende tidspunkt er Vejdirektoratet i gang med at kortlægge støjen fra de statslige veje. Det skal danne baggrund for en større støjhandlingsplan, som folketingspolitikerne tager udgangspunkt i, når de skal afsætte midler fra støjpuljen.

Den sydøstlige del af Lystrup er kendetegnet ved at være et stort erhvervsområde. Virksomheder og firmaer ligger på stribe, skilte og flag pryder i luften og vejkanterne, og lastbiler, varevogne og firmabiler kører ind og ud af området hver dag.

Nogle af de virksomheder, som har hjemme i Lystrup, udgør store arbejdspladser med mange ansatte, for eksempel Terma og Elopak, men der ligger også en lang række andre og mindre virksomheder i byen.

I listen herunder har vi udvalgt fem firmaer, så du kan blive lidt klogere på erhvervslivet i dit lokalområde. Nogle af dem har eksisteret i mange år, mens andre er nye – fælles for dem alle er, at de ligger helt eller delvist i Lystrup.

Det bliver en noget anderledes sommerferie end normalt for 14-årige Vera Hansen fra Lystrup. For bare et par uger siden fik hun det sorte bælte i karate hos den lokale karateklub i Lystrup, og i uge 30 deltager hun ved Europamesterskaberne i Holland.

- Jeg er selvfølgelig helt vildt glad, for jeg har gået til karate i mange år, og det har været mit mål i mange år, at jeg skulle til et internationalt stævne og på landsholdet. Jeg har gået og ventet på det sorte bælte, så det var en fed følelse at få gradueringen overstået, siger hun til LystrupLIV.

Nærmere bestemt har Vera Hansen gået til karate, siden hun var otte år gammel. Al træningen har fundet sted i den lokale karateklub Lystrup Shotokan Karate-Do, og ifølge chefinstruktør i klubben Lasse Møller er Vera Hansens dedikation og målrettethed en del af årsagen til, at hun nu har kvalificeret sig til EM.

Ved en graduering gennemgår eleven et bestemt pensum, hvorefter det besluttes om eleven er bestået eller dumpet. Det er altså en form for oprykning, som Vera Hansen har bestået.

- Hun er en af dem, som er i klubben næsten dagligt, hvor hun underviser de yngste og passer sin egen træning med en meget høj fremmødeprocent og dedikation, siger han.

Karateklubben i Lystrup træner den form for karate, der hedder Shotokan. Det er den mest udbredte stilart, hvor man ikke har fuld kontakt, men derimod blot markerer – det bliver også kaldt ’skin-touch’.

- Det er kun, når man slår mod maven, at der kommer lidt tryk på. Alt mod ansigtet skal være kontrolleret, og i børnekategorierne må der ikke være kontakt til ansigtet, forklarer Lasse Møller.

Hos foreningen i Lystrup er der både hold for unge og gamle, og ifølge Lasse Møller bestræber klubben sig på at holde fast i, at karate skal være for alle. Og selvom han kalder instruktørerne i karate for ’tydelige voksne’, som sjældent efterlader tvivl om, hvad der menes, er der også plads til fjolleri.

- Vi gør meget ud af, at alle skal kunne være med. Vi har ganske mange, som begynder til karate i en halv-sen alder, hvor hofter og knæ måske er begyndt at skure lidt, og det tager vi også hensyn til. Det er aldrig for sent, siger han.

Klubben kan fortsat mærke efterdønningerne af coronapandemien, hvor mange lagde deres træningsvaner om til gåture, løb eller cykling:

- Vi mærker en forsigtig fremgang, men det er ikke altid så motiverende, hvis der kun er fire-fem personer til træning. Hvis man er 10-15 stykker, får man en holdånd og en stemning, hvor man gør hinanden gode. Så der er ingen tvivl om, at vi har plads til nye, specielt på ungdoms- og voksenholdene.

Foruden det sjove i at dyrke karate, fordi man ”får lov til at slås, uden at man slås rigtigt”, er det sociale fællesskab og venskaberne i sporten det bedste, mener Vera Hansen. Hun har venner både i Lystrup og fra andre klubber.

- Når man er til stævner, får man et kæmpe adrenalinboost, og til træning får man en masse gode venskaber. Og så er det sjovt at se, hvem der går hele vejen, siger hun.

Fysisk er det udfordrende, fordi det både kræver en god muskelstyrke og en stærk kondition. På spørgsmålet om, hvorfor karate er sjovere end andre sportsgrene, lyder svaret:

- Det ved jeg ikke helt, men jeg synes bare, at ting der er vilde, er lidt sjovere end andet.

Ifølge Lasse Møller er mentalitet også en stor del af karate som sportsgren. Foruden de fysiske fordele i form af styrke, smidighed, koordination og kropsbevidsthed, er en af grundstenene ved karate nemlig respekt og bevidsthed om at behandle andre ordentligt.

- Vi plejer at sige, at vi gør verden til et bedre sted. Det er et helt klart udgangspunkt i enhver form for karate, at man respekterer både modstandere, elever og instruktører. Der er selvfølgelig noget hierarki, men det handler egentlig bare om, at nogle har været i gang i længere tid og dermed har tilegnet sig nogle ekstra færdigheder, siger han.

Når Vera Hansen i uge 30 drager mod Holland for at kæmpe ved EM, håber hun, at hun får en masse kampe mod dygtige modstandere fra andre lande. En medalje håber hun selvfølgelig også på, men det vigtigste er kampene.

- Det betyder allermest for mig at få en masse fede kampe mod nogle dygtige kæmpere. I og med at det er landsholdskæmpere kan de selvfølgelig noget, og det bliver fedt at møde dem, siger hun og fortsætter:

- Så må jeg se, om jeg kommer til at uddele "tæsk", eller om jeg får "tæsk".

Lasse Møller vurderer, at der kommer til at være over 1.000 deltagere ved Europamesterskaberne i Shotokan-karate. Han skal også selv kæmpe, og der er deltagere fra 12 år til over 65 år.

- Min egen forsigtige ambition på mine og Veras vegne er, at vi skal videre fra første runde. Danmark har generelt et rigtig godt niveau, og ved sidste EM blev Danmark kåret som den mest vindende nation. Vi skulle gerne videre fra første runde, men der er ingen tvivl om, at de andre lande også har øvet sig og stiller med stærke kæmpere, siger han.