Der er ingen tvivl om, at det særligt er parcel- og rækkehuse i Lystrup, Elsted, Elev og Nye, der er i høj kurs blandt køberne. Det er også dem, der er flest af, men som LystrupLIV skrev for et par måneder siden, er efterspørgslen faktisk så stor, at udbuddet har svært ved at følge med.

Kaster man et blik på listen over solgte boliger i postnummer 8520 i indeværende år, er det også rækkehuse, villaer og parcelhuse, der fylder pladserne.

Men hvor meget bliver boligerne solgt for? Hvor store er de og de tilhørende grunde? Og hvordan ser det ud med kvadratmeterpriserne?

I listen herunder får du et overblik over de fem henholdsvis dyreste og billigste boliger solgt i Lystrup og omegn i år 2022.

Oplysningerne stammer fra den digitale tingbog, FinansDanmarks boligmarkedsstatistik og Bygning- og Boligregistret (BBR).

Der er grund til at regne med, at boligpriserne kommer til at falde, og det gælder både, hvis man er på udkig efter et stort parcelhus, et rækkehus eller en ejerlejlighed.

Sådan lyder vurderingen fra tre eksperter i boligøkonomi.

For få uger siden viste tal fra Boligsiden.dk, at der i maj var stilstand i prisudviklingen. Men når man korrigerer for de sæsonbetingede udsving i boligpriserne, var der faktisk tale om et prisfald på 0,5 procent, viser en analyse fra Nykredit.

Samtidig steg inflationen atter i maj, mens centralbankerne er begyndt at hæve renterne. Tilsammen gøder det jorden for et dansk boligmarked med udsigt til et prisfald, der kan vare ved længere end blot et par måneder.

- Jeg regner med, at det fortsætter. De rentestigninger, vi har set især den seneste måned, gør, at en vending på boligmarkedet er i fuld gang. Vi har ikke prisdata for juni endnu, men henover sommeren vil jeg forvente et boligprisfald på både huse, lejligheder og sommerhuse - og måske allerede fra juni, siger Mira Lie Nielsen, boligøkonom i Nykredit, som står bag analysen.

Spørger man Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, er prisfaldet på boligmarkedet blot i sin helt spæde begyndelse. Han vurderer, at der er mere i vente.

- Mit bedste bud er, at prisfaldet først lige er startet. Det er svært at sætte konkrete tal på, men vores bedste bud er, at der i gennemsnit på landsplan kommer et prisfald på i hvert fald omegnen af fem til 10 procent frem mod slutningen af 2023, siger han.

Inflationen begyndte først for alvor at tage fart, efter Rusland invaderede Ukraine, men allerede i månederne op til den russiske invasion var energipriserne begyndt at stige ganske betragteligt.

Ifølge Michael Harboe Møller, som er senioranalytiker ved Boligøkonomisk Videncenter, vil der med en økonomi præget af prisstigninger og inflation, være et incitament til at hæve renterne. Og når der skal betales mere for at låne, får danskerne færre penge at købe bolig for:

- Så længe forsyningskæderne på markederne ikke virker, og der er problemer med at finde energi, er der en trussel om stigende priser. Centralbankerne rundt om i verden har mandat til at sørge for, at priserne holdes i ro, og det kan rentestigningerne bruges til.

Og som økonomien ser ud lige nu, er der ifølge Mira Lie Nielsen fra Nykredit ikke grund til at tro, at centralbankerne vil bremse renternes færd opad.

Også andre faktorer, som for eksempel de høje priser på varme, vil ifølge Mira Lie Nielsen få boligpriserne til at falde.

- Faldet vil være størst i de dyreste områder omkring hovedstaden og de store byer, siger hun.

Det betyder, at husejere i Aarhus og i de dyrere forstæder til Aarhus, der overvejer at sælge deres bolig, må forvente, at de kommende måneder kommer til at skrue den potentielle salgspris nedad, forklarer Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank:

- I de store byer er man bare mere udsat og mere afhængig af renten, fordi belåningen er større. Oftest ser vi derfor, at dem, der gerne vil købe boliger dér, har en højere gearet økonomi og derfor er mere sårbare over for rentestigninger.

Også Michael Harboe Møller fra Boligøkonomisk Videncenter peger på, at køberne vil være spændt hårdere for i Aarhus' nærmeste periferi. Og selve udsigten til prisfald kan forlænge den tid, det ellers ville tage at afsætte sin bolig.

- Som sælger kan det godt være, at man skal indstille sig på at være realistisk i forhold til, hvad man får for sin bolig, hvis man skal af med den lige nu, siger han, men understreger, at tendensen til prisfald er på et så tidligt stadie, at der vil gå noget tid, før det for alvor slår igennem.

- Sælgerne vil i noget tid endnu være forbeholdne med at sætte priserne ned, og derfor kan det godt tage noget tid, før priserne rent faktisk falder, siger han.

Også de nye skattevurderinger af ejendomme, som træder i kraft den 1. januar 2024, kan få betydning for prisfaldet. For nogle bliver det dyrere at bo, mens det for andre bliver billigere.

Boligejere, som har en bolig nu, eller som køber en bolig før den 31. december 2023, får en skatterabat svarende til den ekstra skatteregning, de eventuelt skal betale. Rabatten gælder, så længe de ejer boligen.

- Den nye offentlige ejendomsvurdering rammer alle boligtyper, og skatten kan blive løftet ganske betragteligt, de steder, hvor den har været for lav. Og den større skatteregning får også priserne til at falde, siger Søren Kristensen og fortsætter:

- Hvis du skal af med 30.000 kroner mere i boligskatter i den bolig, du sidder i nu, får du det samme i skatterabat. Men den rabat kan du ikke give videre til en ny køber, og det er med til at skubbe til prisfaldet. I sig selv kan det godt give et prisfald på 10 procent i et område som Aarhus ved indgangen til 2024.

Ifølge en artikel fra DR har en lang række boligejere i Lystrup, Elsted og Elev fået nye vurderinger af, hvor meget deres ejendom er værd, og hvad de skal betale i skat fremadrettet.

En ny cykelsti mellem Elev og Lisbjerg, et mødested for unge og en skaterbane. Det er nogle af de ting, som står på ønskelisten blandt borgerne i Lystrup, Elsted, Elev og Nye, og nu har byrådet i Aarhus afsat fire millioner kroner til oplandet, som skal styrke sammenhængskraften i lokalområderne.

Pengene bliver udmøntet i såkaldte "deltagerbudgetter", og det er ifølge kommunen borgerne selv, der skal være med til at beslutte, hvad pengene skal bruges til.

- Vi begynder ved at gennemgå anbefalingerne fra Oplandsudvalget, og så finder vi ud af, hvilke anbefalinger der egner sig bedst til deltagerbudgetter. Det første deltagerbudget bliver lagt ud efter sommerferien, siger Tine Holm, som er sektionsleder i Borgmesterens Afdeling i Aarhus Kommune.

Det midlertidige Oplandsudvalg havde fra 2017-2021 til opgave at arbejde med oplandsbyerne og kommunens indsatser der.

Med udgangspunkt i samtaler med borgerne og de lokale fællesråd, er udvalget kommet med otte anbefalinger til, hvordan man kan understøtte lokalsamfundene. De omhandler blandt andet mere nærhed mellem byrådet og fællesrådene, bedre infrastruktur og mødesteder for både unge og voksne.

Det er som udgangspunkt de fritliggende lokalsamfund i Aarhus Kommune, der kan få en del i den nye pulje, men det er endnu uvist, hvilke byer der får tildelt penge.

- Alle får ikke noget i første omgang. Lystrup og omegn får helt sikkert penge på et tidspunkt i arbejdet med deltagerbudgetter, men om det lige er i denne her omgang, kan jeg ikke sige, siger Tine Holm.

Helt lavpraktisk foregår processen ved, at kommunen udvælger de overordnede temaer og projekter fra Oplandsudvalgets anbefalinger, den afsætter beløbene og offentliggør dem på hjemmesiden www.sammenomaarhus.dk. Herefter er det op til borgerne at komme med idéer til, hvordan pengene bedst bruges, forklarer Tine Holm:

- Hvis borgerne i et lokalområde har givet udtryk for, at de ønsker et mødested for unge, så kan kommunen i samarbejde med lokalområderne lægge et deltagerbudget ud til det, og så kan det eksempelvis være borgerne selv, som skal definere, hvordan mødestedet skal realiseres og fungere.

Men hvis I beslutter, hvad pengene skal gå til ud fra anbefalingerne fra Oplandsudvalget, så er det vel ikke borgerne, der bestemmer, hvad pengene skal gå til?

- Jo, men pengene skal jo lige ud til dem først. På hjemmesiden kommer borgerne med konkrete forslag, og så stemmer de på dem. De forslag, der får flest stemmer, bliver realiseret i det omfang det er muligt inden for budgettet, siger Tine Holm.

Et eksempel på tiltag, som er blevet realiseret med midler fra et deltagerbudget, er en junglesti for børn og en parkourbane i Tranbjerg. Kommunen afsatte i sin tid 320.000 kroner til at understøtte fysisk aktive fællesskaber i området. Der kom i den forbindelse 12 forslag, og fire af dem er nu blevet realiseret.

Når de første deltagerbudgetter er klar til at blive offentliggjort på kommunens hjemmeside til september eller oktober, vil kommunen facilitere borgermøder og workshops i de relevante områder.

- Kunsten er at få pengene til at give mest mulig værdi for lokalområderne. Det kan være at nogle af de lokalsamfund, som ligger op ad hinanden, kan gå sammen om at realisere noget, siger Tine Holm.