Vi hader og elsker den, og vi elsker at hade den: Den danske sommer. Solskin, strand og jordbær med fløde eller skybrud og 16 grader. Det kan gå begge veje, og det kan meget hurtigt ændre sig fra det ene til det andet.

Men for Mathilde og Ulrik Nissen og parrets tre børn Gabriel, Lucas og Anna kommer det sig ikke så nøje. For to år siden flyttede de fra Elev til Sydfrankrig, og for andet år i træk har de besluttet at bytte hus med en lokal Elev-familie i tre uger i sommerferien.

- Det, der er rart ved at bytte hus, er først og fremmest, at det er billigt, og så ved vi, at det er en familie fra Elev, der kommer og bor i vores hus. Det er ikke nogen, vi kender, men vi har fælles bekendte, så vi er helt trygge ved det, siger Mathilde Nissen.

Hun kommer oprindeligt fra Frankrig, og en måned efter coronapandemien brød ud i foråret 2020, flyttede hun og familien til Lavaur øst for Toulouse i det sydlige Frankrig. Året forinden havde de rejst rundt som digitale nomader i Asien, for efter 13 år i Danmark var det blevet tid til at se noget nyt.

- Vi lejede vores hus ud, men da pandemien brød ud, var vi nødt til at vende hjem. Så besluttede vi os for at flytte til Frankrig. Jeg savnede mit hjemland, og det var et godt tidspunkt i forhold til børnenes alder, fortæller Mathilde Nissen.

Det er nu to år siden, at parcelhuset blev skiftet ud med et orangerødt hus og swimmingpool i haven, og selvom det har været udfordrende at flytte midt i en verdensomspændende pandemi, har Mathilde og Ulrik Nissen ikke fortrudt deres valg.

- Vi kunne virkelig godt lide at bo i Elev, hvor børnene kunne gå og cykle frit, men hverdagen var måske blevet lidt for kedelig for os. Vi synes, at børnene skulle opleve og se noget andet også. Vi endte i Lavaur, fordi vi kendte byen, men her er også rigtig godt vejr, og det har også haft betydning. Vi ville ikke flytte til Nordfrankrig, siger Mathilde Nissen.

Selvom det danske sommervejr er mere eller mindre utilregneligt, skal familien altså bo i Elev i tre uger over sommeren, og det er der en særlig grund til.

Foruden at de skal besøge deres danske familie, har de primært valgt at have base i Elev af hensyn til børnene. Og det er 12-årige Gabriel glad for.

- Jeg savner Danmark, fordi jeg er vant til at bo der. Jeg har mange venner i Elev, og jeg kender dem bedre end mine venner her, så jeg kan godt lide at besøge dem, siger han og understreger, at det var dejligt at bo side om side med vennerne i Elev.

Det er da heller ikke kun børnene, der ser frem til at besøge deres venner i Danmark. Faktisk vil Matilde Nissen ikke betegne de tre uger i Danmark som ferie, men nærmere som et langt besøg.

- Vi vælger at bo i Elev, fordi vi godt ved, at det er vigtigt for børnene, men det er også for min mands og min skyld. Jeg glæder mig helt sindssygt til at se vores venner. Det er dem, vi savner mest her i Frankrig, siger hun.

Derfor har familien heller ikke lagt de store planer for ugerne i Danmark, og de skal ikke ”lege turister”, som Mathilde Nissen forklarer. En tur til stranden og Aarhus midtby kan det nok blive til, men ellers står den på legeaftaler, lange snakke og middagsaftaler.

At bruge tre uger et sted, hvor man tidligere har boet og haft sin hverdag, er også forbundet med en ambivalent følelse, forklarer hun:

- Når vi er i Elev, ryger vi tilbage til vores gamle hverdag. Børnene går rundt til deres venner og forbi SFO’en. Så det er også lidt svært. På en måde er det virkelig rart og nemt, men vi ved også godt, at vi skal tilbage til vores hverdag i Frankrig, og selvom jeg er meget glad for at være her, er det stadig noget vi arbejder på.

Det tager tid at slå rødder i et helt nyt land, og familien har ikke planer om at flytte tilbage til Elev eller Danmark. Heller ikke selvom det lokale fællesskab, som familien var en del af, var meget stærkt.

- Jeg var superglad for vores venner og dem, vi boede med i Elev, men jeg kunne mærke, at jeg trængte til noget nyt. Det var for meget af det samme, siger Mathilde Nissen, siger Mathilde Nissen.

På den kulinariske scene er der flere ting, som familien savner fra Danmark.

- Vi køber altid pålægschokolade med hjem, for det kan man ikke få i Frankrig, siger 10-årige Lucas.

- Ja, det er rigtigt. Det kommer vi altid hjem med en masse af, vi skal bare sørge for, at det ikke smelter i bilen på vej herned. Jeg glæder mig også til at få frikadeller, for man kan ikke købe grisefars på den måde i Frankrig, griner Mathilde Nissen.

- Og jeg glæder mig til at få hotdogs og fiskefrikadeller igen. Og remoulade, siger Lucas.

Vi er halvvejs igennem året, sommerferien er for manges vedkommendes i fuld gang, og det er blevet tid til at gøre status.

LystrupLIV har gravet sig ned i statistikkerne og ind i Excel-arkene for at finde en masse tal frem, så du kan få svar på nogle af de spørgsmål, du måske har om dit lokalområde. Det gælder blandt andet de kommende års udvikling i børnetallet, hvor meget indbyggerne tjener, hvilke partier der får flest stemmer fra Lystrup og omegn ved valgene og meget mere.

Artiklen tager udgangspunkt i tal fra Aarhus Kommunes børne- og skoleprognose, Aarhus i Tal – opgjort den 1. april i år – KMD og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Lad os dykke ned i det.

Ifølge Aarhus Kommune bor der 11.804 indbyggere i Lystrup, Elsted og Elev per 1. april 2022 fordelt på 51 procent kvinder og 49 procent mænd.

Kaster man et blik på aldersfordelingen, er der overvægt i særligt en aldersgruppe, nemlig de 30 til 66-årige, som udgøres af 5.696 indbyggere. Den næststørste gruppe er de ældste borgere på 67 år eller ældre. Den aldersgruppe består af 1.913 borgere.

På kommuneplan er den andenstørste aldersgruppe de 18 til 29-årige, men de unge og studerende bor åbenbart ikke i Lystrup, Elsted og Elev, for der er det en af de mindste aldersgrupper.

Alderspræsidenterne i Lystrup, Elsted er Elev er ni kvinder, som er 91 år gamle, men de to største grupper er treårige drenge og 33-årige kvinder. Den 1. april var der henholdsvis 107 og 105 borgere i de to kategorier.

Langt de fleste indbyggere i postnummer 8520 har dansk oprindelse. Det drejer sig om 10.646 personer, og derudover er der 810 indvandrere fra både vestlige og såkaldt ikke-vestlige lande.

I Aarhus Kommune er 17,6 procent af indbyggerne af anden herkomst end dansk, men i Lystrup er procentdelen markant lavere, nemlig 9,9.

Der er ingen tvivl om, at Lystrup og omegn med årene har udviklet sig til at være en stor fritliggende forstad til Aarhus, og antallet af indbyggere er i en årrække steget og steget. Men ifølge Aarhus Kommunes befolkningsprognose vil indbyggertallet i både Lystrup og Elsted skoledistrikt være faldet en smule om 10 år, altså i år 2032.

I Elsted forventer man, at der om 10 år er 801 færre indbyggere end i dag, svarende til et fald på 15,7 procent. Og i Lystrup ligger det tal på 502, hvilket svarer til et fald på 9,7 procent.

Omvendt ser det dog ud i Elev skoledistrikt. Her forventer kommunen nemlig, at antallet af indbyggere vil vokse kraftigt – særligt på grund af udbygningen af Nye, og de mange nye boliger, som bliver opført i byen de kommende år. Ifølge befolkningsprognosen vil der om 10 år være 5.578 flere indbyggere i Elev skoledistrikt end i dag. Viser det sig at holde stik, er der tale om en stigning på 308,6 procent.

Det er særligt i de to aldersgrupper 30-66 år og 18-29 år, at kommunen forventer stigningen, og fordelingen mellem de to køn mand og kvinde vil være nogenlunde lige. Ifølge prognosen vil de nye indbyggere være særligt interesseret i boliger med mellem tre og fire værelser.

Lægger man de tre skoledistrikter sammen, forventer kommunen, at der i år 2032 bor 16.377 indbyggere i Lystrup, Elsted og Elev.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udarbejdede sidste år en stor kortlægning af indkomstniveauet i Danmark, herunder også de tre sogne Lystrup, Elsted og Elev.

Kaster man et blik på resultaterne, kan man først og fremmest se, at den gennemsnitlige indkomst blandt borgerne i Lystrup, Elsted og Elev ligger nogenlunde på niveau med indkomstniveauet i de andre sogne i oplandet omkring Aarhus.

Der er dog interne forskelle mellem de tre sogne. Den årlige gennemsnitlige indkomst i Lystrup, inklusiv ledige, studerende og pensionister, ligger på 362.271 kroner. I Elsted tjener indbyggerne lidt mere, da gennemsnitsindkomsten ligger på 426.603 kroner, og i Elev tjener de ifølge undersøgelsen mest – her er den gennemsnitlige indkomst før skat 450.424 kroner.

Tallene baserer sig på svar fra 3.920 personer i Lystrup, 3.340 i Elsted og 1.060 i Elev.

Størstedelen af indbyggerne i postnummer 8520 bor i enten ejerboliger eller private udlejningsboliger. Mere konkret drejer det sig om 9.584 personer, svarende til lidt over 81 procent af indbyggerne.

Resten af befolkningen bor i almene boliger, hvoraf nogle bor i "udsatte almene boliger". I Lystrup er det Boligforeningen Århus Omegns lejligheder i Elstedhøj, der er udsatte. Afdelingen har i flere år ligget højt på listen over udsatte områder i kommunens kategoriseringsmodel, blandt andet fordi en stor del af beboerne hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse.

Det har blandt andet resulteret i, at ansøgere, som er i arbejde eller under uddannelse, får fortrinsret til lejlighederne i Elstedhøj. Ifølge kommunens tal bor 720 borgere i udsatte almene boliger i Lystrup, mens 1.420 borgere bor i øvrige almene boliger.

Når borgerne i og omkring Lystrup skal sætte deres kryds på stemmesedlen, foregår det i Lystrup Hallen – distriktets eneste stemmested.

Ved den seneste afstemning, om hvorvidt EU-forsvarsforbeholdet skulle afskaffes eller ej, stemte 74,3 procent ja til afskaffelse, mens 25,7 procent stemte nej. Der var på daværende tidspunkt 8.488 stemmeberettigede borgere i området, og stemmeprocenten endte på 72,6 procent.

Spoler man tiden yderligere tilbage til efteråret sidste år, lå stemmeprocenten ved kommunal- og regionsrådsvalget på 71,5 procent. Alligevel var den højere end gennemsnittet på tværs af kommunen.

Socialdemokratiet endte med at være det største parti i Lystrup, men i forhold til det seneste valg mistede partiet opbakning. Det samme gjaldt for Venstre, og de to partier modtog henholdsvis 31,1 og 13,2 procent af stemmerne. Valgets helt store vindere i Lystrup blev SF og Det Konservative Folkeparti, som oplevede stor fremgang. De to partier fik 13,2 og 14,3 procent af stemmerne.

Når det kommer til kommunalvalget, var indbyggerne i Lystrup på ingen måde unikke. De stemte stort set det samme som de andre århusianere. Overordnet var det Socialdemokratiet og Venstre, der gik tilbage, mens SF og Det Konservative Folkeparti gik frem.

Ved det seneste folketingsvalg fik Socialdemokratiet størstedelen af stemmerne i Lystrup med hele 28,2 procent. Venstre fik andenpladsen med 22,2 procent af stemmerne, Radikale Venstre fik tredjepladsen, og SF blev det fjerdestørste parti i Lystrup. Men heller ikke her stak vælgerne i Lystrup ud fra mængden, selvom Socialdemokratiet og Venstre tilsammen indkasserede lidt flere krydser i Lystrup end gennemsnitligt i det nordlige Aarhus.

Ligesom Aarhus Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose, har den også lavet en prognose for udviklingen i antallet af både vuggestue- og børnehavebørn samt skoleelever.

Overordnet går udviklingen blandt de tre aldersgrupper den samme vej i de enkelte sogne. Mens antallet af både små børn og skoleelever forventes at falde i både Lystrup og Elsted skoledistrikt de næste fem år, forventes antallet af børn i alle aldersgrupper at stige eksplosivt i Elev skoledistrikt – den mærkbare stigning skyldes også her udbygningen af Nye.

I år er der ifølge kommunens prognose 292 børn i dagpleje og vuggestuealderen i Lystrup og Elsted skoledistrikt. I 2027 forventer kommunen, at det tal er faldet til 245, altså at der er 47 færre børn i aldersgruppen. Over samme periode forventer kommunen at se et fald i antallet af børnehavebørn i de to skoledistrikter. Fra 414 børn i dag til 336 i 2027.

I Elev skoledistrikt er der i dag 143 børn i vuggestue- og børnehavealderen, og i 2027 forventer kommunen, at det samlede tal stiger til 398 børn.

Det samme billede forventes på skolerne i de tre distrikter. På Lystrup Skole vil elevtallet om fem år være faldet med lidt over syv procent, mens antallet af elever på Elsted Skole om fem år vil være faldet med knap 14 procent.

Omvendt stiger antallet af elever i Elev skoledistrikt med 140 procent, og både klasseantallet og elevkvotienten i de enkelt klasser forventes også at stige. Det kræver en helt ny folkeskole, hvor eleverne kan gå fra 0.-9. klasse. Skolen skal opføres i Nye, og den forventes at stå færdig til august 2026.

Hvis du frem til den 7. august har planer om at tage busserne fra Lystrup og Elev ud i sommerlandet, er det en god idé at tjekke rejseplanen, inden du drager hjemmefra. Det samme gælder, hvis du skal med letbanen.

For i søndags trådte Midttrafiks sommerkøreplan i kraft, og det får betydning for passagererne. Busserne til og fra Elev og Lystrup kører på andre minuttal end normalt, og hvis du skal skifte til bybusser på din rute, skal du være opmærksom på, at nogle af dem kører med færre afgange end normalt. Det samme gælder for letbanen og flere af de regionale busruter i Østjylland.

Rute 16 fra Mejlby/Elev til Mårslet kører som sædvanligt cirka hver halve time størstedelen af dagen. Bussen afgår skiftevis fra Elev Endestation og Elev Skole. Tidspunkterne er dog ændret en smule, og derfor er det en god idé at tjekke rejseplanen, inden du går hjemmefra. Sommerkøreplanen for bus 16 kan findes her.

Rute 18 fra Lystrup til Moesgaard Museum afgår de næste fem uger kun hver halve time frem for hvert 20.  minut som normalt, og i aftentimerne afgår bussen kun en gang i timen. Sommerkøreplanen for bus 18 kan findes her.

Også passagerne med letbanen skal indstille sig på færre afgange. Frem til den 7. august kører myldretidsafgangene på rute L1 mellem Aarhus H og Hornslet ikke, og togene afgår derfor fra Lystrup St. hver halve time.

Skal du ind til midtbyen, skal du også være opmærksom. Hvor der i dagtimerne normalt er otte afgange på den indre strækning, er der i sommerperioden kun seks. Køreplanen kan findes her.

Ifølge Midttrafik skyldes det, at der er færre passagerer i skolernes sommerferie, og at chaufførerne skal have afviklet sommerferie.

Skal man en tur i Djurs Sommerland med børnene, og vil man lade bilen stå i garagen, kan man tage letbane L1 til Ryomgård Station, hvorfra man kan skifte til bus 400, der kører direkte til destinationen. På Midttrafiks hjemmeside kan man købe en kombineret entré- og transportbillet til Djurs Sommerland.

Sommerkøreplanerne ophører den 7. august, men herefter skal passagererne også være opmærksomme. De erstattes nemlig af nye, normale køreplaner.