Det er ikke en særlig rar tanke, men hvis uheldet er ude, og man er i nærheden af en person, som får hjertestop, er en hjertestarter et vigtigt og praktisk redskab at have ved hånden.

I Lystrup, Elsted, Elev og Nye er der registreret 38 hjertestartere, og ifølge Mads Gregers, som er læge og forsker i Region Hovedstadens akutberedskab og hjerteløberordningen, har de stor betydning for overlevelseschancerne.

- At give hjertelungeredning er selvfølgelig med til at købe vigtig tid, og det er utroligt vigtigt, at man gør det, men hjertestarterne er et ekstra lag, og det er helt klart med til at redde endnu flere liv, siger han.

Han forklarer, at det blandt voksne typisk er hjerterytmeforstyrrelser, som fører til hjertestop, og at det netop er det, man kan sætte ind over for ved brug af en hjertestarter.

Ifølge en rapport fra Dansk Hjertestopregister overlever en ud af syv et hjertestop med hjertelungeredning, før ambulancen ankommer, mens en ud af tre overlever med hjertelungeredning og stød fra en hjertestarter.

I Aarhus Kommune er der registreret i alt 1.032 hjertestartere, og 38 af dem hænger altså i Lystrup, Elsted, Elev og Nye. De er nogenlunde jævnt fordelt, men der er særligt mange i erhvervsområdet i den sydlige del af Lystrup ved Lægårdsvej og Møgelgårdsvej.

De hænger både ved institutioner, butikker og virksomheder – der er for eksempel en hjertestarter ved Officelab på Skæringvej, ved Elsted Børnehus og købmandsforretningen Nyma.

Alle kan købe en hjertestarter og hænge den op, men det er ikke alle, som registrerer dem. Gør man ikke det, fremgår de ikke af Trygfondens officielle oversigt, og derfor kan de heller ikke sende hjerteløbere ud efter dem.

- Vi kan heldigvis se, at flere og flere vælger at registrere hjertestartere på nettet. 65-70 procent af dem, der køber hjertestartere, vælger at registrere dem. For at hjerteløberne kan hente dem, for eksempel klokken tre om natten, er det vigtigt, at man registrerer dem, siger Mads Gregers.

Hjerteløbere er frivillige borgere, som melder sig til at yde hjertelungeredning og hente og bringe hjertestartere i tilfælde af, at der er et hjertestop i nærheden.

- Vi sender hjerteløbere ud op til fem kilometer inden for hjertestoppet, siger han.

Det er den person, som er ansvarlig for hjertestarteren, der skal registrere den. Det kan gøres på Trygfondens hjemmeside.

Nogle af hjertestarterne i Lystrup, Elsted, Elev og Nye kan bruges døgnet rundt, men flere er også kun tilgængelige i butikkernes åbningstider. Ifølge Mads Gregers forekommer cirka 60 procent af alle hjertestop i Danmark mellem klokken 16 og 08 næste morgen:

- Det er supergodt, at butikker og virksomheder opsætter hjertestartere, men hvis de hænger indenfor, og butikken lukker klokken 18.00, så er der færre, der kan få gavn af dem. Så vi ser helst, at hjertestarterens tilgængelighed ikke kun følger butikkens åbningstid.

Hvis du zoomer godt ind på kortet herunder, kan du se, hvor hjertestarterne i Lystrup, Elsted, Elev og Nye er placeret:

Det er ikke mere end fem år siden, at de første hjerteløbere blev sendt ud i Region Hovedstaden, og ifølge Mads Gregers kommer der i 60 procent af tilfældene på landsplan en hjerteløber frem før ambulancen:

- I Region Hovedstaden kan vi se, at når der kommer en hjerteløber frem før ambulancen, tredobles sandsynligheden for, at man får et stød med hjertestarter. Vi ved, at stød fra en hjertestarter og særligt tidligt stød, er forbundet med overlevelse. Så vi tror og håber, at der er en flot gevinst ved hjerteløberordningen.

Der er flest hjerteløbere i Region Hovedstaden, men Midtjylland rammer andenpladsen med 34.680 hjerteløbere per 30. juni 2022. Trygfonden har ikke tal på postnummer-niveau, da hjerteløberordningen er anonym. Det har derfor ikke været muligt at få svar på, hvor mange løbere der er i Lystrup, Elsted, Elev og Nye.

Foruden brugen af hjertestarterne er det afgørende, at man udøver førstehjælp i form af hjertelungeredning i tilfælde af et hjertestop. Og hvor man tidligere gjorde meget ud af, hvordan det skulle foregå, er det ifølge Mads Gregers blevet simplificeret en del i dag – 30 tryk på brystet og to indblæsninger.

Lystrup Svømning har i en række år tilbudt førstehjælpskurser og gør det fortsat. Det næste førstehjælpskursus finder sted i september.

Når man har fået hjertestarteren ud af skabet, fortæller den selv, hvordan man bruger den, og hvad man skal gøre.

- De er ret intuitive at bruge. Det er også derfor, de er tilgængelige, og man tillader lægfolk uden uddannelse at bruge dem. De fortæller og guider en gennem hele forløbet – også i forhold til at give hjertelungeredning. Den holder øje med tiden, og den analyserer selv hjerterytmen og finder ud af, hvornår den kan støde, forklarer Mads Gregers.

Hjertestarteren består af to selvklæbende elektroder, som man skal placere på personen, og så er der en startknap og en ’stød-knap’, som kun kan bruges, hvis hjertestarteren selv giver besked om det.

- Vi ved, at for hvert minut der går, uden at man gør noget, falder overlevelseschancen med 10 procent. Man kan ikke forudsige, hvor man får hjertestop, men det er i hvert fald vigtigt, at ens hjertestarter er lettilgængelig, og at den er synlig, siger Mads Gregers.

Spraydåserne ligger spredt i græsset foran den store grønne væg, og lugten fra malingen hænger i den stille sommerluft. En håndfuld børn står under den skyfri himmel med ansigterne dækket af masker og maler graffiti.

Væggen, de maler på, er bagsiden af fugleburene på den pædagogisk ledede legeplads Søndergård i Lystrup, og de unge er mødt op, fordi fritidsklubben afholder graffitiworkshop. Ifølge pædagog og tovholder Thomas Jakobsen er det langt fra første gang.

- Jeg tror, det startede i 2008 eller 2009, hvor vi havde streetuger med skateboard-camp og graffiti-camp, og så er det fortsat gennem årene. Det er både for at ramme noget, som kunne være interessant for de unge, og som de ikke bliver introduceret for i Foreningsdanmark. Og så er det også min egen store passion, siger han.

I år har der været omkring 15-20 deltagere per dag, og workshoppen er sat i værks og betalt af Ung i Aarhus. Der er arrangementer i klubberne på tværs af kommunen hele sommeren.

- Det er for at give de børn, som ikke har de store sommerferieplaner, nogle flere muligheder, så de ikke skal sidde derhjemme, siger Thomas Jakobsen.

At det lige er graffiti, der står på programmet, er ikke helt tilfældigt. Forrige uge var der et skateboard-arrangement på Elsted Skole, og ifølge Thomas Jakobsen er de unge nysgerrige på den type aktiviteter og kulturen heri.

- Vi har ikke direkte snakket om graffiti, men de interesserer sig meget generelt for streetkultur. Jeg tror, det er fordi, det er lidt mere ”fandenivoldsk”. Der er ikke så mange regler, og det er på mange måder skabt af de unge til de unge, siger han.

Han maler også selv graffiti, og for ham har det været vigtigt at give noget kulturelt videre til børnene, hvor de får mulighed for at skabe noget selv.

En af dem, som er dukket op til graffitiworkshoppen er 12-årige Rikke Pedersen. Forrige uge var hun også med til skateboard-arrangementet, hvor hun lærte at køre på ramper.

- Jeg synes, det er fedt, fordi man ser så meget graffitimaling rundt omkring, og så tænkte jeg, at jeg gerne ville prøve det. Vores busstoppested ude foran skolen er helt malet til i graffiti, siger hun.

For hende giver workshoppen inspiration og mod til at prøve noget nyt og udfordre sig selv, siger hun:

- Man lærer nogle nye måder at tegne på, også selvom spraydåserne godt kan være svære at styre. Med de gode lærere vi har, tror jeg faktisk, at man kan nå ret langt.

Foruden Thomas Jakobsen er der også en anden graffitimaler, som underviser børnene og lærer fra sig. Det første stykke tid går med at tegne skitser på papir, derefter lærer de unge at bruge spraydåserne, og om eftermiddagen bliver der malet i fællesskab eller mindre grupper.

- Der er lidt mere action i det, end hvis man maler med sine akvarelfarver eller blyanter. Når man trykker på sin dyse på spraydåsen, vælter det ud med maling, og man skal skynde sig at komme i gang, siger Thomas Jakobsen.

Nogle forbinder graffiti med noget ulovligt, fordi der bliver malet steder, hvor det ikke er tilladt. Hvordan tænker I den del ind i arrangementet og informerer børnene om det?

- For mig er det to forskellige ting. Det er ligesom, at man godt kan gå i en bokseklub uden at være en slagsbror. Så jeg tager udgangspunkt i den lovlige del, og så er der selvfølgelig nogle, der spørger ind til det ulovlige i det. Der kan jeg så fortælle om eksempler med erstatningssager og fængselsdomme, siger Thomas Jakobsen.

Mens 12-årige Rikke Pedersen godt kan forestille sig, at hun kommer til at male med graffiti fremover, vil 11-årige Clara Hjortsberg nok holde sprayeriet til denne uges workshop.

- Det er sjovt, fordi det er noget andet end at tegne med tusch. Der kommer mere farve på det, man laver. Men det kan også godt gøre lidt ondt i armen og fingrene, når man skal blive ved med at trykke på spraydåsen, siger hun.

Mange af de unge, som deltager, maler kun med graffiti til workshoppen, men nogle af dem tager også hobbyen med videre. Dem forsøger Thomas Jakobsen at vejlede så godt som muligt.

Der er nemlig en lang række uskrevne regler, når det kommer til graffiti, og så er det godt at vide, at der er lovlige vægge, man må male på, ved for eksempel Godsbanen i Aarhus.

- Jeg håber, at nogle af dem kommer til at fortsætte med at male graffiti. Nogle af dem, som har været med på workshops tidligere, laver stadig graffiti i dag, men de havde også interessen for det, inden de kom her, siger han.

Her får du det korte nyhedsoverblik fra LystrupLIV.