Der kommer flere og flere børn i skolealderen i Elev skoledistrikt, og ifølge Aarhus Kommunes nye skoleprognose forventes det, at der om fem år er 140 procent flere elever end i dag.

Derfor er det nødvendigt med mere undervisningsplads, men da byggeriet af den nye folkeskole i Nye endnu en gang er blevet forsinket, og skolen først står klar til indflytning i august 2026, opstår der store pladsudfordringer på Elev Skole.

Det tager kommunen nu konsekvensen af, og fra skoleåret 2023/2024 bliver Elev Skole sandsynligvis en folkeskole med kun fire klassetrin.

I dag går eleverne på Elev Skole fra 0.-5. klasse, hvorefter de fleste skifter til Hårup Skole. Men fremover kan det altså blive nødvendigt at flytte eleverne til Hårup allerede efter 3. klasse for at gøre plads til de mange elever på de mindste årgange.

- Fra sommeren 2023 kommer Elev Skole til at gå fra 0.-3. klasse. Det er vigtigt, at de mindste får en god og stabil skolestart. Vi flytter de ældste elever, fordi det er dem, der er mest robuste. Selvom jeg bestemt ikke vil underkende, at det bliver en stor forstyrrelse, siger skoleleder Jens Mathiasen, som overflyttes til skoleleder på den nye folkeskole, når den står færdig.

Oprindeligt skulle folkeskolen i Nye have stået klar til skoleåret 2022/2023, men byggeriet er ad flere omgange blevet forsinket. I sidste uge kunne Aarhus Kommune så melde ud, at skolebyggeriet endnu en gang er blevet forsinket, og at skolen først er klar til indflytning til august 2026. Knap to år senere end datoen i den sidste udmelding. Det skyldes blandt andet, at arbejdet med helheds- og lokalplanen for området trækker ud.

- Vi kan se, at folk er begyndt at flytte til området, og at de flytter hertil i den tro – og fordi de har fået at vide – at der ville stå en ny skole her. Så vi kan se, at børnene er begyndt at komme, og det skaber et rigtig stort pres på vores lokaler, som kommer til at udfordre os, siger Jens Mathiasen.

Elev og Hårup Skole hænger ledelsesmæssigt og administrativt sammen, og af hensyn til pladsmanglen skal der opsættes midlertidige pavilloner til undervisningen – en løsning som Jens Mathiasen er tilfreds med:

- Vi kommer til at skulle sætte pavilloner op. Lige nu peger det mod, at de skal opsættes i Hårup, men det er vi stadig ved at afklare. Det helt optimale ville være, hvis udfordringen kunne løses i Elev, men det er svært at finde pladsen, og vi har heller ikke ekstra personalefaciliteter til det.

Han forklarer desuden, at der helt principielt mangler faglokaler på Elev Skole til for eksempel sløjd, hjemkundskab og håndværk og design. Noget som ifølge Jens Mathiasen er nødvendigt for at kunne lave en varieret skolegang:

- Hvor man for eksempel både kan lave bevægelse og mere varieret undervisning. Vi har ikke plads til at lave en så varieret skoledag på Elev Skole med så mange børn og medarbejdere, der er udsigt til. Vi kan også mærke, at konfliktniveauet lokalt er lidt højere, fordi vi er rigtig mange på lidt plads.

Tirsdag aften havde ledelsen på Elev Skole inviteret til informationsmøde om ændringerne på Elev Skole. Her inviterede Jens Mathiasen de fremmødte til at komme med input og gode idéer til at finde de bedste løsninger for børnene. Det kan du læse mere om her.

Ifølge Anne Marie Schmidt, som er bygningschef i Børn & Unge i Aarhus Kommune, skal pavillonerne ikke opsættes nu og her. Kommunen følger løbende udviklingen i elevtallet, men som det ser ud nu, kommer der i 2025 til at mangle fem lokaler på Hårup Skole og et lokale på Elev Skole.

- Vi skal ind og fintænke, hvornår vi sætter pavillonerne op. Det er bestemt ikke en billig løsning, fordi det er en lejet løsning. Og det er ærgerlige penge. Vi havde da langt hellere set, at skolen stod færdig, siger hun.

Hun forklarer desuden, at mængden af pavilloner har betydning for prisen, men at det primært er opsætningen og nedtagningen af dem, der har betydning for den samlede sum.

Mens elevtallet i Elev skoledistrikt forventes at stige de kommende år, vil mængden af elever i Elsted skoledistrikt falde. Det betyder også, at der kommer til at være undervisningslokaler i overskud på Elsted Skole. Men ifølge Anne Marie Schmidt er der ikke planer om at flytte nogle af eleverne til Elsted Skole, så de undgår at skulle undervises i pavilloner:

- Problemet opstår så tæt på, at vi er færdige med den nye skole, og hvis vi skal flytte børnene og lade dem blive undervist et andet sted, så vil det være ret forstyrrende. Så det handler om nogle gode overgangsløsninger, og der har vurderingen været, at det er den bedste løsning at lade dem blive, hvor de er.

Ifølge Jens Mathiasen har skolen også et ønske om at holde eleverne samlet, så det stærke  fællesskab og samværet på tværs af klasserne kan opretholdes.

Sidste år viste det sig, at der var fugt, råd og skimmelsvamp i pavilloner i syv århusianske daginstitutioner. De var oprindeligt tænkt som midlertidige lokaler, men blev sidenhen gjort permanente. Efter fundet blev det besluttet, at pavillonerne skulle rives ned.

Anne Marie Schmidt understreger dog, at der ikke er grund til bekymring, når det kommer til de midlertidige pavilloner.

- De pavilloner, vi havde oppe at vende i forbindelse med den sag, havde stået ved daginstitutionerne siden 80’erne og 90’erne. At man har en pavillon i et par år, er slet ikke det samme som at lade noget, som er tænkt som midlertidigt, stå i 30-40 år. Der er på ingen måde grund til at tænke, at det er en dårligere indeklimaløsning end resten af skolen, siger hun.

Hun understreger desuden, at lokalerne i pavillonerne skal leve op til de samme kriterier som klasseværelserne på skolerne. En nybygget skole er at foretrække, men ifølge Anne Marie Schmidt er pavilloner en god og attraktiv løsning, så man ikke skal flytte eleverne mere end højst nødvendigt:

- Hvis ikke du vidste det, ville du i mange tilfælde tro, at det var færdigt byggeri. Det er bestemt ikke et dårligt alternativ.

Står man i gymnastiksalen på Elev Skole, er man ikke i tvivl om, at man er på en lille landsbyskole. Der er lige netop plads til to stolerækker i hver side af hallen og en lille gang imellem dem, men så er pladsen også så godt som brugt.

Det var opstillingen tirsdag aften, da skoleleder Jens Mathiasen havde indkaldt de lokale forældre til et informationsmøde i hallen. Det handlede om forsinkelsen af skolebyggeriet i Nye, de pladsudfordringer det skaber på Elev Skole og de mulige løsninger.

Og skolelederen indledte mødet med et tilbageblik. Oprindeligt var det nemlig planen, at den nye folkeskole skulle stå færdig i 2022. Så blev det rykket til 2024, og nu er skolen endnu en gang blevet forsinket til august 2026.

- Hvis der er noget, der kommer til at klæbe til mit lederliv, så er det den her historie, sagde Jens Mathiasen.

Med den åbning var mødet sat i gang, og den generelle stemning blandt de fremmødte var frustration over forsinkelsen og bekymring for konsekvenserne. En af dem, der var mødt op, var Søren Aakjær, som har en søn i 3. klasse på Elev Skole.

- Jeg føler, at der er blevet sat et billede op, som lige så langsomt bliver pillet ned igen. Og nu står vi tilbage med en søn, som måske kommer til at gå på den nye skole i et par år. Jeg synes, at man efterlader børnene i et limbo og i en nomadetilstand, sagde han.

Samtidig med at den nye folkeskole i Nye bliver forsinket, forventes antallet af skolebørn i Elev skoledistrikt at stige. Det betyder, at der ikke er plads til alle eleverne på Elev Skole – en skole som ledelsesmæssigt og administrativt hænger sammen med Hårup Skole.

Til mødet tirsdag aften kunne Jens Mathiasen derfor præsentere for forældrene, at Elev Skole fra skoleåret 2023/2024 ser ind i at blive en skole med fire årgange fra 0.-3. klasse. I dag går eleverne på Elev Skole til og med 5. klasse, hvorefter de fleste skifter til Hårup Skole cirka seks kilometer nord for Elev.

Samtidig bliver det nødvendigt at opstille pavilloner til undervisningen. De skal enten stå i Elev eller Hårup, og skolelederen inviterede forældrene til at komme med idéer og løsningsforslag.

De fleste af forslagene kredsede om, hvordan eleverne får mulighed for at blive i Elev længst muligt. Mange er nemlig bekymret for, at skoleskiftene får betydning for sammenholdet og trivslen i børnenes klasser.

- Vi havde accepteret, at vores søn skulle gå på Hårup Skole i et år, og at man kunne vedligeholde dynamikken i klassen, velvidende at der ville komme en ny skole relativt hurtigt. Nu kommer han til at gå fem år på Elev Skole, tre år på Hårup, og to år på den nye skole. Det er ikke særlig optimalt, sagde Søren Aakjær.

Det er op til forældrene, om de vil flytte deres børn fra Hårup til den nye folkeskole, når den står klar. Men Søren Aakjær frygter, at flere forældre vælger at rykke deres børn til andre skoler i området, for eksempel Lystrup, Elsted eller Lisbjerg, for at undgå for mange skoleskift.

- Der er en tendens til, at børnene flytter til andre skoler. Jeg tror, man har kunnet forhindre det, fordi der var udsigt til en helt ny skole lige om lidt. Nu frygter jeg, at det vil accelerere igen. Der er kun to kilometer til Elsted. Hvorfor skulle jeg ikke bruge alle mine kræfter på at få min søn på Elsted Skole? Så skulle han kun flytte en gang, sagde han.

Den bekymring deler Juliane Odgaard. Hendes tre børn går også på Elev Skole i henholdsvis 1. og 3. klasse. Hun og familien flyttede til Elev med den forventning, at børnene ville få glæde af den nye folkeskole.

Planen var, at de to yngste kunne rykke direkte fra Elev Skole til den nye folkeskole, men det ændrer forsinkelsen og beskæringen af årgange på Elev Skole på.

- Jeg er bekymret for, at vi kommer til at rive vores lokale sammenhængskraft midt over, fordi børnene bliver placeret på forskellige skoler rundt omkring. Det gør situationen utryg for både børnene og skolen. Klasserne er ikke særlig store, og det kan resultere i klassesammenlægninger, at få børn skifter skole, sagde Juliane Odgaard.

Om pavillonerne til undervisningen skal sættes op i Elev eller Hårup, vides endnu ikke, men det er ifølge skolelederen en udfordring at finde plads til dem i Elev. Samtidig mangler der faglokaler på Elev Skole, hvilket er vigtigt for at kunne levere en varieret undervisning.

Men ved tirsdagens møde var der blandt forældrene bred enighed om, at den bedste løsning er at opsætte pavillonerne i Elev.

- Den bedste mulighed er nok, at de udvider kapaciteten i Elev med nogle pavilloner, og at der bliver mulighed for, at eleverne kan få fagdage på Hårup, hvor de kan have hjemkundskab, naturfag, musik og billedkunst i nogle bedre rammer, end vi kan tilbyde dem her, sagde Juliane Odgaard.

Nogle forældre mener endda, at alle de elever, som er blevet lovet, at de kan flytte direkte fra Elev Skole til den nye folkeskole, skal have mulighed for at blive i Elev. Altså at der skal lejes pavilloner til en stor andel klasser.

- Der ligger en stor boldbane lige foran skolen, og samtidig skal der bygges boldbaner i Nye. Så byg da boldbanerne i Nye, det tager ikke ret lang tid, og så har man masser af plads til barakker på banen ved skolen. Det er da helt oplagt, sagde Søren Aakjær.

Han og flere andre gav desuden udtryk for deres utilfredshed med, at der ikke var repræsentanter fra Aarhus Kommune, byrådet eller Tækker Group, som står bag Nye, til mødet.

- En af de andre forældre fortalte, at han næsten lige havde tænkt på, hvornår han mon skulle til første spadestik. Vi gik med en forventning om, at byggeriet snart ville gå i gang. Jeg er sindssygt skuffet over, at kommunen ikke er her. Det er da ikke Jens (Jens Mathiasen red.), der skal fortælle os det her, sagde Søren Aakjær.

Ifølge skoleleder Jens Mathiasen skal den endelige beslutning om elevernes fremtid træffes til jul. Borgerne er inviteret til møde om situationen i august, men det er ifølge flere forældre ikke tidligt nok. Derfor vil de arrangere et møde med politikerne inden da for at diskutere mulige løsninger.

- Jeg er dybt frustreret over den her ringe beslutning, og over at tiden bliver trukket. Vi har ikke tiden længere. Der er flere og flere børn og familier, som kommer i klemme, sagde Juliane Odgaard efter tirsdagens møde.

Det er ikke hver dag, at Aarhus Kommune indgår et samarbejde med en privat byudvikler om at bygge en helt ny by på bar mark, som det er tilfældet i Nye, hvor der på sigt skal bo mellem 10.000 og 15.000 indbyggere.

Det kræver en ny folkeskole til områdets mange børn, og byggeriet af den er netop blevet forsinket, så den først står klar i august 2026. Det skyldes blandt andet, at arbejdet med helheds- og lokalplanen for området trækker ud.

En forsinkelse som rådmand for Børn & Unge Thomas Medom (SF) gerne havde været fri for.

- Vi har været klar længe i Børn & Unge, men vi er nødt til at vente på det plangrundlag, der skal være, for at vi kan få lov til at gå i gang, siger han og understreger, at han ikke ønsker at rette kritik mod nogen:

- Jeg har kunnet følge, at det har bevæget sig meget langsomt, og at der er opstået nye problemstillinger. Men det er længe siden, at Aarhus Kommune har lavet byudvikling på bar mark, hvor det ikke er kommunen, der har hånden på rattet i hele processen. Jeg tror, at det er mere komplekst, end jeg havde forestillet mig.

Forsinkelsen af skolen i Nye giver store udfordringer på Elev Skole, hvor der ganske enkelt ikke er plads til de mange elever. Skolen hænger ledelsesmæssigt og administrativt sammen med Hårup Skole, og det bliver nødvendigt at opsætte pavilloner til undervisningen.

Fra skoleåret 2023/2024 er der desuden planer om at skære to årgange fra Elev Skole, så eleverne muligvis skal flytte til Hårup allerede i 4. klasse. Det ærgrer flere forældre i lokalområdet, som havde forventet og håbet, at deres børn kunne undgå det skoleskift.

Og selvom Thomas Medom godt kan forstå, at de lokale borgere ærgrer sig over forsinkelsen, har han tiltro til, at ledelsen på Elev og Hårup Skole i samarbejde med kommunen finder de bedste løsninger for børnene.

- Der er jo et godt skoletilbud til alle børnene med dygtige undervisere både i Hårup og Elev. Der bliver noget tid i bus, som havde været rar at undgå, men det er den virkelighed, vi står i, og det løser vi, så der stadigvæk er en tryg og god skolehverdag for børnene, siger han.

At nogle elever risikerer at skulle undervises i midlertidige pavilloner, er rådmanden også helt tryg ved. Der er nemlig tale om ”højkvalitets byggeri”, som lever op til alle standarder og krav.

- Jeg tror, at mange af dem, som kommer til at starte i pavillonerne, vil opleve det som markant bedre lokaler end nogle af de ældre klasselokaler. I forhold til den hverdag, man kan skabe, er det gode lokaler, siger han og fortsætter:

- Men det er klart, at der er noget økonomi i det. Fra kommunens synspunkt havde det været smartere, hvis vi kunne bruge de ressourcer bedre.

Hvor meget pavillonløsningen kommer til at koste, kan rådmanden ikke svare på. Det er endnu ikke besluttet, hvor mange pavilloner der skal sættes op, og om de skal opsættes i Elev eller Hårup.

Hvad vil du sige til de forældre, som er ærgerlige over, at skolen i Nye er forsinket, at deres børn skal skifte til Hårup Skole og måske skal undervises i pavilloner?

- Jeg er tryg ved de gode kræfter, som nok skal sikre en god hverdag på de eksisterende skoler. Der er en vis erfaring med at drive skole i de to byer, og der er gode folk omkring det, så vi skal nok få det håndteret på tilfredsstillende vis, selvom jeg også hellere havde været forsinkelsen foruden, siger Thomas Medom.