Er man bilist, og kører man mellem Lystrup og Elev langs Elstedvej, har man sandsynligvis stiftet bekendtskab med et af Lystrups mest omdiskuterede kryds.

Hvor Elstedvej, Lille Elstedvej og Elleparken mødes, har de nærmeste naboer gennem årene været vidne til flere kollisioner, og det har fået både lokale borgere og Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd til at bede Aarhus Kommune om hjælp.

Nu sker der snart noget, for krydset skal bygges om til gavn for både bilister og cyklister, fortæller Per Thoft Kærsgaard, som er projektleder i Aarhus Kommune. Han forklarer, at der er sket mere end et uheld i krydset gennem tiden:

- Uheldene skyldes, at bilerne fra Lille Elstedvej ikke ser, at de kører ud i et firbenet kryds. De kører ud i krydset, og så kommer der en bil fra Elstedvej, som de kører sammen med.

De uhensigtsmæssige situationer, som er opstået gennem årene, skyldes altså, at udsynet fra Lille Elstedvej er dårligt, og at bilisterne har overset krydset. I et forsøg på at imødekomme det har Aarhus Kommune opsat ekstra vigepligtskilte, men det har ikke haft den ønskede effekt.

Gennem en længere periode var planen derfor at etablere en rundkørsel i krydset, men den idé blev droppet igen. Blandt andet fordi det ville kræve, at kommunen opkøbte areal fra grundejerne ud til krydset, og fordi løsningen ikke ville være hensigtsmæssig for de mange cyklister på strækningen.

Men nu har kommunen fundet en anden løsning. På overkørslen fra Elleparken skal der anlægges en portoverkørsel, altså et slags fortov, som gør bilisterne opmærksomme på, at de skal stoppe.

I midten af Lille Elstedvej, skal der bygges et langt helleanlæg, så bilisterne rettidigt opdager krydset, og derudover skal der laves en hævet flade, et slags langt bump, som tvinger bilisterne til at sænke farten.

- Som bilist bliver du gjort opmærksom på, at du er på vej mod noget, hvor du skal tage hastigheden af, og så er du heller ikke uopmærksom, når du kommer op til krydset, siger Per Thoft Kærsgaard.

Også på hjørnet af Elstedvej og Lille Elstedvej skal der laves ændringer. Kommunen har fået henvendelser fra flere af de andelsboligforeninger, som ligger i området, da beboerne har svært ved at komme ud fra deres udkørsel på Lille Elstedvej, fordi der bliver kørt stærkt i svinget.

- Derfor har vi tilføjet et såkaldt ’overkørbart areal’. Man sætter en kantsten, som er hævet fem centimeter over vejens niveau, en tak længere inde på kørebanen, så der i princippet er to niveauer. Personbilerne kører på kørebanen, mens de store køretøjer og busser, som har brug for mere plads, kan trække op over det overkørbare areal, forklarer Per Thoft Kærsgaard og fortsætter:

- Vi får bragt hastigheden ned, fordi krydset bliver meget snævert, og banen bliver væsentligt mindre. Du kører ikke stærkt over sådan en fem centimeter høj kant.

For at ændringerne på hjørnet kan gennemføres, har det været nødvendigt at inddrage et grønt areal, som er delvist ejet af de fire andelsboligforeninger. De endelige købsaftaler er endnu ikke på plads, men Per Thoft Kærsgaard forventer, at det sker inden for den nærmeste fremtid.

- Projektet skulle meget gerne udføres i år – formentlig på den anden side af sommerferien, siger han.

Som det er nu, er der en tosporet cykelsti langs Elstedvej fra Elev og Nye op mod krydset. Efter krydset deler cykelstien sig, så den fortsætter på hver sin side af vejen, men der er ingen overkørsel til cyklisterne. Den krydsning skal gøres mere tydelig ved hjælp af afstribning.

- Der kommer en spærreflade på den dobbeltrettede cykelsti, som indikerer og guider cyklisterne til at krydse Elstedvej lige inden udkørslen fra Elleparken, siger Per Thoft Kærsgaard.

Han anslår, at det fulde anlægsprojekt kommer til at koste omkring 1-1,2 millioner kroner. Forventningen er, at trafikken kan afvikles som normalt med undtagelse af nogle gener fra vejarbejdet.

- De endelige planer er ikke lagt og godkendt endnu, men tanken er, at vi laver projektet på en måde, så vi kan afvikle trafikken imens, og folk ikke skal ledes ad omkørsler. Men hvis det giver mening at lukke køresporet for at lægge asfalt i en time eller to, kan det være, at vi gør det, siger Per Thoft Kærsgaard.

Forestil dig, at det er en smuk sommerdag. Solen står højt på den lyseblå himmel, og vindens friske pust rammer din kind, mens du går rundt i haven med bare tæer. Det lyder dejligt, ikke?

Men mens du går der og slapper af, lyder der en mere eller mindre konstant susen for dine ører. Støjen kommer fra bilerne, som med 130 km/t kører forbi på den nærliggende motorvej.

Det er realiteten for flere af borgerne i og omkring Lystrup. Mens nogle føler sig meget generet af støjen fra motorvejen, lægger andre slet ikke mærke til den. En af dem, som har motorvejen og støjen helt inde på livet, er Lehn Bang-Mortensen.

Han og hans hustru bor lige uden for Lystrup kun 64 meter fra motorvejen, og mandag havde han inviteret folketingsmedlem og transportordfører for Venstre Kristian Pihl Lorentzen og byrådsmedlem Gert Bjerregaard (V) til selv at få syn og ører for sagen.

- Som ansvarlig for infrastruktur vil jeg gerne ud at høre om konsekvenserne af det, vi har besluttet. Jeg synes kun, det er naturligt at lytte til, hvad man opfatter som problemet her, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Et bredt forlig i Folketinget afsatte sidste sommer tre milliarder kroner til bekæmpelse af trafikstøj i perioden fra 2022 til 2035. Midlerne skal primært gå til støjskærme i særligt belastede områder.

Kristian Pihl Lorentzen sidder med ved forhandlingsbordet, når det skal besluttes, hvor der skal sættes midler af til støjdæmpende tiltag. Om Lystrup står højt på den liste, kan han ikke give et klart svar på.

- Vi distribuerer typisk 200 millioner kroner om året, og vi har udmøntet for i år og næste år. Vejdirektoratet laver en national støjhandlingsplan, og når vi skal til forhandlingsbordet, beder ministeren Vejdirektoratet om et oplæg til, hvilke projekter de vil pege på. Vi ser ikke handlingsplanen som en facitliste, men det er vigtigt, at den har kortlagt alle problemerne rundt omkring i Danmark, siger han og fortsætter:

- Men jeg må sige, at det her er ikke det sted, jeg har besøgt, som har været mest støjramt. Der er nogle steder ved for eksempel Kolding, hvor jeg har tænkt: "Kan I overhovedet leve her?"

Alligevel er Kristian Pihl Lorentzen og Gert Bjerregaard enige om, at der skal gøres noget for at mindske støjgenerne for beboerne i Lystrup og langs Djurslandmotorvejen. I Aarhus Syd har Gert Bjerregaard blandt andet bakket op om at sænke farten på motorvejen for at mindske trafikstøjen.

Men en lignende løsning bør man ifølge Kristian Pihl Lorentzen ikke tage i brug ved Lystrup. Han sad i Folketinget i 2018, da den daværende VLAK-regeringen besluttede at hæve hastighedsgrænsen fra 110 til 130 km/t. Ændringen trådte i kraft i foråret sidste år, og det har ifølge flere borgere haft betydning for støjniveauet.

- Jeg er modstander af hastighedsdæmpninger, for så forsvinder idéen med motorveje. Aarhus har brug for god adgang til Djursland og lufthavnen. Det var også derfor, at vi med støtte fra Aarhus besluttede at hæve hastighedsgrænsen. Jo mere trafik, vi kan tiltrække motorvejen, jo mindre trafik får vi på de mindre veje. Mobilitet og sikkerhed vejer tungt på motorveje, men bagsiden af medaljen er støj, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Altså mener transportordføreren, at støjproblematikken ved Lystrup skal løses på andre måder. Han peger først og fremmest på støjdæmpende asfalt som en håndgribelig løsning.

- Jeg ved ikke, hvad status på belægningen er, men I skal kæmpe som løver for, at der skal støjsvag asfalt på, når det skal skiftes. I skal bede Vejdirektoratet om det, for det er en del af vejens almindelige drift, siger han og henviser til, at byrådet, kommunen og borgerne skal presse på for at komme i mål med det.

Den løsning bakker Gert Bjerregaard op om. Han mener også, at støjdæmpende asfalt kommer før hastighedsnedsættelse.

Når du bakker op om en hastighedsdæmpning ved Aarhus Syd, men mener, at det er det sidste greb i værktøjskassen her, skyldes det så, at færre mennesker er påvirket af støjen her?

- Jeg vil ikke gøres til dommer for, hvad der er vigtigst, og for den enkelte er støjpåvirkningen hård uanset hvad. Ser vi på antallet af mennesker, så er min vurdering, at der er et større behov i Aarhus Syd, men det ændrer ikke på, at der også er et klart behov her, siger han.

Teknik- og miljørådmand Steen Stavnsbo (K) har tidligere rettet henvendelse til transportministeren vedrørende støjen fra Aarhus Syd Motorvejen, og Gert Bjerregaard mener, at man bør arbejde for en lignende skrivelse vedrørende støjen i og omkring Lystrup.

- Jeg vil søge opbakning på tværs af partierne og i Teknisk Udvalg, så vi på lignende vis som i syd retter henvendelse fra Aarhus Kommune omkring området ved Lystrup, siger Gert Bjerregaard.

Også Lehn Bang-Mortensen mener, at der er behov for støjdæmpning. Selvom han og hustruen har en støjvold i baghaven, må de sommetider gå meget tæt i haven, hvis de skal høre hinanden.

- De dage, hvor vinden er lige i syd, og det er vådt, er det virkelig slemt. Hvis man først kommer til at høre efter det, så skal man virkelig prøve at tænke på noget andet, siger han.

Han kan godt se, at støjdæmpende asfalt er en oplagt og forholdsvis ukompliceret løsning, men han har også et andet ønske, som han håber, kan blive opfyldt.

- Det kunne være rart, hvis nogle af rumlestriberne blev fjernet. Dem kunne jeg godt undvære, siger han og forklarer, at det larmer, når bilisterne kører over striberne, når de skal køre af motorvejen ved den nærliggende frakørsel.

Ifølge prognosen skal asfalten på motorvejen ved Lystrup udskiftes om tre år, oplyser Niels Dujardin, som er fagkoordinator i Vejdirektoratet. Men som udgangspunkt benytter Vejdirektoratet ikke de deciderede støjdæmpende slidlag, da holdbarheden på asfalten har vist sig at være dårlig, og den støjdæmpende effekt forsvinder over tid.

- I stedet har vi de seneste par år benyttet et klimavenligt slidlag. Vi har endnu ikke særlig lang erfaring med det, men den erfaring, vi dog har, er, at det har en støjdæmpende effekt. Min forventning er, at vi udskifter til det klimavenlige slidlag, og at det vil dæmpe støjen i forhold til den asfalttype, som ligger derude nu, siger han og understreger, at asfalten på statsvejene typisk har en holdbarhed på 16 år.

Han understreger desuden, at Vejdirektoratets seneste støjkortlægning ikke udpeger Lystrup som et støjplaget område. Viser den støjkortlægning, som er under udarbejdelse, at Lystrup er støjplaget, begynder man at overveje, hvilke virkemidler man kan tage i brug.

- Rumlestriberne er der af sikkerhedsmæssige årsager, og vælger man at fjerne dem, så er det på bekostning af sikkerheden. Derfor skal der være gode argumenter for det. Men muligheden er der, siger Niels Dujardin.

Vejdirektoratet er på nuværende tidspunkt i gang med at kortlægge trafikstøjen fra landets motorveje. De skal danne baggrund for en ny og revideret støjhandlingsplan, som efter planen skal i høring om to år.

De næste penge fra folketingets støjpulje skal uddeles i efteråret 2023.

Hvad kan borgerne i Lystrup og omegn forvente, at der kommer ud af dit besøg i Lystrup?

- Jeg håber, at jeg kan være med til at sætte fokus på sagen, og jeg vil spørge ministeren, hvad status er med motorvejsstrækningen herude. Men det er ikke fordi, at Lystrup rykker 10 pladser foran i køen, fordi jeg har været her, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Spørger man Gert Bjerregaard, kan det blive nødvendigt, at byrådet selv spæder til med finansiering til støjdæmpende tiltag, hvis det er juridisk muligt.

- Vi kan ikke bare sidde med hænderne i skødet, vi må først og fremmest presse på over for beslutningstagerne og sikre, at de beslutninger, der bliver truffet, peger i den rigtige retning for de lokale projekter. Den sidste løsning er, at vi selv går ind og samarbejder med Vejdirektoratet, siger han.

Det har stået helt stille, hvad angår fester, koncerter og festivaler under coronapandemien, men det skal der for alvor laves om på nu – i hvert fald hvis man spøger arrangørerne bag Aarhus Festuge.

Med initiativet "Komsammen" tilbyder de at yde hjælp og støtte til arrangementer, som afholdes lørdag den 3. september. Formålet er at sætte gang i de lokale fællesskaber og fester og sikre, at festugen bliver spredt ud til hele kommunen.

- Den sidste weekend i festugen vil vi gerne skabe en fest for hele Aarhus, og vi vil gerne give lokalområder ejerskab på festugen. Det gør vi ved, at alle kan sende en projektbeskrivelse ind på en fest eller et arrangement, som de ønsker at afholde, og beskrive hvad de i den forbindelse ønsker hjælp til, siger Nadia Harchi, projektleder ved Aarhus Festuge.

Det vil sige, at blandt andet sportsforeninger, grundejerforeninger og plejecentre i Lystrup, Elsted, Elev og Nye kan søge hjælp til at afholde arrangementer. Ifølge Nadia Harchi er ingen fester for store eller små:

- Alle idéer er velkomne. Det kan være alt fra to veninder, der vil feste sammen, til en familiefest i haven, en fest i beboerforeningen eller på det lokale plejecenter. Vi har allerede fået en masse gode idéer ind. Det er både privatpersoner og foreninger med adresse i Aarhus Kommune, der kan ansøge om hjælp til et arrangement.

Aarhus Festuge uddeler ikke direkte midler til de forskellige arrangementer, men ønsker man eksempelvis at afholde ølsmagning, kan Aarhus Festuge booke og betale den specifikke aktivitet. Ifølge Nadia Harchi kan de altså være behjælpelige med alt fra kontakter, lokationer og sparring, og der er rum for at drømme stort og finde på nye, sjove idéer.

- Vi vil også gerne hjælpe med at booke for eksempel kunstnere eller kokke. Festugen har allerede en masse gode samarbejdspartnere, som vi gerne vil tænke ind i de her komsammener, siger hun.

Hjælpen kan også være af mere lavpraktisk karakter i form af for eksempel vejspærring, lyskæder eller vejledning til markedsføring.

Ønsker man at ansøge, skal man finde tilmeldingsblanketten på Aarhus Festuges hjemmeside. Man skal lave en projektbeskrivelse, fortælle hvem man er, og hvad man har tænkt sig at lave, og derefter skal man uddybe, hvad man ønsker hjælp til. Ansøgningen skal sendes til komsammen@aarhusfestuge.dk.

- Vi har en udvælgelseskomite, som vurderer ansøgningerne i forhold til, hvordan vores ressourcer kan bruges til at realisere festerne bedst muligt. Ud fra hvad vi har i vores værktøjskasse, vil vi prøve at imødekomme ønskerne og forløse dem bedst muligt.

Der er ansøgningsfrist den 1. juli, og man kan senest forvente svar den 1. august.